Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
\ " n - 1 194 */ } 'buiri+t't' 1891-10. Oktober - 1941
DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021043673
Kommandørløjtnant E. Thykjær og Frue. Leder af Frelsens Hær i Danmark.
Program for Jubilæumsmøderne Fredag d. 10. Oktober Kl. 19,30: Jubilæumsmøde i Amager Selskabslokaler, Markmannsg. 9-11. T alere: Provst Helweg-Larsen. Kordegn H. Chr. Kofoed. Kommandørløjtnant E. Thykjær og Frue. Lørdag d. 11. Oktober Kl. 17,00: Fest for ældre. Kl. 8,00: Bønnemøde. Chefsekretæren Oberstløjtnant N. Edelbo og Frue leder. Søndag d. 12. Oktober 10,30: Helliggørelsesmøde. (Afdøde Kammerater mindes). 16,00: Musik- og Veterandemonstration. Brigadér og Fru S. Vestergaard samt Hr. og Fru Aarvig medvirker. 19,30: Frelsesmøde. Kommandørløjtnant E. Thykjær og Frue leder Søndagens Møder. Mandag d. 13. Oktober Kl. 19,30: Fest for Soldater. Chefsekretæren Oberstløjtnant N. Edelbo og Frue leder. Oberstløjtnant C. Rosbech, Brigadér Ansgar Kofoed og Frue, Adjudant H.Silfverberg samt flere Officerer, foruden Korpsets Underofficerer og Soldater deltager i Jubilæumsmøderne. Heilet giver Adgang til alle Måderne.
Da Ilden blev aabnet 1891 Oberstløjtnant C. Rosbech, Korpsets første Løjtnant. DET var d. 10. Oktober 1891, at Ilden blev aabnet paa Kristianshavn. Kaptajn Odolf Larsen og undertegnede var af Hovedkvarteret udset til at paabegynde Arbejdet. Jeg vil ikke netop sige, at det var en af de letteste Opgaver, vi der havde faaet at løse. Lokalet, en gammel Beslagsmedie, var omtrent i samme Stand, som da Smeden flyttede ud derfra; der var ikke ofret ret mange Kroner paa at omdanne Smedien til et Frelsens Hærs Lokale; det lignede endnu, da vi havde det første Mode, nærmest Smedens Arbejdsplads og ikke et Guds Hus, hvor man skulde samles til Sang, Bøn og Ordets Forkyndelse. Urostiftere havde vi mange af, og besværligt var det baade at gennemføre Møderne saavel som at staa ved Døren og holde Urostifterne ude; ofte vankede der ret alvorlige Knubs; ofte kom det til ret alvorlige Haandgemæng, og det kunde undertiden ske, at man maatte feje Blodet ud af Entreen med Gadekost, efter en saadan større Bataille; men under alt dette var Gud med sit Folk, og trods Modstand, Uro og Spektakel velsig
nede han Moderne, og Sjæle omvendte sig fra Satans Magt og til Gud. Snart var der en lille Trop nyfrelste Kvinder og Mænd, der frimodige og glade i deres Frelser tog Kampen op sammen med os og blev Rekrutter. Saa kom den store Højtidsaften, da de første Soldater blev indviet under Fanen. Højtid, Stemning, Jubel og Fryd karakteriserede denne for Frelsens Hær paa Kristianshavn saa betydningsfulde Aften; saa havde da»havnen«baade et Korps, Officerer og en tapper lille Soldaterskare. Halleluja! Lokalet var i Virkeligheden saa ringe indrettet, at Sundhedspolitiet lukkede det og forbød Afholdelse af offentlige Møder. - Kaptajnen og jeg blev sendt til Kolding for at aabne Ilden i denne By, medens Lokalet paa»havnen«blev lidt moderniseret. Den 9. December 1891 havde vi saa det sidste Møde, og d. 10. December