Datadokumentation for Valgundersøgelserne, 1971-2011 Indholdsfortegnelse 1. Referencer... 2 2. Introduktion... 4 3. Teknisk rapport... 6 3.1. Design og dataindsamling... 6 3.2. Population og repræsentativitet... 7 3.3. Frafald... 11 3.3.1. Frafald for Valgundersøgelsen 2007... 11 4. Spørgeskema og kodebog... 11 5. Publikationer... 12 1
1. Referencer Originale titler: - For- og eftervalgsundersøgelsen 1971 - Vælgerundersøgelsen 1973 - Valgundersøgelsen 1975 - Gallup valgundersøgelse januar 1977 - Valgundersøgelsen 1979 - Valgundersøgelsen 1981 - Valgundersøgelsen 1984 - Valgundersøgelsen 1987 - Valgundersøgelsen 1988 - Valgundersøgelsen 1990 - Valgundersøgelsen 1994 - Valgundersøgelsen 1998 - Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen - Valgundersøgelsen 2005 - Valgundersøgelsen 2007 - Valgundersøgelsen 2011 Primærundersøgere: - 1971 og 1973: Ole Borre, Erik Damgaard, Ole Tonsgård, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. - 1975 og 1977: Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. - 1979, 1981 og 1984: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Ingemar Glans, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. - 1987: Ole Borre, Jørgen Goul Andersen, Ingemar Glans, Lise Togeby, Karen Siune, Palle Svensson, Ole Tonsgård, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. - 1988: Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. - 1990: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Steen Sauerberg, Hans Jørgen Nielsen og Torben Worre. - 1994: Jørgen Goul Andersen og Ole Borre. - 1998: Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Ole Borre og Hans Jørgen Nielsen. - 2001: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit. - 2005: Jørgen Goul Andersen. - 2007: Jørgen Goul Andersen og Kasper Møller Hansen. - 2011: Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen. 2
3
Dokumentet er baseret på følgende: - DDA-007, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1982. - DDA-008, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1982. - DDA-0016, 3. udgave (ved Lone Borgersen, Gitte Strøh og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1984. - DDA-166, 2. udgave (ved Mogens Glad og Astrid B. Lauritzen). Odense, Dansk Data Arkiv 1982. - DDA-0287, 2. udgave (ved Poul Mortensen og Astrid Bøgh Lauritzen). Odense, Dansk Data Arkiv 1984. - DDA-0529 1. udgave (ved Lone Borgersen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1983. - DDA-0772, 1. udgave (ved Ralph Bjørn Eriksen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1986. - DDA-1340, 2. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen, Jesper Baltzer Nielsen og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv 1996. - DDA-1432, 1. udgave (ved Astrid Bøgh Lauritzen, Anders Rud Svenning og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1989. - DDA-1564, 2. udgave (ved Kirsten Lund Hansen, Jesper Baltzer Nielsen og Karsten Boye Rasmussen). Odense, Dansk Data Arkiv 1996. - DDA-2210, 1. udgave (ved Jette Strand og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2002. - DDA-4189 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen, Jens Wagner og Lene Wul). Dansk Data Arkiv 1999. - DDA-12516. 1. udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv 2003. - DDA-18184, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Paw M. K. Gyldenkærne). Odense, Dansk Data Arkiv 2007. - DDA-26471, 1. udgave (ved Birgitte Grønlund Jensen og Nønne Maalø Larsen). Odense, Dansk Data Arkiv 2012. - Valgundersøgelsen 2011 Teknisk Rapport. Aarhus Universitet 2012. 