Efter bøgerne Labyrintfisk og Karpelaks har de to forfattere Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen nu taget fat på en anden af de store fiskegrupper, nemlig karpe - fiskene, som lever i Europa, Asien, Afrika og Nordamerika. Der er tale om en meget stor gruppe af meget forskellige fisk, og forfatterne har i bogen vist et bredt udsnit af de mange forskellige slægter og arter i denne gruppe. Gennem de sidste par år er der kommet mange nye arter af karpefiskene ind i akvariehobbyen og bogen fortæller i uddybende tekst og smukke farvebilleder om såvel de gammelkendte som mange af de nyeste arter, der aldrig tidligere har været vist i den danske akvarielitteratur. ISBN 978-87-7857-635-4 87-7857-635-0 9 788778 576354 Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen Barber Atelier Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen Barber - og andre karpefisk Akvariefisk i Danmark
Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen Barber - og andre karpefisk Atelier
2006 Forlaget Atelier Udgivet som e-bog i 2013 ISBN 978-87-7857-635-4 Må ikke kopieres! 2006 Tekst og billeder Benny B. Larsen og F. Ingemann Hansen Vi takker Jack Johansson fra Bonnie Dyrecenter på Østerbro i København for hjælp ved fremskaffelse af mange af de nye arter der er vist i denne bog.
INDHOLD Barber og andre karpefisk............................................... 7 Anatomi........................................................... 8 Formering.......................................................... 8 Social adfærd....................................................... 8 Selskabsakvariet....................................................... 10 Foder til karpefisk.................................................... 11 Opdræt af karpefisk.................................................... 12 Puntius slægten....................................................... 15 Puntius arulius..................................................... 15 Puntius binotatus................................................... 16 Puntius conchonius................................................. 17 Puntius denisonii................................................... 18 Puntius fasciatus.................................................... 19 Puntius filamentosus................................................ 19 Puntius gelius..................................................... 20 Puntius hexazona................................................... 21 Puntius lateristriga................................................. 22 Puntius lineatus.................................................... 22 Puntius narayani................................................... 23 Puntius nigrofasciatus............................................... 24 Puntius oligolepis.................................................. 24 Puntius partipentazona.............................................. 25 Puntius pentazona.................................................. 26 Puntius rhomboocellatus............................................. 26 Puntius sahyadriensis............................................... 27 Puntius schuberti................................................. 27 Puntius semifasciolatus.............................................. 28 Puntius tetrazona................................................... 28 Puntius ticto....................................................... Puntius titteya..................................................... 29 30 Puntius spec. Red lipstick........................................... 31 Barbus slægten....................................................... 32 Barbus fasciolatus................................................... 32 Barbus macrops.................................................... 33 Barilius slægten....................................................... 34 Barilius barna...................................................... 34 Barilius bernatziki.................................................. 34 Danio slægten........................................................ 35 Danio albolineatus.................................................. 35 Danio chopra...................................................... 36 Danio dangila...................................................... 37 Danio frankei.................................................... 37 Danio kerri........................................................ 38 Danio kyathit...................................................... 39 Danio nigrofasciatus................................................ 40 Danio rerio....................................................... 41 Danio spec. pantheri............................................... 42 Danio spec. yoma................................................. 42
6 Rasbora gruppen..................................................... 43 Rasbora borapetensis................................................ 43 Rasbora daniconius................................................. 44 Rasbora einthoveni................................................. 45 Rasbora kalochroma................................................ 46 Rasbora pauciperforata.............................................. 46 Rasbora rubrodorsalis............................................... 47 Rasbora trilineata................................................... 48 Rasbora vaterifloris................................................. 49 Trigonostigma espei................................................. 50 Trigonostigma hengeli............................................... 50 Trigonostigma heteromorpha......................................... 