En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

Relaterede dokumenter
Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt

Direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse. Præsentation ved Jesper Leth Vestergaard

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt

Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt

EU-kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) H351-16

Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt

Teknisk gennemgang af L 123

Til Folketinget Skatteudvalget

Skatteudvalget L 10 Bilag 8 Offentligt. Skatteudvalg den 28. november 2012

Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

Skatteudvalget L Bilag 1 Offentligt

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

NYT OM SKAT. Selskabsdagen Ved Thomas Frøbert

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

Skatteudvalget L Bilag 57 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0683 Bilag 4 Offentligt

4. oktober 2018 EM 2018/191. Rettelsesblad

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Til Folketinget Skatteudvalget

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv.

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Danmarks skatteadvokater 25. maj Lovforslaget om nulskatteselskaber L CORIT

Skattereform - Aftale om forårspakke Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skatteudvalget, den 1. november Teknisk gennemgang af L 28

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1)

7. november 2018 EM 2018/191. Ændringsforslag. Til

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 23. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 57 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteudvalget SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 28 Offentligt

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/

OECD og EU tvistløsning mv CORIT

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch

Fagligt netværk 10. september CORIT

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

Europaudvalget Økofin Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J.nr Den

De nye holdingregler

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Kolding, august 2016 Skattenyheder fra Danmark Dansk-Svensk Skattenetværk

Skatteudvalget L Bilag 60 Offentligt

Europaudvalget økofin Offentligt

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 181 Offentligt

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Folketinget - Skatteudvalget

SKATTE- OG AFGIFTSRET

Folketinget - Skatteudvalget

Common Consolidated Corporate Tax Base Introduktion til direktivforslag

Justering af reglerne om fast driftssted m.v.

Europaudvalget 2016 Rådsmøde økofin Bilag 1 Offentligt

Til Folketinget Skatteudvalget

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt

International Skat - og andre nyheder

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 88 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

CFC-beskatning af selskaber

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr af september

L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Stabile selskabsskatteindtægter i Danmark til trods for lavere sats

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 62 Offentligt

Artikler. En fælles konsolideret EU-selskabsskattebase. Af Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt, Deloitte. Europa-Kommissionen har i en årrække arbejdet

Folketinget - Skatteudvalget

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

Skatteudvalget L 23 - Bilag 11 Offentligt

Transkript:

Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011

Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase) inden for EU Konsolideret: Al fortjeneste og tab i selskabet/koncernen lægges sammen. Samlet nettofortjeneste/tab for aktiviteten i EU er grundlag for beskatningen af selskabet/koncernen. Frivilligt: Det er valgfrit for selskabet/koncernen, om skatten skal opgøres på grundlag af CCCTB en. Medlemsstaterne fastsætter selv skattesatsen!!! Side 2

Fordelingsnøgle - faktorbaseret Fordeling af beskatningsretten mellem medlemsstaterne baseret på: 1.Aktiver 2.Arbejde (lønsumsomkostninger og antal ansatte) 3.Omsætning Fordelingen opgøres af hovedmedlemsstaten Medlemsstaterne beskatter herefter deres andel med deres egen selskabsskattesats Side 3

Hvorfor CCCTB? 1 regelsæt i stedet for 27 nationale regelsæt One-stop-shop for indgivelse af selvangivelse og klage Ingen koncernintern afregning Det giver Færre omkostninger/administrative byrder for selskaberne (særligt for smv er) Ingen behov for transfer princing mellem EU koncernselskaber Realisering af det indre marked og bedre konkurrenceevne Side 4

Ind og ud af CCCTB en Første gang selskaberne vælger CCCTB er det bindende i 5 år Efterfølgende bindingsperioder er på 3 år Koncernseskaber: Alle inde eller alle ude Indgangsværdier for aktiver og passiver, når et selskab mv. indtræder eller udtræder af CCCTB Uudnyttede/fremførte underskud/tab kan fortsat udnyttes. Dog kan underskud og tab pådraget inden indtræden i koncern, kun modregnes i tildelte andel ikke i konsolideret skattegrundlag Side 5

De væsentligste forskelle Væsentligste forskelle mellem CCCTB og de danske regler: Strammere afskrivningsregler (på visse punkter) Ingen særregler for kulbrinteindkomst Ingen beskatning af aktieavancer og udbytter på porteføljeaktier Væsentligt færre værnsregler - Anderledes beskatning af kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-beskatning) - Anderledes kildebeskatning - Ingen rentefradragsbegrænsningsregler - Ingen regler mod dobbeltfradrag og forskellige kvalifikationer - Dog generel antimisbrugsregel mod kunstige transaktioner Side 6