2. Introduktion Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af 16 danske valgundersøgelser. Undersøgelserne er indsamlet løbende umiddelbart efter de 16 folketingsvalg, der har fundet sted i perioden fra 1971 til 2011. I et enkelt tilfælde, i forbindelse med valget i 1971, er der både indsamlet data umiddelbart inden og efter valgets afholdelse. Formålet med undersøgelserne er at bidrage til valgforskning og vælgeradfærd. De enkelte undersøgelser drejer sig således hovedsageligt om ét specifikt folketingsvalg og politiske emner knyttet til dette valg. Dog er der også i nogle undersøgelser inddraget spørgsmål om amts- og kommunalvalg. De spørgsmål, der er taget op i undersøgelserne, er spørgsmål, der behandler respondentens partipræferencer, herunder respondentens faktiske stemmeafgivelse ved folketingsvalget og, hvad 4
respondenten opfatter som valgets emne. Udover disse 'valgspecifikke' spørgsmål er den generelle politiske debat forsøgt beskrevet, hvorfor der i undersøgelserne også indgår spørgsmål, der forsøger at afdække respondenternes politiske synspunkter samt hvilke politiske emner respondenterne finder vigtige. Der er i undersøgelserne desuden en række mediespørgsmål og spørgsmål, der drejer sig om respondentens interesse for forskellige politiske problemer. Disse spørgsmål vedrører tidens 'store' problemkomplekser såsom Atom-kraft, EU og demokrati der naturligvis varierer fra år til år og respondentens involvering i politiske diskussioner. Endelig er respondentens klassetilhørsforhold, organisationsmedlemskab og beskæftigelsessituation (ledighed) belyst. Følgende nøgleord er relevante for undersøgelserne: beslutningstidspunkt; brugerbetaling; demokrati; den offentlige sektor; flygtningepolitik; folketingsvalg; forfatningstraktat; globalisering; grøn politik; holdning til politikere; interesse for politik; international konflikt; massemedier; medlemskab af politisk parti; medmenneskelig tillid; offentlig debat; offentlige udgifter; partileder; partipræference; politiker; politisk parti; politisk placering; skattesænkning; sociale udgifter; stemmeafgivelse; stemmeintention; strafudmåling; tilfredshed med tilværelsen; tillid; udlicitering af offentlige opgaver; valgfrihed; valgkamp; valgkampagne; vælgeradfærd; økonomisk situation. 5
3. Teknisk rapport 3.1. Design og dataindsamling Nedenfor ses en oversigt over antallet af respondenter og variable, der indgår i de 16 valgundersøgelser, samt hvem, der har indsamlet data og hvornår dette er sket. Tabel 1: Oversigt over valgundersøgelserne 1971-2011. Antal respondenter, antal variable, indsamlingstidspunkt og dataindsamler. Undersøgelse Antal respondenter Antal variable Indsamlingstidspunkt Dataindsamler Valgundersøgelsen 1971 1302 442 August oktober 1971 SFI Valgundersøgelsen 1973 533 220 December 1973 SFI Valgundersøgelsen 1975 1143 286 Januar 1975 Gallup Valgundersøgelsen 1977 991 331 Februar 1977 Gallup Valgundersøgelsen 1979 1989 401 Oktober november 1979 Gallup Valgundersøgelsen 1981 968 361 December 1981 Gallup Valgundersøgelsen 1984 1990 271 Januar februar 1984 Gallup Valgundersøgelsen 1987 4088 62 September december 1987 Gallup Valgundersøgelsen 1988 3189 99 Maj juni 1988 Gallup Valgundersøgelsen 1990 1008 260 Januar 1991 Gallup Valgundersøgelsen 1994 2021 520 Oktober december 1994 Gallup Valgundersøgelsen 1998 2001 327 Marts juni 1998 ACNielsen AIM Valgundersøgelsen 