Jacob Lund Februar 2015 Indhold Indledning 1 Fælles kamp mod udemokratiske ekstremister 2 Hvem er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed? 3 Ny boligaftale skaber tusindvis af jobs 4 Lidt om færgeforliget 5 Kære socialdemokrater og venner Mit arbejde i Europarådet 5 Vi har taget hul på 2015. Det er et valgår. Det synes jeg allerede man kan mærke nu, og det vil kun blive tydeligere, som året skrider frem. For mens andre har travlt med allerede at føre valgkamp, så er vi i arbejdstøjet. Vi har skabt stærke resultater, som du kan læse mere om på resultaterfordanmark.dk, men vi har stadig masser af god, socialdemokratisk politik, vi gerne vil have lavet. Det arbejde fortsætter ufortrødent, indtil Helle trykker på knappen. Ligesom de foregående år arbejder vi nemlig fortsat for at sikre tryghed for danskerne og skabe vækst og arbejdspladser. Når valget kommer, er vi klar men indtil da handler det stadig om at få Danmark helt ud af krisen. De røde farver pryder torvet i Nexø på en kampagnedag med masser af gode snakke om bornholmsk politik. Nyhedsbrevet viser også, at regeringen er i arbejdstøjet. Her kan du læse om nogle af de emner, der har været på dagsordenen de seneste måneder: bekæmpelsen af radikalisering, hvem der er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed og om den store boligaftale, der blev indgået før jul. Jeg har også lagt nogle billeder ind i nyhedsbrevet, så du kan følge med i mit arbejde. Rigtig god læselyst. Jacob Lund Vores statsminister holdt en fremragende nytårstale, der tydeligt viste forskellen på rød og blå blok. Vi vil investere i vores fælles velfærd, mens Lars Løkke vil eksperimentere med nulvækst.
Fælles kamp mod udemokratiske ekstremister Vi var for nylig vidne til nogle grusomme terrorangreb i Frankrig. Terrorangreb som forsøgte at rokke ved vores demokrati og ytringsfrihed. I stedet blev vi endnu engang mindet om, hvor vigtigt det er at kæmpe imod enhver form for ekstremisme og radikalisering. Vi skal værne om vores demokrati og vores frihed og ikke lade os kue af nogle få udemokratiske menneskers handlinger. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kamp mellem den vestlige verden og islam. Det understreger de blodige angreb på skolebørn i Pakistan samt de forfærdelige massakrer i Nigeria. Nej, det er en kamp mod det fåtal af mennesker, der misbruger deres religion til at undertrykke og angribe uskyldige mennesker. Besøg fra Københavns VUC, der bød på inspirerende diskussioner med mennesker, som brænder for en sag. Et godt eksempel på det fællesskab, der også er på tværs af partier. Her instruerer jeg Michael A. Jensen (V) og Nikolaj Willumsen (EL) i, hvordan man binder slips. PET vurderer, at der er en høj risiko for terrorangreb i Danmark. Selvom det ikke er noget nyt, er det afgørende, at vi løbende sikrer os, at PET og politiet har de nødvendige redskaber til at forhindre angreb på danskere. Radikaliserede unge, der rejser til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, udgør en stor trussel mod vores samfund. Ikke kun fordi de kæmper mod de danske styrker og derfor med rette kan kaldes for landsforrædere. Men fordi de modtager træning, og fordi kampene gør dem kyniske og hærdede. Det giver sig selv, at det bliver nogle farlige personer at få tilbage til Danmark. Derfor er en af vores vigtigste opgaver at forhindre, at unge danskere bliver radikaliserede, og at de drager i hellig krig. Allerede i september satte vi ind med en handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme. Den har givet politiet og PET markant bedre redskaber til at sikre, at de radikaliserede unge bliver hjemme, og den lægger op til et stærkere samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og pårørende. Det forebyggende arbejde er og bliver et afgørende våben mod radikalisering og ekstremisme. Men vi må også erkende, at vi befinder os i en så alvorlig situation, at forebyggelse ikke kan stå alene. Derfor behandler vi netop nu et lovforslag, der blandt andet skal give politiet og PET mulighed for at tage passet fra de mennesker, der ønsker at rejse i hellig krig. Vi ser desværre, at mange af de radikaliserede unge har tilknytning til foreningen omkring Grimhøj-moskéen. Vi har også været vidne til formandens antidemokratiske budskaber. De usmagelige og udanske holdninger, der kom til udtryk i dokumentaren Den fordømte moské, har intet at gøre i Danmark. Man kunne fristes til at lukke moskéen, hvis det kunne løse problemet. Men de antidemokratiske holdninger bor ikke i mursten, men i mennesker. Og sandheden er, at disse mennesker bare ville finde en ny måde at sprede deres budskaber på. Grundloven stiller sig desuden i vejen for at lukke foreninger, med mindre det kan bevises, at der foregår noget kriminelt. Det er indtil videre ikke tilfældet her. Vi må i fællesskab stå vagt om vores demokrati og vores ytringsfrihed. Og så skal vi løbende tilpasse lovgivningen til de udfordringer, der kommer. Forstokkede og antidemokratiske holdninger hører ikke hjemme i Danmark.
