DA Schengen Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013
Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER 2 POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE 2 De indre grænser 2 De ydre grænser 3 SIS (Schengeninformationssystemet) 4 RETLIGT SAMARBEJDE 5 VISUM 6 ASYL 7 KORT OVER SCHENGEN 8 Denne brochure er fremstillet af Generalsekretariatet for Rådet og er kun til informationsbrug. Yderligere oplysninger om Rådet kan fås på følgende websted: www.consilium.europa.eu Den Europæiske Union, 2013 Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Schengen, som er en landsby i det sydlige Luxembourg ved floden Mosel, er blevet synonym med ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser og med fri bevægelighed i Europa. Udviklingen af Schengenområdet er sket gradvist: * Det blev oprettet den 14. juni 1985, hvor fem lande (Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland) undertegnede Schengenaftalen. * Fem år senere blev det fastsat i Schengenkonventionen, hvordan ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skulle gennemføres i praksis. Konventionen fastsatte også en række nødvendige kompenserende foranstaltninger til skærpelse af kontrollen ved de ydre grænser, fastlæggelse af procedurerne for udstedelse af ensartede visa, bekæmpelse af narkotikahandel og oprettelse af et fælles system for informationsudveksling Schengeninformationssystemet (SIS). * Den egentlige ophævelse af grænsekontrollen begyndte den 26. marts 1995, hvor syv lande (de oprindelige fem plus Portugal og Spanien) ophævede kontrollen ved deres indre grænser. * Siden da er Schengenområdet vokset støt og omfatter nu Belgien, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig samt fire lande, der ikke er medlemmer af EU: nemlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. * Fremover, dvs. når Bulgarien og Rumænien fuldt ud er tiltrådt Schengenområdet, vil det omfatte 28 lande i Europa. * Fire andre EU-medlemsstater er ikke med i Schengenområdet, men deltager i nogle af Schengenreglerne: Cypern, Det Forenede Kongerige, Irland og Kroatien. De enkelte Schengenlande evalueres med jævne mellemrum for at sikre, at alle anvender de aftalte regler korrekt. Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser har følger for andre politikområder, f.eks. hvordan grænseoverskridende kriminalitet, rejser, handel og retligt samarbejde skal håndteres. Derfor vedrører Schengenreglerne ikke kun fri bevægelighed for personer, men også visum- og asylpolitik, politi- og toldsamarbejde samt retligt samarbejde. EU 1
FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER * Fri bevægelighed i Schengenområdet er en ret, ikke kun for over en halv milliard europæiske borgere, men også for alle tredjelandsstatsborgere, der lovligt befinder sig i området. Udlændinge, der bor i området, har denne ret og skal ikke have visum, så længe deres opholdstilladelse er gyldig. Udlændinge, der rejser i Schengenområdet, kan frit gøre dette i op til 90 dage inden for en periode på seks måneder. * Fri bevægelighed betyder, at man ikke skal stå i kø i lufthavne og ved sø- og landgrænser, og at der ikke længere er kontrol ved de indre grænser. Kontrolinfrastrukturerne såsom grænsevagtbygninger og andre fysiske barrierer er blevet fjernet. * Alle deltagende lande har dog ret til at foretage personkontrol og toldkontrol overalt på deres nationale territorium som led i det daglige arbejde med politi-, told- og indvandringskontrol. Der er eksempler herpå inden for alt fra færdselskontrol til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE De indre grænser * Nabolande arbejder tæt sammen og har ret til at gennemføre fælles operationer og kontrol på begge sider af deres fælles grænse. Som eksempler kan nævnes kontrollerede narkotikaleverancer og fælles politipatruljeringer. * Retshåndhævelsespersonale kan også foretage grænseoverskridende overvågning og forfølgelse ind på nabomedlemsstaters territorium, f.eks. når en mistænkt forbryder forsøger at flygte fra ét lands politi ved at passere grænsen til et naboland. * I tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan en medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller nogle af dem i en begrænset periode på højst 30 dage. Der er eksempler herpå i forbindelse med store sportsbegivenheder, som kan indebære en sikkerhedsrisiko. 2
Frontex De ydre grænser * Schengenområdets ydre grænse er over 50 000 km lang (omkring 80 % søgrænse og 20 % landgrænse) og omfatter hundreder af lufthavne og søhavne samt grænseovergangssteder på land. * Hver Schengenstat har ansvaret for at kontrollere sine ydre grænser. Der gælder samme kontrolstandarder og -niveau på alle grænseovergangssteder ved Schengenområdets ydre grænse uanset beliggenheden. De fælles regler er fastsat i Schengengrænsekodeksen. * Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EUmedlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex ( 1 )) blev oprettet og indledte sit arbejde i 2005. Dets vigtigste opgave er at supplere de nationale grænseforvaltningssystemer i de medlemsstater, der deltager i Schengenområdet, ved at fremme en integreret forvaltning af de ydre grænser og koordinere det operationelle samarbejde på EU-plan. Formålet er at øge sikkerheden ved Schengenområdets ydre grænse. * Grænsevagter fra ét land kan udstationeres i et andet land for at deltage i fælles operationer og støtte medlemsstater, der er udsat for et særligt stort pres. * I henhold til EU-reglerne om lokal grænsetrafik ved de ydre grænser har en række Schengenstater indgået bilaterale aftaler med nabotredjelande, der omfatter en tilladelse til lokal grænsetrafik, for at lette denne trafik og handel, social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde. ( 1 ) www.frontex.europa.eu ORIS-MULTIMEDIA DPTO AUDIOVISUALES 3
