En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

Relaterede dokumenter
Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

NYT OM SKAT. Selskabsdagen Ved Thomas Frøbert

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Til Folketinget Skatteudvalget

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Danmarks skatteadvokater 25. maj Lovforslaget om nulskatteselskaber L CORIT

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

De nye holdingregler

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Europaudvalget økofin Offentligt

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Folketinget - Skatteudvalget

SKATTE- OG AFGIFTSRET

Europaudvalget 2016 Rådsmøde økofin Bilag 1 Offentligt

CFC-beskatning af selskaber

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr af september

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

Transkript:

Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011

Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase) inden for EU Konsolideret: Al fortjeneste og tab i selskabet/koncernen lægges sammen. Samlet nettofortjeneste/tab for aktiviteten i EU er grundlag for beskatningen af selskabet/koncernen. Frivilligt: Det er valgfrit for selskabet/koncernen, om skatten skal opgøres på grundlag af CCCTB en. Medlemsstaterne fastsætter selv skattesatsen!!! Side 2

Fordelingsnøgle - faktorbaseret Fordeling af beskatningsretten mellem medlemsstaterne baseret på: 1.Aktiver 2.Arbejde (lønsumsomkostninger og antal ansatte) 3.Omsætning Fordelingen opgøres af hovedmedlemsstaten Medlemsstaterne beskatter herefter deres andel med deres egen selskabsskattesats Side 3

Hvorfor CCCTB? 1 regelsæt i stedet for 27 nationale regelsæt One-stop-shop for indgivelse af selvangivelse og klage Ingen koncernintern afregning Det giver Færre omkostninger/administrative byrder for selskaberne (særligt for smv er) Ingen behov for transfer princing mellem EU koncernselskaber Realisering af det indre marked og bedre konkurrenceevne Side 4

Ind og ud af CCCTB en Første gang selskaberne vælger CCCTB er det bindende i 5 år Efterfølgende bindingsperioder er på 3 år Koncernseskaber: Alle inde eller alle ude Indgangsværdier for aktiver og passiver, når et selskab mv. indtræder eller udtræder af CCCTB Uudnyttede/fremførte underskud/tab kan fortsat udnyttes. Dog kan underskud og tab pådraget inden indtræden i koncern, kun modregnes i tildelte andel ikke i konsolideret skattegrundlag Side 5

De væsentligste forskelle Væsentligste forskelle mellem CCCTB og de danske regler: Strammere afskrivningsregler (på visse punkter) Ingen særregler for kulbrinteindkomst Ingen beskatning af aktieavancer og udbytter på porteføljeaktier Væsentligt færre værnsregler - Anderledes beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-beskatning) - Anderledes kildebeskatning - Ingen rentefradragsbegrænsningsregler - Ingen regler mod dobbeltfradrag og forskellige kvalifikationer - Dog generel antimisbrugsregel mod kunstige transaktioner Side 6

Afskrivningsregler Grundlæggende minder afskrivningsreglerne om de danske regler. Der er dog enkelte væsentlige forskelle: Grænsen for straksafskrivninger er lavere (ca. 7.500 kr. mod 12.300 kr. i dag) Bygninger afskrives over 40 år (25 år i dag) Immaterielle aktiver afskrives over restløbetiden eller 15 år (maksimalt 7 år i dag) Afskrivningerne er obligatoriske (frivillige i dag) Side 7

Kulbrintebeskatning Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige CCCTB regler, inkl. konsolidering med EU koncernselskaber Det er muligt at have en særlig selskabsskattesats på kulbrinteindkomsten Særregel i fordelingsnøglen, hvorved kulbrinteindkomsten fordeles til det land, hvor olien eller gassen udvindes eller produceres Side 8

Beskatning af aktieafkast I CCCTB er der ingen beskatning af aktieavancer og aktieudbytter uanset ejertid og størrelsen af ejerskabet Næringsaktier synes dog at være skattepligtige Livsforsikringsselskabers aktiebeholdninger, hvor kunderne bærer investeringsrisikoen, synes ligeledes at være skattepligtige Særregel for aktier i lavskattelande (se næste planche) Side 9

CFC-beskatning m.v. Forslaget indeholder 2 værnsregler mod placeringen af indkomst i lavt beskattede datterselskaber m.v. uden for EU/EØS: CFC-beskatning af datterselskaber i lavskattelande. Rettet mod datterselskaber, der hovedsageligt udfører koncerninterne funktioner. Switch-over klausul, hvorved - indkomsten i faste driftssteder beliggende i lavskattelande medregnes og - avancer og udbytter på aktier i selskaber hjemmehørende i lavskattelande bliver skattepligtige Side 10

Kildeskatter Der er ingen kildeskat på transaktioner og betalinger mellem EU koncernselskaber Der er ingen undtagelse, hvis EU koncernselskabet ikke er retmæssig ejer af betalingen Kildelandet kan lægge kildeskat på udbytte-, rente- og royaltybetalinger til modtagere uden for den konsoliderede koncern efter nationale regler og eventuelle DBO er Side 11

Rentefradrag Udgangspunktet er fradrag for alle renteudgifter Værnsregel ved koncerninterne rentebetalinger til lavskattelande, som ikke udveksler skatteoplysninger med Danmark. Danmark har efterhånden aftale om udveksling af oplysninger med de fleste lande, hvorfor denne regel ikke vil have særlig stor værnseffekt i forhold til danske selskaber. Der er ingen regler om rentefradragsbegrænsning eller tynd kapitalisering svarende til de gældende danske regler Side 12

Administrationen af CCCTB Den hovedskattepligtige indleverer selvangivelse for hele koncernen til hovedskattemyndigheden (HSM) HSM indleder/koordinerer kontrol af selskaberne (foregår efter nationale regler). Andre medlemsstater kan anmode HSM om kontrol Klager behandles af administrativ klageinstans i medlemsstaten for HSM. Er der ikke truffet afgørelse inden 6 mdr., kan sagen indbringes for domstolene Anden medlemsstat kan indbringe HSM s afgørelse for domstolene i medlemsstaten for HSM Side 13

Provenumæssige konsekvenser Elementer der vil mindske skattebetalingen: - Valgfriheden for selskaberne - Manglende værnsregler (Fx aktie- og udbytteskat ca. 2 mia.kr. årligt, rentefradragsbegrænsning ca. 3 mia. kr. årligt) - Ingen a conto skat (1-2 mia. kr. årligt) Elementer der vil øge skattebetalingen: - Stramning af afskrivningsreglerne SKMs umiddelbare vurdering: I sin nuværende form giver forslaget et væsentligt provenutab ikke muligt at give et eksakt tal. Side 14

Forhandlinger ml. medlemsstaterne Forslaget skal nu forhandles mellem medlemsstaterne i Rådets arbejdsgruppe (WP 4) Europa Parlamentet skal afgive udtalelse Forslaget skal undergives en nærheds- og proportionalitetstest Vedtagelse og evt. efterfølgende ændringer af direktivet kræver enstemmighed blandt medlemsstaterne Mindst 9 medlemsstater kan dog indføre direktivet forstærket samarbejde Side 15