Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Transkript

1 Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet begyndte at fokusere på. 1. Læs kilde 1 og svar på, hvad der ifølge Socialdemokratiet skal ændres, så samfundet bliver bedre. 2. Hvordan passer Socialdemokratiets politik fra 1945 med partiets principprogram anno 2004? 3. Hvordan passer udfordringerne nævnt i kilde 1 med nutidens udfordringer for samfundet? Tag eventuelt udgangspunkt i kilde 2 og 3 i din besvarelse. 1

2 Fremtidens Danmark: Socialdemokratiets Politik "Verden er siden 1939 blevet en nazistisk trussel kvit, men tilbage staar et økonomisk system, der ikke formaaede at løse Førkrigstidens Problemer. Dette økonomiske System har i samme grad som Krigen bragt Sved og Taarer over Menneskeheden, naar Kriserne, Nøden og Arbejdsløsheden for alvor svang Pisken. Disse tilbagevendende Kriser havde en ikke uvæsentlig Andel i de politiske Rystelser, der igennem Trediverne truede Demokratierne og Freden for til sidst at føre til Nazismen og Krigen. Før vi har ændret dette system, har vi ikke renset ud hverken til Bunds eller til Tops. Krigen og Krigsøkonomien har alvorligt rokket ved dette System. Nu maa det aldrig vende tilbage. Det formaaede ikke at løse Førkrigstiden problemer og det vil endnu mindre kunne løse Efterkrigstidens. Det vil blive en Kilde til nye Kriser, mere Arbejdsløshed maaske til nye Nazismer og nye Krige. Det er ligegyldigt, hvad man kalder dette økonomiske System. Vi Socialdemokrater plejer at kalde det Privatkapitalismen. Maaske kunde man i moderne Tid med større Ret kalde det Monopolkapitalismen, fordi det domineres af monopolagtige Sammenslutninger (Karteller, Truster, Syndikater, Prisaftaler), der ikke er dannet med det Formaal at forbedre og billiggøre Produktionen, men tværtimod for at skabe større Gevinst til Virksomhedernes Ejere. Karakteristisk for det nuværende system er: De urimelige Uligheder i Indkomst- og Formuefordeling. De stadig tilbagevendende Kriser, De Skel, der sættes i Befolkningen økonomisk, uddannelsesmæssigt og kulturelt. Mest iøjnefaldende er Kriserne. Med uregelmæssige Mellemrum bliver Samfundet sygt. Produktionen og samhandelen gaar tilbage med rivende Fart. Hele Verden bliver fattigere. (...) Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. At disse Kriser i Mellemkrigsaarene blev stedse haardere og mere langvarige beror ikke paa nogen Tilfældighed. Teknikkens Vækst gav Produktionsevnen et umaadeligt Stød fremad. Specialisering og Arbejdsdeling gjorde Nationer og Verdensdele mere og mere afhængige af hverandre. Men Samfundenes økonomiske Organisation holdt ikke Trit hermed. Kriserne og Arbejdsløsheden er udtryk for et Spild af Værdier, et Sløseri som det moderne Samfund ikke kan være bekendt, og som den forarmede Efterkrigsverden ikke har Raad til. (...) 2

3 Også for Demokratiets Sag er en Ændring i Systemet vigtig. Det danske Folk er kommet til at elske de demokratiske Friheder som aldrig før. Men rammes store Dele af Befolkningen af de Lidelser, en permanent Arbejdsløshed medfører og kan Demokratiet ikke løse de sociale Problemer, da maa man være forberedt paa, at haardt ramte Medborgere føler Fristelse til at prøve andre Veje. Men den Situation bør aldrig opstaa. Demokratierne maa vise, at de ikke alene kan vinde Krige, men at de ogsaa kan skabe social Tryghed." Kilde: Uddrag fra Fremtidens Danmark: Socialdemokratiets Politik side 4-6. Udgivet af Socialdemokratisk Forbund i Hovedforfatteren bag programmet var den senere statsminister Jens Otto Krag. 3

4 Principprogram 2004: Hånden på Hjertet Da vores forgængere skrev Socialdemokratiets første program i 1876, var det kampen for at befri arbejderen, som forenede dem. Dengang var samfundet præget af ufattelig uretfærdighed, undertrykkelse og urimelige klasseskel. I dag er Danmark et af de rigeste samfund i verden. Her har få for meget, og færre for lidt. Men der er stadig meget at kæmpe for. Meget at gøre for at skabe en bedre hverdag og bedre fremtidsmuligheder for endnu flere mennesker. Vores forgængere stod sammen, da de ville ændre tingenes tilstand. Også i dag har vi brug for et fællesskab. Det handler om at tage ansvar for sig selv og for andre. Det moderne fællesskab skal udvikles, så det giver alle medindflydelse, mere frihed og flere valgmuligheder. Internationalt er det stadig de få, der sidder på de mange goder. Det må ændres - både af hensyn til retfærdigheden for mennesker i klodens fattigste lande og af hensyn til vores egen sikkerhed. Målet med dette principprogram er at give svar på de nye udfordringer og muligheder, der møder os i Danmark og ude i verden. Principprogrammet er vedtaget på Socialdemokraternes kongres Inden da inddrog vi så mange mennesker som muligt i diskussionerne. Tusinder af mennesker har givet deres bud på, hvordan frihed, lighed og solidaritet ser ud i en moderne sammenhæng. Kilde: den 27. oktober

5 Stillingsopslag i et jobcenter Kilde: Bardur Eklund, Scanpix. 5