Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012
Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser 90 procent sammenlignet udgangspunktet 2008. IDAs Klimaplan 2050 er et scenario, hvor Danmark foretager et markant skridt fra fossilt baseret energi til 100 procent vedvarende energi. Planen er baseret på ingeniørers og andre faggruppers faglige viden og indsigt. Denne analyse indeholder en oversigt over udvalgte mål opstillet i IDAs Klimaplan 2050. I tabellerne er vist udgangsåret i scenarierne, som er 2008, samt udviklingen frem til 2011. Tallene bygger på officielle opgørelser fra Energistyrelsen og Dansk Vindmølleforening. På den baggrund er det angivet, om det vil være muligt at nå målene i 2050 den hastighed. IDA har udvalgt 29 indikatorer for, om 2050-målene kan nås, og om det der er realistisk, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler og reducerer sin udledning af drivhusgasser 90 procent i forhold til 2008. Af de 29 indikatorer er det kun 10, der bevæger sig i den rigtige retning hurtigt nok til at nå målet i 2050. Tre år er naturligvis en relativ kort tidshorisont at have, når man skal vurdere, om Danmark er på rette vej i forhold til en 90 procents reduktion af emission af drivhusgasser og en energisektor, som er baseret udelukkende på vedvarende energi i 2050. Omvendt er det klart, at for hvert år der går, hvor der ikke sker noget, eller hvor man ligefrem kommer længere væk fra de opstillede mål, jo større indsats kræves der de efterfølgende år. Reduktion i udledning af drivhusgasser Det overordnede mål i IDAs Klimaplan 2050 er at sikre en 90 procents reduktion af drivhusgasser. I 2008 var den samlede udledning af drivhusgasser knap 66 millioner tons CO2-er, og i 2011 var udledningen reduceret til 56 millioner tons. Udviklingen i den overordnede reduktionsmålsætning går således i den rigtige retning, men tempoet er ikke helt højt nok til at nå en 90 procents reduktion i 2050, hvis udviklingen fortsætter. Som det fremgår i det afsnit af analysen, hvor udviklingen i energiforbruget diskuteres, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en del af den positive udvikling skyldes tilbagegangen i den økonomiske aktivitet som følge af den økonomiske krise. Det er derfor også nødvendigt at følge udviklingen nøje, når de økonomiske konjunkturer vender igen. Udvikling i energiforbruget Overordnet kan klimaplanen opdeles i en energieffektiviserings/besparelsesdel og en del, hvor der omlægges fra fossile brændsler til vedvarende energi. I forhold til de mål, der blev opstillet i 2008, er det lykkedes at reducere energiforbruget. En del af forklaringen er dog nedgangen i den økonomiske aktivitet i forbindelse den økonomiske krise. Samlet set er BNP siden 2008 faldet 3,9 procent, mens bruttoenergiforbruget er faldet 6,6 procent. Det er altså lykkedes at gennemføre effektiviseringer og besparelser på energi- 2
området, samtidig at den økonomiske afmatning via lavere produktion og mindre transport har betydet et yderligere fald. Den sidste del af reduktionen må formodes at forsvinde, når væksten i økonomien vender tilbage. I figur 1 er vist udviklingen i BNP, bruttoenergiforbrug og energiintensitet. Figuren anskueliggør, at en del af faldet i bruttoenergiforbruget kan tilskrives faldet i bruttonationalproduktet, mens den restende del kan tilskrives faldet i energiintensiteten. Figur 1: Udvikling i BNP og bruttoenergiforbrug (indeks 2000=100) 120 115 110 105 100 95 90 85 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 BNP Bruttoenergiforbrug Energiintensitet Det er naturligvis forbundet stor usikkerhed at forudsige det fremtidige bruttoenergiforbrug. IDA har lavet tre fremskrivninger. I alle tre fremskrivninger er det forudsat, at energiintensiteten vil fortsætte at falde i samme takt, som den er faldet siden 2000. De tre scenarier adskiller sig ved