Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Natursten Undervisningsministeriet. 21-02-2008. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/08 2007 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Fladebehugning af granit Undervisningsministeriet. 21-02-2008. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Stenhuggerfaglærer André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten - fladebehugning af granit 27/08 2007 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær.
Indholdsfortegnelse: Forord... 2 Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed... 3 Teori... 4 Slaget... 4 Stokhugning... 5 Riffelhugning.... 6 Materialeforståelse og materialebeskrivelse... 8 Værktøjs og maskinbetjening... 9 Teknik ved anvendelse af værktøjet... 9 Praktiske opgaver... 10 Arbejdsbeskrivelse spidshugning... 10 Arbejdsbeskrivelse stokhugning... 11 Arbejdsbeskrivelse riffelhugning... 12 Personlig sikkerhed i forbindelse med praktikopgaverne... 14 Side 1
Forord Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Natursten fladebehugning af granit og understøtter målet i uddannelsen: 45750 Natursten - fladebehugning af granit. Formålet med hæftet er at opkvalificere deltagerne til en større forståelse for finish hugning i granit, med fokus på materialeforståelse, værktøj og maskinbetjening, den praktiske udførelse og personlig sikkerhed ved arbejdet. Side 2
Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed Målgruppe: Faguddannede stenhuggere samt andre med tilsvarende viden og kvalifikationer. Mål: Deltagerne kan stok-, riffel- og spidshugge granit efter gældende regler, og dertil vælge hensigtsmæssigt værktøj og udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Varighed: 2,0 dage Eksamen: Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat. Side 3
Teori Slaget. Herunder 2 beskrivelser af slaget vedrørende flade/planhugning af granit. Slaget på den kløvede flade Når udgangspunktet er en kløvet flade, er det nødvendigt at kantsætte, så langt nede på fladens vinkelsider, at det dybeste punkt på fladen ikke kommer under kantsætningen. Herefter håndbredmejsles slaget, startende med de 2 længste parallelkanter på fladen, som indbyrdes skal flugte (kontrolleres med 2 retholte, som placeres på hvert sit lange slag). Herefter hugges de 2 korte parallelkanter, hvorefter slaget / indramningen er færdig. Slaget hele vejen rundt bør være mindst 30mm bredt. Nu er det muligt at finspidse og derefter udføre en stokhugning af overfladen. Slaget på den planede flade Når Udgangspunktet er en planet flade efter udførsel af ovenstående, gentages processen med slaget, men med en riffelhammer i stedet for en bredmejsel. Man starter med udgangspunkt i de 2 længste parallelsider som indbyrdes skal flugte (kontrolleres med 2 retholte), hvorefter de 2 korte parallelsider rifles så indramningen af det stokkede plan er færdigt. Af hensyn til æstetikken skal slaget være enten 20, 25 eller 30mm bredt hele vejen rundt, på det færdige arbejde. På den måde skabes en harmonisk overgang til kanten. Det samme gør sig gældende hvis fladen skal fremstå riffelhugget. I det tilfælde skal den indrammede stokhuggede flade være hævet 3-5mm over indramningen (slaget), så der er materiale at hugge på med riffelhammeren, og dermed fjerne sporene efter stokningen. Stokningen er obligatorisk som overgang mellem spidsning og rifling. Side 4
Stokhugning. Stokhugningen udføres med tohåndsført stokhammer Uanset valgt gradbehugning - forudsætter en stokket overflade en indramning af denne kaldet slaget da kanten ellers vil ødelægges. Stokhugningen defineres efter de af stenhuggerlauget i Danmark gældende normer således. Grad 1 25 prismer på 25cm 2 Tilladte utilsigtede fordybninger 6mm Grad 2 49 prismer på 25cm 2 Tilladte utilsigtede fordybninger 4mm Grad 3 81 prismer på 25cm 2 Tilladte utilsigtede fordybninger 2mm Billede / eksempel på Stok hugget granit Side 5
Riffelhugning. Traditionelt udføres riffelhugningen på stokhugget overflade. Der benyttes tohåndsført riffelhammer. En riffelhugget overflade er indrammet af slaget, som ligeledes udføres med en riffelhammer. Der er nødvendigt at den stokkede overflade ligger 3-5mm over rammen, så de spor stokningen har sat kan fjernes helt med riffelhammeren. Riffelhugningen defineres efter de af stenhuggerlauget i Danmark gældende normer således. Grad 1 Grad 2 Grad 3 4 rifler på 3cm bredde Hugges på stokhugget overflade grad 1 Tilladte utilsigtede fordybninger 6mm 6 rifler på 3cm bredde Hugges på stokhugget overflade grad 2 Tilladte utilsigtede fordybninger 4mm 8 rifler på 3cm bredde Hugges på stokhugget overflade grad 3 Tilladte utilsigtede fordybninger 2mm Billede / eksempel på riffelhugget granit Side 6
Spidshugning. Spidshugningen udføres med hammer og spidsmejsel Spidshugning, som færdig overfladebehugning af granit, defineres efter de af stenhuggerlauget i Danmark gældende normer således. Grad A Grad B Grad C Den tilstræbte afstand mellem spidspunkterne er ca. 20mm. Tilladte utilsigtede partielle fordybninger på 20mm Den tilstræbte afstand mellem spidspunkterne er ca. 10mm Tilladte utilsigtede partielle fordybninger på 13mm Den tilstræbte afstand mellem spidspunkterne er ca. 6mm Tilladte utilsigtede partielle fordybninger på 6mm Billede / eksempel på spidsbehugget overflade Med dobbelt kantsætning. Side 7