SIS (Schengeninformationssystemet) * En af de vigtigste foranstaltninger, der skal kompensere for ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser, er SIS ( 2 ). SIS er den fælles database for de deltagende landes grænse- og indvandringsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder. Myndighederne har adgang ved grænserne, inden for det nationale territorium og på konsulater i udlandet. Der gælder særlig strenge databeskyttelsesregler for SIS. * SIS indeholdt i april 2013 over 47 millioner angivelser vedrørende: personer (over 1 million): der ikke må rejse ind og opholde sig i Schengenområdet (74 %) der skal anholdes (den europæisk arrestordre) (4 %) som er meldt savnet (6 %) som er stævnet af en retsmyndighed (11 %) der er genstand for diskret kontrol eller specifik kontrol (5 %) og forsvundne eller stjålne genstande (næsten 46 millioner) og genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager: blankodokumenter eller udstedte dokumenter (87 %), f.eks. pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser, rejsedokumenter og bilpapirer køretøjer og nummerplader (11 %) skydevåben (1 %) pengesedler (under 1 %). * Der var i 2012 over 116 000»hits«: Der blev fundet 83 000 personer og 33 000 genstande, bl.a. over 16 000 stjålne køretøjer. Det svarer til over 310 hits hver dag (inkl. et gennemsnit på 44 stjålne køretøjer om dagen). ORIS-MULTIMEDIA DPTO AUDIOVISUALES 4 ( 2 ) www.sirene.europa.eu
Europol EU RETLIGT SAMARBEJDE * Schengenlandene anvender nogle specifikke regler for at lette procedurerne vedrørende retligt samarbejde. De omfatter princippet»ne bis in idem«, der betyder, at en person ikke kan retsforfølges og straffes to gange for de samme handlinger i forskellige lande i Schengenområdet. De fleste af de oprindelige Schengenbestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde er i mellemtiden blevet optaget i EU-retsakter, der gælder i alle EU-medlemsstater. EU 5
VISUM * Der udstedes et fælles Schengenvisum til udlændinge, der besøger Schengenområdet, og som er omfattet af visumpligten i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001. Det giver ret til fri bevægelighed i hele Schengenområdet i gyldighedsperioden. Visummet gælder i højst 90 dage. Ophold i over 90 dage og bopæl i Schengenlandene er omfattet af medlemsstaternes lovgivning. * Der blev udstedt over 14 millioner Schengenvisa på verdensplan i 2012. Schengenlandene udstedte til sammenligning lige over 1 million langtidsvisa (til ophold i over 90 dage). * Schengenstaterne samarbejder for at gøre det lettere for ansøgere at ansøge om Schengenvisum i deres egne lande eller regioner. * Alle Schengenlandenes konsulater over hele verden anvender samme regler for udstedelse af visum. * VIS (visuminformationssystemet), der forbinder medlemsstaterne og de ydre grænseovergangssteder med en fælles database, blev taget i brug i oktober 2011 og udvides gradvis, så det kommer til at omfatte alle verdens regioner. Systemet letter behandlingen af visumansøgninger på konsulater i Schengenstater overalt i verden og bidrager til at gøre kontrollen ved de ydre grænser mere effektiv. 6
ORIS-MULTIMEDIA DPTO AUDIOVISUALES ASYL * I 2012 traf alle 27 EU-medlemsstater tilsammen, sammen med Norge og Schweiz, ca. 287 900 førsteinstansafgørelser om asylansøgninger. Omkring en fjerdedel af disse afgørelser var positive, og tre fjerdedele var afslag. * Der findes en ordning (Dublinforordningen) til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, for at forhindre, at den samme person indgiver flere asylansøgninger i forskellige Schengenlande, og for at undgå risikoen for, at ingen af landene behandler ansøgningen. Til det formål er der oprettet en database til udveksling af fingeraftryk (Eurodac). * Europa-Parlamentet fortsætter arbejdet med henblik på at oprette et fælles europæisk asylsystem. Det indebærer ajourføring af gældende EU-retsakter på asylområdet med henblik på at opnå en højere grad af harmonisering og at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne. Det omfatter også et styrket praktisk samarbejde gennem Det Europæiske Asylstøttekontor, der blev oprettet i 2010. 7
EU-MEDLEMSSTATER, DER DELTAGER I SCHENGENOMRÅDET (*) 1995: Belgien Frankrig Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Tyskland 1997: Italien Østrig 2000: Grækenland 2001: Danmark Finland Sverige 2007: Den Tjekkiske Republik Estland Letland Litauen Malta Polen Slovakiet Slovenien Ungarn IKKE-EU-MEDLEMSSTATER, DER DELTAGER I SCHENGENOMRÅDET (*) 2001: Island Norge 2008: Schweiz 2011: Liechtenstein EU-MEDLEMSSTATER, DER ER I GANG MED AT TILSLUTTE SIG SCHENGENOMRÅDET (*) Bulgarien Rumænien EU-MEDLEMSSTATER, DER IKKE DELTAGER I SCHENGENOMRÅDET (*) Cypern Det Forenede Kongerige Irland Kroatien * September 2013. 8
LI: Liechtenstein LI
QC-02-13-227-DA-C Rue de la Loi/ Wetstraat 175 1048 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 22816111 www.consilium.europa.eu doi:10.2860/62098