Afdelingsledere: Finn Danielsen Trine Jepsen Lene Vintersbølle

Relaterede dokumenter
Afdelingsleder Marianne Eskesen Frank Nielsen Allan Borresen Søren Thøstesen

Uanmeldt tilsyn på Labyrinten Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg. Udført den 2. maj 2013

Uanmeldt tilsyn på Dusines Hus. Udført den 16. april 2013

Teamleder Lene Gamrath

Anmeldt tilsyn på Mellerup Skolehjem. Udført den 27. august Mellerup Skolehjem Støvringgårdvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ

Uanmeldt tilsyn på Himmelbjerggården. Udført den 7. februar 2013

Afdelingsleder Helle Ladefoged Jensen Hannah Jensen Lise Lotte Halkjær

Uanmeldt tilsyn ved Mellerup Skolehjem, tlf Afdeling Folden, Mellerup

Afdelingsledere Pia Algren Morten Randløv

Afdelingsledere: Inga Sjøgren. Kurt Oddershede Birgit Larsen. Hans-Henrik Brandt. Hans-Henrik Brandt

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

Uanmeldt tilsyn på Sønderparken. Udført den 9. januar Sønderparken Søndergade Hornsyld Tlf.:

Uanmeldt tilsyn ved Mellerup Skolehjem, tlf Afdeling Skovhuset Skovstien 2, 6990 Ulfborg

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Uanmeldt tilsyn ved Gårdhaven, tlf Stokrosevej 3, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 14.

Afdelingsledere Heidi Thellefsen. Jasper Højer Kyhl Nielsen

Tilsynsrapporten er tilgængelig på tilbuddets hjemmeside, på Region Midtjyllands hjemmeside, og på Tilbudsportalen.

Afdelingsleder Tove Andersen Stræde

Afdelingsledere Inger Marie Olesen. Karl Peter Nielsen. Lisbeth Bruun

Tlf.:

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23

Uanmeldt tilsyn ved Mosetoft, tlf , Møgelkjærvej 6, 8800 Viborg. Afdeling Møgelkjærvej

Uanmeldt tilsyn ved Ulriksdal, tlf , Hamarvej 1, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 1.

Uanmeldt tilsyn ved Høskoven Trænings- Bo- og Aktivitetshus, tlf Damagervej 26, 8260 Viby J. Boenhederne - Hus 9

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Dalstrup Kronen

Uanmeldt tilsyn på Holmstrupgård Afdeling, Engen Holmstrupgårdvej Brabrand. Udført den

Uanmeldt tilsyn ved Nørholm Kollegiet, tlf Afdeling A4 Hvidkildevej 12-14, 7400 Herning

Afdelingsledere Steffen Albertsen. Sanne Selvaratnam

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Afdeling Grenaa Mogensgade 1A, 8500 Grenaa.

Afdelingsledere Hanne Hejring Andersen. Inge Gejl Pedersen. Inge Gejl Pedersen. Kirsten Andreassen. Kirsten Andreassen. Kirsten Andreassen

Uanmeldt tilsyn ved Oustruplund, tlf Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup Projektafdelingen - Karuphus

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Tlf.:

Kildegade og CB Nord beliggende i Horsens overgik til kommunen den 1. januar 2010.

Afdelingsleder: Kai Stensli

Uanmeldt tilsyn ved Himmelbjerggården, tlf Himmelbjergvej 11, 8680 Ry Afdeling Gammelgård

Tangkær Sygehusvej Ørsted Tlf.nr.: Mail:

Uanmeldt tilsyn ved Granbakken, tlf Afdeling Åbrinken Ådalsvej 5, 8961 Allingåbro.

Tlf.:

Kurt Oddershede Birgit Larsen. Hans-Henrik Brandt. Hans-Henrik Brandt

Boligerne Svalevej Svalevej 5-6 Assentoft 8960 Randers SØ. Uanmeldt tilsyn på Boligerne Lene Bredahls Gade. Udført den 6.