rejste vi til Kolding. Allerede d. 11. Februar 1892 vendte vi tilbage for at genoptage det indstillede Arbejde, og Kadet Nielsen Holm kom for at hjælpe os, hvilket nok kunde gøres nødig. Aften efter Aften var Lokalet fuldt af Mennesker, som oftest urolige og støjende; men Guds Aand gjorde sin herlige Gerning iblandt dette urolige og støjende Publikum. Syndere blev vækket til Anger og Omvendelse, og mange Kvinder og Mænd søgte Gud og blev frelst, og en herlig Skare af tapre Frelsessoldater fyldte Platformen og jublede og sang og vidnede om deres Frelser og om den Fred, Lykke og Salighed, de havde fundet i Jesus. Mange drøje Kampe er i disse 50 Aar udkæmpet af de kristianshavnske Salvationister. Jeg har altid syntes, at hellig Iver, Nidkærhed og Kamplyst har kendetegnet Soldaterskaren paa Kristianshavn, opofrende, udholdende og trofaste har de taget de onde Aar med de gode, døjet Slag, Haan og Spot for deres Frelser; med løftet Pande og under Sang og Jubel har de samlet sig under Flaget og frembaaret den gode Bekendelse og stridt Troens gode Strid og lovsunget ham, der drog dem op af det brusende Dyb og det skidne Dynd, og sikkert skal Frelsens Hær paa Kristianshavn aldrig mangle en Trop Salvationister, der vil slaa Kreds om deres Officerer og trofast bistaa dem i Arbejdet for at føre den Sag frem til endnu større og herligere Sejre, der paabegyndtes d. 10. Oktober 1891. Saa ønsker da ogsaa jeg Kristianshavn Korps hjertelig til Lykke med 50-Aars Jubilæet. Carl R o s b e c h, Oberstløjtnant f p.
Første og anden Rapport 1891 fra Kristianshavns Korps 1. Rapport (24-. Oktober 1891). Som I jo ved, har Frelsens Hær nu aabnet sit 44. Korps i Danmark, og, Halleluja, Gud har været med os de faa Dage, vi har været her. Moderne har været udmærkede, Sjæle er blevet frelst, og jeg er fyldt med stor Tro for Kristianshavnernes Frelse. Det er jo ganske vist efter Folks Sigende den Plads i Danmark, hvor der hersker mest Elendighed baade i timelig og aandelig Henseende; men vi vil gøre alt for at lindre Noden. Gud hjælpe os dertil! Mit Motto er nu: Kristianshavn for Kristus! Eders under alle Forhold trofaste O d o l f Larsen, Kaptajn. En senere Rapport. Det er længe siden, vi har fortalt»krigsraabet«om, hvorledes Tingene staar i 44. Korps; men til Trods for, at vi i den Retning har været meget tavse, har vi dog arbejdet med Iver og kæmpet os frem gennem en Del Vanskeligheder, og Gud, som jo aldrig lader sine Børn arbejde forgæves, har i den sidste Tid forunderligt ledet os fremad. Flere og flere Folk har besøgt vore Møder; mange Sjæle er blevet frelst, og ikke saa faa har optaget Kampen. Specielle Møder, som vi afholder hver Uge, hjælper os til at klare vore Udgifter, som just ikke er smaa. Krigsraabssalget har ogsaa været opadgaaende; men den store Strejke mærkes haardt her ude i det store Arbejderkvarter og gør, at vi atter maa gaa ned; men Halleluja! jeg tror paa Sejr i enhver Retning. Jeg har stor Sejr i min egen Sjæl og vil kæmpe og tro i Fremtiden mere end for. Eders under alle Forhold lykkelige Odolf Larsen, Kaptajn.