Afskrivningsregler Grundlæggende minder afskrivningsreglerne om de danske regler. Der er dog enkelte væsentlige forskelle: Grænsen for straksafskrivninger er lavere (ca. 7.500 kr. mod 12.300 kr. i dag) Bygninger afskrives over 40 år (25 år i dag) Immaterielle aktiver afskrives over restløbetiden eller 15 år (maksimalt 7 år i dag) Afskrivningerne er obligatoriske (frivillige i dag) Side 7

Kulbrintebeskatning Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige CCCTB regler, inkl. konsolidering med EU koncernselskaber Det er muligt at have en særlig selskabsskattesats på kulbrinteindkomsten Særregel i fordelingsnøglen, hvorved kulbrinteindkomsten fordeles til det land, hvor olien eller gassen udvindes eller produceres Side 8

Beskatning af aktieafkast I CCCTB er der ingen beskatning af aktieavancer og aktieudbytter uanset ejertid og størrelsen af ejerskabet Næringsaktier synes dog at være skattepligtige Livsforsikringsselskabers aktiebeholdninger, hvor kunderne bærer investeringsrisikoen, synes ligeledes at være skattepligtige Særregel for aktier i lavskattelande (se næste planche) Side 9

CFC-beskatning m.v. Forslaget indeholder 2 værnsregler mod placeringen af indkomst i lavt beskattede datterselskaber m.v. uden for EU/EØS: CFC-beskatning af datterselskaber i lavskattelande. Rettet mod datterselskaber, der hovedsageligt udfører koncerninterne funktioner. Switch-over klausul, hvorved - indkomsten i faste driftssteder beliggende i lavskattelande medregnes og - avancer og udbytter på aktier i selskaber hjemmehørende i lavskattelande bliver skattepligtige Side 10

Kildeskatter Der er ingen kildeskat på transaktioner og betalinger mellem EU koncernselskaber Der er ingen undtagelse, hvis EU koncernselskabet ikke er retmæssig ejer af betalingen Kildelandet kan lægge kildeskat på udbytte-, rente- og royaltybetalinger til modtagere uden for den konsoliderede koncern efter nationale regler og eventuelle DBO er Side 11

Rentefradrag Udgangspunktet er fradrag for alle renteudgifter Værnsregel ved koncerninterne rentebetalinger til lavskattelande, som ikke udveksler skatteoplysninger med Danmark. Danmark har efterhånden aftale om udveksling af oplysninger med de fleste lande, hvorfor denne regel ikke vil have særlig stor værnseffekt i forhold til danske selskaber. Der er ingen regler om rentefradragsbegrænsning eller tynd kapitalisering svarende til de gældende danske regler Side 12

Administrationen af CCCTB Den hovedskattepligtige indleverer selvangivelse for hele koncernen til hovedskattemyndigheden (HSM) HSM indleder/koordinerer kontrol af selskaberne (foregår efter nationale regler). Andre medlemsstater kan anmode HSM om kontrol Klager behandles af administrativ klageinstans i medlemsstaten for HSM. Er der ikke truffet afgørelse inden 6 mdr., kan sagen indbringes for domstolene Anden medlemsstat kan indbringe HSM s afgørelse for domstolene i medlemsstaten for HSM Side 13

Provenumæssige konsekvenser Elementer der vil mindske skattebetalingen: - Valgfriheden for selskaberne - Manglende værnsregler (Fx aktie- og udbytteskat ca. 2 mia.kr. årligt, rentefradragsbegrænsning ca. 3 mia. kr. årligt) - Ingen a conto skat (1-2 mia. kr. årligt) Elementer der vil øge skattebetalingen: - Stramning af afskrivningsreglerne SKMs umiddelbare vurdering: I sin nuværende form giver forslaget et væsentligt provenutab ikke muligt at give et eksakt tal. Side 14

Forhandlinger ml. medlemsstaterne Forslaget skal nu forhandles mellem medlemsstaterne i Rådets arbejdsgruppe (WP 4) Europa Parlamentet skal afgive udtalelse Forslaget skal undergives en nærheds- og proportionalitetstest Vedtagelse og evt. efterfølgende ændringer af direktivet kræver enstemmighed blandt medlemsstaterne Mindst 9 medlemsstater kan dog indføre direktivet forstærket samarbejde Side 15