DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

Transkript

1 DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen

2 Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller andet omfang betydning for din ret til efterløn og skattefri præmie. I brochuren kan du få et overblik over de muligheder, som efterlønsordningen giver dig: Hvor længe du skal have været medlem og betalt efterlønsbidrag for at få efterløn, hvornår du kan komme på efterløn, og hvor længe du kan få efterløn, kan du se på side 4-7 Du får desuden en overordnet gennemgang af de vigtigste regler i efterlønsordningen. Hvis du har pensionsopsparinger, bør du fx læse afsnittet om pensioner på side Den skattefri præmie på op til kr. (2012-tal) for dem, der arbejder videre i stedet for at gå på efterløn, kan du læse om på side I brochuren henviser vi til andre af ASEs brochurer, hvor du kan læse nærmere om de enkelte regler og muligheder. Alle brochurerne finder du på ase.dk under GENVEJE. Du er også altid velkommen til at ringe til ASE på for at høre, hvad efterlønsordningen kan tilbyde dig.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Efterløn hvornår, hvor længe og hvad koster det? 4 Betingelser for at gå på efterløn 8 Efterlønsbeviset 10 Udskydelsesreglen 12 Beregning af efterlønssats 14 Fradrag for pensioner - årgang 1954 og Fradrag for pensioner og senere årgange 18 Fradrag for pensioner - alle årgange 20 Efterløn med lønmodtagerarbejde 21 Efterløn med selvstændig virksomhed 22 Andre fradrag i efterlønnen 23 Skattefri præmie 24 Seniorjob 26 ASE La Cours Vej Frederiksberg Tlf.: Fax:

4 EFTERLØN HVORNÅR, HVOR LÆNGE, OG HVAD KOSTER DET? Når du ser på muligheden for at gå med i efterlønsordningen, er der 2 forhold, du umiddelbart skal være opmærksom på: 1. Hvornår og hvor længe kan du få efterløn? Svaret får du i oversigten på side 5. Du får også her at vide, hvornår du kan gå på folkepension, ligesom du får en oversigt over de fordele, der er forbundet med at få et efterlønsbevis. 2. Hvad koster det at få ret til efterløn? Du skal gennem en længere periode have været medlem af en a-kasse og have betalt et særligt efterlønsbidrag. Der gælder forskellige krav afhængig af, hvornår du er født. I oversigten på side 6-7 kan du se, hvad der gælder for dig. Det årlige efterlønsbidrag udgør 7 gange den maksimale dagpengesats. Det giver et månedligt efterlønsbidrag på 460 kr. (2012-tal). Tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag Du vil altid kunne få dine indbetalte efterlønsbidrag retur, hvis du beslutter dig for at forlade efterlønsordningen. Har du ikke nået efterlønsalderen, er hovedreglen, at du skal have de indbetalte bidrag overført til en godkendt pensionsordning. Det gælder dog ikke, hvis du f.eks. skal have førtidspension, eller du højst har indbetalt efterlønsbidrag svarende til 1 år. Så vil du få de indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. Hvis du når folkepensionsalderen uden at have fået efterløn f.eks. fordi dine pensionsudbetalinger har været for store og har du heller ikke fået udbetalt skattefri præmie, får du også dine indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. 4

5 Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med efterløn + udskydelsesregel Det får du for efterlønsbevis og opfyldelse af udskydelsesregel 1954, 1. halvår 1954, 2. halvår 1955, 1. halvår Din efterlønsalder er 60½ år. Din folkepensionsalder er 65½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (60½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61 år. Din folkepensionsalder er 66 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61½ år. Din folkepensionsalder er 66½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Ingen pensionsfradrag (med en enkelt undtagelse) Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1955, 2. halvår Din efterlønsalder er 62 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 1. halvår 1956, 2. halvår Din efterlønsalder er 62½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 63 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1959, 1 halvår Din efterlønsalder er 63½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i ½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 2. halvår Din efterlønsalder er 64 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (64 år). Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Din efterlønsalder er 64 år eller derover. Din folkepensionsalder er 67 år eller derover. Efterlønsalderen og folkepensionsalderen kan fra henholdsvis 2027 og 2030 hæves hvert femte år med ½ eller 1 år, hvis danskernes levetid stiger. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen. Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Adgang til at optjene skattefri præmie 5

