Mere disciplin, tak Tidligere overvismand ønsker styr på statens udgifter. > side 4

Tema: Det kræver sit at være dansk leder i Kina > side 6 7 Affaldslov i uføre Kommuner underbyder private affaldsselskaber og skader effektiviseringen af området. > side 3 Mere disciplin, tak Tidligere overvismand ønsker styr på statens udgifter. > side 4 Barske banker Læg alle virksomhedens bankforretninger hos os, hvis du vil låne penge, siger banken. > side 8 Udenlandske nøglemedarbejdere forlader Danmark efter kun tre år. Selv om regeringen indførte en femårig skatteordning for to år siden bruger kun 50 specialister ordningen. //Colourbox Specialister dropper Danmark Nummer 11 22. marts 2010 DI Business online: di.dk/dibusiness DI Business DI 1787 København V Telefon 3377 3377 redaktion@di.dk Den nuværende forskerskatteordning får højtkvalificerede udlændinge til at forlade Danmark allerede efter tre år. Kun 50 ud af 3.000 udenlandske specialister vælger den femårige ordning. Per Geckler Møller og René Madsen pgm@di.dk og rema@di.dk Kun 50 ud af de cirka 3.000 personer på den såkaldte forskerskatteordning valgte i 2009 at benytte den femårige model. Ordningen blev indført i 2008 for at få udenlandske specialister til at blive længere, men størstedelen af de højtkvalificerede udlændinge vælger fortsat den treårige ordning, som med de nuværende regler bedst kan betale sig for langt de fleste. Konsekvensen er, at vi risikerer at miste de højtkvalificerede udlændinge, når de rammer den høje skattemur allerede efter tre år i Danmark. > > Fortsættes side 3 Få succes med investering i aktier 1 INVITATION TIL PRIVATE INVESTORER Kunsten at anvende sund fornuft De kommende måneder holder vi inspirationsmøder i: Århus / Vejle / Lyngby / Helsingør / København Tilmeld dig på 70 10 40 01 eller www.skagenfondene.dk

DI Business 22. marts 2010 2 Mere moderne og enkle grønne regnskaber Omkring 300 mindre miljøbelastende virksomheder fritages nu for at skulle lave grønne regnskaber. Og som noget nyt skal alle data indberettes digitalt på virk.dk. Dermed har DI s arbejde for en forenkling af de grønne regnskaber båret frugt. Der sker ifølge en bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger (grønne regnskaber) fra Miljøministeriet, som trådte i kraft 15. marts 2010. Med lovændringen og de dermed opnåede forenklinger sparer erhvervslivet årligt cirka 29 mio.kr. Fond fremmer grøn og bæredygtig vækst Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har udnævnt adm. direktør i Grundfos, Carsten Bjerg, til formand for Fornyelsesfonden, der skal støtte projekter for 760 mio. kr. over de næste tre år. Fonden skal fremme virksomhedsrettet fornyelse og omstilling til et grønt og bæredygtigt Danmark, hvor vækst, velfærd og klima går hånd i hånd. Den nye bestyrelse samles hurtigst muligt og melder umiddelbart herefter ud, hvordan fondens midler prioriteres, hvor hurtigt midlerne kan ansøges mv. Statslig forsikring har reddet 7.000 job I efteråret 2008 fik danske eksporterende virksomheder et akut problem: Forsikringer blev opsagt på stribe af forsikringsselskaber, der i lyset af finanskrisen ikke længere turde tro på ellers solide udenlandske kunders kreditværdighed. Det forsøgte politikerne gennem Kreditpakken i januar 2009 at råde bod på med en statslig forsikringsordning. Den har ifølge DI været en succes og reddet mellem 5.000 og 7.000 danske arbejdspladser samt sikret eksport for cirka otte mia.kr. Selv om ordningen i Kreditpakken kun var sat til at løbe frem til udgangen af i år, skønner DI, at det bliver nødvendigt at forlænge ordningen. Leder Fælles indsats mod højt sygefravær Den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) efterlyste mere fantasi i telekommunikationsindustrien på Tele2010. Telesektoren skal have gang i fantasien. Sådan lød det tirsdag, da den nye videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen talte på Tele2010, der blev holdt under overskriften Er fantasien stor nok i telekommunikationsindustrien? Nej, svarede den nye videnskabsminister. Jeg har et egoistisk ønske om at pirre jeres fantasi, men det er også et stort ønske fra samfundet, at I bliver mere fantasifulde. For gør I det, bliver det let at lave de løsninger, som kan skabe fremtidens vækst, sagde Charlotte Sahl-Madsen. Netop teleindustrien har en central rolle i løsningen af fremtidens problemer med at skaffe arbejdskraft og forbedre produktiviteten, under- di Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V Tlf.: 3377 3377 e-mail: redaktion@di.dk di.dk Viceadm. direktør Kim Graugaard Sygefravær er dyrt. Hver dag er i omegnen af 150.000 lønmodtagere sygemeldte fra deres job. Det koster samfundet ca. 37 mia. kr. hvert år alene til løn og sygedagpenge. Dertil kommer værdien af tabt produktion, udgifter til vikardækning, dårligere kundebetjening. Meget sygefravær kan være et tegn på og bidrage til dårlig trivsel i virksomheden med en forringet produktivitet til følge. Sygefravær påvirker således bundlinjen også derfor er der god grund til at få det nedbragt. Blot få ugers sygemelding og fravær fra arbejdspladsen betyder, at det bliver sværere for den sygemeldte at vende tilbage til arbejdspladsen. I mange tilfælde gør det ofte kun ondt værre at trække stikket ud til virksomheden og vente på, at man får det bedre. Selv en lille kontakt til arbejdspladsen er bedre end ingen kontakt. En effektiv forebyggelse og håndtering af sygefravær kræver en indsats på alle niveauer i virksomheden. Men der er ikke én universel måde at forebygge og nedbringe sygefravær på. Tiltagene må nødvendigvis tilpasses den enkelte virksomheds kultur, organisering af arbejdet, produktionsvilkår og medarbejdersammensætning. Det er derfor vigtigt, at alle på arbejdspladsen kender deres