Uanmeldt tilsyn ved Holmstrupgård, tlf , Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand. Boafdeling Pilen

Bækketoften. Afdelingsleder: Pia Kjeldal

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Afdelingsledere Marianne Brandt. Helle C. Jensen. Heines Marker. Jasper Nielsen. Pia Rothmann

Afdelingsledere Inger Marie Olesen. Karl Peter Nielsen. Lisbeth Bruun

Uanmeldt tilsyn ved Granbakken, tlf Afdeling Gården Nedergaardsvej 8, 8960 Randers SØ.

Uanmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, tlf , Søndersøparken 3, 8800 Viborg.

Uanmeldt tilsyn 2012 Fonden Team Golå

Anmeldt tilsyn på Bocentret, Fogedvænget. Udført den 12. november Bocentret Fogedvænget

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Uanmeldt tilsyn ved Fenrishus, tlf Fenrisvej 37, 8210 Århus V. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 11.

Afdelingsledere Lisa Weinreich Jette Klejs Petersen. Socialplanlægning Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg

Områdeleder: Agnete Thomsen Driftschef: Simon Eg Severinsen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker

Tlf.:

Afdelingsleder Lone Tholstrup

Tingvej 15B, 3. sal 8800 Viborg

Afdelingsledere. Jan Frandsen. Jan Frandsen. Line Pyndt. Pelle Falsberg. Paul Dearmann. Ivan Sloth

Afdelingsleder: Kai Stensli

Uanmeldt tilsyn ved Oustruplund, tlf Oustrupvej 14, 8620 Kjellerup. Afdeling Lindehuset

Uanmeldt tilsyn ved Møllebækken, tlf: Afdeling Labyrinten, Strandvejen 24-26, 8585 Glesborg

Uanmeldt tilsyn ved Mellerup Skolehjem, afdeling Georgsminde, Georgsmindevej 19, 8581 Nimtofte.

Uanmeldt tilsyn ved Møllebækken, tlf.nr Afdeling Regensen, Dalstrup

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Hurlumhejhuset. Skolebakken 2, Gjellerup 7400 Herning. Leder: Christian Nørgaard

Anmeldt tilsyn på Gårdhaven Udført den 18. juni Gårdhaven Møgelkjærvej 6 H 8800 Viborg

Transkript:

Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn på Mellerup Skolehjem Afdeling Folden Udført den 5. februar 2013 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Dato 11-03-2013 Ellen Brunebjerg Tel. +45 7841 0192 Ellen.Brunebjerg@stab.rm.dk 1-51-73-42-07 Side 1 Mellerup Skolehjem Støvringgårdvej 43, Mellerup 8930 Randers NØ Telefon: 7847 8400 Mail: mellerup@ps.rm.dk Web: www.mellerup.rm.dk Forstander: Marianne Kjær Viceforstander/skoleleder: Bent Eriksen Afdelinger: Folden, 9 faste pladser Krogen, 9 faste pladser Knasten, 9 faste pladser Gården, 5 faste pladser Mellerup Skolehjem er et specialpædagogisk døgntilbud til børn og unge mellem 7 og 23 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hovedparten er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser med psykisk overbygning som eksempelvis autisme, ADHD eller OCD. Der er i alt 32 døgnpladser samt aflastningspladser. Mellerup Skolehjem drives jf. 66 nr. 5 og 67, stk. 2 i Lov om Social service. Afdelingsledere: Finn Danielsen Trine Jepsen Lene Vintersbølle