51 Boraras brigittae.................................................... 52 Boraras maculatus.................................................. 53 Boraras merah..................................................... 53 Microrasbora erythromicron.......................................... 54 Microrasbora gatesi................................................. 54 Microrasbora kubotai............................................... 55 Microrasbora nana.................................................. 55 Microrasbora rubescens.............................................. 56 Sundadanio axelrodi................................................ 56 Devario malabaricus.................................................. 57 Devario shanensis..................................................... 57 Eirmotus octozona.................................................... 58 Chela dadiburjori..................................................... 58 Chela spec............................................................ 59 Inlecypris auropurpurea................................................ 59 Oreichthys spec. Highfin.............................................. 60 Sawbwa resplendens................................................... 61 Tanichthys albonubes.................................................. 61 Tanichthys micagemmae............................................... 62 Botia gruppen........................................................ 63 Botia lohachata..................................................... Chromobotia macracanthus.......................................... 63 64 Botia morleti...................................................... 65 Botia striata....................................................... 65 Epalzeorhynchos slægten............................................... 66 Epalzeorhynchos bicolor............................................. 66 Epalzeorhynchos munensis........................................... 67 Balantiocheilos melanopterus........................................... 68 Crossocheilus siamensis............................................... 69 Gyrinocheilus aymonier................................................ 70 Pangio kuhli......................................................... 71 Gastromyzon punctulatus.............................................. 72 Koldtvandsfisk....................................................... 73 Cyprinella lutrensis................................................. 73 Rhodeus amarus................................................... 74 Gobio gobio....................................................... 76 Chondrostoma nasus............................................... 76 Cyprinus carpio.................................................... 77 Carassius auratus................................................... 78 Danske populærnavne................................................. 79 Indholdsfortegnelse.................................................... 80
BARBER OG ANDRE KARPEFISK Karpefiskene og de karpeagtige fisk i familien Cyprinidae hører til de allerførste akvariefisk. Allerede omkring 1610 kom de første guldfisk til Europa fra deres hjemland Kina, hvor de i flere tusind år var blevet forædlet og forfinet ved selektivt opdræt, så man efterhånden kom frem til de farvestærke og fantastiske typer, man nu kender. Omkring år 1900 kom en del små barbearter til Europa, og der er ingen tvivl om, at de satte gang i interessen for at holde fisk i private akvarier og mange af disse arter er stadig meget populære akvariefisk. Karpefiskene er vidt udbredt i Nordamerika, Europa, Afrika og Asien, men mangler til gengæld i verdensdelene Australien, hvor deres plads i naturen er overtaget af regnbue - fiskene samt i Sydamerika, hvor pladsen er overtaget af karpelaksene (se vor bog Karpelaks udgivet på Forlaget Atelier i 2005). Familien Cyprinidae er med sine over 2000 arter fordelt på mere end 200 slægter den absolut største fiskefamilie man kender, og arterne har gennem tiderne haft stor betydning for mennesket. De er yderst populære spisefisk i Asien og Afrika, en del små arter anvendes som laboratorie-dyr i Smukt beplantet akvarium med bl.a. Puntius titteya (stregbarbe). I dette akvarium er der anvendt planter og runde sten til at skabe nicher og dybde i akvariet. 7
forsøg og undersøgelser omkring forurening m.m., nogle er yndede fangstfisk for sportsfiskere og mange er meget populære akvariefisk. Anatomi Karpefiskene har ingen tænder i kæberne, men disse er belagt med en hård hornagtig belægning, som gør fiskene i stand til at klippe bløde plantedele af og hos nogle arter gnave alger af trærødder og stenflader. Længere bagud i svælget har karpefiskene et sæt nedre svælgtænder, der er veludviklede og højt specialiserede alt efter hvilke fødeemner, der står på artens kostplan. Hos mange andre fisk findes der både et sæt nedre og øvre svælgtænder, der samles for at findele føden, men hos karpefiskene findes kun et sæt nedre svælgtænder, der arbejder op mod en hornagtig plade øverst i svælget. Svælgtænderne sidder på to svælg - knogler og er arrangeret i en, to eller tre rækker. Første række består af 4 7 tænder medens der kun er 2 3 tænder i de øvrige. Formen på de individuelle tænder varierer meget fra art til art, alt efter om artens hovedkost er plantedele, detritus, insekter o.l. Hos flertallet af karpefiskene består kostplanen dog af en blanding af mange forskellige fodertyper, de er altædende, og en hel del arter er såkaldte jordspisere, der tager en mundfuld mudder op i munden og sorterer de spiselige dele bestående af detritus, orme og vandinsekters larver fra, medens