6 Hvor længe skal du have været medlem af en a-kasse, og i hvor mange år skal du have betalt efterlønsbidrag? FØDT I PERIODEN: : Er du indmeldt senest 1. april 1999, skal du have været medlem i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til den dag, du går på efterløn eller får dit efterlønsbevis. Er du indmeldt i perioden 2. april juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til den dag, du går på efterløn eller får efterlønsbevis. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, har du ikke ret til efterløn. Du kan ikke benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Er du indmeldt senest den 1. juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til efterlønsalderen og mindst i 20 år inden for 25 år. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, skal du have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Er du født den 1. juni 1962 eller senere og har du betalt efterlønsbidrag i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. Er der mere end 15 år til, du når efterlønsalderen, vil du muligvis kunne benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Du skal have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Du skal højst betale bidrag i 30 år. Har du betalt efterlønsbidrag, før du fyldte 35 år eller i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. 6

7 Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du måske benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT I PERIODEN : Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 32 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT ELLER SENERE: Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 30 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. Fortrydelsesordningen Har du tidligere fravalgt efterlønnen, vil du i visse tilfælde kunne fortryde dit fravalg og tilmelde dig efterlønsordningen gennem en særlig fortrydelsesordning. Bemærk dog, at du ikke kan bruge fortrydelsesordningen, hvis du har fået dine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit efter 2012-ordningen. Hvis du benytter fortrydelsesordningen, vil din efterløn og din skattefri præmie blive reduceret forholdsmæssigt for det antal hele år, du ikke har betalt bidrag. For at benytte fortrydelsesordningen skal du bl.a. have været uafbrudt medlem af en a-kasse a) senest fra det 24. år, hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere, b) senest fra den 1. januar 1997, hvis du er født før 1. januar Du kan læse om de øvrige betingelser og om fortrydelsesordningens muligheder i ASEs brochure Fortrydelsesordningen. 7

8 BETINGELSER FOR AT GÅ PÅ EFTERLØN Alder, medlemskab og efterlønsbidrag Du skal opfylde de krav til alder, medlemskab og betaling af efterlønsbidrag, der fremgår af siderne 4-7. Beskæftigelseskrav Du skal have haft arbejde uden offentlig støtte i 1924 timer (svarer til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse) inden for de seneste 3 år. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med. Alle arbejdstimer som lønmodtager kan tælle med til beskæftigelseskravet. Det skal dog være arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Selvstændig virksomhed tæller kun med til beskæftigelseskravet, hvis du arbejder over 30 timer om ugen i virksomheden. Disse uger tæller som 37 timer, uanset hvor meget du har arbejdet. Når vi skal vurdere, om du har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer pr. uge, ser vi på mange ting: Virksomhedens branche, åbningstid, antal ansatte, omsætning, dine arbejdsopgaver mv. Lønmodtagere må fortsat arbejde Er du lønmodtager, behøver du ikke at holde op med at arbejde, fordi du skal på efterløn. Men de arbejdstimer, du har, mens du er på efterløn, medfører fradrag i efterlønnen, se side 21. Selvstændige skal ophøre eller nedtrappe Du skal som selvstændig erhvervsdrivende kunne dokumentere, at du er endeligt ophørt med din virksomhed. Eller også skal du kunne dokumentere at have nedtrappet arbejdstiden i virksomheden. Du skal som hovedregel have solgt, afviklet eller bortforpagtet virksomheden. Er der tale om bortforpagtning, skal aftalen normalt være gensidig uopsigelig i 5 år. Du kan læse mere om ophørsreglerne i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. Det er også muligt at få efterløn ved at udtræde af en virksomhed, som du har drevet sammen med din ægtefælle eller medejere. Disse muligheder kan du læse om i ASEs brochurer Udtræden af virksomhed som ægtefælle og Udtræden af virksomhed som medejer. Hvis du vil nedtrappe arbejdet i din virksomhed og samtidig få efterløn, kan du læse ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. 8