Tilsyn og historik Tilsynene udføres efter Lov om Social Service 148a og i henhold til Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på www.tilsyn.rm.dk Listen omfatter tilsyn fra 2010 og frem. Alle tilsynsrapporter kan ses på www.tilsyn.rm.dk 2013 2012 2011 2010 Uanmeldt (Anmeldt) Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt 5.2.13 Folden Erstattet af Ekstern Evaluering 13.09.12 10.5.12 Gården 25.01.11 Georgsminde Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. 8.12.11 Folden 23.3.10 Krogen og Splinten 09.11.10 Skovhuset Tilsynets fokusområder Tilsynets metode Dette uanmeldte tilsyn havde fokus på: Den generelle faglige indsats: Tilbuddets ydelsesbeskrivelse: o sammenhæng med tilbuddets praksis og o sammenhæng med Tilbudsportalen Magtanvendelse: o o tilbuddets praksis implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Risikovurdering: o tilbuddets praksis Dokumentation: o opbevaring af personfølsomme oplysninger jf. Persondataloven Fysiske og sundhedsmæssige rammer: Medicinhåndtering: o tilbuddets praksis o implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Utilsigtede hændelser: o organisering af arbejdet med UTH og tilbuddets praksis o implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Organisatoriske forhold: Aktuelle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet forberedt sig ud fra tidligere tilsynsrapporter, informationer i regionens elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, på tilbuddets hjemmeside og i Tilbudsportalen. Herunder: Ydelsesbeskrivelser Magtanvendelsesregistreringer Ekstern Evalueringsrapport fra 13.9.2012 I forbindelse med tilsynet blev følgende udleveret: Ugeplan for børn i afdeling Folden Foldens plan af dagen (Overlapseddel) Side 2

Mål og fokuspunkter for en beboer (HS) Model for sikkerhed på Region Midtjyllands sociale tilbud (arbejdsgruppens arbejdspapir, under udarbejdelse for Mellerup Skolehjem) Referat fra AMO-møde 17. januar 2013 Medicinhåndtering på Mellerup Skolehjem (dateret 28.3.2011) Medicinhåndtering på Mellerup Skolehjem (ses ikke dateret) Medicinhåndtering på Mellerup Skolehjem, lokale tilføjelser til DKM (dateret sept. 2011) Ved tilsynsbesøget blev følgende interviewet: Marianne Kjær, forstander Bent Eriksen, viceforstander (medvirkede alene ved afslutningen) Finn Danielsen, afdelingsleder, Folden Socialrådgiver, arbejdsmiljøkoordinator Pædagog, Folden Medarbejderrepræsentanterne var udvalgt af ledelsen, som de medarbejdere, der kunne tages ud af arbejdsopgaverne, og en medarbejder blev bedt om at møde tidligere for at være til rådighed for tilsynet. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Tilsynet ankom kl. 9.45 og forlod tilbuddet igen kl. 13.30. Tilsynet blev planlagt sammen med ledelsen, og på grund af fravær af afdelingslederen på Krogen blev fokus for tilsynet på afdeling Folden. Afslutningsvist fik ledelsen en tilbagemelding af tilsynet. Tilsynet er udført af Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: 7841 0193 E-mail: trine.birkemose@stab.rm.dk Tlf.: 7841 0192 E-mail: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering KRAP er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Det er tilsynets vurdering, at Mellerup Skolehjems ydelsesbeskrivelser stemmer godt overens med praksis, dog trænger beskrivelserne i Tilbudsportalen til en opdatering. KRAP anvendes som grundlag for indsatsen, som tilrettelægges efter blandt andet miljøterapeutiske og kognitive metoder. Der er særligt fokus på seksualitet og beskyttelse af børnene/de unge på afdeling Folden. Der anvendes sjældent magt på Mellerup Skolehjem, og når det sker, er det efter tilsynets vurdering i overensstemmelse med reglerne for magtanvendelse for børn og unge. Det er tilsynets vurdering, at Mellerup Skolehjem har en omfattende bearbejdning af magtanvendelser samt vold og trusler i forhold til både elever og medarbejdere med henblik på forebyggelse, tilpasning af den pædagogiske praksis og et sikkert arbejdsmiljø. Mellerup Skolehjem har beskrevet lokale tilføjelser i forhold til bearbejdning af magtanvendelser i voldspolitikken. Det er tilsynets vurdering, af beskrivelser af selve indgrebene i selvbestemmelsesretten bør gøres mere detaljerede, så det altid er muligt at vurdere om principperne for individualitet, mindsteindgreb og proportionalitet er overholdt. Mellerup Skolehjem er i gang med at beskrive retningslinjer for arbejdet Side 3

