De Åbne Skolegårde DRAGØR SKOLE SYD Dragør Kommune Dispositionsforslag - Dec 2016
Dragør Skole Syd i dag Dragør Skole Syd ligger i den gamle del af Dragør, i direkte fysisk kontakt med den historiske bykerne. Skolen består af flere forskellige bygninger, opført i forskellige perioder med hver sin arkitektur. Bygningerne er alle koncentreret omkring en fælles skolegård, der primært består af en asfaltflade med et enkelt område til klatreleg. Ankomsten til skolen sker primært fra Vestgrønningen, mens sekundære indgange findes bag skolen fra byens grønne parkstrøg samt fra Nyby syd for skolen. Udearealerne til Dragør Skole Syd er meget komprimerede, pladsen er trang til de mange børn, hvorfor de omkringliggende by-arealer gladeligt indtages til leg og aktivitet f.eks. er det grønne parkstrøg og alléen ved kirkegården flittigt brugt til fange- og gemmeleg. Skolegårdens store asfalterede areal bruges primært til boldspil, mens de børn, der ønsker andre og mere stille aktiviteter, søger i ly ved cykeloverdækningen. Der synes i dag at mangle plads til anden aktivitet end boldspil samt steder til ophold og samvær i mindre grupper. Udearealerne fremstår monokulturelle og meget hårde i deres materialitet og indbyder i dag ikke direkte til at trække undervisning udendørs. Proces og projektforløb Dispositionsforslag for tre skolegårde i Dragør er udarbejdet i efteråret 2016 af STED by og landskabsarkitekter. Projektet startede i juni 2016 med afholdelse af en studietur, efterfulgt af to workshops med repræsentanter fra skolerne, forvaltningerne og rådgiverne. På studieturen så vi tre eksempler på, hvordan man kan tænke leg, læring og omgivelser sammen. Herefter fik vi på den første workshop skabt grundlag for at arbejde med stedets historie som motiv for udearealerne, og vi blev indført i, hvordan man kan tænke leg, bevægelse og læring sammen. På anden workshop blev vi mere konkrete og udviklede i fællesskab en overordnet disponering af arealerne, enkelte temaer og konkrete elementer. Projektet er tænkt som en etapevis udvikling af udearealerne for alle tre skoler. Arbejdsgrupperne har arbejdet med en sammenhængende og robust plan for fremadrettet udvikling af skolernes udearealer. Dispositionsforslaget er udarbejdet med henblik på at væsentlige dele af forslaget kan realiseres indenfor projektets budget. Der er dog en udfordring at få midlerne til at række, særligt på Dragør Skole Nord, som har meget store udendørsarealer. Nogle elementer skal der derfor søges penge eller indsamles til, andre emner kan evt. finansieres af driftsmidler og skolernes egne midler. Dispositionsforslaget består af følgende tegningsmateriale: Vision/Koncept diagrammer/fotos - Beskrivelse af forslaget Forslag til overordnet materialevalg og beplantninger Plantegninger 1:500/1:250, som giver et helhedsbillede af anlægget Snittegninger 1:250, som giver et helhedsbillede af anlægget Overordnet budget 3 visualiseringer der viser hvert skoleprojekt i sin helhed 2
Baggrund og fælles mål for opgaven EGENART Dragørs egenart, sanselighed, historie og særegenhed kan bruges aktivt, når skolegårdene skal forandres til nye læringsmiljøer. Med denne tilgang bliver det muligt at udnytte og udvikle de potentialer, som de enkelte skoler, skolegårde og omkringliggende landskaber i Dragør Kommune allerede rummer hver især. Målet er at hver skolegård får sin egen særegne stedsidentitet, som forankrer skolegårdene både fysisk og mentalt. Det giver ejerskab og tilhørsforhold til stedet. Visionen er, at skolegårdene skal være steder, der øger tilgængeligheden til det omkringliggende landskab, og som indgår naturligt i byens andre rum og skaber en relation til