rolle og ansvar i relation til minimering af sygefraværet. Fælles for alle virksomheder er, at ledelse og godt samarbejde er et godt fundament for et lavt sygefravær. En ny analyse fra DI viser, at virksomheder, der har sat fokus på sygefravær i deres ledelsesudvikling, har haft et fald i sygefraværet. Virksomheder, der har sat fokus på sygefravær i deres ledelsesudvikling, har haft et fald i sygefraværet. Arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesministeren har indgået en aftale om nedbringe sygefraværet. Dialogen mellem sygemeldte og arbejdsgivere skal forbedres. Derfor gennemfører Beskæftigelsesministeriet sammen organisationerne nu kampagnen Syg med job. Pointen i kampagnen er, at sygdom og arbejde ikke behøver at udelukke hinanden. Derfor håber vi, at endnu flere medlemmer vil være med til at løfte opgaven og påtage sig et medansvar for at nedbryde tabuet om, at al sygefravær betyder fuldt fravær fra arbejdspladsen. Videnskabsministeren pirrede fantasien Der skal gang i idéudviklingen på teleområdet, lyder det fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. //Hans Søndergård DI Business Poul Scheuer, ansvarshavende Rolf Ejlertsen, redaktør. I redaktionen: Finn Georg Bald, Jens Fuglsang Edelholt, Søren Falck, Kenneth Jørgensen, Gordon Trier Holm, René Madsen, Per Geckler Møller. Layout: Belle Djerberg Træholt. e-mail: redaktion@di.dk stregede ministeren, som for første gang mødte branchen. Vi har en stor fælles opgave i at overbevise virksomheder og borgere om telekommunikationspotentiale for at skabe vækst, opfordrede Charlotte Sahl-Madsen på konferencen. /rema 42 numre årligt, bestilles hos DI, Michelle Puck Nielsen, mpu@di.dk, tlf.: 3377 3974 DI-medlemmer gratis. Andre 600 kr. (ekskl. moms) Redaktionen slut 19. marts 2010. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, tlf.: 3370 7675 e-mail: lars.s@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN 1604-0708

22. marts 2010 DI Business 3 Kommuner bryder lov om attraktivt affald Privatisering Kommuner ser stort på den nye lov om håndtering af erhvervsaffald, underbyder private affaldsselskaber på ulige vilkår og reducerer derved effektiviseringen af området. Kenneth Jørgensen kenj@di.dk Effektiviseringen af affaldshåndtering undermineres af kommuner, trods ny lov. //Colourbox Loven er til for at blive fulgt. Men det har flere kommuner svært ved, når det gælder regeringens nye lov om behandlingen af genanvendeligt erhvervsaffald. Loven blev indført 1. januar i år og betyder, at kommuner og fælleskommunale selskaber ikke længere må stå for indsamling og genanvendelse af den genanvendelige del af erhvervslivets affald. Hidtil har fem fælleskommunale selskaber, hvilket dækker over ti kommuner, haft problemer med at overholde de nye regler. Ifølge adm. direktør Christian Møller, Marius Pedersen A/S, bliver de private affaldsselskaber stadig udkonkurreret af de kommunale, hvis resultat hverken skal gå i plus eller minus. Det virker paradoksalt, at nogle offentlige affaldsselskaber kan tilbyde bedre priser, end hvad nogle private selskaber kan tilbyde, siger Christian Møller og fortsætter: Hvis kommunerne ikke retter ind, ender det med igen at blive en kommunal opgave, og lovgivningen skulle netop medvirke til, at affaldshåndtering blev effektiviseret ved at overlade konkurrencen til private affaldsselskaber. Kommunerne skal helt ud Indførelsen af de nye regler er delt op i to faser. Det betyder, at regeringen på nuværende tidspunkt kun har privatiseret et enkelt område af hele affaldshåndteringen, og at kommunerne stadig er en del af driften ved bl.a. deponering og forbrænding af affald. Chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, DI, forventer, at politikerne i udformningen af fase to, der senest skal være klar til december i år, udreder de skævheder, som fase et har forårsaget, og får markedsgjort hele affaldssektoren. De problemer, som vi ser lige nu, understreger, at den eneste administrativt fornuftige løsning i fase to er at indrette den danske regulering, som man har gjort det i resten af Europa. Her overlades al håndtering af erhvervslivets affald til private aktører, så kommunerne kommer helt ud af driften, siger han. Svend-Erik Jepsen opfordrer virksomheder til at henvende sig til DI, hvis de oplever, at kommuner eller fælleskommunale selskaber fortsat indsamler genanvendeligt erhvervsaffald. > > Fortsat fra side 1 Ideen bag forskerskatteordningen er god nok. Den er blot ikke vidtrækkende nok, som den ser ud i dag, vurderer FLSmidths adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen. FLSmidth har tydeligt oplevet de negative konsekvenser af de danske marginalskatter for muligheden for at tiltrække og fastholde udenlandske specialister. I flere tilfælde har højtspecialiserede udlændinge i virksomhedens forsknings- og udviklingsafdelinger forladt Danmark på grund af skatteforholdene. DI: Fem år på 25 pct. Det samme oplever mange andre danske virksomheder. Derfor efterlyser DI nu et eftersyn af ordningen. Med skattereformen sidste år fik vi givet et markant løft i danskernes incitament til at yde en ekstra indsats. Men selv efter reformen har vi en af de højeste marginalskatter i verden. Så en velfungerende forskerskatteordning er helt afgørende for, at danske virksomheder kan være med i den globale konkurrence om at tiltrække de dygtigste medarbejdere, siger direktør Tine Roed, DI. Den nuværende forskerskatteordning omfatter forskere og nøglemedarbejdere, der ikke har været skattepligtige i Danmark de seneste tre år, og som ansættes til en månedsløn på mindst 63.800 kr. Medarbejderen kan vælge enten at blive beskattet med 25 pct. af indkomsten i tre år eller med 33 pct. af indkomsten i fem år. Men den femårige ordning