forskellige forløb for udviklingen i den danske økonomi. I det første scenario antages det, at BNP hurtigt vender tilbage til den historiske trend og stiger 2 procent om året. I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 1.221 PJ og altså ligge 50 procent over niveauet i 2011 på trods af lavere energiintensitet. I det andet scenario antages det, at BNP vil fortsætte kun at stige 0,6 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden 2000, og som altså har været præget af en periode høj vækst efterfulgt af et stort økonomisk tilbageslag. I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 712 PJ og altså ligge under niveauet i 2011, men stadig væsentligt over målet i IDAs Klimaplan 2050 på 442 PJ. 3
I det tredje scenario antages det, at der vil være nulvækst i BNP frem til 2050. I det scenario vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 564 PJ. Selv et så pessimistisk vækstscenarie er det ikke muligt at nå målet, og det illustrerer, hvor vigtigt det er at forbedre energiintensiteten for at nå målet. På baggrund af de tre scenarier vurderes det som vanskeligt at nå det opstillede mål for det samlede bruttoenergiforbrug. De tre scenarier er vist i figur 2. Figur 2: Udvikling i bruttoenergiforbrug (PJ) 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 for bruttoenergiforbrug 2050 i IDAs klimaplan 0 2000 2005 2010 2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Udvikling 2000-2011 Scenarie 1 (2% BNP vækst) Scenarie 2 (0,6% BNP vækst) Scenarie 3 (0% BNP vækst) Energiforbruget i industri, byggeri, handel og service Der er opstillet tre mål for energiforbruget i de private erhverv i IDAs Klimaplan 2050. Overordnet er målet, at brændselsforbruget skal reduceres en tredjedel i 2050. Det svarer til, at det forbrug på 101 PJ reduceres til 68 PJ. For at anskueliggøre, hvor følsomme energimålene i klimaplanen er i forhold til udviklingen i økonomien, er der lavet to scenarier for udviklingen i de private erhverv. I det første scenario antages det, at udviklingen i de private erhverv genfinder den historiske trend og stiger 2 procent om året. I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 91 PJ og altså ligge under niveauet i 2011 på trods af væksten, hvilket skyldes en markant forbedring af energiintensiteten. 4
I det andet scenario antages det, at aktiviteten i de private erhverv vil fortsætte kun at stige 0,9 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden 2000. I det scenario vil brændselsforbruget i 2050 være 60 PJ og altså ligge under niveauet i 2011, og der også under målet i IDAs Klimaplan 2050 på 68 PJ. På baggrund af de to scenarier vurderes det som usikkert, om det er realistisk at nå det opstillede mål for brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service. De to scenarier er vist i figur 3. Figur 3: Udvikling i brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service (PJ) 140 120 100 80 60 40 20 0 2000 2005 2010 2011 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Udvikling 2000-2011 Scenarie 2 (0,9% vækst i private erhverv) for bruttoenergiforbrug 2050 i IDAs klimaplan Scenarie 1 (2% vækst i private erhverv) Energiforbruget i bygninger et for energiforbruget i bygninger i IDAs klimaplan er en reduktion på 60 procent i 2050. I dag udgør det endelige energiforbrug til opvarmning i husholdninger og bygninger indenfor handels- og serviceerhverv 210 PJ. En 60 procents reduktion betyder, at forbruget i 2050 skal ned på 85 PJ. Med det tempo for energibesparelser i bygninger kan målet på 60 procents nedsættelse af forbruget ikke nås. Omlægning til vedvarende energi Omlægningen til vedvarende energi går godt på nogle områder. Når det gælder vindenergien er der sket en udbygning, der gør, at det er realistisk at nå de opstillede mål i 2050. Med hensyn til produktion af biomasse går udviklingen også i den rigtige retning, men overgangen fra fossile brændsler til biomasse går stadig for langsomt. Udnyttelsen af solenergi går også alt for langsomt til at komme i mål. Der er dog sket en kraftig stigning i salg af solcelleanlæg til private i 2012. 5
