Seniordage koster kommunerne arbejdskraft

Transkript

1 Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget begrænset effekt på tilbagetrækningsalderen, viser ny KL-analyse. KL ønsker derfor at hæve grænsen for, hvornår man har ret til seniordage i takt med den højere folkepensionsalder. FOA ønsker ordningen bevaret som i dag. Af Rasmus Giese Jakobsen, [email protected] Analyse: Erik Petrovski, KL's Arbejdsgiverpolitiske Center Brugen af seniordage er i kraftig vækst i kommunerne og vil stige markant de kommende år grundet en aldrende arbejdsstyrke. Det viser en ny KL-analyse, hvor man kan se, at brugen af seniordage i 2017 havde nået så stort et omfang, at det svarede til årsværk, eller det samme som hvis alle ansatte i Solrød Kommune holdt fri i et år. Seniordage giver ældre medarbejdere ret til et vist antal fridage med løn hvert år. Og analysen viser desuden, at brugen af seniordage har været i stærk stigning de seneste år, da de i 2009 udgjorde 821 årsværk og dermed er steget med 55 procent på bare otte år. Udviklingen går kun en vej i de kommende år, så man vil i 2026 ende med afholdte seniordage svarende til årsværk, hvis man fastholder de nuværende regler. Den markante stigning skyldes, at kommunerne har en høj andel af medarbejdere over 55 år, og mange derfor har fået ret til seniordage i perioden. Derfor er det også en udvikling, man bør holde øje med, for det kan have konsekvenser for både kommunerne som arbejdsplads og samfundet i det hele taget, siger Torben M. Andersen, professor på Økonomisk Institut på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.»når folk har seniordage, så er de ikke på arbejde, og så mangler der noget arbejdskraft, men der er også et modgående argument om, at det kan give færre sygedage og længere tid på arbejdspladsen. Men det er klart, at hvis seniordagene ikke giver sig udslag i enten mindre sygefravær eller muligheden for at holde på de ansatte i længere tid, så sætter det arbejdspladserne under pres og sådan set også ultimativt velfærdsstatens økonomi under pres, hvis det er tilstrækkelig mange grupper, man snakker om,«siger Torben M. Andersen. At udsigten til langt flere seniordage er med til at sætte kommunerne under pres, er Kim Nissen, formand for Foreningen Offentlige HR-chefer, helt enig i.

2 »Det går ud over velfærden, når vi mangler de hænder i hverdagen. Vi står i forvejen og mangler hænder på især ældreområdet, og seniordagene betyder, at vi har øgede vikarudgifter. Hvis vi kunne se, at de betød, at vi fastholdt de ældre længere på arbejdsmarkedet eller fik langt færre sygedage, så gav det god mening. Men det gør de ikke,«siger Kim Nissen. Den analyse er KL enig i, og derfor er et af organisationens hovedkrav til de igangværende overenskomstforhandlinger, at man hæver grænsen for, hvornår man opnår ret til seniordage. Det forklarer chefforhandler og formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler.»Omfanget af afholdte seniordage er allerede nu meget stort, og når analysen også tyder på, at de ikke får medarbejderne til at blive længere på arbejdsmarkedet i deres nuværende form, så bliver vi nødt til at gøre noget. Som det er i dag, er seniordagene de første år alene at betragte som mere frihed, og når vi samtidig lever længere, vil det være helt naturligt at hæve grænsen for, hvornår de udløses,«siger Michael Ziegler. FOA organiserer både pædagogmedhjælpere og SOSU-hjælpere, der begge har ret til mange seniordage, og her er forhandlingschef Jakob Bang ikke enig i, at man skal lave om på ordningen, blot fordi et stigende antal ansatte har ret til seniordage.»man kunne jo se, hvor gammel gruppen var, da vi aftalte det i 2008, og dermed beregne, hvordan det ville udvikle sig, hvis de ikke alle sammen lige pludselig holdt op. Det har været en kendt præmis, at gruppen gradvist ville blive større, så det bør ikke komme som en overraskelse,«siger Jakob Bang. Kim Nissen, formand for Foreningen for Offentlige HR-chefer, mener dog, at tiden er moden til at ændre på vilkårene for seniordagene.»vi synes, det er vigtigt, at man ikke holder fast, selv om aftalen var rigtig og god på det tidspunkt, hvor den blev indgået. Når forholdene i samfundet og på arbejdsmarkedet ændrer sig, så er det vigtigt, at de kommunale overenskomster tilpasser sig, så de til enhver tid opfylder det behov, arbejdsmarkedet står i,«siger Kim Nissen.