med risikovurderinger, hvilket ifølge både ledelse og medarbejder forventes at tydeliggøre den pædagogiske praksis. Personfølsomme oplysninger opbevares efter tilsynets vurdering i henhold til gældende regler. Mellerup Skolehjem har efter tilsynets vurdering en struktureret og sikker praksis for medicinhåndtering. I henhold til medicininstruksen skal de medicinansvarlige have et medicinkursus, hvilket efterlever den regionale retningslinje. Det er dog tilsynets vurdering, at alene den senest opdaterede og gældende medicininstruks skal være tilgængelig ved eller i medicinskabet i afdelingen. Medicininstruksen kan efter tilsynets vurdering opdateres i forhold til at utilsigtede hændelser, herunder fejlmedicinering, inden syv dage skal indberettes til Dansk Patient SikkerhedsDatabase (dpsd.dk). Medicininstruksen bør desuden indeholde beskrivelse af, hvordan ordinationer videregives ved sektorovergange. Det er tilsynets vurdering, at utilsigtede hændelser (UTH) forebygges blandt andet med udpegning af ansvarlige for medicingivning i overlap, og at de forekommende utilsigtede hændelser med medicinhåndtering registreres. Mellerup Skolehjem har endnu ikke beskrevet lokale tilføjelser eller udpeget UTH-ansvarlig leder og koordinator i henhold til den regionale retningslinje for standarden UTH. Efter tilsynets vurdering er arbejdsmiljøet præget af ro og afventning i medarbejdergruppen og i ledelsen i forhold til kommende organisatorisk flytning af tilbuddet. Der er et lavt sygefravær og ingen oplysninger, som har givet anledning til særlige fokuspunkter i det psykiske arbejdsmiljø. Anbefalinger Opmærksomhedspunkter Det er tilsynets anbefaling at: Beskrivelsen af Mellerup Skolehjem i Tilbudsportalen opdateres. Indgreb i selvbestemmelsesretten altid beskrives, så det er muligt at vurdere om principperne for individualitet, mindsteindgreb og proportionalitet er overholdt. Medicininstruksen opdateres med sektorovergange og rapportering af utilsigtede hændelser i Dansk Patient SikkerhedsDatabase. At Mellerup Skolehjem udarbejder lokale tilføjelser til den regionale retningslinje for standarden Utilsigtede Hændelser under Dansk Kvalitetsmodel for Socialområdet, herunder udpeger en UTHansvarlig leder og en UTH-koordinator Medicinhåndtering: Den seneste opdaterede medicininstruks skal være tilgængelig ved medicinskabet i afdelingen. Nedenstående er tilsynets bearbejdning af datagrundlaget, som er tilvejebragt ved interview, observationer under tilsynsbesøget eller ved dokumentgennemgang. Hvor ikke andet fremgår, er der sammenfald i oplysninger fra ledelse og medarbejdere. Aktuel status Organisatoriske udfordringer Det er besluttet at Mellerup Skolehjem overgår til drift under Randers Kommune fra 1.1.2014, og at tilbuddet derfor ikke indgår i Specialområdet for Udviklingshæmmede og Fysiske Handicaps i Region Midtjylland i Side 4