Hvem er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed? Sådan spurgte vi i en landsdækkende kampagne i slutningen af januar både i avisernes debatspalter og på gader og arbejdspladser rundt om i landet. Spørgsmålet er vigtigt. Det ligger i vores socialdemokratiske DNA altid at bekæmpe arbejdsløshed. Derfor er der også al mulig grund til at fokusere på de resultater, regeringen har leveret. Men hvem er så bedst til at bekæmpe arbejdsløshed? Lad os kigge på fakta, for her finder man et tydeligt svar. Under Løkke tabte Danmark 100.000 private arbejdspladser. Det har gjort ondt. Både fordi væksten gik i stå, og fordi rigtig mange danskere mistede deres arbejde. Det handler ikke om finanskrisen, som Løkke ellers gerne vil snakke om. Det handler om en overophedet økonomi, en boligboble op til krisen og om, at Løkke ikke gjorde nok for at skabe vækst og arbejdspladser under krisen efterfølgende. Og som bekendt endte det med tab af 100.000 private arbejdspladser. Og her kan I se det endelige resultat af fotograferingen, som kommer til at hænge rundt om i lygtepælene, når valget udskrives. Vi venter i spænding på Pave Frans, der besøgte Europarådet og talte om næstekærlighed og menneskerettigheder. Relevante emner i en tid som denne. Så fik vi socialdemokrater ansvaret for Danmark. Og siden december 2012 er ledigheden kun gået én vej: nedad. På to år er der kommet 30.000 flere i arbejde. Rigtig mange danskere har med andre ord fået et job at stå op til, så det er et resultat, der er til at tage og føle på. At vi har fået ledigheden ned med 30.000 er ikke en tilfældighed. Tværtimod er det resultatet af et målrettet arbejde, hvor den røde tråd hele vejen igennem har været at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor har vi haft det højeste niveau af offentlige investeringer i 30 år. Derfor har vi vedtaget to vækstpakker, der gør det nemmere virksomheder at skabe vækst og dermed arbejdspladser. Og derfor har vi vedtaget milliardaftaler om både togfond og på energiområdet. Samtidig har vi holdt os inden for EU s økonomiske anbefalinger. Det er afgørende, fordi det sikrer en lav rente, der har givet danskerne flere penge mellem hænderne. Regeringen har altså skabt vækst og job inden for en økonomisk ansvarlig ramme. Inden sommerferien mødtes jeg med min gode partifælle transportminister, Magnus Heunicke, til en snak om sønderjysk infrastruktur. Det er vigtigt, at vi lokale MF ere hele tiden presser på og sætter Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om, hvem der er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed, så det står altså i direkte modsætning til Lars Løkke, da han havde nøglerne til Statsministeriet. Regeringen har vist en anden vej. Med økonomisk ansvarlige investeringer, der har sat gang i væksten, har vi fået 30.000 færre arbejdsløse. Vi har en vigtig opgave med at fortælle danskerne, hvem der er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed hvem der tabte 100.000 private arbejdspladser, og hvem der har fået 30.000 flere i arbejde. Selvom kampagnen er forbi, håber jeg, I fortsat vil være med til at sprede det vigtige budskab om, hvem der er bedst til at bekæmpe arbejdsløshed. Side 2
Bornholmerfærgen og færgeforliget har været mit hovedfokus i de sidste mange måneder. Dejligt at se bornholmerne stå sammen, når det virkelig gælder. Ny boligaftale skaber tusindvis af jobs Venstre har i den seneste tid opfordret danskerne til at gemme kvitteringerne, da de ønsker at genindføre boligjobordningen. Men sandheden er, at det er en ordning, der hovedsageligt kommer de velhavende i vores samfund til gode. For de 1,1 mia. kr. boligjobordningen koster at gennemføre, vil man ifølge Finansministeriet og Skatteministeriet få omkring 1.000 arbejdspladser om året. Dansk Byggeri påstår fejlagtigt, at ordningen skaber 5.000 job, og de tal bruger Venstre flittigt. Ligesom boligjobordningen heller ikke har formået at mindske sort arbejde. I december vedtog vi en boligaftale, der fordeler Landsbyggefondens midler frem til 2020. Aftalen vil skabe 18.000 nye job og forbedre boligforholdende for de danskere, der bor i de almene boligområder. Landsbyggefondens midler er i bund og grund lejernes egne penge. Derfor er det i den grad glædeligt, at 50.000 boliger vil blive renoveret, og at beboerne i de mest udsatte boligområder nu får en hjælpende hånd. Der bliver i alt afsat 18 mia. kr. til renovering af almene boliger frem til 2020. Når vi vælger at bruge så stort et beløb på byggeriet, skal vi også sørge for at bygge med omtanke. Derfor sætter vi endnu