1 KY-Fleksydelse 26.11.2013



Relaterede dokumenter
KY-andre ydelser

Nedsættelse ift. løn på fuld tid Attributter Beslutningsgrundlag Flekslønbeslutningsgrundlag...

KY-enkeltydelse

1 KY-kontering

Underbilag 2.4 Begrebsmodel. Kommunernes Ydelsessystem

1 KY- 34særlig støtte

KY-kontanthjælp eller uddannelseshjælp

KY-kontanthjælpsydelse

1 KY-person. 1.1 Skattekort

Behandling af forsørgelsesydelser, Fleksydelser (bidrag og udbetaling)

1. Overordnet beskrivelse af processen

Om at få fleksydelse. April (Senest opdateret november 2010)

Vejledning til bekendtgørelse om fleksydelse

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

Bliv klog på den nye efterløn

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

DEN FLEKSIBLE EFTERLØN FOR DIG, DER ER FØDT SENEST DEN 31. DECEMBER 1953

FAKTA OM FLEKSYDELSEN - for dig, der er visiteret til fleksjob

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

Fleksydelsesbidrag, Hovedproces

Fleksydelsesbidrag, Hovedproces

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget

Pension og offentlige ydelser

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

2011 Udgivet den 29. december december Nr

Pjece om fleksydelse. Udgivet af

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

Vejledning om fradrag i efterløn

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Om at få fleksibel efterløn

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup 1

Vejledning til bekendtgørelse om fleksydelse

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

SAPA Begrebs- og Informationsmodel. Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA)

Pension og offentlige ydelser

Vejledningen erstatter den tidligere edb-tekniske vejledning af 7. januar 2013.

Har I en plan? Hvad vil I?

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

Vejledning om fleksibel efterløn

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Underbilag 3.7: Lovgivning og beregningsregler

1 KY-kontaktforløb

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Pjece om ledighedsydelse

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Efterløn en god investering

Vejledning om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Dette sker, når Jobcentret godkender etableringen af et fleksjob til en Person, der er visiteret til fleksjob.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Transkript:

1 KY-Fleksydelse... 3 1.1 Ydelsesansøger... 4 1.1.1 Attributter... 4 1.2 Opkrævningsplan... 4 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Effektueret opkrævning... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Person... 5 1.4.1 Attributter... 6 1.5 Sag... 7 1.5.1 Attributter... 7 1.6 KY-sag... 8 1.7 Bevilling... 9 1.7.1 Attributter... 9 1.8 Bevilget ydelse... 9 1.8.1 Attributter... 9 1.9 Økonomisk effektueringsplan...10 1.9.1 Attributter...10 1.10 Økonomisk ydelseseffektuering...11 1.10.1 Attributter...11 1.11 Økonomisk ydelse...12 1.11.1 Attributter...12 1.12 Ydelse...13 1.12.1 Attributter...13 1.13 Konteringsregel...14 1.13.1 Attributter...14 1.14 Bevillingsregel...14 1.14.1 Attributter...14 1.15 Beregningsregel...15 1.15.1 Attributter...15 1.16 Sats...15 1.16.1 Attributter...15 1.17 Anciennitet...16 1.17.1 Attributter...16 1.18 A-kassemedlemskab...17 1.18.1 Attributter...17 1.19 Efterlønsindbetaling...17 1.19.1 Attributter...17 1.20 Beslutningsgrundlag...17 1

1.20.1 Attributter...17 1.21 Fleksydelsebidragsopkrævningsplan...18 1.21.1 Attributter...18 1.22 Ansøgning om fleksydelse...18 1.22.1 Attributter...18 1.23 Pensionsformue...19 1.23.1 Attributter...19 1.24 Perioder med indbetaling...21 1.24.1 Attributter...21 1.25 Perioder med udbetaling...21 1.25.1 Attributter...21 1.26 Ophør af fleksydelse...21 1.26.1 Attributter...21 1.27 Beregningsgrundlag...22 1.27.1 Attributter...22 1.28 Lønarbejde...22 1.28.1 Attributter...22 1.29 Ferie...22 1.29.1 Attributter...22 1.30 Indtægt selvstændig...23 1.30.1 Attributter...23 1.31 Virksomhed...23 1.31.1 Attributter...23 1.32 Opkrævningsanmodning...24 1.33 Afdragsordning...24 1.33.1 Attributter...24 1