lokker ikke. Og med skattereformen er der udsigt til, at ordningen forringes fra 2011, hvor alle udlændinge skal betale arbejdsmarkedsbidrag i Danmark. Uanset om de allerede betaler et tilsvarende bidrag i hjemlandet. Derfor foreslår DI, at, at den treårige ordning udvides, så udenlandske forskere får adgang til at være fem år i Danmark til en skat på 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig med, at lønkravet sænkes til 40.000 kr. pr. måned, da det er på dette indkomstniveau, at topskatten for alvor gør Danmark uattraktiv for de dygtigste udlændinge Vi nyder alle sammen godt af, at virksomhederne kan tiltrække og fastholde højtkvalificerede, udenlandske nøglemedarbejdere. Så det er i alles interesse at gøre ordningen så gennemskuelig og attraktiv som muligt, siger Tine Roed. V: Vi har ikke råd Det forslag tiltaler FLSmidth. En ordning med 25 pct. beskatning i fem år ville uden tvivl forbedre mulighederne for at tiltrække højtkvalificerede udlændinge og dermed betyde en klar styrkelse af vores konkurrencekraft. Vi så også gerne, at man fra politisk side så på muligheden for en overgangsordning, så overgangen til fuld skattebetaling bliver mere glidende, siger Jørgen Huno Rasmussen. Men hos Venstre på Christiansborg møder forslaget ikke opbakning. Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack, er villig til at se på, om ordningen kan forbedres, men det må ikke koste noget. Jeg tror ikke, at vi kan forbedre ordningen uden, at vi kommer til En ordning med 25 pct. beskatning i fem år ville uden tvivl forbedre mulighederne for at tiltrække højtkvalificerede udlændinge. Jørgen Huno Rasmussen at tale provenu, og det er ikke sådan, at statskassen vælter sig i penge, så vi har ikke råd til udgiftskrævende forslag. Men jeg er villig til at se på, om vi kan gøre det mere smidigt, men jeg har ikke en check, så det skal være en provenuneutral omlægning, siger Torsten Schack.

DI Business 22. marts 2010 4 Man kan stille spørgsmålstegn ved, om man kan levere varen. Topøkonom: Mere disciplin i statens økonomi Udgiftsstyring Drop procentmålene og stil kravene til de offentlige budgetter op i kroner og ører. Det vil gavne statens finanser, mener professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen, der henviser til gode erfaringer fra Sverige. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk I starten af 1990 erne blev Sverige kastet ud i en økonomisk krise, hvor vores naboer for alvor havde brug for at få styr på nogle meget store underskud på de offentlige finanser. Svenskerne erkendte, at hvis det nogensinde skulle lykkedes at få underskuddene ned, så var der behov for mere disciplin. Derfor stiller man i dag i Sverige de offentlige budgetter op i kroner og ører så man siger, at man kun må bruge så og så mange mia. kr. inden for de næste tre år. Det har skabt overskuelighed og gennemsigtighed i de offentlige budgetter. Og det betyder, at svenskerne i dag overholder de økonomiske mål, de sætter sig. Sådan er det langt fra i Danmark, der kunne lære af den svenske disciplin, mener professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen. I dag står vi lidt i den samme situation i Danmark. Vi skal spare, og man kan sige, at vi har haft glæde af medvind i en række år, og det har fået noget af disciplinen til at skride, siger Torben M. Andersen. Økonomiske planer holder ikke Som medlem af det regeringsudpegede finanspolitiske råd i Sverige har han fulgt den svenske udvikling tæt. Ifølge Torben M. Andersen er der en række åbenlyse fordele ved løbende at lave treårige budgetlofter. For det første vil det formentlig løse en meget stor del af problemet i den danske økonomi: At der i en årrække ikke har været sammenhæng mellem den faktiske udgiftsvækst og de planer, som politikerne har lagt. Netop af den grund er Torben M. Andersen skeptisk over for den forestående milliard-spareøvelse på de offentlige budgetter. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om man kan levere varen. For det har man jo ikke kunnet, når vi kigger tilbage på 2010-planen og 2015-planen. De lider blandt andet af det problem, at de er defineret på en måde, som de færreste kan forholde sig til, mener han. Planerne drukner i procentsatser og teknik, som ganske få reelt kan gennemskue, og så er de svære at tage med ind i et forhandlingsrum. Hvis alle i stedet var enige om, at man måtte bruge x-antal mia. i det offentlige de næste tre år, så skulle man finde besparelser ét sted, hver gang man ville øge forbruget et andet sted. Det vil skabe en langt større klarhed. Og bagefter vil det være langt lettere at holde politikere ansvarlige, når de har gjort noget andet, end det, de har sagt. Med de planer, vi har i dag, bliver det alt for uoverskueligt. Når man ikke når, det man lovede, så lover man, at man når det senere. Lidt som med skoleopgaver: Man skal nok få det lavet bare ikke lige i dag, siger han. ««Der er meget at lære af Sverige, når det gælder den måde, de offentlige budgetter bliver styret på, mener professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen. //Scanpix Små virksomheder sparer 450 mio. kr. Færre byrder Revisionspligten for små virksomheder bliver fremover lempet. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk Flere end 17.000 mindre, danske virksomheder slipper fremover for byrder og omkostninger, fordi de ikke længere skal have årsregnskabet kigget igennem af en revisor. Det er resultatet af en aftale, som økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har lavet i samarbejde med Dansk Folkeparti. Aftalen sikrer, at revisionspligten fremover gælder for virksomheder med en årlig omsætning på under otte mio. kr. I dag er grænsen tre mio. kr. De mindre virksomheder udgør rygraden i dansk økonomi. Og virksomhederne skal bruge tid og penge på det, de er bedst til nemlig at drive virksomhed, siger Brian Mikkelsen i en kommentar til aftalen. Der er dog også stramninger i forslaget, der strammer reglerne for de virksomheder, der ikke overholder reglerne. De vil med forslaget kunne få udskudt muligheden for at fravælge revision i en længere årrække. Retvisende regnskaber er vigtige for tilliden til virksomhederne. Derfor har det også været meget vigtigt at finde den rette balance mellem virksomhedernes omkostninger og hensynet til regnskabsbrugerne. Det er lykkedes rigtig godt, synes jeg, siger økonomi- erhvervsministeren. Ambitioner om mere Aftalen er et godt skridt på vejen og vil betyde væsentlige lettelser for de berørte virksomheder, vurderer chefkonsulent Kristian Koktvedgaard, DI. Vi er glade for, at grænsen nu bliver hævet yderligere. Det er absolut noget, der har betydning i dagligdagen. For mange mindre virksomheder er revision en byrde og en omkostning, siger Kristian Koktvedgaard. Han påpeger samtidig, at det er vigtigt, at de virksomheder, der nu fritages for revisionspligten, ikke bliver fanget af en revisionspligt, fordi ejeren har etableret et holdingselskab af hensyn til eksempelvis et generationsskifte. I dag er alle holdingselskaber nemlig revisionspligtige uanset aktivitet, og det kan reducere antallet af virksomheder, der reelt fritages. Med ændringen ligger Danmark dog stadig i den ende internationalt, der har en lav grænse for revisionspligten. Derfor er der også plads til yderligere forbedringer, mener Kristian Koktvedgaard, da man fra EU s side kan undtage virksomheder med en omsætning helt op til 72 mio. kr. Økonomi- og erhvervsministeren har jo også sagt, at han har ambitioner om, at grænsen skal hæves yderligere. Og det er en ambition, vi støtter, siger han.

22. marts 2010 DI Business 5 Danmarks bedste tilbud Sakseløfter HB 1056 M Kapacitet: 1.000 kg Bred./læng.: 560/1190 mm Højde: 800 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Manuel sakseløfter Kr. 3.699,- Sakseløfter HB 1056 E Kapacitet: 1.000 kg Bred./læng.: 560/1190 mm Højde: 800 mm Styrehjul: Nylon eller vulkollan Gaffelhjul: Nylon eller vulkollan enkel Elektrisk sakseløfter Kr. 9.499,- Alle STILLs håndløftevogne er forsynet med quickløft pånær vægtvognen. Quickløftet er særdeles behageligt og hurtigt at arbejde med. Med kun to pumpeslag er pallen løftet helt fri af gulvet. Quickløftet koster normalt kr. 200,- i merpris, men leveres inklusiv hos STILL. Håndløftevognene har en kapacitet på 2,5 ton og er stærke i konstruktionen med et ergonomisk styrehåndtag. Nu mere end 21.000 solgte enheder i Danmark. Samtlige modeller kan bestilles i vor online shop på www.still.dk 6/10_Alle priser er ekskl. moms. Levering ab lager Kolding eller Solrød. (02/10 ) Type HPS 25 N el. V HPS 25 G HPS 25 kort HP 20 vægt HPQ Kapacitet 2.500 kg 2.500 kg 2.500 kg 2.000 kg 200 kg Bred./læng. 520/1150 mm 520/1150 mm 520/800 mm 555/1150 mm 500/900 mm Styrehjul Nylon el. vulkollan Gummi Nylon el. vulkollan Gummi Vulkollan Gaffelhjul Nylon/vulkollan enkel el. tandem Vulkollan enkel el. tandem Nylon el. vulkollan enkel Vulkollan tandem Vulkollan enkel Kr. 1.649,-/1.699,- (tandem) 1.699,-/1.749,- (tandem) 1.599,- 7.499,- /10.499,- (printer) 1.099,- STILL DANMARK A/S Essen 1 DK-6000 Kolding Tlf.: 76 31 98 00 Fax: 76 31 98 20 info@still.dk www.still.dk HB 1056_233x310_090210.indd 1 09.02.2010 11:43:26

DI Business 22. marts 2010 6 Tema: Dansk leder i Kina Kineserne er hurtige og arbejdsomme. Men lederne skal bruge meget tid på opfølgning og uddannelse af arbejdskraften. // Scanpix På hovedet i kinesisk ledelse Danske ledere i Kina kommer på overarbejde, når et ja fra medarbejderen ikke er et ja, og et nej ikke er et nej. Lederne skal først og fremmest gøre deres kinesiske ansatte trygge, mener Kina-professor. Finn Georg Bald fgb@di.dk Arbejdskraften er fleksibel, hurtig og arbejdsom, men uden selvstændigt initiativ, og den kræver nøje instruktion og tæt opfølgning. Sådan beskriver General Manager Tue Tyge Møller, VKR i Shanghai, den kinesiske arbejdskraft. Og det er en stor ledelsesmæssig udfordring. Alt skal følges op og kontrolleres, og så er et ja ikke nødvendigvis et ja, og et nej er ikke et nej, fortsætter Tue Tyge Møller, der desuden fortæller, at kinesiske organisationer er meget hierarkiske. Alle venter på direktørens beslutning og træffer ingen selvstændige beslutninger. Den enkelte medarbejder føler, at det er vigtigst at gøre chefen tilfreds og er ligeglad med kolleger og underordnede. Det er utroligt svært at etablere samarbejde på tværs i en kinesisk organisation og meget svært at få medarbejdere til at arbejde som et team, påpeger han. Lederen af DI s kontor i Shanghai Anders Kjøller nikker genkendende til billedet og tilføjer, at dette jo giver meget lidt dialog og sparring om en problemstilling. Han peger desuden på, at mens danskerne bruger meget tid på planlægning, så trives kineserne med kaos. Måden, vi håndterer problemer på, er også væsensforskellig. Hvor danskere sætter sig ned og drøfter en problemstilling for at finde en løsning, er kineserne bare ivrige efter at komme direkte i gang med at løse problemet. Kinesere usikre overfor vesterlændinge Verner Worm er professor i Chinese Business and Development på CBS, og han mener, at skal man have succes som dansk leder i Kina, så er opgaven at skabe tryghed for sine medarbejdere. Kineserne er stadig meget usikre over for vesterlændinge, og der er voldsom utryghed blandt kinesere i udenlandske firmaer, siger han og fortsætter: Man vil jo gerne have, at de kommer med forslag, for det er sådan, man optimerer en produktion. Det er meget svært at få det i Kina, men jo mere man kan gøre for at få dem til at