2001 2026 316 November 2001 marts 2002 Gallup Valgundersøgelsen 2005 2264 374 Februar august 2005 Gallup Valgundersøgelsen 2007 4018 520 November 2007 juni 2008 Gallup Valgundersøgelsen 2011 2078 363 September december 2011 SFI-Survey Data er i alle år indsamlet via mundtlige interview på baggrund af strukturerede spørgeskemaer med enkelte åbne spørgsmål. Med det formål at imødegå frafald, er der foretaget op til tre genbesøg. Desuden var der i 2007 og 2011 mulighed for at besvære spørgeskemaet via internettet, ligesom der i 2007 blev åbnet mulighed for at besvare spørgeskemaet på papir. I enkelte af undersøgelserne indgår respondenterne som del af et panel. Dette er tilfældet i forbindelsen med For- og efterundersøgelsen i 1971 og Vælgerundersøgelsen i 1973. For disse undersøgelser indgår tre panelbølger. Den første bølge stammer fra august 1971, før valgets udskrivelse i 1971. Anden bølge stammer fra oktober 1971, efter valgets udskrivelse, og tredje bølge stammer fra december 1973, efter valget i 1973. Ligeledes er der i Valgundersøgelsen 2001 og Valgundersøgelsen 2005 paneldata, idet en del af respondenterne fra 2001 blev geninterviewet i 2005. 6
3.2. Population og repræsentativitet Undersøgelsernes population er danske statsborgere på 18 år og derover. De to tabeller nedenfor, Tabel 2 og 3, viser hvor repræsentative de 16 valgundersøgelser er i forhold den danske befolkning på parametrene køn og alder (kategoriseret i intervaller). Samlet set viser tabellerne at valgundersøgelserne er mere repræsentative kønsmæssigt end aldersmæssigt. 7
Tabel 2: Kønsfordeling i valgundersøgelserne 1971-2011 i forhold til den danske befolkning. Antal og procent. Køn (antal) Køn (%) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Valgundersøgelsen 1971 643 659 1302 49,4 50,6 100 Danske befolkning 1971 2.460.000 2.491.000 4.951.000 49,7 50,3 100 Valgundersøgelsen 1973 279 253 532 52,4 47,6 100 Danske befolkning 1973 2.485.000 2.523.000 5.008.000 49,6 50,4 100 Valgundersøgelsen 1975 792 807 1599 49,5 50,5 100 Danske befolkning 1975 2,504.000 2.550.000 5.054.000 49,5 50,5 100 Valgundersøgelsen 1977 792 807 1599 49,5 50,5 100 Danske befolkning 1977 2.513.000 2.567.000 5.080.000 49,5 50,5 100 Valgundersøgelsen 1979 941 1048 1989 47,3 52,7 100 Danske befolkning 1979 2.526.000 2.586.000 5.112.000 49,4 50,6 100 Valgundersøgelsen 1981 474 494 968 49,0 51,0 100 Danske befolkning 1981 1.824.000 1.915.000 3.739.000 48,8 51,2 100 Valgundersøgelsen 1984 927 1063 1990 46,6 53,4 100 Danske befolkning 1984 1.860.000 1.944.000 3.805.000 48,9 51,1 100 Valgundersøgelsen 1987 1800 2277 4077 44,2 55,8 100 Danske befolkning 1987 1.893.000 1.980.000 3.873.000 48,9 51,1 100 Valgundersøgelsen 1988 1445 1744 3189 45,3 54,7 100 Danske befolkning 1988 1.899.000 1.990.000 3.889.000 48,8 51,2 100 Valgundersøgelsen 1990 470 538 1008 46,6 53,4 100 Danske befolkning 1990 1.909.000 2.003.000 3.912.000 48,8 51,2 100 Valgundersøgelsen 1994 1017 1004 2021 53,3 49,7 100 Danske befolkning 1994 1.939.000 2.032.000 3.971.000 48,8 51,2 100 Valgundersøgelsen 1998 1080 921 2001 54,0 46,0 100 Danske befolkning 1998 1.950.000 1.983.000 3.934.000 49,6 50,4 100 Valgundersøgelsen 2001 1062 964 2026 52,4 47,6 100 Danske befolkning 2001 1.956.000 1.989.000 3.945.000 49,6 50,4 100 Valgundersøgelsen 2005 1231 1033 2264 54,4 45,6 100 Danske befolkning 2005 1.960.000 1.986.000 3.946.000 49,7 53,3 100 Valgundersøgelsen 2007 2014 1992 4006 53,7 49,7 100 Danske befolkning 2007 1.967.000 1.088.000 3.955.000 49,7 53,3 100 Valgundersøgelsen 2011 1027 1051 2078 49,4 50,6 100 Danske befolkning 2011 1.996.000 2.002.000 3.998.000 49,9 50,1 100 Note: Tallene for repræsentativiteten blandt den danske befolkning i årene 1971, 1973, 1975, 1977 og 1979 er baseret på hele den danske befolkning. Pga. manglende datagrundlag indgår derfor også de 0-18 årige. I de resterende år er repræsentativiteten blandt den danske befolkning baseret på de 18-109 årige. Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): HISB3, Nøgletal om befolkningen (1901-2011) efter bestand og år; Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): Folk 2, Folketal 1. Januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab (1980-2011) efter alder, køn, statsborgerskab og år. Hvad angår alder, er der en tendens til at den yngste aldersgruppe, de 18-29 årige, er underrepræsenteret i alle valgundersøgelserne på nær 2011. Omvendt er de to ældste aldersgrupper, 8
de 60-69 årige og 70 år og derover, overrepræsenteret i størstedelen af undersøgelserne. Mens de 60-69 årige konsekvent er overrepræsenteret, er der noget større udsving at finde for ældste aldersgruppe, der også i en del undersøgelser er underrepræsenteret. Denne underrepræsentation blandt de ældste kan i 2011 forklares med bevidst undersampling af denne aldersgruppe. For de tre sidste alderskategorier, de 30-39 årige, de 40-49 årige og de 50-59 årige, er der ikke tale om en generel tendens, da der overordnet set er en høj grad af kongruens mellem fordelingen i valgundersøgelserne og den danske befolkning. Tabel 3: Aldersfordeling i valgundersøgelserne 1971-2011 i forhold til den danske befolkning. Antal og procent. 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Valgundersøgelsen 1981 121 14,2 193 22,7 149 17,5 128 15,0 133 15,6 128 15,0 Danske befolkning 1981 870.905 23,2 768.185 20,5 562.462 15,0 548.303 14,6 504.062 13,4 497.221 13,3 Valgundersøgelsen 1984 406 21,4 378 19,9 311 16,4 251 13,2 304 16,0 248 13,1 Danske befolkning 1984 893.589 23,3 773.624 20,2 607.676 15,9 526.318 13,8 501.377 13,1 525.041 13,7 Valgundersøgelsen 1987 867 21,9 818 20,7 675 17,1 505 12,8 529 13,4 563 14,2 Danske befolkning 1987 911.753 23,4 735.939 18,9 690.517 17,7 517.585 13,3 497.606 12,8 542.133 13,9 Valgundersøgelsen 1988 673 22,0 584 19,1 510 16,7 534 14,2 443 14,5 411 13,4 Danske befolkning 1988 908.085 23,2 723.522 18,5 714.621 18,3 519.609 13,3 494.579 12,7 546.660 14,0 Valgundersøgelsen 1990 173 17,8 211 21,7 230 23,6 138 14,2 136 14,0 86 8,8 Danske befolkning 1990 902937 23,0 7113.06 18,1 744.269 19,0 527.615 13,4 487.274 12,4 553.579 14,1 Valgundersøgelsen 1994 441 21,8 396 19,6 384 19,0 267 13,2 260 12,9 273 13,5 Danske befolkning 1994 887.390 22,3 720.780 18,1 761.527 19,1 579.799 14,6 460.148 11,6 568.630 14,3 Valgundersøgelsen 1998 370 18,5 373 18,7 357 17,9 380 19,0 316 15,8 204 10,2 Danske befolkning 1998 809.102 20,3 757960 19,0 714640 17,9 684951 17,2 457996 11,5 567292 14,2 Valgundersøgelsen 2001 327 16,2 424 21,0 379 18,8 377 18,7 275 13,6 237 11,7 Danske befolkning 2001 765.561 19,2 755975 18,9 707547 17,7 726563 18,2 475968 11,9 565316 14,1 Valgundersøgelsen 2005 279 12,3 356 15,7 442 19,5 434 19,2 388 17,1 365 16,1 Danske befolkning 2005 694.719 17,4 738322 18,5 731647 18,3 725546 18,1 457144 13,7 562835 14,1 Valgundersøgelsen 2007 464 11,6 609 15,2 702 17,6 766 19,2 744 18,6 713 17,8 Danske befolkning 2007 675.032 16,8 726550 17,1 7544972 18,8 702131 17,5 602054 15,0 