2013. Afdelingerne Skovhuset og Georgsminde, som er beliggende udenfor Randers Kommune, er pr. 1.1.2013 overgået til henholdsvis Ulriksdal og Møllebækken, som indgår i Specialområdet. Belægning Dansk Kvalitetsmodel på Socialområdet Mellerup Skolehjem har ifølge ledelsen igen en tilfredsstillende belægning på de nuværende 32 pladser. Flere henvendelser indenfor målgruppen i løbet af efteråret og vinter har resulteret i indskrivninger. Til sommer forventes udskrivning af nogle store elever, men hvis henvendelserne fortsætter, så er ledelsen optimistisk pt. Aktuelt er der 9 unge i alderen 12-19 år tilknyttet Folden, og desuden to i weekendaflastning. Den 19-årige afventer et kommunalt voksentilbud. Afdelingslederen vurderer at der typisk er tale om langtidsanbringelser. Mellerup Skolehjem har i efteråret 2012 haft ekstern evaluering i forhold til de seks standarder under Dansk Kvalitetsmodel på Socialområdet: Individuelle planer, Brugerinddragelse, Kommunikation, Ledelse, Kompetenceudvikling og Arbejdsmiljø. Ifølge ledelsen var der et tilfredsstillende resultat af den eksterne evaluering. Dokumentgennemgangen viser at standarderne Brugerinddragelse, Kommunikation, Ledelse og Arbejdsmiljø er vurderet helt opfyldt ved den eksterne evaluering, mens Individuelle planer og Kompetenceudvikling er vurderet opfyldt med bemærkninger. Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Ydelsesbeskrivelse Målgruppe: Mellerup Skolehjems målgruppe er fortsat børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er opbygget ekspertise i forhold til børn, som samtidig er seksuelt krænkede og/eller krænkende, eller med misbrug. Det udgør ifølge ledelsen en særlig udfordring, når børnene samtidig er dårligt begavede og impulsstyrede. Der er ansøgt om særtakst for to af børnene, som har komplekse udfordringer omkring misbrug og seksualitet. Da Mellerup Skolehjem er nednormeret fra 41 pladser til 32, er der mulighed for at nye børn kan sluses ind i skærmede rammer, og børn med særlige udfordringer kan flyttes til egnede rammer. Ledelsen påpeger at omgivelserne, de fysiske rammer og de udviklede aktivitetstilbud er særligt egnede til børn og unge, som ikke har bevægelseshandicaps. KRAP er Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Ydelser: Ifølge medarbejderen har KRAP-uddannelsen, som alle faste medarbejdere har fået, givet et positivt løft i afdelingen, hvor fokus er på at møde barnet med anerkendelse, se bag om dets udfordringer og give barnet nogle valgmuligheder. Det medfører at barnets signaler bliver læst og forstået, hvilket samtidig er medvirkende til at reducere konflikter og magtanvendelser. KRAP er ifølge medarbejderen også anvendeligt i forhold til unge med selvskadende adfærd. Side 5

Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Under tilsynets besøg i afdeling Folden vejledes et barn venligt og konkret af en medarbejder om hvor hun kan få de informationer, som hun efterspørger. Et andet barn tager selv kontakt til tilsynet under besøget. Ifølge afdelingslederen er fritiden på Folden struktureret med blandt andet aktiviteter, motion, børnesamtaler og ringeaftaler med forældre. Ugen omfatter fx madlavning over bål, fisketur og fælles idræt i hallen. Nogle unge deltager i idræt i lokalsamfundet, fx zumba og fodbold. Medarbejderen oplyser at aktiviteterne vælges for tre måneder af gangen, hvorefter ønsker om at skifte aktivitet kan drøftes. I forbindelse med et sundhedsprojekt, hvor de voksne skal være rollemodeller, er alle blevet målt og vejet. Fokus er både på bevægelse og kost, og selv små ændringer kan give et resultat, fx anvendes smørbrikker, og ketchup og remulade står ikke fremme. En biograftur kan gennemføres uden slik for at spare op til en større udflugt. Der kan være konkurrence mellem en medarbejder og en ung om at tabe sig mest, hvilket kan motivere ekstra til motion. Indsatsen kan ifølge afdelingslederen give de unge en bedre søvnrytme. Ifølge medarbejderen er der på Folden særligt fokus på seksuel adfærd og beskyttelse af de unge i afdelingen. De unge kan danne kærestepar, men har også brug for støtte til at afgrænse samværet. Medarbejderne uddelegerer ansvar for de unge i overlap, hvorefter de aftaler med de unge hvem de er sammen med, og fx at døren til værelset skal være åben. Medarbejderen kan ikke fremvise de individuelle planer for to unge i afdelingen. For den ene ligger en ICF-udredning fra 2010. Forstanderen oplyser i høringsfasen at den individuelle plan er under revision efter et møde med forældre, og at planen først lægges ind i Bosted System, når den er godkendt. En anden ung, som nylig er flyttet tilbage til Folden, har mål og fokuspunkter beskrevet på forsiden i Bosted System sammen med indsats og ansvarlige. Målene er fra 2011. Forstanderen oplyser at den unge mand er i et udslusningsforløb, og at der foreligger en statusbeskrivelse med mål fra september 2012. I forhold til denne unge mand føres dagbogsnotater i forhold til fokuspunkterne. For andre unge fører medarbejderne dagbogsnotater under typer, fx udvikling og adfærd, fritid og venskab eller sundhedsforhold. Begge metoder giver ifølge medarbejderen mulighed for at samle notater over en periode for et givet emne. Medarbejdere: På Folden omfatter de faste medarbejdere fire pædagoger og to uden pædagogisk uddannelse, som har lang erfaring med arbejdet på Mellerup Skolehjem. To medarbejdere på Mellerup Skolehjem har uddannelse som seksualvejledere, og en afdelingsleder starter på modul om seksualvejledning. Eksterne samarbejdspartnere: Side 6

Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Socialrådgiveren oplyser at kommunerne i større omfang gennemfører børnesamtaler med børnene på Mellerup Skolehjem. Sagsbehandleren kommer fx en time før et behandlingsmøde og møder børnene, men for nogle børn kan det være svært at medvirke i et møde. Mellerup Skolehjem får ikke i alle tilfælde den kommunale handleplan, da forældrene ikke altid har givet samtykke dertil. I disse tilfælde beskriver Mellerup Skolehjem målene, som de arbejder med, ved behandlingsmøderne for at sikre at indsatsen stemmer overens med kommunens handleplan. Pårørendesamarbejde: Afdelingslederen vurderer forældresamarbejdet som en løftestang for at lykkes med indsatsen overfor børnene og prioriterer samarbejdet højt. Forældresamarbejdet fylder en del i hverdagen, hvor kontakten ofte sker pr. telefon. Det kan også omfatte hjemmebesøg hos forældre, som kan indgå i samarbejdet på deres præmisser. Afdelingslederen modtager gerne kritik fra forældre og lader medarbejderne varetage det daglige, nære samarbejde med forældrene. Børnene har individuelle aftaler om telefonkontakt med forældrene. Gennem flere år har der været et velfungerende forældreråd på Mellerup Skolehjem, hvilket samtidig har givet de medvirkende forældre et netværk. I forbindelse med at Skovhuset og Georgsminde er overgået til hhv. Ulriksdal og Møllebækken fra 1.1.2013, har ledelsen arrangeret et afslutningsmøde for det afgående forældreråd. Tilbudsportalen: Oplysningerne om Mellerup Skolehjem på Tilbudsportalen er fra før 2013 og omfatter således både Skovhuset og Georgsminde. Tilbudsportalen indeholder en beskrivelse af flere pædagogiske metoder, fx miljøterapi, kognitiv adfærdsterapi og børnesamtaler. KRAP, som ifølge ydelsesbeskrivelserne for afdelingerne er den grundlæggende pædagogiske tilgang, ses ikke beskrevet. Opbevaring af personfølsomme oplysninger Personfølsomme oplysninger opbevares ifølge medarbejderen enten i Bosted System under den enkelte elev, eller i elevens papirjournal, som findes i administrationen på Mellerup Skolehjem. Medarbejderen er opmærksom på at udkast til individuelle planer, som er printet til drøftelse før et behandlingsmøde, makuleres efter brug. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser Der forekommer få magtanvendelser på Mellerup Skolehjems afdelinger i Mellerup. I 2012 er der registreret i alt 10 magtanvendelser, hvoraf én er registreret som en ikke tilladt magtanvendelse i forhold til en ung over 18 år. Magtanvendelserne handler om at forhindre børn/unge i at skade sig selv eller andre. Side 7