åbne op jo bedre. Og det gør man så bl.a. ved at give dem en ekstra sikkerhed for, at de ikke kan komme til at lave noget, hvor de føler, at de taber ansigt. Det handler derfor om at bygge en tryghed op, foreslår han. Frygten for at miste ansigt betyder bl.a., at du altid får et ja. Som danskere viser vi normalt vores følelser i overensstemmelse mellem ansigtsudtrykket og det, vi siger og tænker. Men fra en kineser kan du godt få et ja og et tilfreds ansigtsudtryk, selv om vedkommende er utilfreds, supplerer Anders Kjøller. Danske virksomheder har dog ifølge Verner Worm en konkurrencefordel overfor andre udenlandske virksomheder i Kina. Mange kinesere har fortalt mig, at de godt kan godt lide at komme til et dansk firma, fordi de føler, at der i danske firmaer er en bedre stemning en knap så elitær og konkurrencepræget holdning som i amerikanske firmaer. Og det er jo en konkurrencefordel, når man skal tiltrække den kinesiske arbejdskraft, vurderer han.

22. marts 2010 DI Business 7 Netværk på kinesisk kræver tålmodighed Kinesere handler helst med folk, de kender og har respekt for. Og her hjælper alkohol og en aften i byen. Jens Fuglsang Edelholt jefe@di.dk En våd aften på karaokebar kan åbne mange kinesiske døre. Det er lidt af en kliche, der passer ind i den vestlige forestilling om Kina, men den rummer en del sandhed. Det fortæller Lotte Nørgreen, der arbejder i Kina for virksomheden Dantherm Air Handling og har boet i landet i 12 år. Alligevel er der en meget dybere årsag til vigtigheden af at forstå, hvordan kinesere netværker. For det er meget mere end mørke barer og tilbud om damer. Ifølge Lotte Nørgreen har kinesere en helt anden opfattelse af tillid, end vi er vant til. Man laver simpelthen ikke forretninger med folk, man ikke kender. Og kinesere holder i langt højere grad end eksempelvis danskere kontakt til gamle skolekammerater og tidligere kolleger med det for øje, at man på et tidspunkt kan få noget ud af det. Det er min erfaring, at kineserne først stoler på familien, så vennerne og til sidst netværket. Men gennem deres netværk løser de mange problemstillinger, tolker ting og træffer beslutnin- Benyt dig af eksisterende viden Det er vigtigt, at danske firmaer, der ikke kender Kina eller ikke har stor erfaring i Kina, tager fat i nogle af de danske firmaer, der allerede har stor erfaring. Hvis de ikke tager fat i lederne i Kina, så lærer de aldrig af deres succeser og fejl og deres kendskab til networking, som mange af os allerede har erfaret i løbet af årene. ger. Og det tager tid at arbejde sig ind i netværket, siger Lotte Nørgreen. Netop netværket bliver dyrket på restauranter og barer mange aftener om ugen. Men lige så vigtigt er det, at man sætter sig i respekt. Kan man referere til en udmelding fra den kinesiske ledelse i medierne, så viser det, at man følger med og tager Kina alvorligt. Eller hvis man viser, at man interesserer sig for den kinesiske historie, så er det også noget, der imponerer, fortæller Lotte Nørgreen. Mange kinesere kender den lidt nedladende opfattelse, vi i vesten kan have af dem. Derfor er respekt for deres kultur, interesse for deres land, viden og et smil noget af det, der kan åbne døren blandt kinesere, siger hun. Golf og business dinners Det handler dog i høj grad også om, hvilken type netværk man ønsker at opbygge. Der er nemlig forskel på niveau og type af virksomhed, og om man har brug for at lobbye eller skabe forretningskontakter, mener professor i Respektér dine ledere i Kina (Både kinesiske og ikkekinesiske.) Lyt uden at sige/tænke det kan vist ikke passe. Respektér det, der er anderledes Det bedste man kan gøre, er at gå i gang med en vis portion tålmodighed, kritisk og logisk sans, men samtidig ikke med nogen form for naivitet. Kina-studier Jørgen Delman, Københavns Universitet. Der er dog et begreb, der hedder gaunxi, som går meget igen i den kinesiske kultur. Det betyder netværk og er en skønsom blanding af gaver og personlige tjenester og kontakter. Det styrker båndene og opbygger tillid, siger Jørgen Delman, der peger på, at man dog skal være klar over, at det altid handler om at have sig selv i centrum. I praksis handler det om at forstå, hvad kineserne er interesserede i. Det kan være business dinners og golfture. Og det nytter ikke, at man tænker, at det behøver jeg ikke stille op til. Man skal have et lidt bredere perspektiv på, hvordan man dyrker sit netværk. Man starter i det små, og så bliver netværket og forholdet mere og mere dybtgående, siger Jørgen Delman. Ledelse på kinesisk Kom i tæt dialog med danske og kinesiske virksomheder og få en forståelse for forretning og ledelse i Kina. Oplev på egen krop, hvordan man håndterer ledelse i verdens tredjestørste økonomi. DI s Global Leadership Program sætter i 2010 fokus på Kina. > > Kontakt Andrea Straub-Bauer på ansb@di.dk eller 3377 3633 for mere information. Tilmelding på di.dk/shop/kurser Vær åben og nysgerrig Åbenhed og nysgerrighed er fundamentet for at kunne sætte sig ind i en ny kutur. Når man kender kulturen, så kan man bedre manøvrere rundt og dermed få gode relationer. Seks bud på gode relationer i Kina fra Lotte Nørgreen Vær dygtig og energisk og sæt dig konstant ind i ny viden Skal man gøre god forretning i Kina og skabe bæredygtige relationer, så sender man sine dygtigste og mest vellidte personer i firmaet. I Kina, hvor alt er mere hierarkisk end i den vestlige verden, får man stor respekt for at være dygtig, kunne sit kram, og vise, at man konstant sætter sig ind i ny lærdom. Long term commitment Long term commitment er vigtigt i Kina. Det tager tid for en leder at kende Kina, kinesisk kultur og opbygge relationer. Hurtigt udskiftende direktører i Kina kan være en hæmsko, da relationer er personbundet.