En af Korpsets mest nidkære Soldater Sergent Laura Andersen f. Mange gamle Kæmper har sat dybe Spor i Aarene, der svandt, ikke mindst vor kære afdøde Kammerat Laura Andersen, hvis nidkære og selvforsagende Arbejde, vi i Mindet bøjer os dybt for. Hun gav sig selv til Gud og Frelsens Hær til sin sidste Stund; trods Sygdom med mange Smerter levede hun for andre; hun havde stor Omsorg for sine Kammeraters aandelige Ve og Vel baade i Sygdom og Sorg, og bar os alle frem i Bønnen; ingen af os»nittere«vil kunne glemme hende, naar hun f. Eks. til Friluftsmøderne mødte med sin lille Klapstol, da der ingen Kræfter mere var til at staa, og et af hendes sidst udtalte Ønsker var,»om Gud bare vilde give mig to Dage til, saa vil jeg gaa fra Dør til Dør og nøde Mennesker til at søge Frelse.«Hun tjente Gud i Ydmyghed og med stor Glæde. Nu er hun hjemme; men maa Gud give os, der endnu staar i Kampen, den Aand, som hun ejede, der tjener med Glæde. Bertha Olsen.
Ledere i Kristianshavn Korps i Tiden 1891 1941 Kapta Kapta Kapta n Odolf Larsen (fra 10. Oktober til 11. December 1891). n Odolf Larsen (fra 11. Februar til 15. August 1892). n Signe Petersen (til 10. Marts 1893). Løjtnant E. Lundkvist (til 20. August 1893). Kaptajn Marie Poulsen (til 20. Januar 1894). Kaptajn Marie Petersen (til 24. Juli 1894). Kaptajn Math. Nielsen (til 27. Februar 1895). Kaptajn Johanne Rasmussen (til 28. August 1895). Kaptajn Caroline Andersen (til 27. November 1895). Kaptajn Chr. Busk (til 6. Maj 1896). Kaptajn P. Clausen (til 25. November 1896). Kaptajn Martine Rasmussen (til 8. Juni 1897). Kaptajn Mathias Møller (til 1. December 1897). Kaptajn Carl Thorsen (til 12. Juli 1899). Kaptajn Niels Edelbo (til 15. April 1899). Kaptajn H. Haagensen (til 30. November 1899). Kaptajn Vald. Larsen (til 13. December 1900). Kaptajn S. Grauslund (til 12. September 1901). Kaptajn Kristine Larsen (til 9. April 1902). Kaptajn E. S. Jensen (til 28. April 1902). Kaptajn Henriette Nielsen (til 2. Juli 1902). Kaptajn Dina Andersen (til 4. December 1902). Kaptajn P. Hansen (til 11. Maj 1903). Kaptajn Henrik Nielsen (til 2. Juli 1903). Kaptajn J. Jessen (til 30. November 1903). Kaptajn Jensine Hansen (til 9. Februar 1904). Løjtnant Marie Thomsen (til 21. Juni 1904). Ensajn Marie Madsen (til 8. August 1905). Adjudant Johanne Nordgreen (til 16. Januar 1906). Kaptajn Hansen-Jacobsen (til 4, December 1907). Adjudant Hansine Madsen (til 12. Maj 1909). Adjudant Marie Olsen (til 5. Juli 1911). Ensajn William Pedersen (til 19. November 1912). Adjudant Joh. Olsen (til 4. Marts 1913). Adjudant Carl Graff (til 25. August 1914). Adjudant Inger Arge (til 22. Maj 1917). Ensajn Minna Palshøj (til 4. September 1917). Ensajn Margr. Lynghøj (til 23. November 1920). Adjudant J. C. Jørgensen (til 29. November 1921). Adjudant Elisabeth Nielsen (til 29. Maj 1923). Adjudant O. Nielsen (til 13. Maj 1924). Adjudant Anna Larsen (til 24. November 1925). Kaptajn Sofus Larsen (til 28. November 1926). Kommandant Sigrid Jørgensen (til 30. November 1927). Ensajn Kirstine Jensen (til 22. Maj 1929). Kaptajn Agnes Olsen (til 1. September 1929). Ensajn E. Burmeister (til 20. Maj 1930). Kaptajn Jenny Carlsen (til 20. Maj 1931). Kaptajn Rosenørn-Lanng (til 8. Januar 1932). Kaptajn Anna Jørgensen (til 26. November 1933). Kaptajn Arla Søndergaard-Hansen (til 7. April 1934), Kaptajn Anne Christiansen (til 24. November 1935). Adjudant Emma Petersen (til 30. November 1936). Adjudant Catherine Gullander (til 2. September 1937). Kaptajn Hertha Silfverberg (til 22. Maj 1938). Adjudant Maria Willemoes (til 5. Juni 1940). Kaptajn Esther Martinius.