Afdelingslederen oplyser at det er aftalt at kollegaer må gå ind over hinandens konflikter, da et personskifte kan virke som afledning. Magtanvendelser skal være den sidste udvej, da både medarbejder og elev bliver meget påvirket af det. Desuden må en medarbejder aldrig gå ind i en magtanvendelse, hvis denne er alene, men hellere forlade situationen. Arbejdsmiljøkoordinatoren oplyser at standarden og den regionale retningslinje er behandlet, og at registreringen af magtanvendelser er uændret. Ifølge ledelsen og arbejdsmiljøkoordinatoren indeholder Mellerup Skolehjems voldspolitik også en beskrivelse af forløbet efter en magtanvendelse, som blandt andet indeholder debriefing og drøftelse på personalemøde. Afdelingslederen kontaktes, evt. pr. telefon, og beslutter om den involverede medarbejder skal sendes hjem eller blive på arbejde. Hvis medarbejderen sendes hjem, følger afdelingslederen op med denne dagen efter. Hvis der er behov for yderligere bearbejdning i forhold til medarbejdere, kan ledelsen rekvirere psykolog fra Falck Healthcare. Behov kan også komme frem på trivselsrunden ved personalemøder. På det førstkommende afdelingsmøde gennemgås magtanvendelsen med henblik på at drage læring både i forhold til elevens udfordringer og signaler, tilpasning af den pædagogiske indsats og i forhold til medarbejdernes sikkerhed. Ifølge afdelingslederen kan magtanvendelser fx medføre at den pågældende medarbejder ikke stiller krav til eleven i den kommende tid, eller at medarbejder og leder beder eleven fortælle sin oplevelse af situationen for at finde en evt. udløsende faktor. Efter en nylig magtanvendelse er det fx besluttet at eleverne ikke må gå ind på personalekontoret i afdelingen. Forældrene orienteres desuden om magtanvendelsen. Arbejdsmiljøgruppen ser alle magtanvendelsesindberetninger samt registreringer af vold og trusler, hvilket danner grundlag for prioritering af det forebyggende arbejde på tilbuddet. Arbejdsmiljøkoordinatoren erkender at konflikter ikke helt kan undgås på Mellerup Skolehjem, herunder at medarbejderne må foretage indgreb i elevernes selvbestemmelsesret, men vurderer samtidig at KRAP-uddannelsen har medvirket til at nedbringe antallet af magtanvendelser. Risikovurderinger Mellerup Skolehjems arbejdsmiljøgruppe er i januar 2013 startet på at beskrive retningslinjer for arbejdet med risikovurderinger. Det er besluttet at tage udgangspunkt i en model fra Region Syddanmark, herunder med daglige risikovurderinger med metoden Trafiklyset Rød-gul-grøn. Ifølge arbejdsmiljøkoordinatoren skal de individuelle planer uddybes med risikovurdering for de elever, som vurderes at have udadreagerende og risikobetonet adfærd. Arbejdsmiljøgruppen har udformet et forslag til et risikovurderingsskema, som omfatter adfærd, pædagogiske tiltag og forebyggelse mv., hvilket skal beskrives ved indflytning og revideres hvert halve år. Det er planen at trafiklys-registreringer skal dokumenteres i Bosted System. Som eksempel nævnes et barn med svingende dagsform, hvor en temperaturmåling i rød, gul eller grøn efterfølgende kan være hurtig og enkel for medarbejderne at tilpasse kontakten og valg af aktiviteter med barnet efter. Der skal desuden udarbejdes retningslinjer for sikkerhed for medarbejde- Side 8