9 Uddannelse Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Til rådighed for arbejdsmarkedet Den dag, du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du ikke må være syg. Har du fået et efterlønsbevis, mens du var rask, kan du dog godt komme på efterløn senere, selvom du er blevet syg. Se om efterlønsbeviset på side 10. Når du først er på efterløn, behøver du ikke længere at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du beholder derfor din efterløn, selvom du bliver syg. Ikke få sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension. Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Efterløn og udland Hvis du har haft medlemsperioder og/eller arbejdsperioder i udlandet, skal du opfylde nogle særlige regler for at få ret til efterløn. Når du er på efterløn, er det muligt at tage efterlønnen med til et andet EØS-land. Disse regler om efterløn i forbindelse med udlandsophold kommer vi ikke ind på her i brochuren. Men du kan læse om reglerne i ASEs brochure Efterløn og Udland. Ikke ledig mere 9

10 EFTERLØNSBEVISET Du kan få et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen. Din efterlønsalder fremgår af skemaet på side 5. Efterlønsbeviset giver meget store fordele. Det gælder, uanset om du senere vil på efterløn, eller om du vil arbejde, til du når folkepensionsalderen. Betingelserne for at få efterlønsbevis For at få efterlønsbeviset skal du som udgangspunkt opfylde alle betingelserne for at kunne gå på efterløn, se side 8-9. Du får brev fra ASE om beviset En uge inden du når efterlønsalderen, får du brev fra ASE om beviset. Du får dog kun brev, hvis du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok til at kunne få efterløn. Store fordele ved beviset Du kan ikke undgå at tjene penge på at få et efterlønsbevis. Det gælder også, selvom du ikke vil på efterløn. Spar kr. om året Når du har fået efterlønsbeviset, skal du ikke længere betale den del af kontingentet, der hedder efterlønsbidrag. Det betyder en årlig kontingentbesparelse på kr. (2012-tal). Sikring af efterløn ved sygdom Når du har fået efterlønsbeviset, kan du senere gå på efterløn, selvom du i mellemtiden er blevet syg. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Du skal dog opfylde alle andre betingelser for at kunne gå på efterløn den dag, du ønsker at overgå. Bl.a. skal du opfylde kravet om at have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Sikring af sats Når du får efterlønsbeviset, kan du vælge at få en satsgaranti. Det vil være en garanti for, at du mindst får den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. 10

11 Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Ikke ledig mere Uddannelse Diverse forhold Ret til Dagpenge Født senest den 30. juni 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du have efterlønsbeviset og derefter opfylde udskydelsesreglen for at få et par yderligere fordele. Se afsnittet om udskydelsesreglen på side Født den 1. juli 1959 eller senere Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere, kan du begynde at optjene en skattefri præmie på op til kr. (2012-tal), så snart du har fået dit efterlønsbevis. Du optjener præmien ved at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Læs mere om den skattefri præmie på side

12 UDSKYDELSESREGLEN FOR DIG DER ER FØDT SENEST DEN 30. JUNI 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du opfylde to særlige krav for at få et par væsentlige fordele. Kravene fremgår af en udskydelsesregel, der er afhængig af, hvornår du er født. For dig, der er født senest den 31. december 1955, svarer udskydelsesreglen til den hidtidige to-års-regel. Udskydelsesreglens to krav til dig Her kan du se, hvilke krav udskydelsesreglen stiller til dig. Læs under den periode, du er født inden for. 1. januar december 1955 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 2 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. januar juni 1956 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. juli december 1958 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 12