Strengemusikkorpset 1908. 50-Aars Jubilæum paa Kristianshavn Atter et 50-Aars Jubilæum i Frelsens Hær, og denne Gang gælder det Kristianshavn Korps, som har haft Lokale i Wildersgade Nr. 64 i alle 50 Aar. Der er sket flere Forandringer med Lokalet; men hele Tiden til det bedre, saa vi i Dag har et dejligt Lokale. I Tiden, der svandt, har der ogsaa været meget Spektakel, særlig de første Aar; men nu er Frelsens Hær æret og agtet paa Kristianshavn. Der er en god Soldaterskare, som efter bedste Evne beflitter sig paa at tjene og arbejde for Herren. Igennem Aarene har mange angrende Sjæle søgt Herren og fundet Frelse. I de 35 Aar, jeg har virket som Soldat i Kristianshavn Korps, har Gud velsignet sit Folk, og mit personlige Vidnesbyrd er, at Guds Naade har været vidunderlig baade til at velsigne og bevare i de svundne Aar. Vi stoler paa Herren i de kommende Aar, at han vil være med sit Folk og mange Sjæle maa søge Frelse. C h r. O l S e n, Sergentmajor. Sergentmajor Chr. Olsen.
Strengemusikkorpset 194-1. Korpset i Dag I dette for os saa minderige Aar kæmpes der en god og herlig Kamp for det Maal at ære vor Gud og gøre hans Vilje. Korpset tæller en ret stor Soldaterskare, hvor mange unge kæmper Side om Side med de gamle Veteraner. Hvad Frelsens Hær har været for den enkelte, lader sig naturligvis ikke fortælle; flere Resultater vilde vi jo gerne se; men vi vil tro, at mange Mennesker gennem Frelsens Hærs Virke paa Kristianshavn er blevet velsignet og hjulpet. Nu begynder vi paa et nyt Afsnit. Ingen af os aner, hvad Fremtiden vil bringe; men Frelsens Hær er i Guds Haand, og vort Maal er Sjælenes Frelse. Arbejdet blandt Bornene og de unge lykkes godt. Vi ønsker, de skal vindes for Gud, saa de kan fortsætte Gerningen, naar Veteranerne dør.
Under Tidernes Gang»Hastigt Tiderne svinder, Dagene bliver Aar og Aarene Minder.«Overvældet af Guds store Godhed og omgivet af han s forbarmende Naade, er det faldet i tnin Hustrus og min Lod i henved fyrretyve Aar at deltage i Frelsens Hærs Gerning paa Kristianshavn, indtil for godt to Aar siden, da min Hustru fik Hjemlov, og jeg maatte indstille mig paa at fortsætte uden hendes forunderlige Hjælp og Bistand! Men Gud er den samme, Maalet og Idealerne forandres ikke!»hvad jeg som ganske ung oplevede og saa, har Manden siden kunnet leve paa.