det omkringliggende bysamfund, med aktiviteter der binder skole og by sammen. Skolegårdene skal understøtte en helhedsorienteret undervisning, der inddrager, udnytter og udvikler de iboende potentialer, hvor virkelighedens uforudseelighed og tilfældighed skaber nysgerrighed og motivation for læring af byens og landskabets fortællinger. LÆRINGSLANDSKABER De åbne skolegårde fungerer som læringslandskaber der har rumlig og æstetisk kvalitet både når det bliver brugt, og når det ikke bliver brugt. Ved at tænke projektet som et landskab frem for en møblering, sikrer man et robust projekt, der netop i kraft af sin store fleksibilitet appellerer bredt og er multifunktionelle læringsrum, der både kan skabe store, åbne rammer for plenumaktivitet og mindre nicher og rum til ophold og fordybelse. Læringslandskaberne er rammerne for en grøn oplevelse, der inviterer til både bevægelse og ophold og muligheder for motion og samvær. Visionen er, at de åbne skolegårde skal invitere til leg, bevægelse og læring i grønne oplevelsesrum, som appellerer til nysgerrigheden og sanserne. Læringslandskaberne skal skabe tætte forbindelser mellem skolernes indvendige og udvendige læringsmiljøer gennem fleksible og foranderlige udearealer. Læringslandskabet skal indgå i Dragørs andre ruter og læringsrum i bylandskabet. Det er vigtigt, at de understøtter trivsel, indlæring og udvikling, og at man i læringslandskaberne har mulighed for at undervise tværfagligt og at udearealerne understøtter potentialet i en aktivitetsbaseret undervisning og i at undervise i fænomener i stedet for fag. FÆLLESSKABER Nye brugergrupper inviteres indenfor ved at fokusere på bevægelse og natur, og derved nyttiggøres skolegårdens rum på en ny måde og på andre tider af døgnet og året. Der skabes mulighed for en innovativ natur- og kulturformidling, hvor skolebørn, besøgende, foreninger og andre engagerede fællesskaber besøger stedet med ét formål, men samtidigt får nye og uventede oplevelser i skolegårdenes læringslandskab. Visionen er at sammenbinde skolegårdene med kommunens natur, byrums- og bevægelseslandskaber for at understøtte og udvikle eksisterende fællesskaber. Dette skal styrke børnenes sociale kompetencer og fællesskaber. Her er det vigtigt at udearealerne er mangfoldige og imødekommer forskellige behov og ønsker som f.eks. alder og køn, døgn og årstider. 3
Workshop 1+2 På studieturen så vi tre eksempler på, hvordan man kan tænke leg, læring og omgivelser sammen. Herefter fik vi på den første workshop skabt grundlag for at arbejde med stedets historie som motiv for udearealerne, og vi blev indført i, hvordan man kan tænke leg, bevægelse og læring sammen. Inspirationen kom fra Dragør Lokalarkiv, Gerlev Legepark og ARC (udviklings- og læringskonsulent). Arbejdsgrupperne blev inspireret til at arbejde med enkle, sanselige og multifunktonelle løsninger. Løsninger som styrker læring kan være meget forskellige, f.eks. gode siddepladser, stille steder, stedsbundne materialer, planter og åbne rum til motorisk udfoldelse. På anden workshop blev vi mere konkrete og udviklede i fællesskab en overordnet disponering af arealerne, enkelte temaer og konkrete elementer. Pointerne fra specialisterne Temaer Vi bør skabe legearealer hvor flere børn kan lege sammen, i stedet for at skabe kødannelse Så snart man aktiverer sanserne lærer man på en anden måde I leg skal rammerne helst være åbne - pinde kan være et lyssværd Keep it simple - det virker Kan vi aktiverer andre sanser end sprog og syn? Legen handler om at skabe møder mellem mennesker FLOW & FORBINDELSER MULTIFUNKTIONALITET Virkeligheden er lige udenfor - brug den! Børn som har klatret i træer som små bliver ikke bange for højder som voksne Vigtigt med legpladser uden ende - lav legearealer hvor man kan starte overalt RO & OPHOLD Legen er, når processen er vigtigere end resultatet 4