13 Hvilke tilbud kan gives Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Ret til Dagpenge 1. januar juni 1959 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst ½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i 780 timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt ½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Fordele ved at opfylde udskydelsesreglen Opfylder du udskydelsesreglen har du 2 fordele: Maksimum for efterlønssatsen hæves fra 91 pct. af dagpengenes maksimum til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det er en forhøjelse fra kr. til kr. om året (i 2012-tal). Se mere om satsen på side 14. Du kan begynde at optjene skattefri præmie ved at fortsætte med at arbejde. Du kan få op til kr. (2012-tal) i præmie, når du når folkepensionsalderen. Se mere om den skattefri præmie, på side Er du født i perioden 1. januar december 1955, er der en tredje fordel, hvis du opfylder udskydelsesreglen: Kapitalpension, ratepension, livrenter og en række andre pensioner medfører ikke fradrag i efterlønnen. Der sker kun fradrag i efterlønnen for de pensioner en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Se mere om pensioner på side og side 20. *) Arbejdet skal være på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Ikke ledig mere 13

14 BEREGNING AF EFTERLØNSSATS Du kan få op til den højeste efterløn, der gælder for dig. Her er der forskellige regler, afhængig af hvornår du er født. Der er desuden regler for, hvordan din sats skal beregnes. Reglerne om beregning af sats er forskellige for lønmodtagere og selvstændige. Højeste efterløn Er du født senest den 30. juni 1959, er din højeste efterløn som udgangspunkt 91 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Venter du med at gå på efterløn, til du opfylder den udskydelsesregel, der gælder for dig, se side 12-13, hæves den højeste efterløn til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Er du født den 1. juli 1959 eller senere, er din højeste efterløn altid 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Satsen for lønmodtagere Som lønmodtager beregnes din efterlønssats som hovedregel på baggrund af din løn i de seneste 3 måneder/12 uger. Du får 90 pct. af din hidtidige lønindtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Satsen for selvstændige Som selvstændig beregnes din efterlønssats som hovedregel på grundlag af virksomhedens overskud i de to bedste af de seneste fem hele regnskabsår. Du får 90 pct. af det gennemsnitlige overskud før renter, men efter afskrivninger og efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Du kan måske i stedet få en fast sats, som giver kr. om året (2012-tal). Den kan du kun få, hvis en række betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om reglerne for beregning af satsen til selvstændige i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. 14

15 FRADRAG FOR PENSIONER - ÅRGANG 1954 OG 1955 Er du født i 1954 eller 1955, er du omfattet af de gamle regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Tilbagetrækningsreformens nye regler på dette område gælder ikke for dig. Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører altid fradrag. Hvis du har ret til at få efterløn på op til 91 pct. af dagpengenes maksimum (se side 14), vil fradraget i efterlønnen være 50 pct. af den udbetalte pension. Hvis du har ret til at få op til 100 pct. af dagpengenes maksimum, vil fradraget i efterlønnen være på 55 pct. af den udbetalte pension. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, kan også medføre fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Opfylder du udskydelsesreglen, se side 12-13, undgår du fradrag for de fleste pensioner. Det er nemlig så kun de arbejdsgiverindbetalte pensioner, der bliver udbetalt løbende, mens du er på efterløn, der fradrages i efterlønnen, se afsnittet ovenfor. Hvis du derimod går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, vil kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og andre pensionsordninger medføre fradrag i din efterløn. Det gælder også, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ikke ledig mere 15

16 Sådan beregnes fradraget Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Man tager 5 pct. af depotværdien. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. Eksempel med pension opgjort med depotværdi Du er født i 1955 og har en kapitalpension med en depotværdi på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 5 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, udregnes af pensionsselskabet som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Man tager 80 pct. af den årlige ydelse, som udregnes af pensionsselskabet. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. 16