3 Seniordage er ikke fulgt med reformer Siden seniordagene blev indført i er både middellevetiden og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder steget. og folkepensionsalderen stiger fra Grænsen for hvornår seniordagene udløses, er der dog ikke rørt ved. Den er forskellig fra gruppe til gruppe, men udløses for de fleste ved 60 år. For pædagogmedhjælpere udløses særlige seniordage dog allerede ved 55 år og for blandt andre socialog sundhedshjælpere ved 58 år. Det mismatch er en af årsagerne til, at KL i de igangværende overenskomstforhandlinger har som et hovedkrav, at grænsen for, hvornår man opnår retten til seniordage, skal hæves til fem år før folkepensionsalderen.»vi har brug for at styrke det kommunale arbejdsudbud, og med både en stigende middellevetid og folkepensionsalder mener vi, at det vil være naturligt også at hæve grænsen for, hvornår man har ret til seniordage,«siger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg. Professor Torben M. Andersen mener godt, at man kan argumentere for at hæve grænsen for seniordage.»hvis seniordagene er begrundet i helbredsforhold, kan man sige, at når folk lever længere, og for de allerfleste med sund aldring, så bør det også være muligt at skubbe det,«siger Torben M. Andersen. FOA's forhandlingschef Jakob Bang mener dog, at der gælder så særlige forhold for FOA's medlemmer, at man ikke bare kan hæve grænsen, fordi danskerne generelt lever længere og sundere.»det er et objektivt vilkår, at vores medlemmer har en stærkere nedslidning og et kortere liv efter pensionen end stort set alle andre faggrupper. Man kommer ikke uden om, at der skal tages et særligt hensyn til vores gruppe,«siger Jakob Bang. I 2016 viste en analyse fra Danmarks Statistik af efterlønsreformen dog, at den ikke gav hverken flere ufaglærte eller faglærte på førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge eller lignende. Det var ellers en bekymring fra LO, at det ville ske, fra medarbejderne fyldte 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. Jakob Bang mener, dog at grænsen skal fastholdes.»det er rigtig vigtigt, at de her grupper har et godt seniorliv på arbejdspladserne, og seniordage er det, der skal til. Vi har sikret en rettighed, der betyder, at de for de fleste grupper udløses ved 58 år, og vi ser ikke nogen tegn på, at der skulle være grund til at ændre på det,«siger Jakob Bang. Effekten er lille eller negativ

4 Ud over omfanget af seniordage har KL-analysen også set på effekten af seniordagene i forhold til arbejdsudbuddet. Seniordagene blev indført i overenskomstforhandlingerne i 2008 for at motivere flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, men den nye KL-analyse viser, at effekten er meget begrænset eller direkte negativ. De tørre tal viser nemlig, at de 27 seniordage, som social- og sundhedshjælperne i 2008 i gennemsnit har fået ret til at afholde, fra de er 58 år, og til flertallet af dem trækker sig tilbage, kun har en meget lille effekt. Analysen er lavet ved at se på udviklingen i tilbagetrækningsalderen for social- og sundhedshjælpere og pædagogmedhjælpere, der begge har relativt mange seniordage, og sammenligne det med lærerne, der har et minimum af seniordage. Analysen viser, at indførslen af seniordagene kun har fået social- og sundhedshjælperne til at arbejde fire arbejdsdage længere end lærerne, som altså har langt færre seniordage. Og hvis man ser på pædagogmedhjælperne, som kan nå at holde 57 seniordage, så er der en direkte negativ effekt på 21 dage, når man fratrækker det det afholdte antal seniordage. Det er problematisk, hvis seniordagene formindsker arbejdsudbuddet i en tid, hvor man med flere store reformer ellers forsøger at øge det, siger professor Torben M. Andersen.»Hvis vi giver mulighed for, at medarbejderne kan tage nogle pauser i form af seniordage, og det betyder, at de kan blive noget længere tid på arbejdsmarkedet, så er det fint at støtte. Men hvis det ikke påvirker tilbagetrækningsalderen, så bliver regnestykket for både den enkelte kommunale arbejdsplads og samfundet som helhed anderledes. For så handler det reelt om, at arbejdsudbuddet bliver mindre,«siger Torben M. Andersen. Han understreger, at det er meget vigtigt at holde øje med effekterne af de tiltag, der laves for at øge arbejdsudbuddet.»det handler ultimativt om velfærdssamfundets finansieringsgrundlag. Hele logikken i alle de reformer, vi har lavet omkring tilbagetrækning, er selvfølgelig, at vi skal blive noget længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor er nettoeffekten af de her ting utrolig vigtig,«siger Torben M. Andersen. FOA's forhandlingschef Jakob Bang mener ikke, at det er problematisk, at pædagogmedhjælperne holder flere seniordage, end de bliver ekstra på arbejdsmarkedet.»man skal ikke skære alle over en kam, men tage udgangspunkt i, at der er forskellige vilkår for forskellige grupper, så vi synes, at det er meget naturligt, at billedet ser ud, som det gør. Det er i øvrigt ikke det eneste redskab, vi har til at øge arbejdsudbuddet. Der er desuden nogle vilkår, der er anderledes for grupper som eksempelvis pædagogmedhjælpere, end der er for andre faggrupper, og seniordage bidrager til, at det er knap så nedslidende,«siger Jakob Bang.

5 Han henviser blandt andet til medlemsundersøgelser i FOA, hvor cirka en tredjedel svarer, at de er på deltid, fordi de anser arbejdet som så fysisk hårdt, at de ikke vil være på fuld tid. En anden tredjedel siger, at de er på deltid, fordi de frygter den nedslidning, der knytter sig til faget.»vi tror, at man er nødt til at investere i seniorerne for at få dem til at blive på arbejdsmarkedet, og en del af det er at bruge seniordage,«siger Jakob Bang.