DI Business 22. marts 2010 8 Man kan sige, at når vi låner penge ud til virksomheder, så er det også vigtigt for os at have del i de øvrige bankforretninger. Anne Eberhard Banker skærper krav til virksomheder Udlån Virksomheder bliver oftere og oftere mødt med krav om, at virksomheden også skal lægge sine øvrige bankforretninger i banken, hvis de vil låne penge. René Madsen rema@di.dk Vil du låne penge af os, vil vi også have lov til at udbetale lønnen til dine medarbejdere. Sådan lyder det oftere og oftere, når virksomheder vil låne penge i banken. Og i fremtiden bliver denne fremgangsmåde endnu mere almindelig, mener Danske Bank. Generelt kan man sige, at når virksomhederne låner penge i bankerne, så bliver de i stigende grad opmærksomme på at placere en tilsvarende andel af de andre bankforretninger i de samme banker, siger Anne Eberhard, chef for Corporate & Institutional Banking, Danske Bank. Ingen penge i udlån Ifølge hende er det fornuftigt nok som virksomhed at have flere banker. Tidligere har det været almindeligt at kunne låne penge i banken uden, at banken fik andel i virksomhedens Virksomheder vil i fremtiden blive mødt med krav om, at de skal samle deres bankforretninger i den bank, hvor de låner penge, mener Danske Bank. //Polfoto andre bankforretninger. Men i de seneste par år er det blevet almindeligt, at bankerne også får andel i virksomhedens andre bankforretninger, når virksomheden vil låne penge. Alt afhængig af, hvor hård reguleringen af bankerne bliver efter finanskrisen, vil den udvikling blive forstærket, mener Anne Eberhard. Ser man på markedsprisen for udlån til større virksomheder og bankernes fundingpriser på den ene side og på den anden side, hvor meget vi kan udlåne ifølge lovgivningen, så kan vi ikke leve af alene at låne penge ud til virksomhederne. Det betyder, at hvis vi låner penge ud til en virksomhed, så er vi også nødt til at have del i nogle af virksomhedens andre bankforretninger, som bidrager til vores risikojusterede lønsomhed, siger Anne Eberhard. Dialogen er vigtig Hun understreger, at det ikke er en særlig politik i Danske Bank, men, at det er noget, som generelt indgår i forhandlingerne, når virksomhederne vil låne penge i bankerne. I DI opfordrer erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard virksomhederne til at afsøge markedet, hvis de bliver mødt med hårde krav fra banken om at samle bankforretningen. Men i første omgang er det vigtigt, at virksomhederne tænker sig om, før de skriver under på låneaftalen. Hver virksomhed skal gøre op med sig selv, hvorvidt kravene fra bankens side er nogle den fint kan leve med, eller om der også er krav, der kan komme til at give den vanskeligheder eksempelvis i forhold til at deponere for stor en del af sin handlefrihed. Hvis det sidste er tilfældet, er det vigtigt at tage dialogen med banken om, hvordan aftalen kan strikkes anderledes sammen, så den giver den nødvendige tryghed for begge parter, siger Kent Damsgaard. Programme and Registration: di.dk/chinascentury > Director of Advisory Services China Xu Sitao, Economist Intelligence Unit > Senior Research Fellow Jørgen Ørstrøm Møller, ISEAS China s Century How China Will Reshape Itself and Shape the World Tuesday 13 April 2010 at 13.00 to 17.00. DI, Industriens Hus, Copenhagen > Professor Peter Nolan, Cambridge University > Founder and owner Peter Rasmussen, Asia Base Research > Ph.D. Fellow and advisor on Chinese Affairs Nis Høyrup Christensen, DI

22. marts 2010 DI Business 9 Den nye BMW 5-serie jan-nygaard.dk Ren køreglæde LYKKEN ER, NÅR DESIGNET TALER FOR SIG SELV. Når det gælder den nye BMW 5-serie, kan det være svært at finde ord. Dynamisk, elegant, sofistikeret og karismatisk trænger sig på. Men endnu en gang har BMW drevet både design og teknologi så langt, at det virker umuligt at finde ord for en bil, der både er overdådigt udstyret, udviser imponerende overskud og samtidig er mere miljøvenlig end langt mindre biler. Hvis De selv vil begejstres og samtidig miste mælet, vil vi anbefale Dem at opleve BMW's legendariske køregenskaber på nærmeste hold hos Jan Nygaard AS. DEN NYE BMW 5-SERIE. TÆT PÅ PERFEKT. Jan Nygaard AS Firskovvej 31-33 I 2800 Kgs. Lyngby I Telefon 4588 6600 BMW 523i Sedan fra 763.000 kr. Motorer fra 204-407 hk, 270-600 Nm, forbrug fra 9,6-12,8 km/l, CO 2 -emission fra 177-243 g/km. Leveringsomkostninger 3.680 kr. BMW ErhvervsLeasing fra 7.750 kr./md. (ekskl. moms) med førstegangsbetaling på 0 kr. Beskatningsgrundlag fra 578.680 kr., 36 mdr., 60.000 km, inkl. BMW Service Inclusive Ultimate, leveringsomkostninger og metallak. Ekskl. dæk, brændstof, grøn ejerafgift og forsikring. Etableringsomkostninger 3.600 kr. (ekskl. moms). Bilen er vist med ekstraudstyr.