1 KY-Fleksydelse Lov om Fleksydelse minder meget om efterløn. Fleksydelsen er målrettet de mennesker, der er visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Fleksydelsesordningen består af 2 dele. 1: Opkrævning af fleksydelsebidrag Når jobcentret har visiteret en person til fleksjob, tilmeldes vedkommende til fleksydelsesordningen. Når kommunen herefter har konstateret at personen vil kunne nå at indbetale fleksydelsesbidrag i det antal år/måneder som kræves for en person af denne alder, vil kommunen begynde at sende opkrævninger på fleksydelsesbidrag. 3

Hvis kommunen straks konstaterer at personen ikke vil kunne nå at indbetale fleksydelsesbidrag i det antal år/måneder, som kræves for en person af denne alder, vil kommunen udmelde personen. Personen kan til enhver tid skriftligt melde sig ud af fleksydelsesordningen. 2. Beregning og udbetaling af fleksydelse Når en person opnår fleksydelsesalderen, kan vedkommende skriftligt søge om fleksydelse indtil folkepensionsalderen, hvis der er indbetalt for de krævede bidragsperioder og øvrige betingelser er til stede. Eventuelle arbejdsindtægter nedsætter fleksydelsen. Lov om fleksydelse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=31311 Se bekendtgørelsen nr. 1426 af 23/12-2012: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144839 1.1 Ydelsesansøger En person i rollen som ydelsesansøger De oplysninger, som kan udredes fra grunddata Person (CPR), forventes hentet der. Det drejer sig om Personens navn, adresse, tilflytningsdato, seneste kommune, ægtefælle, om der bor andre voksne på adressen, ophold i udlandet osv. 1.1.1 Attributter Telefonnummer Samlivsstatus Kontakttelefonnummer. Fastnet- eller mobiltelefonnummer Ud over personens civilstand angives yderligere forhold omkring en persons samlivsforhold: - Gift, men samliv ophørt pga. uoverensstemmelser - Samlevende - Separeret 1.2 Opkrævningsplan Plan for opkrævning af et beløb fra en person eller virksomhed 1.2.1 Attributter StartDato Planens startdato 4

SlutDato Opkrævningsfrekvens Forfaldsdag Planens slutdato Frekvens for opkrævning. Konfigureres centralt. Et udtryk for "dag for betaling" Opkrævningsbeløb Er der tale om løbende betalinger (eksempelvis en aftale om at betale husleje hver måned), kan betalingsaftale indgås med en løbende betalingsfrekvens og en betalingsdag. Eksempelvis første bankdag i perioden, 5. dag i perioden (= den 5. januar, 5. februar osv.). Beløbet til opkrævning for en opkrævningsperiode 1.3 Effektueret opkrævning Når planen tilsiger det, udsendes en opkrævning for en opkrævningsperiode med oplysninger om beløb og forfaldsdato. Når opkrævningen er betalt registreres datoen for beløbets betaling 1.3.1 Attributter Opkrævningsperiodestartdato Opkrævningsperiodeslutdato Forfaldsdato Opkrævningsbeløb PeriodeBetaltDato Startdatoen for den pågældende opkrævningsperiode Slutdatoen for den pågældende opkrævningsperiode Den dato, hvor pengene skal være betalingsmodtageren i hænde. Beløbet til opkrævning for en opkrævningsperiode Datoen for betaling af det opkrævede beløb. Evt. skal der også være et betalt beløb, hvis personen ikke betaler hele det opkrævede? 1.4 Person En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen. 5

1.4.1 Attributter Personnummer Personnavn Køn alder Fødselsdato Civilstand Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister på en person. Består af Fornavn, eventuelle mellemnavne og efternavn En persons køn. M=mand, K=Kvinde En persons alder. Forskellen mellem dags dato og fødselsdato, nedrundet til heltal (beregnet attribut). Den dato en person er født. Civilstand er primært en persons ægteskabelige stilling. Dog er D (død) også en mulig civilstand i de nuværende systemer. Statsborgerskab U = ugift G = gift F = fraskilt S = Separeret E = enke/enkemand P = registreret partnerskab O = ophævelse af registreret partnerskab L = længstlevende partner D = død Statsborgerskab angiver til hvilket land en person har sine rettigheder og forpligtelser. Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret. Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet. I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke tilladt for voksne, 6