570722 14,2 Valgundersøgelsen 2011 434 20,9 365 17,6 387 18,6 346 16,7 339 16,3 207 10,0 Danske befolkning 2011 694.172 17,1 656599 16,2 757859 18,7 685200 16,9 664943 16,4 603303 14,9 Note: Pga. manglende data indgår årene 1971, 1973, 1975, 1977 og 1979 ikke i tabellen. Kilde: Statistikbanken (www.statistikbanken.dk): Folk 2, Folketal 1. Januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab (1980-2011) efter alder, statsborgerskab og år. I tabel 4 og 5 er den geografiske fordeling for valgundersøgelserne vist. Tabel 4 viser fordelingen på amtskredse for valgundersøgelserne 1990, 1994 og 1998. Da amterne blev nedlagt i 2007 viser tabel 5 fordelingen på storkredse for valgundersøgelserne 2007 og 2011. Tabel 4: Geografisk fordeling i valgundersøgelserne 1990-1998 i forhold til den danske befolkning. Procent. 9
Valgundersøgelsen 1990 DK befolkning 1990 Valgundersøgelsen 1994 DK befolkning 1994 Valgundersøgelsen 1998 DK befolkning 1998 København- Frederiksberg Amt 10,4 11,4 8,4 11,1 10,5 11,1 Københavns Amtskreds 14,0 11,6 7,6 11,5 12,6 11,3 Frederiksborg Amtskreds 7,2 6,5 3,9 6,6 3,4 6,7 Roskilde Amtskreds 2,8 4,2 6,0 4,3 4,4 4,3 Vestsjællands Amtskreds 4,9 5,5 5,5 5,6 3,3 5,6 Storstrøms Amtskreds 3,9 5,1 7,2 5,1 8,3 5,0 Bornholms Amtskreds 1,2 0,9 1,4 0,9 1,3 0,9 Fyns Amtskreds 10,4 9,0 10,1 9,1 10,6 9,0 Sønderjyllands Amtskreds 4,9 4,8 4,0 4,8 4,2 4,7 Ribe Amtskreds 6,4 4,2 6,9 4,2 4,2 4,2 Vejle Amtskreds 3,7 6,4 8,3 6,5 4,8 6,5 Ringkøbing Amtskreds 5,2 5,0 4,2 5,1 5,8 5,1 Aarhus Amtskreds 10,6 11,6 10,1 11,8 12,5 11,9 Viborg Amtskreds 5,2 4,4 6,3 4,4 5,7 4,4 Nordjyllands Amtskreds 9,3 9,4 9,9 9,4 9,1 9,4 Kilde: Statistisk Årbog: 1991, 1995 & 1999 (Danmarks Statistik). Tabel 5: Geografisk fordeling i valgundersøgelserne 2007 og 2011 i forhold til den danske befolkning. Procent. Valgundersøgelsen 2007 DK befolkning 2007 Valgundersøgelsen 2011 DK befolkning 2011 Københavns Storkreds 11,4 11,7 10,3 13,1 Københavns Omegns Storkreds 8,6 9,0 7,9 9,2 Nordsjællands Storkreds 8,3 8,1 7,4 7,8 Sjællands Storkreds 14,4 15,2 13,2 14,7 Bornholms Storkreds 1,1 0,8 0,8 0,7 Fyns Storkreds 9,6 9,0 8,5 8,1 Sydjyllands Storkreds 13,1 12,8 13,3 13,4 Østjyllands Storkreds 13,6 13,4 18,2 13,4 Vestjyllands Storkreds 8,8 9,4 11,4 9,1 Nordjyllands Storkreds 11,1 10,8 9,0 10,5 Kilde: Danmarks Statistik: Folketingsvalget 2007 og 2011 efter landsdele, storkredse og opstillingskredse. 10
3.3. Frafald Nedenfor, i Tabel 6, ses en frafaldsanalyse for de 16 valgundersøgelser. Som tabellen viser, har 79% af de respondenter, der blev kontaktet, deltaget i undersøgelserne. Det gennemsnitlige frafald er 34,2% på tværs af valgundersøgelserne. Det største frafald findes i Valgundersøgelsen 1998, hvor 42% af den udtrukne stikprøve ikke indgår i den endelige undersøgelse. Modsat ses det mindste frafald ved Valgundersøgelsen 1973, hvor frafaldsprocenten er 23,9%. Tabel 6: Frafaldet ved valgundersøgelserne 1971-2001. Bruttostikprøve Nettostikprøve Frafald i procent Valgundersøgelse 1971 2114 1302 38,4 Valgundersøgelse 1973 700 533 23,9 Valgundersøgelse 1975 1600 1143 28,6 Valgundersøgelse 1977 1600 991 38,1 Valgundersøgelse 1979 3192 1989 37,7 Valgundersøgelse 1981 1500 968 35,5 Valgundersøgelse 1984 3000 1990 33,7 Valgundersøgelse 1987 6009 4088 31,9 Valgundersøgelse 1988 4500 3189 29,1 Valgundersøgelse 1990-1008 - Valgundersøgelse 1994-2021 - Valgundersøgelse 1998 3450 2001 42,0 Valgundersøgelse 2001 3454 2026 41,3 Valgundersøgelse 2005 3081 2264 25,5 Valgundersøgelse 2007 1-4018 - Valgundersøgelse 2011 3439 2078 39,6 Note: 1 Se afsnit nedenfor for en uddybning af indsamlingsmetode og frafald i forbindelsen med Valgundersøgelsen 2007. 