Materialeforståelse og materialebeskrivelse Materialeforståelsen tager udgangspunkt i de danske og svenske granitarter dels for at afgrænse emnet, dels da kendskabet til bearbejdning af disse er veldokumenteret. De fleste af dem indgår som kulturarv i form af bygninger, monumenter og skulpturer i fortid og nutid. Da uddannelsen er udarbejdet i Danmark, og mest henvender sig til danske stenhuggere, er det naturligt at de praktiske opgaver udføres i Blå Rønne Granit som jo er det ypperste naturstensmateriale vi har, specielt til stenhugning og forståelse af stenbearbejdningsmuligheder, da værktøjets spor er så let at aflæse i denne stentype. Side 8
Værktøjs og maskinbetjening Grundet hårdmetallets fortrængning af det smedede værktøj, må et mere skærende udtryk i specielt spidsmejslens og riffelhammerens mejselspor accepteres., trods alt vil klimanedbrydningen i løbet af noget tid blødgøre disse og derved modsvarer den smedede mejsels aftryk. Til gengæld er den nye tids mulighed suveræn når det gælder om at holde kanter, samt at stenhuggeren selv kan vedligeholde skæret på en bænkslibemaskine. Håndværktøj i de rigtige dimensioner er afgørende både for udførelsen og opnåelsen af fagligt korrekte fladebehugninger. Blandt fagfolk kan holdningen godt være forskellig til ovenstående men gennem tiden har nedenstående dimensioner på stenhuggerskolen vist sig at være dem de fleste har fundet velegnet. Spidshugning Hammer 1,2 kg tor-hammer Spidsmejsel 24mm Rexid Kantjern 40mm. SM40-r. Rebit. Stokhugning: 30*30mm = 3*3 stifter 30*30mm = 5*5 stifter Riffelhugning 30*30mm = 6 rifler = selve flade / planhugningen. 20*20mm = 4 rifler = slaget + slagets geringer. 25*25mm = 5 rifler = slaget + slagets geringer. Demonstration og selvstændig slibning af hårdmetalværktøj på bænkslibemaskine vil indgå som element under stenhugningen Eksempler på de forskellige værktøjstyper: Riffelhamre, stokhamre, spidsmejsel, kantjern, bredmejsel og klaphammer. Teknik ved anvendelse af værktøjet Teknik ved brug af værktøjet er beskrevet under afsnittet med arbejdsbeskrivelser Side 9
Praktiske opgaver Arbejdsbeskrivelse spidshugning Kubikformet emne i fuldskåret Blå Rønne granit. Mål: 30*30* 30 cm Opgaven omfatter gradspisning af 3 sider med dobbelt kantsætning af alle konfrontationskanter, - herved forstås, hvor behuggede sider har fælleskanter. På en vilkårlig valgt side opstreges en kantsætningsstreg, hele vejen rundt, 2 cm nede på stenen, som efterfølgende kantsættes hele vejen rundt og spidses i grad fra kant til parallel kant. (se figur) Pilene på side 1 angiver hugningsretningen. Ud fra stenens 4 ens vinkel sider, med udgangspunkt i den færdighuggede grad c på side 1, opstreges med vinkel, en kantsætningslinie 2 cm inde, hele vejen rundt = 1 spidset side+ 3 skårede sider, på side 1, som efterfølgende kantsættes med kantjern og gradspidses i grad B. Den opstående konfrontationskant rentrækkes med dobbelt kantsætning så den står lige og i vinkel. Den 3. vinkelside (side 3), skal ligge op til de 2 ovennævnte sider (side 1 og 2) og spidses i grad A. Denne side omfatter 2 konfrontationskanter som er i vinkel i forhold til hinanden, og i forhold til 1-2 kanten. Side 10
Arbejdsbeskrivelse stokhugning Emnet er en fuldskåret Blå Rønne Granit, med dimensionerne 50*30*20cm Emnet består af 2 rektangulære planer på 50*30cm. Med udgangspunkt i det ene 50*30cm plan optegnes en kantsætningslinie 3mm under planets overflade, på alle planets 4 vinkelsider, som efterfølgende kantsættes med kantjern. Slaget riffelhugges med udgangspunkt i de to 50cm lange sider, efterfulgt af de to 30cm lange sider i en bredde af 25mm, så slaget med 4 geringer (riflet overgang mellem langsider og kortsider) står færdigt, inden hele planet stokhugges i en grad 3. Se tegning herunder for riffelretninger og det stokhuggede areal. Herefter stokhugges hele planet i grad 2 Side 11
Arbejdsbeskrivelse riffelhugning Emnet er en fuldskåret Blå Rønne Granit, med dimensionerne 50*30*20cm Emnet består af 2 rektangulære planer på 50*30cm. Med udgangspunkt i det ene 50*30cm plan optegnes en kantsætningslinie 3mm under planets overflade, på alle planets 4 vinkelsider, som efterfølgende kantsættes med kantjern. Slaget riffelhugges med udgangspunkt i de to 50cm lange sider, efterfulgt af de to 30cm lange sider i en bredde af 25mm, så slaget med 4 geringer (riflet overgang mellem langsider og kortsider) står færdigt, inden hele planet riffelhugges i en grad 3. Se tegning herunder for riffelretninger. Side 12
Side 13
Personlig sikkerhed i forbindelse med praktikopgaverne Obligatorisk: Beskyttelsesbriller* Sikkerhedssko Anbefales: Høreværn* Arbejdstøj Arbejdshandsker* De med * afmærkede punkter udleveres ved opstart. Bemærk: Adgang til stenhugning uden briller og sikkerhedssko ikke muligt Lånte briller er uden styrke, så hvis man er afhængig af briller, og disse ikke må ridses må man selv medbringe specielle arbejdsbriller, som evt. kan monteres på brillerne. Korrekt brug af punktudsugning, vending af sten, samt rengøring af huggested vil indgå som kursuselement. Side 14