StatsborgerskabDato Fødselsregistreringssted medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udenlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land. Datoen, hvorpå en person har fået tildelt/ændret sit statsborgerskab. Den myndighed der har registreret en persons fødsel. Er der tale om en dansk født person, angives den danske myndighed, der har registreret fødslen. Er det en udenlandsk person, angives det land, personen er født i. 1.5 Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. 1.5.1 Attributter BrugervendtNøgle Brugervendt identifikation, der er unik inden for myndigheden. BrugervendtNøgle tildeles ved oprettelse af sagen og må efterfølgende ikke ændres. Ved eksport fra én myndighed 7

Sagsnummer Titel Hjemmel OffentlighedUndtaget AlternativTitel Hjemmel Principiel Kassationskode og import til en anden myndighed risikerer man dog, at den brugervendte nøgle ikke længere er unik. Frit sagsnummer Officiel sagstitel, der kan anvendes i forbindelse med åbne dagsordenspunkter. Dette er yderligere dokumentets Objektnavn, jf. dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Sagsbeskrivelse i fri tekst. Evt. supplerende beskrivelse af indhold og formål. Henvisning til hjemmel fx lov og for sagens behandling. Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ journalnotatstitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Indikator for om sag er udnævnt som principsag. Kassationskode, der styrer varighed før kassation. Afleveret Kassationskoden angiver koden for varighed før mulig kassation af sagen. Sagsservicen sætter dog ikke på denne baggrund tilstand Livscyklus til værdien Slettet frem i tiden. En sådan tildeling af tilstand Livscyklus overlades til det enkelte system (service), afhængig af sagens forretningskontekst. Er afleveret til Statens Arkiver/ 7 arkiv. 1.6 KY-sag KY-sag er en specialisering af Sag og har samme UUID som standard-sagen. Sag indeholder metadata på sagen og referencer til Aktører, parter og dokumenter, arkiv og klassifikation. KY-sag indeholder referencer til øvrige KY-elementer som ansøgning, bevilling, beregningsgrundlag, effektueringer m.m. 8

Bemærk at der i KY-sager udelukkende bevilges Økonomiske ydelser 1.7 Bevilling En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (penge) Ressourceydelser (tid) Fysiske ydelser (ting) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser 1.7.1 Attributter BevillingStartDato BevillingSluttDato Begrundelse Datoen for bevillingens start. Datoen for bevillingens slut. Bevillingens begrundelse Hver bevilling en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Bemærk at der er særskilte begrundelser på de bevilgede ydelser, så på dette niveau, er der tale om den samlede, fælles begrundelse. 1.8 Bevilget ydelse En bevilget ydelse er et udtryk for 1 ydelse der er bevilget til en person/virksomhed. Der kan være en eller flere bevilgede ydelser til 1 bevilling. Hver bevilget ydelse beregnes for sig efter de regler, der gælder for den. Udbetalingen vil ofte følge bevillingen, hvor de bevilgede ydelser vil fremgå som linier på udbetalingsmeddelelsen. 1.8.1 Attributter 9

bevilgetydelsestartdato bevilgetydelseslutdato Begrundelse Datoen for start på den bevilgede ydelse. Datoen for slut på den bevilgede ydelse. Den bevilgede ydelses begrundelse Tilbagebetalingspligtig Hver bevilget ydelse en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.9 Økonomisk effektueringsplan En plan for, hvorledes en bevilget økonomisk ydelse skal effektueres. Indeholder en plan for hvorledes den bevilgede ydelse skal effektueres (udbetales, leveres eller udføres). Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagen udbetaling af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag. Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer som: - startdato - frekvens (måned, uge etc.) - udbetalingsdag ("sidste bankdag", "sidste torsdag i måneden" etc.) - beløb (et "alt andet lige"-beløb, som ændres, hvis forholdene ændres) - 1.9.1 Attributter Beregningsfrekvens Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage 10

forud-bagud Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: ydelsesbeløb SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.10 Økonomisk ydelseseffektuering Den faktiske udførte handling, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis pension), vil der være mange effektueringer til sammen effektueringsplan. Effektueringerne er således et udtryk for hvad der er sket (til forskel fra effektueringsplanen, som fortæller hvad der skal ske) Effektueringen vil ofte synliggøres i form af en udbetalingsmeddelelse eller en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. 1.10.1 Attributter YdelsesperiodeStartDato Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 11

YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato ydelsesbeløb YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. 1.11 Økonomisk ydelse En type ydelse, der består af en udbetaling af penge. Det kan eksempelvis være uddannelseshjælp, kontanthjælp, pension, dagpenge, ressourceforløbsydelse m.m. 1.11.1 Attributter A-skattepligtig B-skattepligtig ATP-pligtig AMB-pligtig Beregningsfrekvens Er ydelsen A-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen B-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen ATP-pligtig? Ja eller Nej Er ydelsen AMB-pligtig? Ja eller Nej Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? 12

forud-bagud Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.12 Ydelse En ydelse er det, det offentlige kan bevilge til deres borgere. Der er grundlæggende 3 typer ydelser. - Økonomiske ydelser: Eksempelvis kontanthjælp, pension osv. - Ressourceydelser: Ydelser, der trækker på arbejdskraft. Eksempelvis rengøring, græsklipning osv. - Fysiske ydelser: Noget man får udleveret fysisk. Eksempelvis en kørestol, krykker osv. 1.12.1 Attributter Ydelsesnavn Ydelsesdefinition et på en given ydelse Definition af ydelsesbetegnelsen. Tilbagebetalingspligtig Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet" Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. 13

Ja eller Nej 1.13 Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.13.1 Attributter Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis. kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.14 Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.14.1 Attributter Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. 14

Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.15 Beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.15.1 Attributter beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.16 Sats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen eller en bevillingsregel skal bruge som parametre Ofte et en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. Satser indgår også i Bevillingsregler. Eksempelvis er alderen for folkepension ændret. Dette er en sats (variabel beregningsparameter) i forhold til bevillingsreglen. 1.16.1 Attributter 15

Ydelsessats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen. Ofte er en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. Bevillingssats Sats kunne også være det maksimale beløb, der kan bevilges i en enkelt bevilling. En sats (variabel parameter) som indgår i en bevillingsregel. 1.17 Anciennitet Oplysninger der anvendes til at beregne en persons anciennitet i forhold til fleksydelsesordningen. 1.17.1 Attributter EfterlønsbevisDato Dato for udstedelse af efterlønsbevis Kilde: Oplyses ud fra opl. fra A-kasse Fortrydelsesdato Dato for hvornår personen har gjort brug af fortrydelsesordningen vedr. efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag Kilde: Oplyses ud fra opl. fra A-kasse VarigNedsatArbejdsevne Markering for, at person har varig nedsat arbejdsevne (personer født før 01.07.1966, benyttes ved dispensation) Kilde: jobcenter TlknytningTilArbejdsmarkedet Markering for, at person har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet (personer født før 01.07.1966, benyttes ved dispensation) VisitationTilFleksjobDato Kilde: Jobcenter Dato for visitation til fleksjob-ordning 16

TilmeldingTilFleksydelseDato Kilde: Jobcenter Dato for tilmelding i fleksydelsesordning (den 1. i efterfølgende måned). Kilde: Ydelsescenter 1.18 A-kassemedlemskab Perioder med a-kasse medlemskab 1.18.1 Attributter A-kasse Indmeldelsesdato Udmeldelsesdato et på den A-kasse ansøgeren er medlem af Dato for indmeldelse i A-kasse Dato for udmeldelse af den pågældende A-kasse 1.19 Efterlønsindbetaling Perioder med indbetaling af efterlønsbidrag 1.19.1 Attributter Startdato Slutdato Startdato for indbetaling af efterlønsbidrag for en samlet periode Slutdato for indbetaling af efterlønsbidrag for en samlet periode 1.20 Beslutningsgrundlag oplysninger, der ligger til grund for beslutning om deltagelse i fleksydelsesordningen 1.20.1 Attributter AntalBetalingfriePeriode Antallet af perioder hvor personen kan undlade at betale fleksydelsesbidrag uden at miste retten til fleksydelse. 17