engang ind over for social dumping. Det gør vi ved at sikre os, at Landsbyggefondens renoverings- og byggearbejde foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er afgørende, at vi bevarer arbejdspladser på danske hænder, og at de udlændinge, som kommer herop, arbejder under ordentlige forhold. Samtidigt skal 12 pct. af de beskæftigede ved renovering og nybyggeri, som støttes af Landsbyggefonden, være lærlinge i praktik. Det er noget, der vil komme de studerende på landets erhvervsskoler til gode. Vi er Charlie. Ytringsfriheden er en fundamental og vigtig del af den måde, vi har skabt vores samfund på, og det er vigtigt for, at vi forsat udvikler et godt demokrati. Vi har desværre, i nogle socialt udsatte boligområder, stadig problemer med kriminalitet og andre former for uro. Det betyder, at der er beboere, der føler sig utrygge i deres lokalområde. Det skal vi ikke acceptere. Derfor har vi igennem hele vores regeringstid arbejdet hårdt for at mindske utrygheden, og Boligaftalen er endnu et skridt mod en tryg hverdag for alle beboerne i de socialt udsatte boligområder. Med Boligaftalen sætter vi ind med fysiske, sociale og kriminalitetsforebyggende indsatser, for at skabe den største effekt. Vi har afsat midler til nedrivning, renovation og nybyggeri, der skal sikre trygge omgivelser i de almene udsatte boligområder. Og der bliver nedsat et rejsehold, som skal kunne træde til og vejlede kommuner, boligorganisationer, frivillige organisationer og andre myndigheder om erfaringerne med boligsociale indsatser. For kun igennem en omfattende og gennemgribende indsats kan vi komme problemerne til livs.
Lidt om færgeforliget Debatten om færgeforliget raser forsat - og med god grund. For det er afgørende for Bornholm, at vi har en ordentlig færgebetjening. Og selvom der er gode elementer i forliget, havde vi nok alle sammen håbet på en meget bedre aftale. Først og fremmest skal vi blive ved med at kæmpe for vores reservefærge, der har enorm betydning for transporten til og fra øen. Den sikrer, at færgerne sejler hele året rundt til Ystad, også når vejret forhindrer hurtigfærgerne i at sejle ud. Derfor er det da også glædeligt, at der er blevet åbnet op for, at vi kan finde nogle ekstra midler i Vækstplan DK, så erstatningsfærgen kan reddes. Det vil også betyde, at Sassnitzruten forsat vil kunne sejle med ekstra afgange i højsæsonen, hvilket er afgørende for vores turisme. Jeg er glad for at transportministeren er taget til Bornholm, og at han nu lytter til vores ønsker og bekymringer. Bornholmerne er i al for høj grad blevet overhørt, da beslutningerne om fremtidens færgebetjening blev truffet. Men bornholmerne har vist, at det vil vi ikke bare acceptere, og jeg er sikker på, at vi nu når en bedre løsning. Intet er afgjort endnu, og jeg vil blive ved tale vores sag på Christiansborg, så vi kan sikre Bornholm den bedst mulige trafikale betjening fremover. Den danske delegation i Europarådet. Jeg er glad og stolt over at repræsentere Danmark. Mit arbejde i Europarådet I mit daglige arbejde fylder Folketingets mange nationale sager meget. Men jeg vil dog lige slå et slag for det arbejde, jeg er med til at udføre i Europarådet. Her er jeg for nylig blevet valgt til vicepræsident for Europarådsforsamlingen. En post, der kan sammenlignes med at være en del af præsidiet i Folketinget. Derudover har jeg også fået plads i Europarådets Monitoring Committee. Her skal jeg arbejde for, at medlemslandende overholder de forpligtigelser og de menneskerettigheder som Europarådet har arbejdet for i snart 65 år. Det er et vigtigt stykke arbejde, som jeg har fået lov at være en del af, og det er to poster, som jeg er stolt af at bestride. Og Europarådets arbejde er desværre meget aktuelt i disse tider. Efter jul med terrorangrebene i Paris, og netop i denne stund diskuterer vi hvilke muligheder, der er for at hjælpe befolkningen i den østlige del af Ukraine. Det er let at skyde skylden enten på Rusland, eller på den ukrainske regering. Men problemet er først og fremmest, at vi ikke kender al fakta, og at der er meget propaganda i denne konflikt. I en sådan situation, hvor der ikke er en enkel løsning, er Europarådet et sted, hvor de europæiske lande kan mødes og debattere. For hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger om at kunne hjælpe med at løse konflikten, kræver det en åben, fri og oplyst debat. Kontakt mig Hvis du har ris, ros, idéer eller kommentarer, er du mere end velkommen til at kontakte mig: Tlf. nr.: 33 37 40 21 E-mail: jacob.lund@ft.dk Klik og find mig på facebook!