DI Business 22. marts 2010 10!! Markedsbesøg, kurser, netværk, nyt om navne m.m. Problematisk opsyn med det psykiske arbejdsmiljø Arbejdstilsynet er ikke bemyndiget til at efterse alt, der handler om psykisk arbejdsmiljø. Kompetence- og ansvarsfordelingen fra 1995 mellem Arbejdstilsynet og ledelses- og samarbejdsområdet fortæller, at Arbejdstilsynet kun må føre kontrol på områder, som direkte eller indirekte knytter sig til den enkeltes arbejdssituation. Det kan eksempelvis være tidspres, ringe indflydelse på arbejdet, alene- og skifteholdsarbejde samt støj og temperaturer. Siden 2001 har mobning og seksuel chikane også været omfattet af Arbejdstilsynets NYE VIRKSOMHEDER I DI Denform Lux A/S Århus V Eson Pac Danmark ApS Skovlunde Falck Hjemmepleje A/S Farum FoodSafe A/S Fredericia Gilleleje Køle- & Energiteknik ApS Gilleleje Henrik Ohlsen ApS Højbjerg Junker Emballage A/S Varde Kalundborg Køleservice A/S Kalundborg KL Beslagsmedie v/kenneth Ludvigsen Høng Kranteknik A/S Farsø LKF Vejmarkering A/S Rudkøbing Neumanns Beslagsmedie v/tina Bratajka Sorø kontrol. Men spørgsmål om mobning og seksuel chikane kan løses i parternes eget konfliktløsningssystem, hvis man laver en aftale om det. En sådan aftale er f.eks. indgået af DI og CO-industri. Arbejdstilsynet har som sådan ikke mulighed for at gribe ind over for problemer, som følger af f.eks. ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden, samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. Eksempler på forhold, der skal håndteres som et ledelses- og samarbejdsanliggende er eksempelvis inden for løn- P.N.K. Service v/zivan Krstic Rødovre Randstad A/S København K Rent a Tent A/S Herlev *Sydjysk Eltekniq ApS Gråsten *T4 Production ApS Odense SØ *Target Headhunting ApS Odense S * Associeret og pension samt uddannelsesområdet. Arbejdstilsynet afgiver cirka 2.000 reaktioner herunder afgørelser årligt om psykisk arbejdsmiljø. Desværre oplever vi, at reaktionerne ikke altid respekterer kompetence- og ansvarsfordelingen mellem Arbejdstilsynet og ledelses- og samarbejdsområdet, siger konsulent Jan Lorentzen, DI. Han opfordrer medlemmerne til at tage kontakt til DI, hvis man er i tvivl om, hvilke forhold Arbejdstilsynet må gå ind i. /fgb > > Kontakt: Konsulent Jan Lorentzen, jlo@di.dk eller tlf.: 3377 3632. Tilsynets instruks om psykisk arbejdsmiljø på at.dk/regler TekSams aftale om trivsel og psykisk arbejdsmiljø på teksam.dk di.dk/personale/arbejdsmiljoe Jacob Holm tildelt orden Adm. direktør Jacob Holm, Fritz Hansen A/S, er af H.M. Dronningen tildelt ordenen: Ridderkorset af Dannebrogordenen. Jacob Holm har siden september 2009 siddet i DI s hovedbestyrelse. Han har siden september 2008 været formand for DI s Internationale Markedsudvalg og fra november 2008 desuden medlem af DI s Specialudvalg for Design. Jacob Holm er tillige formand for bestyrelsen for Dansk Design Center. Medarbejdere skal vælge til Fritvalgs Lønkontoen Senest 1. april skal medarbejdere vælge, om de vil have ekstra penge ind på deres Fritvalgs Lønkonto ved at fravælge feriefridage. Samtidig skal de afgøre, om noget af opsparingen skal ind på deres pensionsordning. Medarbejdere under Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst kan således fravælge en eller flere af deres feriefridage. For hver feriefridag de fravælger, får de løbende indbetalt 0,5 pct. ekstra af deres ferieberettigede løn på deres Fritvalgs Lønkonto. Hvis medarbejderne vil benytte muligheden for at indbetale en del af deres Fritvalgs Lønkonto til deres pensionsordning, skal de også oplyse dette til virksomheden senest 1. april. Virksomheden kan med fordel minde medarbejderne om valgmulighederne og fristen 1. april. di/dk/personale/personalejura Deltag i Danish Foodtech 2010 i Moskva Deltag sammen med et stærkt hold af danske virksomheder på fødevareområdet, når udstillingen Agroprodmash Mål den menneskelige faktor på bundlinjen Værdien af Organisatoriske nøgletal et ledelsesværktøj med bundlinjeeffekt en bog om hvordan virksomhedens menneskelige værdier kan måles og vurderes i forhold til bundlinje og konkurrencekraft.» 199 sider, 190 kr. for medlemmer af DI» Køb den på di.dk/shop/publikationer