FleksydelsesalderDato AnciennitetStartdato AntalMuligePerioderMedBidragsbe taling Kilde: Gamle sager fra KMD Aktiv eller fraflytningskommune Dato for opnåelse af fleksydelsesalder Den beregnede dato for opnåelse af fleksydelsesalder Antallet af perioder personen kan nå at betale fleksydelsesbidrag inden personen når fleksydelsesalderen. 1.21 Fleksydelsebidragsopkrævningsplan En specialisering af den generelle opkrævningsplan med de oplysninger, der skal til for at opkræve fleksydelsesbidrag. 1.21.1 Attributter GebyrVedRestance BidragsfriPeriodeStart Markering for, at kommunen opkræver gebyr (BEK 1426 (2012) 10 stk. 3) ved restance (og gebyrets størrelse) Startdato for bidragsfri periode. BidragsfriPeriodeSlut Registrering af, at person ønsker at benytte en eller flere allerede godkendte betalingsfri eller bidragsfri perioder (medfører, at der ikke sendes opkrævningsanmodning i den pågældende periode) Slutdato for bidragsfri periode. 1.22 Ansøgning om fleksydelse Informationer som skal oplyses ved ansøgning om deltagelse i fleksydelsesordningen 1.22.1 Attributter Henvendelsesdato ModtagetDato ØnskerATP Dato for ansøgerens henvendelse til ydelsescentret Dato for sagsbehandlerens modtagelse af ansøgningen/indstillingen Markering for om person ønsker at betale ATP 18

HidtidigeIndtægter Det er frivilligt jf. BEK 1392 (2009) 2 (dette kan ændres af personen på et senere tidspunkt) Indtægter i den forudgående beregningsperiode (max. 12 mdr.) jf FLY 17 stk. 4-6. 1.23 Pensionsformue Oplysninger om årlig livsvarig udbetaling pr. pensionsordning opgjort 6 mdr. før personens fleksydelsesalder: Skattekode, Opgørelsesmetode, Beløb (BEK 1426 (2012) 23) Kilde: SKAT 1.23.1 Attributter Skattekode skattekoder angiver pensionens art koder for privattegnede ordninger 01 = pensionsordninger med løbende udbetalinger 02 = rateforsikring i pensionsøjemed 03 = kapitalforsikring i pensionsøjemed i forsikringsselskab 04 = indeksordning. 07 = rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension) 08 = opsparing i pensionsøjemed i pengeinstitut (kapitalpension) 09 = pensionsordning med løbende udbetalinger (ophørende livrente) koder for arbejdsgiveradministrerede ordninger tjenestemandspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt supplerende engangsydelse i pensionskasse 10 = pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder tjenestemandspension 11 = rateforsikring i pensionsøjemed 12 = rateopsparing i pensionsøjemed (ratepension) 13 = indeksordning. 19

14 = kapitalforsikring i pensionsøjemed i forsikringsselskab 15 = opsparing i pensionsøjemed i pengeinstitut (kapitalpension) samt opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond 16 = supplerende engangsydelse i pensionskasse vedrørende løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrente. 17 = tilsagnsordninger 18 = pensionsordning med løbende udbetalinger, som er ophørende (ophørende livrente) 26 = supplerende engangsydelse i pensionskasse vedrørende ophørende livrente Opgørelsesmetode Opgørelsesmetoden angiver om der er tale om depot eller løbende udbetalinger Pensionsværdi Beløb (BEK 1426 (2012) 23) EkstraordinærIndbetaling Samlet ekstraordinær indbetaling til pension UdbetalingFraPension Personen skal ved overgang til fleksydelse oplyse om der i perioden fra indberetning er sket ekstraordinære indbetalinger til pension - beskrevet i 23, stk. 4 Eventuelt udbetalt pension mellem det 60. år og fleksydelsesalder. Samlet beløb. Oplysning om at der er sket udbetaling efter 60. år kommer fra indberetning fra SKAT - og kommunen indhenter herefter oplysning hos borger om: Fleksydelseslovens 18 Stk. 9. Pensionsopgørelsen efter stk. 2-8 og 11 tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden fleksydelsesalderen, jf. 1 a. Reglerne i stk. 2-7 og 10 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Reglerne i stk. 9 finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i udbetalt ledighedsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. 20