Identitet Ideer Grønne Kantzoner Ting at gemme sig bag GEMMELEG Fra grøn til grå Fleksibilitet Roligt Torvet Bytorvet HÆNGEKØJER Matematik Trappesten Natur ByRuten TABELTRAPPE Historie Dyrkningshave Madlavning Mad på træerne Skolehave FRUGTHAVE 5
Identitet og potentiale Stedets identitet Stedets potentialer Med direkte fysisk og visuel kontakt mellem skolen og Dragørs historiske fisker- og søfartsby, skal inspirationen til arbejdet med udearealerne findes i den historiske bys strukturer, materialer og fortællinger, som derved kan skabe grobund for en lokal forankret skole, der indgår i fortællingen om Dragør. Skole og by skal bindes sammen både fysisk og mentalt, og både læring og leg skal ske i de rammer der kendetegner stedet og historien. 6
Nicher og kanter Grønne kantzoner Brostensbelagte gader Sortmalede trækonstruktioner Alléer 7 Havnen
N PLAN 1:1000 8
Beskrivelse af forslaget Ankomsten til skolen fra Vestgrønningen understreges ved at indføre elementet TRAPPESTENEN. Motivet hentes fra den tætte bystruktur, hvor trappestenen byder velkommen og skaber mulighed for kortvarigt og uformelt ophold. TRAPPESTENEN på Dragør Skole Syd består af en lang bænk placeret op af den eksisterende mur, der adskiller skolegården fra Vestgrønningen. Bænken (TRAPPESTENEN) binder byen og skolen sammen og fungerer som venteog ankomststed for skolebørn, mens den samtidig skaber en lang byrumsbænk til gavn for byens borgere. Placeringen langs med Vestgrønningen i en præcis nord-sydgående akse understreger samtidigt historien om byen og havnen, og hvordan Dragør By er anlagt ud fra sigtelinjer, der skulle fungere til at navigere efter og hjælpe lodsen i byen. Indgangen til skolen markeres yderligere af to DØRMÅTTER i brosten, der byder velkommen ind på skolen og skaber en ankomst i tydelig kontakt med byens brostensbelagt gader. Et blomstrende træ er placeret på DØRMÅTTEN og står som en buket og byder velkommen. Da skolegården også skal skabe rum til aktivitet og ophold efter mørkets frembrud, etableres der lys ved den nye hovedindgang, som byder indenfor på alle tider af døgnet og året. Den asfalterede skolegård bevares i sit indre areal og fungerer som skolens BYPLADS. Markeringer i belægningen kan inddele PLADSEN til forskelligt formål, både til boldspil, leg, matematiklege, rollelege, markedsplads mv. Her er der plads til uplanlagte aktiviteter og til samling for alle skolens børn. På BYPLADSEN under den lille overdækning findes VÆRFTET. Det er skolens nye ude arbejdsplads workshopværkstedsbord hvor der kan afprøves forsøg, laves mad eller foregå andre aktiviteter i bordhøjde. Bygningernes kantzone bearbejdes, så der opstår et nyt rum i skolegården kaldet BAGHAVEN. Kantzonen har til formål at skabe mindre rum i skolegården til brug for andre aktiviteter. Her er der plads til pause, leg i mindre grupper, eftertænksomhed, dufte, gemmeleg, læsning, gruppeundervisning, rollelege og meget mere. Kantzonen optegnes af SOKLEN, - en præcis sidde- og legekant i sortmalet tjæret træ, der varierer i højde og bredde. SOKLEN indrammer samtidig kantzonen, der varierer i belægning og begrønning fra træterasser og plantebede til grusflader og tætte, grønne områder med buske og græs. SOKLEN bevæger sig langs alle facader og legeområder og fungerer som et sammenhængende jorden er giftig -element i skolegården. SOKLEN fungerer samtidig som mødested for alle børn på skolen, da den danner en siddekant, når der foregår fællesaktiviteter som f.eks. teater på BYPLADSEN. Skolegårdens vestlige område bindes sammen med det grønne parkstrøg ved kirkegården. ALLEEN fortsættes ind på skolens område og skaber en tryg passage for gående ind gennem skolegården. Samtidig er der mellem træerne i alléen placeret en jorden-er-giftig-bane, som giver mulighed for at øve sine motoriske færdigheder gennem leg og bevægelse. Skolens sydligste område ved ankomsten fra Nyby omdannes til STEJLEPLADSEN. STEJLEPLADSEN refererer til Dragør Havn og fungerer som et fleksibelt lege- og undervisningsområde. 