1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
|
|
- Sandra Else Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l juni 2010 J.nr. 2104/ Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni Energistyrelsens Basisfremskrivning 2010 Energistyrelsen offentliggør hvert år i april sin årlige basisfremskrivning. Basisfremskrivningen beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme, hvis der antages, at der ikke bliver taget nye politiske initiativer eller gennemføres nye foranstaltninger frem til Kun vedtagne foranstaltninger indgår i basisfremskrivningen. Bebudede politiske tiltag, hvor der udestår konkret udformning og/eller politisk aftale, er ikke medregnet. Basisfremskrivningen karakteriseres ofte som et frozen policy scenarie. Energistyrelsen har offentliggjort sin nye basisfremskrivning Danmarks Energifremskrivning april 2010 (BF 2010). Indberetningen i VE-handlingsplanen tager udgangspunkt i BF2010, suppleret med forslag til nye tiltag, med henblik på at vise, hvordan målopfyldelseskravene kan opfyldes. 3 VE-udbygning i forhold til bruttoenergiforbruget I dansk energistatistik har man hidtil opgjort VE-udviklingen i forhold til bruttoenergiforbruget i modsætning til i VE-direktivet, hvor VE-andelen opgøres i forhold til det udvidede endelige energiforbrug. Energiaftalen fra februar 2008 opstillede som milepæl, at VE-andelen i 2011 skal udgøre 20% af bruttoenergiforbruget. På baggrund heraf, og fordi en beskrivelse af VE-udviklingen i forhold til bruttoenergiforbruget samtidig giver yderligere information om, hvor udviklingen forventes at finde sted, er denne udvikling kort beskrevet herunder. Figur 1 herunder viser BF 2010 s fremskrivning frem til 2020 af VE-udbygningen i Danmark. Fremskrivningsperioden starter med en markant stigning i forbruget af vedvarende energi, som i 2013 er stedet til 207 PJ. Herefter er der en mere moderat udvikling i VE-anvendelsen, som i 2020 er estimeret til 219 PJ. Side 1
2 BF 2010 forventer, at VE-andelen i 2011 udgør 21 pct., således, at 2011 milepælen på 20 pct. forventes opfyldt. Figur 1. Udbygning med vedvarende energi frem til 2020 (BF 2010) Figur 2 herunder viser, hvor meget anvendelsen af de enkelte VE-kilder forventes at stige i perioden fra 2008 til De største bidrag forventes at komme fra en forøget anvendelse af træ i de centrale kraftvarmeværker samt etablering af ny vindmølleproduktion (etablerede og besluttede havmølleparker samt etablering af nye landmøller, bl.a. i forbindelse med skrotning af gamle møller). Derudover forventes væsentlige bidrag fra biogasudbygningen som følge af energiaftalen i 2008 og Grøn Vækst-aftalen i 2009, iblanding af biobrændsler i transportsektorens drivmidler, omgivelsesvarme i form af individuelle varmepumper samt øget forbrænding af bionedbrydeligt affald giver væsentlige bidrag til VE-udbygningen i perioden. Der forventes kun et mindre bidrag fra solenergi inden 2020 og ingen nævneværdig udbygning med bølgeenergi frem til Side 2
3 Figur 2. Forventet vækst i forbruget af de enkelte VE-kilder fra 2008 til 2020 (BF 2010). 4 VE-udbygning i forhold til det udvidede endelige energiforbrug Figur 3 herunder viser udviklingen i det udvidede endelige energiforbrug, som VE-forbruget sættes i forhold til. Det udvidede endelige energiforbrug opgøres som det endelige energiforbrug + energitab i el- og fjernvarmenet + egetforbrug af el og fjernvarme ved el- og varmeproduktion. Energiforbrug til ikke-energiformål medregnes ikke. Figur 3. Udviklingen i udvidet endeligt energiforbrug (BF 2010) Danmarks VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug i 2020 er fastlagt i VE-direktivet til at være på mindst 30 pct. Med BF 2010 forudsætninger opnås en VE-andel på 28,3 pct. Figur 4 herunder viser udviklingen af de forventede VE-andele, opgjort såvel i forhold til bruttoenergiforbrug og i forhold til udvidet endeligt energiforbrug. Det ses, at VE-andelen, Side 3