Også på transportområdet er billedet tvetydigt. Det er ganske vist lykkedes at reducere det samlede energiforbrug, men hele omlægningen til el og biobrændsler har stået fuldstændig stille. En del af forklaringen på faldet i energiforbruget på transport er faldende aktivitet på især landevejene. I perioden er godstransporten faldet 14 procent mens persontransporten er reduceret 2 procent fra 2008 til 2010. Samtidig er energieffektiviteten for nyindregistrerede biler steget 14 procent fra 2008 til 2010. En del af reduktionen i transportsektoren kan altså forklares lavkonjunkturen, og der er derfor også grund til nøje at følge udviklingen, når konjunkturerne vender igen. Tabel 1 opsummerer udviklingen i hovedindikatorerne. I det efterfølgende kapitel er det muligt at dykke ned i de underliggende tal. Tabel 1: Oversigt over hovedindikatorer for klimaindsatsen Reduktion i udledningen af drivhusgasser (1 indikator) Det samlede energiforbrug (1 indikator) Energiforbruget i industrien (3 indikatorer) Energiforbruget til opvarmning (1 indikator) Omlægning til vedvarende energi (2 indikatorer) Forøgelse af biomasseproduktion (1 indikator) Omlægning til vedvarende energi Vindmøller (4 indikatorer) Omlægning til vedvarende energi Solenergi* (1 indikator) Energiforbrug til transport (6 indikatorer) Transport baseret på biobrændsel og el (9 indikatorer) + * Der er ikke taget højde for den kraftige stigning i salg af solcelleanlæg til private i 2012 6
Bilag 1: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Tabel 2: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Emission af drivhusgasser 1 1: Den samlede emission af drivhusgasser falder 90% 65,5 mio tons CO 2 61,4 mio tons CO 2 59,9 mio tons CO 2 56,1 mio. tons CO 2 47,8 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO 2- Tabel 3: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Det samlede energiforbrug 2 2: Bruttoenergiforbrug 3 falder til 442 PJ 863 PJ 815 PJ 815 PJ 807 PJ 707 PJ 556 PJ 442 PJ Tabel 4: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Industri, handel og service 4 3: Brændselsforbruget 5 er reduceret 33 % 110 PJ 99 PJ 105 PJ 101PJ 82 PJ 77 PJ 73 PJ? 4: Elforbruget er reduceret 55 % 65 PJ 60 PJ 60 PJ 60PJ 44 PJ 37 PJ 29 PJ 5: 100 % af forbruget af fossile brændsler erstattes af biomasse 7,7 % 8,1% 7,0 % 7,9% 35 % 75 % 100 % 1 Energistyrelsens energistatistik (der anvendes korrigerede emissioner) 2 Energistyrelsens energistatistik 3 Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år 4 Energistyrelsens energistatistik 5 Eksklusiv el inklusiv fjernvarme 7
Tabel 5: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Energiforbrug til opvarmning i husholdninger samt handel og service 6 6: Det endelige energiforbrug til opvarmning 7 falder til 85 PJ 212 PJ 205 PJ 206 PJ 210PJ 191 PJ 117 PJ 85 PJ Tabel 6: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål - Udvalgte nøgletal indenfor vedvarende energi 7: 100 % procent af elforbruget udgøres af vedvarende energi 8 8: 100 % procent af det totale energiforbrug udgøres af vedvarende energi 9: 10 % af elforbruget forventes dækket af solceller * 10: Forøgelse af biomasseproduktion til ca. 200 PJ 11: Vindmøllekapaciteten 9 stiger til 9.079 MW 12: Landvindmøllekapaciteten stiger til 4.454 MW 13: Havvindmøllekapaciteten stiger til 4.625 MW 14: Vindmøllerne producerer 31,5 TWh 26,7 % 27,4 % 33,1% 40,7% 67 % 85 % 100 % 18,8 % 19,7 % 22,3% 23,6% 30 % 47 % 100 % 0,007 % 0,010 % 0,015 % 0,043% - 2 % 10 % 84 PJ 84 PJ 93PJ 83PJ - - 200 PJ 3.180 MW 3.482 MW 3.802 MW 3.927 MW 5.533 MW 7.054 MW 9.079 MW 2.757 MW 2.822 MW 2.935 MW 3.057 MW 3.914 MW 4.454 MW 4.454 MW 423 MW 661 MW 868 MW 870 MW 1.619 MW 2.600 MW 4.625 MW 7,0 TWh 6,7 TWh 7,8 TWh 9,8 TWh 15,4 TWh 23,3 TWh 31,5 TWh * Der er ikke taget højde for den kraftige stigning i salg af solcelleanlæg til private i 2012 6 Energistyrelsens energistatistik 7 Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år 8 7-10: Energistyrelsens nøgletal om Danmarks samlede energiproduktion og -forbrug 9 11-14: Danmarks Vindmølleforening 8