3.3.1. Frafald for Valgundersøgelsen 2007 Som det fremgår af tabellen ovenfor, deltog 4.018 respondenter i Valgundersøgelsen 2007. Data blev indsamlet gennem en kombination af face-to-face interviews (735 respondenter), selvudfyldte spørgeskemaer, der enten er returneret via post (526 respondenter) eller elektronisk (181 respondenter), samt respondenter fra Gallups online-panel (2.576 respondenter). Den 1. marts have 72% af alle respondenter besvaret spørgeskemaet på den ene eller anden måde. Besvarelsesraten for de respondenter, der indgik i Gallups online-panel, var på 43% og den kombinerede besvarelsesrate for de andre dele af undersøgelsen var 32%. 4. Spørgeskema og kodebog De anvendte spørgsmål til hver enkelt undersøgelse kan ses i det vedlagte appendiks. Appendiks består af 15 DDA-dokumenter, der vedrører hver enkelt af de første valgundersøgelser fra 1971 til og med 2007. Spørgsmålene fra spørgeskemaerne kan kobles til variablerne i datasættene ved hjælp af disse DDAdokumenter, da dokumenterne indeholder både variabelnavne og den tilhørende spørgsmålsformulering for 11
samtlige spørgsmål indenfor de enkelte år. For valgundersøgelserne i 2007 og 2011 er der vedlagt separate dokumenter, der kan bruges til at koble variabelnumrene i datasættene med spørgsmålsformuleringerne. I datasættet findes to former for manglende data: Uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplyst-kategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. 5. Publikationer Hovedpublikationer om tidligere valg: 2011 valget: Krisevalg. Økonomien og Folketingsvalget 2011. Redigeret af Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og Jørgen Goul Andersen, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2013. 2005 valget: Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Redigeret af Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen, Hans Jørgen Nielsen, Aarhus: Academica, 2007. 2001-valget: Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Redigeret af Jørgen Goul Andersen og Ole Borre. Aarhus: Systime, 2003. 1998-valget: Vælgere med omtanke. Johannes Andersen, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen. Aarhus: Systime, 1999. 1994-valget: Voting and Political Attitudes in Denmark. Ole Borre og Jørgen Goul Andersen. Aarhus: Aarhus University Press, 1997. 1990-valget: De uregerlige vælgere: valgkamp, medier og vælgere ved folketingsvalget 1990. Lars Bille, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg. København: Columbus, 1992. Valgene 1988 og 1987: To folketingsvalg. Vælgerholdninger og vælgeradfærd i 1987 og 1988. Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard (red.). Aarhus: Politica, 1989 1984-valget (samt valgene forud): 12
Valg og vælgeradfærd. Studier i dansk politik. Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard (red.). Aarhus: Politica, 1984. 1979-valget: Efter vælgerskredet. Analyser af folketingsvalget 1979. Ole Borre et al. Aarhus: Politica, 1983. 1975-, 1973- og 1971-valgene: Vælgere i 70'erne: resultater fra interviewundersøgelser ved folketingsvalgene i 1971, 1973 og 1975. Ole Borre. København: Akademisk Forlag, 1976 1973- og 1971-valgene: Vælgerskreddet 1971-73. Arbejdspapirer fra en interviewundersøgelse. Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre. Eget forlag, 1975. 13