resten spyttes ud igen. De fleste karpefisk har en veludviklet høresans og nogle arter kan frembringe lyde, som del af deres artsspecifikke kommunikation. Udover høresansen har øret også en funktion som balanceorgan. Mange karpefisk har skægtråde tæt besat med smagsløg, så de så at sige smager på maden inden de suger det ind i munden, men der findes også adskillige arter, der ikke har disse skægtråde. Formering For de fleste af vore mest almindelige karpefisk i akvariehobbyen er det forholdsvis let at skelne kønnene fra hinanden, da hunnerne som hovedregel er tydeligt kraftigere i bugpartiet, medens hannerne er slanke og i nogle tilfælde også mere intensive i farverne. Langt størsteparten af karpefiskene er fritlegende ægspredende, der afgiver sine æg og sæd i det frie vand, hvorefter de befrugtede æg falder ned mod bunden og på vejen nedad klæber fast til evt. planter, trærødder og sten. Forældrefiskene udviser ingen som helst interesse for æggene, når man da undtager den interesse der opstår, når fiskene efter legen er sultne og hellere end gerne tager for sig af deres egne og andre arters æg. De fleste af de større arter er yderst produktive og f.eks. en guldfisk på 1 kg kan producere mere end 200.000 æg. Hos mange arter foregår legen parvis, men hos en del arter ser man flere hanner koncentrere sine anstrengelser om en enkelt hun ad gangen. Hos mange af barberne ser man udslætslignende legeknopper på hovedet og forreste del af kroppen. Betydningen af disse knopper er ukendt, og de forsvinder igen hurtigt efter legen. Blandt de bundlevende arter som f.eks. Epalzeorhynchos bicolor er der flere arter, som skulle afsætte sine æg sine æg i huler og hvor hannen bevogter disse til æggene klækker. I akvariehobbyen ser man imidlertid næsten aldrig opdrætsrapporter om disse fisk og i de enkeltstående tilfælde man har set, har der været tale om store akvarier med masser af skjulesteder og huler, hvor fiskene har gået godt og følt sig sikre. Der har været tale om spontan formering og ikke målrettet opdræt. Social adfærd De fleste karpefisk er fredelige stimefisk, der i naturen holder sammen i større eller mindre flokke/stimer. Stimerne kan bestå af fisk 8
af samme art eller artslignende fisk og stimens hovedformål er sandsynligvis den beskyttelse der ligger i at være mange. Flok- og stimeadfærden ser man f.eks. hos Puntius-, Danio- og Rasbora-arter, men også en del af de bundlevende smerlinge er meget selskabelige og går gerne i småflokke. Til gengæld er der også arter, der med alderen bliver mere solitære og udvikler sig til en pestilens i akvariet, da de uden hensyn jager med alle andre fisk. Dette ser man ofte hos bl.a. Epalzeorhynchos, Gyrinocheilus og nogle Botia-arter, men man kan også opleve det hvis man holder stimefiskene, f.eks. nogle Puntius-arter, som enkeltindivider. Stime af den nye smukke Danio choprae. 9
Beplantet selskabsakvarium med store amazon-sværdplanter. Her er der anvendt trærødder til at skabe nicher og dybde i akvariet. SELSKABSAKVARIET TIL BARBER OG KARPEFISK Mængden af karpefisk i akvariehobbyen er meget stor, ja nærmest uoverskuelig, så det kan være lidt svært at beskrive det ideelle selskabsakvarium. Som det gælder for andre fiskegrupper må man også med karpefiskene se på de forskellige arters livskrav, før man sætter flere arter sammen. Det vigtigste er nok vandets temperatur og her må man sørge for at de forskellige arter, man vil have, har nogenlunde samme krav. Mange karpefisk kan klare sig med almindelig stuetemperatur, men hvis denne svinger, bør man sørge for et termostatstyret varmelegeme. Dette kan så sættes på 23 24 º C, hvis man ikke vil holde de mere varmekrævende arter. Herefter gælder det om ikke at vælge arter med alt for store størrelsesforskelle, for nok er de fleste karpefisk ikke rovfisk, men hvis forskellen er alt for stor, kan der alligevel ske uheld. Med mange af f.eks. de mindre Rasbora - arter får man betydelig mere ud af fiskenes egenart, hvis man lader dem gå i et lille arts - akvarium eller evt. kun med nogle af de øvrige små arter fra samme slægt. Det almindelige selskabsakvarium for de asiatiske arter kan bygges op med stedvise tætte planteområder afbrudt af åbne områder, hvor der er mulighed for at svømme frit. Lav planteområderne i de bageste hjørner og evt. et smallere bælte langs bagruden og anvend sten eller trærødder til at lave delvis nogle nicher og delvis nogle skjulesteder for de arter, der har brug for dette. Da karpefiskenes hjemsted bl.a. er Asien og vi fra samme område har de mange smukke Cryptocoryner er der en oplagt mulighed for at lave et meget smukt akvarium ved at udnytte Cryptocorynernes mangeartede former og farver, men også mange andre asiatiske planter er i handelen. Når man skal have besat sit akvarium er det klogt at finde arter, der kan befolke de forskellige zoner i vandsøjlen. Man kan f.eks. sætte nogle Danio-arter i øverste vandlag, nogle Puntius i de mellemste og smerlinge - typerne i det nederste vandlag. Fiskene vil selvfølgelig ikke hele tiden blive i disse vandlag, men en vis fordeling vil der altid være. Ved fodringen af et sådan selskabsakvarium skal man sørge for at fodre så fiskene i alle vandlag får noget. Mange af karpefiskene roder af natur i bundlaget efter føde og et rimeligt kraftigt udvendigt filter kan udnytte dette til at suge det ophvirvlede svæv ind og væk fra akvariet. Hvis man observerer, at filteret suger meget foder ind, er det en god ide at slukke det i 5 10 minutter efter fodringen, men glem endelig ikke at tænde for det igen hurtigst muligt herefter. Regelmæssige delvise vandskift med op til en fjerdedel af vand- 10