4 opgjort i forhold til udvidet endeligt energiforbrug ligger ca. 2%-points højere i hele perioden frem til Figur 4. Udvikling i VE-andele (i BF2010), opgjort i forhold til bruttoenergiforbrug og udvidet endeligt energiforbrug (EU-metode) Tabel 5 herunder beskriver udviklingen i fordelingen af VE-andelen af det endelige udvidede energiforbrug, fordelt for VE-typer. Tabel 5. VE i udvidet endeligt energiforbrug opdelt på brændsler (PJ) Solenergi Halm Træ Brænde i husholdninger Biobræn dsler og omgivelsesvarme Anden VE VE El VE Fjernvarme Total VE Total VE-andel ,7 % ,5 % ,9 % ,4 % ,2 % ,2 % ,1 % ,4 % ,8 % ,1 % ,3 % ,2 % ,3 % De seks søjler til venstre angiver anvendelse af VE til andre formål end el- og fjernvarme, eksempelvis anvendelse af halm i gårdfyr, træpiller i institutioner og husholdninger samt indviduelle solvarmeanlæg og varmepumper. Ved biobrændsler forstås den mængde bioethanol og biodiesel, der er iblandet i benzin og diesel. Side 4
5 Størstedelen af den vedvarende energi anvendes til el- og fjernvarmeproduktion, og denne anvendelse er stigende gennem perioden , mens de øvrige VE-anvendelser er stort set konstante. Den vedvarende energi, der medgår til at producere elektricitet, fordeler sig i 2008 primært på vind (67 pct.) og biomasse, dvs. halm, træ og bionedbrydeligt affald (29 pct.). Den vedvarende energi, der medgår til fjernvarmeproduktion, er primært biomasse, dvs. halm, træ, bioolie samt bionedbrydeligt affald. Biomassen udgør 96 pct. af den samlede VE anvendt til fjernvarmeproduktion i BF2010 viser, at 47 pct. af det danske elforbrug i 2020 dækkes med elektricitet, baseret på VE, og 47 pct. af den danske fjernvarme er ligeledes baseret på VE. Det svarer til en stigning på ca. 20 procentpoints for el og ca. 17 procentpoints for fjernvarme i forhold til Denne VE-elektricitet og VE-fjernvarme medregnes i opgørelsen af VE-indholdet i det udvidede endelige energiforbrug. I det udvidede endelige energiforbrug indgår også forbruget af biomasse i erhverv og til opvarmning, solvarme og varmepumper til opvarmning samt anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Tabel 6 og 7 illustrerer fordelingen af den VE, der medgår til produktion af VE-el og VEfjernvarme i basisfremskrivningen. Som det fremgår af tabel 6, produceres VE-el primært på basis af landvind, havvind samt fast biomasse. VE-fjernvarme produceres især på basis af fast biomasse (dvs. halm, træ og bionedbrydeligt affald), jf. tabel 7. Tabel 6. Produktion af VE-El (TWh) Vandkraft Solceller Landvind Havvind Fast biomasse (halm, træ, Biogas Flydende VE-affald) biomasse ,02 0,002 5,16 1,46 2,96 0,28 0, ,03 0,002 6,29 2,32 3,58 0,19 0, ,03 0,002 6,61 2,73 3,90 0,23 0, ,03 0,002 6,56 3,14 3,92 0,28 0, ,03 0,002 6,54 4,78 5,38 0,38 0, ,03 0,003 6,55 4,78 5,19 0,52 0, ,03 0,003 6,46 4,78 5,31 0,72 0, ,03 0,003 6,70 4,76 5,29 1,01 0, ,03 0,003 6,66 4,76 5,47 1,33 0, ,03 0,003 6,45 4,76 5,73 1,69 0, ,03 0,004 6,23 4,76 5,68 2,08 0, ,03 0,004 5,95 4,76 5,73 2,50 0,01 Side 5
6 Tabel 7. Produktion af VE-Fjernvarme (TWh) Solenergi Fast biomasse (halm, træ, VEaffaldmasse Biogas Flydende bio- Varmepumper ,01 9,56 0,32 0,00 0, ,01 11,61 0,31 0,00 0, ,01 12,16 0,33 0,00 0, ,01 12,17 0,37 0,00 0, ,01 14,65 0,45 0,00 0, ,01 14,33 0,54 0,00 0, ,01 14,56 0,66 0,00 0, ,02 14,71 0,84 0,00 0, ,02 14,63 1,01 0,00 0, ,01 14,62 1,17 0,00 0, ,01 14,40 1,32 0,00 0, ,01 14,53 1,46 0,00 0,35 Den estimerede udvikling af Danmarks VE-andel i BF 2010 angivet med rødt - er i figur 8 herunder sammenlignet med det vejledende forløb angivet som blå søjler: Figur 8. VE-andelen i forhold til det overordnede VE-mål (BF 2010) Den samlede VE-andel forventes i BF 2010 at stige fra 16,5 pct. i 2005 til 28,3 pct. i 2020 og er dermed ca. 1,7 procentpoint under det bindende overordnede mål på 30 pct. Den estimerede VE-udvikling ligger over de vejledende delmål (stien) i alle år frem til og med Figur 9 herunder viser tilsvarende den estimerede udvikling af VE-andelen i transportsektoren. Side 6