20 master er placeret i en gridstruktur og kan ved hjælp af øskner fungere som et overdækket område med plads til hængekøjer, vindmålestation, slag-line-leg og meget andet. Masterne er placeret på en grusflade med spredte træer. Mod Nord ved hjemkundskabslokalerne finder man KØKKENHAVEN. Her er der frugttræer og duftende urter til brug i madlavning og biologiundervisning. 9
BAGHAVEN Bygningernes kantzone bearbejdes, så der opstår et nyt rum i skolegården kaldet BAGHAVEN. Kantzonen har til formål at skabe mindre rum i skolegården til brug for andre aktiviteter. Her er der plads til pause, leg i mindre grupper, eftertænksomhed, dufte, gemmeleg, læsning, gruppeundervisning, rollelege og meget mere BYPLADSEN Den asfalterede skolegård bevares i sit indre areal og fungerer som skolens BYPLADS. Markeringer i belægningen kan inddele PLADSEN til forskelligt formål, både til boldspil, leg, matematiklege, rollelege, markedsplads mv. Her er der plads til uplanlagte aktiviteter og til samling for alle skolens børn. STEJLEPLADSEN Skolens sydligste område ved ankomsten fra Nyby omdannes til STEJLEPLADSEN. STEJLEPLADSEN refererer til Dragør Havn og fungerer som et fleksibelt legeog undervisningsområde ALLEEN Skolegårdens vestlige område bindes sammen med det grønne parkstrøg ved kirkegården. ALLEEN fortsættes ind på skolens område og skaber en tryg passage for gående ind gennem skolegården. 10
STEJLEPLADSEN 20 master er placeret i en gridstruktur og kan ved hjælp af øskner fungere som et overdækket område med plads til hængekøjer, vindmålestation, slag-line-leg og meget andet. Masterne er placeret på en grusflade med spredte træer. ALLEEN I ALLEEN er der mellem træerne i alléen placeret en jorden-er-giftig-bane, som giver mulighed for at øve sine motoriske færdigheder gennem leg og bevægelse. SOKLEN Bevæger sig langs alle facader og legeområder og fungerer som et sammenhængende jorden er giftig - element i skolegården.
Materialer Med reference til Dragørs historiske bykerne, anvendes der i skolens nye udearealer materialer, der indgår naturligt i omgivelserne. De naturlige materialer patinerer smukt over tid og tilbyder et øget fokus på stoflighed i udearealerne. Der anvendes sidde- og opholdsmøbler for at sikre komforten, mens belægninger består af grus, brosten og træterrasser. Beplantning Der plantes frugttæer og blomstrende buske og stauder som man kender fra Dragørs tætte og frodige haver. Træer og buske skal tilbyde stor årstidsvariation, gerne med bær og/eller spiselige frugter. Dufte og farver kombineres, så der opstår variation i beplantningen. Ankomst/brandvej/cykelparkering: Det er vigtigt at det føles trygt at ankomme til skolen, som i dag fremstår meget utryg og med evig fare for at få en bold i hovedet. De forskellige ankomstsituationer er derfor understøttet af ny belægning og beplantning, der skaber nogle klare grænser i skolegården og et tydeligere hierarki. Der placeres et ekstra antal cykelparkeringspladser, da pladsen i dag synes træng. Den eksisterende brandvej skal sikres i projektet fremadrettet, og planen for udearealerne skal derfor tjekkes hos brandmyndighederne i næste fase. 12