17 Kontakt til Jobcentret og ASE Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Eksempel med pension opgjort med årlig ydelse Du er født i 1955 og har en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 80 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Eksempel med to forskellige pensionsformer Du er født i 1955 og har en ratepension med en depotværdi på kr. samt en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. Ratepension 5 pct. af kr. = Livrente 80 pct. af = Bundfradrag (2012-tal) = kr kr kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension Ikke ledig mere kr kr kr. 17

18 FRADRAG FOR PENSIONER OG SENERE ÅRGANGE Er du født i 1956 eller senere, er du omfattet af tilbagetrækningsreformens nye regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Det betyder bl.a., at dine pensionsordninger altid medfører fradrag i efterlønnen. Du kan altså ikke undgå fradraget ved at udskyde overgangen til efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører et fradrag i efterlønnen på 64 pct. af den udbetalte pension. Det gælder både livsvarige pensionsordninger og ratepensioner. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, medfører også fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Fradraget i din efterløn for kapital- og ratepensioner vil på årsbasis være 4 pct. af den opgjorte depotværdi. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, opgøres som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Fradraget i din efterløn for livsvarige pensioner vil på årsbasis være 64 pct. af den opgjorte årlige pensionsydelse. For alle pensionsordninger gælder, at de også medfører fradrag i din efterløn, selvom de ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. 18

19 Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Ret til Dagpenge Ikke ledig mere Eksempel: Du er født i januar 1956 og har en kapitalpension med depotværdi på kr., en ratepension med depotværdi på kr., samt en livsvarig pension med en udregnet årlig ydelse på kr. Kapitalpension 4 pct. af kr.= Ratepension 4 pct. af kr. = Livsvarig pension 64 pct. af kr. = Årligt fradrag i efterlønnen Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pensioner Årlig efterløn efter fradrag af pensioner kr kr kr kr kr kr kr. 19

20 FRADRAG FOR PENSIONER -ALLE ÅRGANGE På de forrige sider kan du læse om regler om fradrag for pensioner i efterlønnen, som de gælder for de forskellige årgange. Her kan du læse om et par yderligere regler, der er fælles for alle årgangene. Pensioner, der udbetales før efterlønsalderen pas på Hvis dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for at lade dem komme til udbetaling allerede fra du er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn. Se din efterlønsalder på side 5. Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen. Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før efterlønsalderen, bør du derfor få ASE til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn. Sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension (fx førtidspension). Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Hvis du søger om social pension, skal du meddele det til ASE. ATP Hvad du får udbetalt i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), medfører ikke fradrag i din efterløn. 20

21 EFTERLØN MED LØNMODTAGERARBEJDE På efterløn kan du mod fradrag i efterlønnen have lønmodtagerarbejde uden begrænsning. Du må dog ikke have lønmodtagerarbejde i din ægtefælles virksomhed. Du må heller ikke have lønmodtagerarbejde i en virksomhed, som du eller din ægtefælle har bortforpagtet. Fradrag for arbejdet Som hovedregel er det antallet af arbejdstimer, der er afgørende for fradraget i din efterløn. En uges fuld efterløn svarer til 37 timer. Hvis du i en uge fx har haft 5 timers arbejde, får du et fradrag på 5/37 af efterlønnen for den pågældende uge. Du kan ikke få efterløn for mindre end 7,4 timer i en uge. Har du derfor mere end 29,6 arbejdstimer i en uge, får du slet ikke efterløn for den uge. Både pension og arbejde Ved nedsat efterløn pga. pension er fradraget for arbejde også nedsat. Eksempel: Du har et fradrag på kr. om ugen efter de gældende regler for fradrag for en pension. Din efterløn er derfor nedsat fra kr. til kr. om ugen. Får du 5 timers arbejde, vil arbejdstimerne kun give et fradrag på 5/37 af den nedsatte efterløn på kr. Nedsat fradrag ved lav timeløn Du får nedsat fradrag i din efterløn for lønmodtagerarbejde, hvis din timeløn er under 209,63 kr. (2012-tal). Jo lavere din timeløn er, jo mindre fradrag får du i din efterløn. For hver arbejdstime vil du dog som minimum få fradrag i din efterløn for ca. ½ times arbejde, uanset hvor lidt du får i løn. Der er nedsat fradrag for de første kroners lønindtægt i hvert kalenderår (2012-tal). Er du ikke på efterløn hele kalenderåret, reduceres indtægtsgrænsen. Når du i et kalenderår har passeret indtægtsgrænsen, får du i resten af året fradrag efter de almindelige regler om fradrag for arbejde. Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives 21 Ikke ledig mere