7 Figur 9. VE-andelen i forhold til det VE-målet for transportsektoren (BF 2010) VE-andelen i transportsektoren er i BF 2010 estimeret til at stige fra 1,0 pct. i 2010 til 6,0 pct. i I 2020 mangler der således ca. 4 procentpoints i målopfyldelsen i forhold til det bindende mål på 10 procent VE i transportsektoren. Der er i basisfremskrivningen forudsat, at biobrændstoffer udgør 5,75 % af benzin- og dieselolieforbruget i landtransport, at denne brændstofandel, jf. Lov om Biobrændstoffer, er fuldt indfaset i 2012, og at den herefter er holdt konstant frem til Der er ikke forudsat introduktion og indfasning af el-biler i nævneværdig omfang. Endvidere er der ikke forudsat anvendelse af 2. generations biobrændsler. 5 Usikkerhedsvurderinger VE-andelen i BF 2010 er meget usikker i forhold til ændringer i forudsætninger. Dette gælder i særdeleshed udviklingen i biomasseprisen relativt til kulprisen. En følsomhedsberegning, hvor biomasseprisen til el- og fjernvarmeproduktion reduceres 20 pct. øger VE-andelen med 1,0 pct. point, mens en stigning i biomasseprisen på 20 pct. reducerer VE-andelen i 2020 med 3,7 pct. point jf. nedenstående figur 10. Side 7
8 Figur 10. Ændring af VE-andelen som følge af ændring i biomassepris i.f.t. kulpris En forskydning i VE-andelen kan også forårsages af variationer i andre parametre, fx kulpris eller kvotepris. En kvotepris på 100 kr/ton i 2020 i stedet for den forudsatte på 180 kr/ton giver fx alt andet lige en stigning i det fossile brændselsbrug i 2020 på 21 PJ, heraf 95 pct. kul. Dette medfører en reduktion i VE-andelen på 2,0 pct. point. Dertil kommer en mulig ikke indregnet effekt i form af en mindre udbygning med vindkraft og biogas. Tilsvarende er der en usikkerhed i omfanget af landbaseret udbygning med landvind, hvilket kan illustreres med nedenstående figur 11 sammenholdt med tabel 6 ovenfor. Figur 11 illustrerer den forventede afgang og tilgang af landmøller i BF 2010, idet det er forudsat, at eksisterende møller har en levetid på 20 år. Der forventes i BF 2010 en mindre stigning i elproduktionen fra møller på land (fra 6,29 TWh i 2010 til 6,95 TWh i 2020), hovedsagelig som følge af ca MW erstatningskapacitet for skrotning af gamle møller på land eller over 100 MW om året frem til 2020, hvilket er en betydelig større udbygning end set i mange år. I modsat retning taler, at det i stort omfang kan betale sig at holde eksisterende møller i drift frem for at nedtage dem som forudsat efter 20 års levetid. El-produktionen fra landvindmøller forventes at stige lidt, selv om den installerede effekt forventes at falde. Årsagen hertil er, at ældre små vindmøller forudsættes estattet af nye større møller med en større el-produktion pr. MW (større benyttelsestid). Side 8
9 Figur 11. Udvikling i installeret vindmøllekapacitet på land (BF 2010) Forbrug af brænde udgør en stor andel af det samlede VE-forbrug. Brænde udgjorde således i PJ ud af et samlet VE-forbrug på 130 PJ eller 20% af det samlede VE-forbrug. Dette forbrug forudsættes konstant i basisfremskrivningen (BF 2010) frem til Opgørelse af både brændeproduktion og brændeforbrug er behæftet med usikkerhed, idet brændeproduktionen består af en lang række bidrag, hvoraf kun en mindre del - gennem skovbrugets egen hugststatistik - kendes præcist. Bidrag, der kommer fra så forskellige områder som levende hegn, affaldstræ, parker, vejtræer, byggemodning, haver og små bevoksninger samt import, foreligger der ikke statistik for. Energistyrelsen har derfor gennem en række år fået gennemført undersøgelser hos forbrugerne af brænde for at vurdere det samlede brændeforbrug. I 2006 og 2008 har Force Technology for Energistyrelsen gennemført undersøgelser af antallet af brændeovne og af brændeforbruget til brug for energistatistikken. Der