22. marts 2010 DI Business 11 2010 finder sted i Moskva fra 11. 15. oktober. Man kan møde russiske partnere, blive klogere på markedet for fødevarer gennem seminarer og få eksponeret sin virksomhed i det danske markedsføringsmateriale. > > Flere oplysninger hos chef for DI s kontor i Moskva Anders Bruhn, andb@di.dk eller tlf.: 2128 7620. di.dk/shop/arrangementer Transport og logistik DI IBN og DI Transport holder seminar om eksportteknik 8. april 2010 i København. Seminaret retter sig mod medarbejdere, der beskæftiger sig med salg, forsendelser, eksport, transport og logistik. Her får man helt styr på begreber som oprindelsescertifikat, ATR og ATA-Carnet. Salgschef Peter Fog-Petersen, DSV, vil desuden fortælle om de elementer, som har betydning for en succesfuld transport fra booking til faktura. > > Flere oplysninger hos eksportkonsulent Anette Suhr Rasmussen, ara@di.dk tlf.: 3377 3653. transport.di.dk Miljøforbedringer ved produktudvikling Virksomheder opnår gode forretningsmuligheder, hvis miljøpåvirkninger fra produkterne tænkes ind allerede i designfasen. DI s guide om miljøforbedringer gennem produktudvikling leder læseren gennem et løsningsorienteret forløb i syv trin, der fører til miljøforbedringer. Guiden tilbyder desuden undervisningsmateriale, som kan lette arbejdet. Guiden findes på dansk og engelsk, men undervisningsmaterialet findes dog kun på engelsk. DI har også en netværksgruppe for interesserede virksomheder. > > Flere oplysninger hos miljøkonsulent Tina Sternest, ts@di.dk eller tlf.: 3377 3068. di.dk/virksomhed/miljoe di.dk/shop/publikationer Design med et kærligt touch i Italien Virksomheder inviteres til at blive en del af Showhow Sustainable design with a loving touch, der viser bæredygtigt dansk design på Fuori Salone, Zona Tortona, Milano 14. 19. april 2010. Milano vil under udstillingen udvikle sig til et inferno af innovative designs, produkter og trends samt mere end 100.000 besøgende: Internationale trendsættere, indkøbere, kunder, journalister og designere. Dansk Design Center er således i Milano for at promovere dansk design, kultur, kreativitet og innovation. Udstillingen fokuserer på bæredyg- tighed i mode, madkultur og mobiliet og erhvervslivets bud på bæredygtige løsninger. > > Flere oplysninger hos konsulent Karl Kristian Granov, kkg@di.dk eller tlf.: 3377 3792. DI s kursusprogram med over 40 kurser DI s kursusprogram 2010 rummer mere end 40 kurser om ledelse, produktivitet, HR, innovation og personalejura eksempelvis DI s Lean Leadership, DI s Executive Program, DI s innovationsuddannelse, HR-uddannelsen og DI s lederuddannelse. Indholdet i DI s kurser er bl.a. tilrettelagt efter en tæt dialog med ledere i medlemsvirksomheder og afspejler derfor de behov, som lederne i dag står overfor. di.dk/shop/publikationer Klummen Jessica er klar til at springe på højhastighedstoget, parat til at satse alt... Anders Lund Kjøller, Leder af DI s kontor i Shanghai Læs klummen hver uge i nyhedsbrevet Opinion. W di.dk/opinion/klummen Stor interesse for ny selskabslov Ændrede krav til størrelsen af selskabskapitalen ved stiftelse af anpartsselskaber. Det er blot en af konsekvenserne ved den nye selskabslov, der trådte i kraft 1. marts 2010, og som betyder en række lempelser for mindre og mellemstore virksomheder. Interessen for ændringeri selskabsloven gjorde, at DI Hovedstaden i sidste uge kunne samle flere end 100 medlemmer i hovedstadsområdet til et informationsmøde om loven og dens konsekvenser. /jefe Der vil blive holdt en serie møder om den nye selskabslov i marts og april. Se hvornår på di.dk/di/ regionalt Kalender 13. april Nåleøjet til amerikansk forsvar FAD, inviterer virksomheder til Danish Defense Industry Day. Sted: Støvring Kontakt: Ena Bjerregaard eb@di.dk fad.di.dk 13. april DI s Kina-konference DI sætter fokus på Kina s betydning for den globale verdenshandel. Sted: Industriens Hus, Kbh. Kontakt: Karl Kristian Granov kkg@di.dk di.dk/shop/arrangementer 19. april En god eksportstrategi Kom strategisk godt ud i verden. Sted: Sundkrogskaj 20, Kbh. Kontakt: Marit Hvithamar maah@di.dk di.dk/shop/arrangementer 28. april Indbrud og anden kriminalitet Sikkerhedsseminar om at værne sig mod indbrud m.m. Sted: Crowne Plaza, Ørestads Boulevard, Kbh. Kontakt: Kasper Lindøe Pedersen klp@di.dk service.di.dk 4. maj DI Fyn holder erhvervstræf Generalforsamling og erhvervstræf Sted: Kold College, Odense Kontakt: Niels Conradsen nic@di.dk di.dk/di/regionalt 5. maj Salg af sundhedsteknologi Skab et bedre salg af sundhedsteknologiske løsninger. Sted: Herlev Hospital Kontakt: Mette Bjørn-Andersen mba@di.dk itek.di.dk //Hans Søndergård

DI 1787 København V di.dk ID nr. 46581 Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst 3377 3377 Bliv Vision Partner og nedbring både driftsomkostninger og CO 2 udledning Efter flere tilløb er elbiler nu en realitet. Fra i år introduceres en række modeller på det danske marked. Samtidig er Better Place i fuld gang med at bygge det netværk og skabe de services, som gør det let at anskaffe, økonomisk attraktivt og fantastisk at eje en elbil. Vi vil gerne invitere danske virksomheder til at blive Vision Partner. Et partnerskab hvor vi åbent kan drøfte jeres behov og bane vejen for en gradvis udfasning af forbrændingsmotorer til fordel for elbiler. Kontakt os på 702 702 47 for at høre mere. www.betterplace.com