22 EFTERLØN MED SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED Du kan søge om tilladelse til at have arbejde med selvstændig virksomhed og samtidig få efterløn. Men reglerne gør det desværre vanskeligt at få tilladelsen. På efterløn med neddroslet virksomhed Har du en selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan du søge om tilladelse til at gå på efterløn og samtidig arbejde i et mindre omfang i din virksomhed. Der er tre forskellige muligheder for at få en sådan tilladelse. De kaldes 18½ - times-ordningen, 962-timers-ordningen og 400-timers-ordningen. Disse ordninger kan du læse mere om i ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. Videreføre eller begynde mindre virksomhed Måske har du en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, inden du går på efterløn. Eller måske får du lyst til at have selvstændig virksomhed i begrænset omfang, efter at du er kommet på efterløn. Begge ting er muligt, hvis du kan opfylde betingelserne i den særlige 400-timers-ordning, som du kan læse mere om i ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. Søg i god tid Hvis du vil på efterløn og fortsætte med en selvstændig virksomhed, bør du søge om tilladelse i god tid. Hvis du ikke får tilladelsen, kan du nemlig først komme på efterløn, når du er endeligt ophørt med virksomheden. 22

23 ANDRE FRADRAG I EFTERLØNNEN Medfører fradrag Fradrag for pensioner og arbejde kan du læse om andre steder i denne brochure. Men der skal desuden ske fradrag i efterlønnen for en række andre indtægter og aktiviteter. Af alle de indtægter og aktiviteter, der giver fradrag i efterlønnen, er disse de mest forekommende: Ulønnet arbejde. Feriegodtgørelse og ferie med løn. Offentlige og private hverv, som du får skattepligtige beløb for. Der er visse undtagelser for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Dine arbejdstimer som selvbygger eller medbygger. Almindelige vedligeholdelses- og reparationsarbejder medfører ikke fradrag. Medfører ikke fradrag Der også en række indtægter, der ikke sker fradrag for i efterlønnen. Her er eksempler på de mest forekommende af disse indtægter: Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- og arbejdsevne. Efterløn efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter hovedaftalen, funktionærloven m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene. Forpagtningsafgift. Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver og gevinster. Frivillige, ulønnede aktiviteter Som hovedregel medfører ulønnet arbejde fradrag i efterlønnen. Du kan dog godt udføre frivilligt, ulønnet arbejde for frivillige organisationer, foreninger eller lign, uden at det medfører fradrag i efterlønnen. Der skal dog være tale om aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. 23

24 SKATTEFRI PRÆMIE Du kan optjene en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Præmien kan blive op til kr. (2012-tal) og udbetales, når du når folkepensionsalderen. Præmien udbetales uden nogen form for afgift eller skat. For at komme i gang med at optjene skattefri præmie Er du født den 1. juli 1959 eller senere, skal du blot have dit efterlønsbevis, før du kan komme i gang med at optjene en skattefri præmie. Se mere om efterlønsbeviset på side Er du født senest den 30. juni 1959, skal du både have efterlønsbevis og herefter opfylde udskydelsesreglen, før du kan komme i gang med at optjene en skattefri præmie. Se mere om udskydelsesreglen på side Sådan optjener du skattefri præmie Når du opfylder betingelserne for at komme i gang med at optjene skattefri præmie, optjener du herefter en præmie på kr. (2012-tal), hver gang du har arbejdet i 481 timer. Det gælder frem til folkepensionsalderen. Du kan højst optjene 12 præmieportioner. Går du på efterløn, gælder der dog særlige betingelser, for at arbejde i efterlønsperioden kan tælle med til optjening af skattefri præmie. Se afsnittet side 25. Som lønmodtager kan du have arbejdstimer på deltid og fuld tid. Alle løntimer tæller med til optjeningen. Der skal dog være tale om almindelige løn- og ansættelsesvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Som selvstændig skal du arbejde mere end 30 timer om ugen, for at timerne tæller med til optjeningen af den skattefri præmie. Så tæller hver uge som 37 timer, uanset hvor meget du arbejder. Du kan optjene skattefri præmie, hvis du bor og arbejder i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. 24