er tale om stikprøveundersøgelser, hvorfor resultaterne er behæftet med usikkerhed. For at reducere usikkerheden er stikprøven i dette års undersøgelse forøget væsentligt. Energistyrelsen arbejder bl.a. i samarbejde med Miljøstyrelsen løbende på at øge nøjagtigheden i opgørelsen af brændeforbruget ved at forbedre kvaliteten af stikprøveundersøgelsen, herunder etablere et bedre kendskab til antallet af brændeovne. Denne indsats vil kunne føre til justeringer og ændringer i energistatistikkens tal for brændeforbruget fremover og dermed kan brændeandelen i det samlede VE-forbrug blive påvirket. Side 9
10 Tabel 12 herunder viser en række følsomhedsvureringer på VE-andelen: Tabel 12. VE-andel af udvidet endeligt energiforbrug i 2020 ved forskellige alternative beregninger Basisforløb 28,3 Højere vækstforudsætninger (Samlet produktionsværdi er 3 % højere i 2020 end i basisforløbet) Højere energiforbrug i transportsektoren (Højere trafikarbejde og lavere energieffektivitet) 27,6 Lavere energiforbrug i transportsektoren (Lavere trafikarbejde og højere energieffektivitet) 28,6 Mindre udbygning med landvindkraft og biogas (20 % mindre landvind ca. 65 % mindre biogas) Udbygning med ekstra havmøllepark (480 MW) 29,3 Lavere gaspris til el- og fjernvarmeproduktion (-20 pct.) 28,1 Højere gaspris til el- og fjernvarmeproduktion (+20 pct.) 28,4 Dårligt vindår (-10 pct.) 28,1 Godt vindår (+10 pct.) 29,0 Tabel 12. Følsomhedsberegninger på VE-andelen Pct. 28,0 27,2 Side 10
Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereFremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning
Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning Partnerskab for termisk forgasning HMN, 14 april 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Integration af termisk forgasning i den danske
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereDansk Energistatistik
Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne
Læs mereDanmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014 Udgivet i oktober 2014 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, Fax 33
Danmarks Energi- og klimafremskrivning 214 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 214 Udgivet i oktober 214 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail:
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvornår sagde det danske folketing nej til atomkraft? 1979 1985 1986
Læs mereBaggrundsrapport D: Transport
Baggrundsrapport D: Transport Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger... 2 2.1 Vejtransport... 2 2.1.1 Trafikarbejde... 2 2.1.2 Energieffektivitet... 4 2.1.3 Bilparkens størrelse og udskiftningstakt...
Læs mereBiomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016
ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereSamlede effekter for perioden som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012
NOTAT 3. april 2012 Ref. mis Samlede effekter for perioden 2012-2020 som følge af Energiaftalen af 22. marts 2012 I dette notat præsenteres effekterne af Energiaftalen af 22. marts 2012 på udledningen
Læs mereFremskrivning af landvind
Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2009
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereEnergiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05
Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiogas og andre biobrændstoffer til tung transport
Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereFremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereEnergiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014
Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereFjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks
Læs mereUdbygning med vind i Danmark
MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev
Læs mereDanmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel
N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mere