«vist var Begyndelsen og ikke faa Aar derefter ubehagelig for Kød og Blod! Knyttede Næver, klirrende Vinduesruder, knækkede Fanestænger, ødelagte Guitarer, Døre, som mistede deres Fyldinger og dertil lidt braadne Pander var ikke ualmindeligt dengang! Men Humøret var højt og Kammeratskabet vidunderligt! Vi saa det næsten som en Ære at lide for hans Skyld, som havde lidt saa meget for os. Men vi havde ogsaa mange herlige Oplevelser og velsignede Omvendelser, som mere end opvejede Strabadserne! Hvad der gjorde os mest ondt var maaske, naar kristne Mennesker misforstod os. Men er vi mer' end Mesteren? Han kom til sine egne, og hans egne forstod ham ikke! Nu har Bladet jo vendt sig! Melodien er blevet en anden! Nu gælder det for os at være værdige til den Venlighed og Agtelse, der møder os. Men hvad skal jeg paa en indsnævret Plads vælge at nævne blandt mine mange Noter i Dagbøger og lignende? Det, jeg senest glemmer, er vel nok Minderne fra Borne- og Ungdomsarbejdet, hvor prægtige Kammerater hjalp mig Aar efter Aar. Man sagde, at Kristianshavner-Ungdom kunde kun være stille, naar de sov. Men jeg pro
testerede. Mange er de Moder, Foredrag og Oplæsninger, hvor vi havde Kirkestilhed iblandt os, og var der en enkelt Forstyrrelse nu og da, husker jeg, hvor ofte en privat Samtale efter Modet bragte mig et varmt Haandtryk, og hvor vaade Øjne uden Ord bad om Tilgivelse. Saadant huskes længe efter. Og mangen een blandt de unge fandt Vej til Ungdommens Frelser. Hvor gammel skal jeg mon blive, inden jeg glemmer vor sønderjyske Aften og andre Demonstrationer? Stod jeg ikke en iskold Vintermorgen og saa en forfrossen Dreng med hullede Træsko hjælpe sin Mor med Uddeling af Aviser? Tre Uger efter uddelte Ungdomsforbundet omtrent hundrede Par Kapsko til smaa Kristiannittere! Underfulde Aften, underfulde Gud, pragtfulde Venner, som hjalp os! Og hvad skal jeg sige om Fester og Bespisninger for gamle i Aarenes Løb? Og for ikke saa længe siden erindrer jeg de godt besøgte Fester og Underholdninger for arbejdsledige. Det var lidt af»familien Danmark«, som var kommet paa Visit! Det toner endnu i mit Sind, da de kære Mennesker med Varme og Begejstring sang:»i Danmark er jeg fodt, der har jeg hjemme«. Men nu maa jeg holde op! Dog nej, Hjemforbundet maa jeg nævne, hvor min Hustru og Fru Olsen i mange Aar havde sit Virke. Hvilken Hygge, hvilken Andagt, hvilken hjertelig Stemning! Og Hjemforbundets Fester, hvor vi alle følte os 20 Aar yngre, saa smukt var det arrangeret. Man maa næsten nynne:»hvem breder sin Dug, hvem dækker sit Bord, som den danske Kvinde, hvor Bøgene gror.«men nu maa jeg slutte, skont jeg næppe er begyndt, og Slutningen skal være denne: Midt i vor Glæde sænker sig en Vemod over alt det, vi forsømte! Vi maa ty til Barnebønnen:»Forlad os vor Skyld«, og hjælp os at gore det bedre i kommende Dage mens Tiderne svinder, hvor Dage bli'r Aar og Aarene Minder.«J. J., Envoy.