Tabel 7: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Transport 10 15: Energiforbruget til transport reduceres 44 % 16: Fossile brændsler udgør 3 % af det samlede energiforbrug til transport 17: Biobrændsler udgør 62 % af det samlede energiforbrug til transport 18: El udgør 35 % af det samlede energiforbrug til transport 19: Energiforbruget til vejtransport reduceres 60 % 20: Forbruget af fossile brændsler til vejtransport udfases helt 21: Biobrændsler udgør 63 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 22: El udgør 37 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 23: Banetransport omlægning til kollektiv transport og banetransport frem for vejtransport øger energiforbruget til 17,9 PJ 24: Forbruget af fossile brændsler til banetransport udfases helt 25: El (jernbanen er fuldt elektrificeret i 2050) 222 PJ 209 PJ 209 PJ 211 PJ - 171 PJ 123 PJ 99,3% 99,2% 98,7% 96,7% - 83% 3% 0,1% 0,2% 0,5% 2,6% - 16% 62% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% - 14% 35% 168 PJ 161 PJ 160 PJ 160 PJ - 121 PJ 67 PJ 99,9% 99,8% 99,1% 96,6% - 82% 0% 0,1% 0,2% 0,7% 3,5% - 22% 63% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 14% 37% 4,6 PJ 4,5 PJ 4,7 PJ 4,8 PJ - 7,7 PJ 17,9 PJ 70% 69% 69% 70% - 3% 0% 30% 31% 31% 30% - 97% 100% 26: Energiforbruget til søtransport reduceres til 1,8 PJ 8,1 PJ 7,5 PJ 6,5 PJ 6,4 PJ - 2,8 PJ 1,8 PJ 27: Energiforbruget til lufttransport reduceres til 33,5 PJ 39,0 PJ 34,3 PJ 35,8 PJ 36,6 PJ - 37,8 PJ 33,5 PJ 28: Lufttransporten er baseret på biobrændsel 0 PJ 0 PJ 0 PJ 0 PJ - 0 PJ 33,5 PJ 29: Forsvaret 1,5 PJ 2,2 PJ 1,5 PJ 2,7 PJ - 2,1 PJ 2,1 PJ 10 Energistyrelsens energistatistik 11 Indenrigs søtransport 9
Bilag 2: Sammenligning mellem IDAs Klimaplan 2050 og Energistrategi 2050 I foråret blev Energistrategi 2050 vedtaget af et flertal i folketinget. I tabel 8 er Energistrategi 2050 sammenlignet IDAs Klimaplan 2050. På de fleste områder er der ikke 2050-mål ud over et overordnet mål om at det samlede energiforbrug i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. Her ligger de to planer helt på linje. På de øvrige hovedområder er der kun mål frem til 2020 i regeringens energistrategi. Det fremgår også af tabellen, at udover de manglende langsigtede mål er målene for 2020 også noget mindre ambitiøse i Energistrategi 2050. Det gælder ikke mindst målet for bruttoenergiforbruget, hvor der kun forventes en lille reduktion de næste 8 år. Tabel 8: Sammenligning mellem IDAs Klimaplan 2050 og Energistrategi 2050 2011 2020 2030 2050 for den samlede emission af drivhusgas (IDA) 56,1 mio. tons CO 2 42,0 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO 2- for den samlede emission af drivhusgas (Energistrategi 2050) 56,1 mio. tons CO 2 48,5 mio tons CO 2- - - for bruttoenergiforbrug (IDA) 807 PJ 657 PJ 556 PJ 442 PJ for bruttoenergiforbrug (Energistrategi 2050) for andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (IDA) for andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (Energistrategi 2050) for andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (IDA) for andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (Energistrategi 2050) 807 PJ 781 PJ - - 40,7% 73 % 85 % 100 % 40,7% 62 % - - 23,6% 36 % 47 % 100 % 23,6% 33 % - 100 % Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn Rasmussen (33 18 46 12), presserådgiver Ole Haun (33 18 46 16) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen (33 18 46 24). 10