re i alene-arbejde, fx nattevagterne, som skal tage kontakt til kollegaer i de andre afdelinger i situationer, som indebærer risiko for deres sikkerhed. Risikovurderingerne er pt. ikke igangsat, men behandles på LMU den 20.3.2013. Arbejdsmiljøgruppen foreslår at hver afdeling holder en pædagogisk dag med deltagelse af skolen, hvor risikovurderingerne drøftes og beskrives. Ifølge både ledelse og medarbejder forventes risikovurdering at medvirke til tydeliggørelse og evt. udvikling af den praksis, som allerede udspiller sig i det pædagogiske arbejde på Mellerup Skolehjem. Sundhedsfaglige forhold Medicinhåndtering Der er to medicinansvarlige i Folden, som bestiller og doserer medicin for alle børn i afdelingen. Der anvendes doseringsæsker, som opbevares i et aflåst skab i personalerummet i afdelingen. Hvert barns medicin opbevares i adskilte kasser, som er mærket med navn og cpr-nummer. Medicin, som ikke kan doseres, fx øjendråber, og pn-medicin, fx mod allergi, opbevares på en hylde for sig, opdelt i tilsvarende kasser for hvert barn. I medicinskabet står desuden en kasse med flere pakker 10-styks Panodil tabletter, som ifølge medarbejderen har været med på afdelingens Norgestur og endnu ikke er blevet fordelt til de enkelte børn. Normal praksis er ifølge medarbejderen at børnene har hver deres æske med håndkøbsmedicin. I afdeling Folden anvender medarbejderne Bosted System til dokumentation af medicinhåndtering, herunder ordinationer af fast og pn-medicin. Der kvitteres for medicingivning i Bosted System, og der anvendes ifølge medarbejderen ikke længere papirlister til registrering af givet pn-medicin. Medarbejderen lokaliserer medicinmappen med medicininstruksen, som foreligger i to versioner, der kun adskiller sig på enkelte formuleringer. Arbejdsmiljøkoordinatoren udleverede de lokale tilføjelser vedr. medicinhåndtering til tilsynet, hvilket efter tilsynets vurdering repræsenterer den nyeste udgave af en medicininstruks på Mellerup Skolehjem, da den regionale retningslinje for medicinhåndtering er dateret juli 2012. Utilsigtede hændelser (UTH) Mellerup Skolehjem er som følge af overgang til Randers Kommune 1.1.2014 ikke en del af det regionale specialområde og har derfor ikke indgået i drøftelser om utilsigtede hændelser sammen med de øvrige sociale tilbud. Ifølge ledelsen er der pt. ikke udpeget en UTH-ansvarlig leder og en UTHkoordinator i henhold til de regionale retningslinjer. Der er heller ikke beskrevet lokale tilføjelser til de regionale retningslinjer. Mellerup Skolehjem deltager i en kommende temadag om utilsigtede hændelser i regionen. Ifølge arbejdsmiljøkoordinatoren er det de medicinansvarlige, som følger op på utilsigtede hændelser i henhold til proceduren, som er udformet af de medicinansvarlige og en social- og sundhedsassistent, som er ansat som nattevagt. Pædagogen, som tilsynet talte med, er bekendt med procedurerne for indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i medicinhånd- Side 9

Sundhedsfaglige forhold teringen, herunder at orientere forældrene til barnet samt afdelingslederen. Umiddelbart vurderer medarbejderen at opgavefordelingen, herunder ansvaret for medicingivning, som aftales og dokumenteres på overlapsedlen med tidspunkt, medvirker til at undgå de fleste fejl i medicinhåndteringen. Flere medarbejdere indstiller en alarm på deres mobiltelefon for medicingivning. Endvidere er der kun ét barn, som får medicin flere gange om dagen i afdelingen, ud over pigerne, som får p-piller, og et barn i weekendaflastning. Det er ifølge medarbejderen medvirkende til at der sjældent sker fejl i medicinhåndteringen. Organisatoriske forhold Arbejdsmiljø Mellerup Skolehjem overgår til drift under Randers Kommune fra 1.1.2014. Både medarbejdere og ledelse udtrykker en rolig afventning af processen med overdragelsen. Ledelsen vurderer at de forudgående og omfattende omstillinger med reduktion i medarbejderstaben og lukning af afdelinger har opbygget erfaringer med omstillinger blandt både medarbejdere og ledelse, som er blevet rustet til ikke at blive rystet. Samtidig har et fagligt udviklingsforløb ifølge forstanderen forbedret medarbejdernes kompetencer til at holde fokus på opgaven og til at håndtere udfordringer. Fokus holdes ifølge afdelingslederen på at give børnene et udviklingsrettet behandlingstilbud i afdeling Folden, hvor der ifølge afdelingslederen er en god stemning. Ifølge arbejdsmiljøkoordinatoren er der ikke de store arbejdsmiljømæssige udfordringer på Mellerup Skolehjem pt., hvor der er en løbende dialog i arbejdsmiljøgruppen om udviklingen. Det gode arbejdsmiljø understeges af et lavt sygefravær og understøttes af et højt informationsniveau fra ledelsen, trivselsrunder i afdelingerne samt velfungerende supervision. Desuden søger tidligere ansatte tilbage på Mellerup Skolehjem som vikarer. Side 10