Sa A C 34. 1 Vor Sjæl er fyldt af Tak til Gud, fordi han med os gaar, og hver en Gang vi gik hans Bud, stor Løn vi fik derfor. Højt vi hæver Korsets Fane, følg den hver, som Sejr vil vinde; nu mer end før vil Kampen blive hed, dog ved Kristi Kors er Sejr..Vor Lovsang stiger op til Gud, vor Fader kær og god, vi renset er fra -al vor Synd i Jesu Kristi Blod. Guds Frelsens Hær, il nu med Bur 1 til faldne Synd're ned, og før til Kærlighedens Gud de dybest faldne med. Med hvilken Glæde skal vi da for Herrens Aasyn staa, naar vi en herlig Skare der med Fryd kan pege paa! D F 535. 2 Tak, o, Jesus, for alt, hvad jeg lærte fra den Stund, da du frelste min Sjæl! Du saa kærlig forandred mit Hjerte, mig, som før var en syndbunden Træl. Jeg fik Styrke og Mod ved dit hellige Blod. Tak, o, Jesus, saa kærlig og god! Tak, o, Jesus hver Dag, der henrinder, skal mig bringe et Stykke paa Vej. Indtil Taagerne ganske forsvinder, vil jeg ledes og føres af dig. Jesus førte min Sag; jeg staar frelst nu i Dag, jeg, som før var saa ringe og svag. g e Nu mit Hjerte opfyldes af Glæde; thi jeg ved, naar min Vandring er endt, skal jeg glad for Guds Trone fremtræde blandt den Skare, som Jesus har kendt. Under jublende Sang og ved Harpernes Klang skal vi mødes hos Jesus en Gang. Køhn. G B. 110 3 Se > vor Skare skal Fjenderne slaa, om vi kæmper i Høvdingens Kraft, og til Striden vi fremad skal gaa med det Held, som vi altid har haft. Sejren, Sejren er vis, om vi kæmper i Høvdingens Kraft. Sejr vi fik i de Dage, som svandt, og vor Uven er drevet paa Flugt; Synd'res Frelse til Striden os bandt. Tryg vi gaar, til vort Livslys er slukt. Om vor Fjende er listig og stærk, om end Striden bli'r langvarig, hed, om vi saares, skal frem dog vort Værk. Sjæle frelses; thi Herren gaar med. Altid tro mod vor Gud og hans Hær vi til Kamp gaar i Høvdingens Navn.»Blod og Ild«saa er Løs'net for hver, som vil stævne mod Himmelens Havn. Stabskaptajn Hodgson.
D F 353. 4 Der findes en kæmpende Skare af blodkøbte Kvinder og Mænd, som trofast sin Fane forsvarer og sejrer og dør under den; en Trop, som ej veg i Kampens Dage, i Mørke og Lys ej saa tilbage, men trofast fulgte i sin Høvdings Spor og gennem Blod og Ild mod Maalet gaar. Det er Guds Frelsens Hær. Som velfrelste Salvationister for Jesus, vor torn'kron'de Drot, fremad, om det bær' eller brister! Gaa frem, indtil Maalet er naaet. Og raser end alle Helveds Magter, Soldaten ej Fjendens Trusler agter, faar Kraft i Floden, som fra Korset gaar; nyt Liv, nyt Mod der til hans Hjerte naar udi Guds Frelsens Hær. End venter os blodige Kampe, end Krigsluen flammer mod Sky; men en Gang for fredlyste Tider skal Evighedsmorgenen gry, naar Høvdingen Jesus selv skal komme i Sky for at hente sine fromme; med Sejerssange da vi Himlen naar, og Kroningstimen for Soldaten slaar udi Guds Frelsens Hær. 5 Herre, med Kraft fra det høje beklæd mig, jeg i mig selv har ej Kraft eller Mod; lad mig ej gaa, hvor du ej kan gaa med mig, led mig til Naadens og Sandhedens Flod. Sluk du min Tørst med de levende Vande, hvorom ej Verden det ringeste ved. Ildstøtte, led mig paa Vejen den sande! Skystøtte, skjul mig, naar Dagen er hed! Salighedsstrømmen fra dig er udrunden, du er den levende Kilde for mig. Det er min Lykke at kun være funden, dyreste Jesus, i dig, kun i dig. Herre, bevar mig fra Synden og Verden; vær mig en Fæstning, hvor tryg jeg kan bo! Herre, o. giv du mig Lykke paa Færden, da skal trods Verden - min Sjæl finde Ro. Lina Sandeli. D F 561. 6 Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud! Din Trofasthed naar dine Skyer. Din Retfærdshaand over Bjærgene ud er strakt, over Dale og Byer. Som Himlenes Favn er din Kærlighed, Gud, som Havenes Dyb dine Domme; til Frelsen fører du Sjælene ud, vil Skabningens Suk ihukomme. Hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud, hvor Menneskebørnene bygge! I Mulm er Kærlighedsvingen bredt ud - vi skjuler os under dens Skygge. Du kvæger i Ørken den tørstende Sjæl; du bjærger den bævende Due; hos dig er Livets dets evige Væld, og Lys i dit Lys skal vi skue. B. S. Ingemann.