25 Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Ret til Dagpenge Optjening til skattefri præmie efter overgang til efterløn Hvis du venter med at gå på efterløn til mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis, kan arbejde i efterlønsperioden også tælle med til optjening af skattefri præmie. Det kræver dog, at du har arbejdet tæt på fuld tid i 2 år i perioden, fra du har fået dit efterlønsbevis, og til du går på efterløn. Kontakt ASE, hvis du er interesseret i at høre nærmere om denne mulighed. Udbetaling af præmien Når du når folkepensionsalderen, er det ASE, der beregner og udbetaler den skattefri præmie. Præmiebeløbet reguleres i takt med den årlige regulering af den maksimale dagpengesats. Diverse forhold Ikke ledig mere Du kan læse mere om den skattefri præmie i ASEs brochure Den skattefri præmie. 25

26 SENIORJOB Efterlønsordningen giver dig mulighed for at få efterløn og skattefri præmie. Men hvis du er ledig, er der også en anden fordel ved at betale til efterlønnen. Udløber din dagpengeret nemlig inden for 5 år forud for efterlønsalderen, kan du få et seniorjob. Men det kræver, at du har betalt til efterlønsordningen, og at du vil have ret til efterløn, når du når efterlønsalderen. Se din efterlønsalder på side 5. Hvad er et seniorjob? Din kommune skal tilbyde dig et seniorjob på fuld tid, og løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige. Indholdet af seniorjobbet skal fastsættes under hensyn til dine kvalifikationer og interesser. Tilbuddet skal kommunen give dig senest 2 måneder efter, du har anmodet om et seniorjob. Du kan dog tidligst starte i seniorjobbet dagen efter, du mister retten til dagpenge. Mens du arbejder i et seniorjob, skal du stadig være tilmeldt jobcentret som ledig og stå til rådighed for almindeligt ordinært arbejde, der formidles af jobcenteret. Du kan fortsætte i seniorjobbet, indtil du kan gå på efterløn. Seniorjobbet stopper dog, hvis du: starter i almindeligt arbejde, afslår et rimeligt arbejde fra jobcentret, eller stopper med at betale medlems- eller efterlønsbidrag til ASE Da seniorjob er såkaldt støttet arbejde, kan det ikke tælle med til optjening af et nyt arbejdskrav, der kan give dig ret til en ny periode med dagpenge fra ASE. Men du vil have mulighed for at gå på efterløn, når du når efterlønsalderen, og dit seniorjob ophører. Ansøgning om Seniorjob Du skal selv søge din kommune om at få et seniorjob. Ansøgningen skal du sende til din kommune tidligst 3 måneder før du mister retten til dagpenge, og senest 2 måneder efter, du har mistet retten til dagpenge. 26

27 Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Diverse forhold Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Ret til Dagpenge Ikke ledig mere Pas på ansøgningsfristerne Det er vigtigt, at du søger din kommune om et seniorjob, mens du stadig har mere end 2 måneder tilbage af din dagpengeret. Ellers får du en periode, hvor du hverken kan få dagpenge eller løn fra seniorjobbet. Hvis du søger mere end 2 måneder efter den dato, hvor du mister retten til dagpenge, vil du helt miste retten til at få et seniorjob. 27

28 ASE La Cours Vej Frederiksberg /1206 Juni 2012