1.24 Perioder med indbetaling Perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag 1.24.1 Attributter Startdato Slutdato Startdatoen for indbetaling af fleksydelsesbidrag for en sammenhængende periode Slutdatoen for indbetaling af fleksydelsesbidrag for en sammenhængende periode 1.25 Perioder med udbetaling Perioder med udbetaling af fleksydelse - i eventuelle tidligere bopælskommuner ved tilflytning mens personen modtager fleksydelse 1.25.1 Attributter Startdato Slutdato Startdato for periode med udbetaling af fleksydelse Slutdato for periode med udbetaling af fleksydelse 1.26 Ophør af fleksydelse Oplysninger som anvendes til beregning af beløb til tilbagebetaling af fleksydelsebidrag ved ophør af ordningen. 1.26.1 Attributter Ophørsdato ÅrsagTilOphør Skatteberegningsmetode Dato for ophør af fleksydelse Årsagen til ophøret af fleksydelse Skatteberegningsmetode (Procentsats, individuelt beregnet af SKAT) AntalDagemedForudbetaling SkattebeløbTilIndeholdelse Bestemmes ud fra årsag til ophør Antal dage med forudbetalte bidrag Beregnet skattebeløb til indeholdelse 21

BeløbTilTilbagebetaling Beregnes eller oplyses af SKAT Beregnet beløb til tilbagebetaling 1.27 Beregningsgrundlag Grundlaget for beregning af Fleksydelse 1.27.1 Attributter FørsteUdbetalingBeløb ØvrigeIndtægter FradragForATP Beløb til udbetaling ved første udbetaling (beregnet ved overgang) Øvrige indtægter (fx indtægter fra genanvendelse af eksempelvis bøger) opgives som et beløb pr. måned. Beregnet fradrag for ATP-bidrag, hvis personen har ønsket det. ATP-bidraget slås op i satsregister (særskilt ATP sats for fleksydelse). 1.28 Lønarbejde Oplysninger om lønarbejde i udbetalingsperiode (kalendermåned): Antal timer og timeløn 1.28.1 Attributter AntalTimer Timeløn Oplysninger om lønarbejde i udbetalingsperiode (kalendermåned): Antal timer Oplysninger om lønarbejde i udbetalingsperiode (kalendermåned): timeløn 1.29 Ferie Oplysninger om afholdt ferie i udbetalingsperiode (kalendermåned): Antal dage og feriepenge udbetalt 1.29.1 Attributter 22

Startdato Slutdato FeriepengeUdbetalt Afholdt ferie startdato Afholdt ferie slutdato Oplysninger om afholdt ferie i udbetalingsperiode (kalendermåned): feriepenge udbetalt 1.30 Indtægt selvstændig Oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed: Antal timer pr. år og indtjening pr. år 1.30.1 Attributter Indtjeningsår IndtjeningPrÅr AntalTimerPrÅr Oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed: Indtjeningsår Oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed: indtjening pr. år Oplysninger om indtægt ved selvstændig virksomhed: Antal timer pr. år 1.31 Virksomhed En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Der findes flere typer af virksomheder: en virksomhed med et CVR-nummer en forening med et CVR-nummer en produktionsenhed (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse en virksomhed med et SE-nummer en forening uden CVR-nummer og SE-nummer en momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-nummer) en virksomhed med en omsætning under kr. 50.000 pr. år (som ikke har et CVR- eller SE.-nummer). 1.31.1 Attributter CVR-nummer CVR-nummeret er den unikke ID for en virksomhed email-adresse CVR står for det Centrale VirksomhedsRegister Adresse, der benyttes til adressering af e-mails. opbygges 23

med et navn og et domæne, adskilt af tegnet @ (som her betyder "hos") Telefonnummer Eksempel Peter@kl.dk står for Peter "hos" KL i Danmark. (eksemplet forudsætter at der kun er en Peter) Kontakttelefonnummer. Fastnet- eller mobiltelefonnummer 1.32 Opkrævningsanmodning Opkrævningsanmodningen sendes til et debitorsystem. Snitfladen til dette er endnu ikke afklaret. 1.33 Afdragsordning Der kan indgås en afdragsordning, hvis fleksydelsesmodtageren ikke har mulighed for at betale. 1.33.1 Attributter StartDato SlutDato Afdragsbeløb Afdragsfrekvens Startdato for afdragsordning Sutdato for afdragsordning Beløb der er aftalt at der skal afdrages pr. gang Frekvens der er aftalt at der skal afdrages i. Eks. månedligt, ugentligt etc. 24