G B 458. 7 Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg! Han, som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde, hvorpaa din Fod kan gaa. Vej har han alle Steder, ham Midler fattes ej; kun Naade han udspreder, kun Lys er al hans Vej; hans Gerning ej kan hvile, ej standses kan hans Fjed, naar han til os vil ile med Hjælp og Bistand ned. Om alle Helvedmagter end trodse og modstaa, det du for intet agter, vil ej tilbage gaa, Hvo kan mod ham vel stande, som slynger Lynets Pil? Hvo vover at forbande, naar han velsigne vil? Saa kast da al din Smerte paa Herrens stærke Magt, og haab, o, haab, mit Hjerte, vær trøstig, uforsagt! Du er dog ej den Herre, som alting raade bør, Gud monne Sceptret bære, og alting vel han gør. Paulus Gerhardt. D F 332. 8 Jeg har elsket og troet paa Jesus alt i de henrundne Aar; han har trøstet mig under Sorgen og læget hvert Hjertesaar. Se her hans Kærlighed: Han kom fra Himlen ned til mig med Fryd og Fred. Jeg har opgivet alt for Jesus alt i de henrundne Aar; han fra Fald har min Fod bevaret, han hjælper mig, hvor jeg gaar. Han mig bevarer saa, at hellig, ren jeg maa frem for hans Aasyn staa. Jeg har virket og stridt for Jesus alt i de henrundne Aar og i Modgangens Timer fundet, at han ved min Side staar. Fuld Hvile ej jeg faar, før hjem til Gud jeg naar og for hans Trone staar.. Charles Fry. C Es 421. 9 Aarene iler. Tiderne rinder ud i den altid flydende Strøm. Mennesket fødes, lever og finder, Livet er kort og flyr som en Drøm. Kristus, vor Klippe, aldrig skal rokkes, evigt bestaar hans trofaste Ord. Om Korset skal Slægtens Livslængsler flokkes; thi evigt Liv faar hver den, som tror. Intet er holdbart alting hentæres, som ej har Troens sejrende Magt. Hvo, som den ejer, sikkert skal bæres ind i Guds Himmels evige Pragt. Brug Troens Vinger fly til den Klippe, som midt i Tidens Strøm giver Ly. Da skal du Døden evigt undslippe, om du i Tid' til Kristus vil fly.
Korpsleder Esther Martinius. Kaptajn Nora Jensen. Løjtnant Viola Nielsen. Til Frelsens Hærs Venner! 1 i har en stor og trofast Venneskare, der op igennem Aarene har vist vor Sag Interesse. Hele Korpset retter en hjertelig T a k til enhver af Frelsens Hærs Venner, der paa en eller anden Maade har været medvirkende til at opretholde Arbejdet paa Kristianshavn i de svundne 50 Aar! Vi indbyder Dem til Jubilæumshøjtidens Møder. Esther Martinius, Korpsleder.
>* ' % ' Motiv fra Kristianshavns Vold. Det gamle Kristianshavn Kristianshavn, du gamle By med de smalle Gader, med de hyggelige smaa Huse, rejst ved Kong Kristian den Fjerdes Kongebud. Vokset op af Havet ligger du der i Slud og Sol med de smukke grønne Træer, med det glitrende Vand, som en trofast Vagt om Mindernes Skat. Lyse Dage har du set, haarde Tider har du kendt, Ufred og Ild har hærget dig; men du holdt dog fast ved dit Præg. Riv intet af det ned, der hviler paa Mindets Grund. Lær de unge at agte og ære det gamle, fortæl dem Eventyr fra svunden Tid!
Kristianshavns Byvaaben FRELSENS HÆRS BOGTRYKKERI TØNDERGADE 8, KØBENHAVN V