SCHENGEN. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle. Rådet for Den Europæiske Union

Transkript

1 SCHENGEN Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle Rådet for Den Europæiske Union

2 Bemærkning Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering. Den medfører ikke noget ansvar for EU institutionerne eller medlemsstaterne. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet kan findes på webstedet: eller ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Tjenesten for Information af Offentligheden: Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0) Fax +32 (0) Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på internettet ( Luxembourg, den: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Foregående udgaver: 2011, 2012, 2013 På tryk ISBN doi: /58282 QC DA-C PDF ISBN doi: /5614 QC DA-N Den Europæiske Union, 2015 Genbrug tilladt med kildeangivelse. Fotos: Fotolia.com, Frontex Kort: Lovell Johns, Oxford, UK, Ved genbrug af dette materiale skal der anmodes om tilladelse hertil direkte hos indehaveren af ophavsretten. Printed in Belgium Trykt på økologisk papir

3 SCHENGEN Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Retten til fri bevægelighed uden kontrol ved de indre grænser 5 Politi- og toldsamarbejde 5 De indre grænser 5 De ydre grænser 6 Schengeninformationssystemet (SIS) 6 Retligt samarbejde 7 Y.L. Photographies Fotolia.com Visum 8

5 INDLEDNING Schengen, som er en landsby i det sydlige Luxembourg ved floden Mosel, hvor de parter, der oprindeligt indgik Schengenaftalen (Benelux, Frankrig og Tyskland) grænser op til hinanden, er blevet synonym for ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser og for fri bevægelighed i Europa. Udviklingen af Schengenområdet er sket gradvis: European Union Det blev oprettet den 14. juni 1985, hvor fem lande (Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Tyskland) undertegnede Schengenaftalen. Fem år senere blev det fastsat i Schengenkonventionen, hvordan ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skulle gennemføres i praksis. Konventionen fastsatte også en række nødvendige kompenserende foranstaltninger til skærpelse af kontrollen ved de ydre grænser, fastlæggelse af procedurerne for udstedelse af ensartede visa, bekæmpelse af narkotikahandel og oprettelse af et fælles system for informationsudveksling Schengeninformationssystemet (SIS). Den egentlige ophævelse af grænsekontrollen begyndte den 26. marts 1995, hvor syv lande (de oprindelige fem plus Portugal og Spanien) ophævede kontrollen ved deres indre grænser. Juni 2015 DA SCHENGEN 3

6 Siden da er Schengenområdet vokset støt og omfatter nu Belgien, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig samt fire lande, der ikke er medlemmer af EU: nemlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Fremover, dvs. når Bulgarien og Rumænien fuldt ud er tiltrådt Schengenområdet, vil det omfatte 28 lande i Europa. Fire andre EU medlemsstater er ikke med i Schengenområdet, men anvender nogle af Schengenreglerne: Cypern, Det Forenede Kongerige, Irland og Kroatien. De enkelte Schengenlande evalueres med jævne mellemrum af EU for at sikre, at alle anvender de aftalte regler korrekt. Rob Pitmann Fotolia.com Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser har følger for andre politikområder, f.eks. for hvordan grænseoverskridende kriminalitet, rejser, handel og retligt samarbejde skal håndteres. Derfor vedrører Schengenreglerne ikke kun fri bevægelighed for personer, men også visum- og asylpolitik ( 1 ), politi- og toldsamarbejde samt retligt samarbejde. ( 1 ) Asylpolitikken hørte oprindeligt ind under Schengenkonventionen, men formelt set betragtes dette ikke længere som værende tilfældet. 4 SCHENGEN DA Juni 2015

7 RETTEN TIL FRI BEVÆGELIGHED UDEN KONTROL VED DE INDRE GRÆNSER Retten til fri bevægelighed i Schengenområdet er en ret, ikke kun for over en halv milliard europæiske borgere, men også for alle tredjelandsstatsborgere, der lovligt befinder sig i området. Udlændinge, der bor i området, har denne ret og skal ikke have visum, så længe deres opholdstilladelse er gyldig. Udlændinge, der rejser i Schengenområdet, kan også frit bevæge sig rundt i op til 90 dage inden for en periode på seks måneder. Retten til fri bevægelighed betyder, at man ikke skal stå i kø i lufthavne og ved sø- og landgrænser, og at der ikke længere er kontrol ved de indre grænser. Kontrolinfrastruktur såsom grænsevagtbygninger og andre fysiske barrierer er blevet fjernet. Alle deltagende lande har dog ret til at foretage personkontrol og toldkontrol overalt på deres nationale territorium som led i det daglige arbejde med politi-, told- og indvandringskontrol. Der er eksempler herpå inden for alt fra færdselskontrol til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE DE INDRE GRÆNSER Nabolandene arbejder tæt sammen og har ret til at gennemføre fælles operationer og kontrol på begge sider af deres fælles grænse. Som eksempler kan nævnes kontrollerede narkotikaleverancer og fælles politipatruljeringer. Retshåndhævelsespersonale kan også foretage grænseoverskridende overvågning og forfølgelse ind på nabomedlemsstaters territorium, f.eks. når en mistænkt forbryder forsøger at flygte fra ét lands politi ved at passere grænsen til et naboland. I tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed kan en medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller nogle af dem i en meget begrænset periode, der i princippet ikke må overskride 30 dage. Eksempler herpå er store sportsbegivenheder, som kan indebære en sikkerhedsrisiko. Juni 2015 DA SCHENGEN 5

8 DE YDRE GRÆNSER Schengenområdets ydre grænse er over km lang (omkring 80 % søgrænse og 20 % landgrænse) og omfatter hundreder af lufthavne og søhavne samt grænseovergangssteder på land. Hver Schengenstat har ansvaret for at kontrollere sine ydre grænser. Der gælder samme kontrolstandarder og -niveau på alle grænseovergangssteder ved Schengenområdets ydre grænse uanset beliggenheden. De fælles regler er fastsat i Schengengrænsekodeksen. Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex ( 2 )) blev oprettet og indledte sit arbejde i Dets vigtigste opgave er at supplere de nationale grænseforvaltningssystemer i de medlemsstater, der deltager i Schengenområdet, ved at fremme en integreret forvaltning af alle former for ydre grænser og koordinere det operationelle samarbejde på EU plan. Formålet er at øge sikkerheden ved Schengenområdets ydre grænse. Grænsevagter fra ét land kan udstationeres i et andet land for at deltage i fælles operationer og støtte medlemsstater, der er udsat for et særligt stort pres. I henhold til EU reglerne om lokal grænsetrafik ved de ydre grænser har en række Schengenstater indgået bilaterale aftaler med nabotredjelande, der omfatter en tilladelse til lokal grænsetrafik, for at lette denne trafik og handel, social og kulturel udveksling og regionalt samarbejde. SCHENGENINFORMATIONSSYSTEMET (SIS) En af de vigtigste foranstaltninger, der skal kompensere for ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser, er SIS. SIS er den fælles database for de deltagende landes grænse- og indvandringsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder. Den kan konsulteres af myndighederne ved grænserne, inden for det nationale territorium og på konsulater i udlandet samt af Eurojust og Europol. Der gælder særligt strenge databeskyttelsesregler for SIS. I januar 2014 indeholdt SIS over 50 millioner indberetninger vedrørende: personer (ca. 1 million): der ikke må rejse ind og opholde sig i Schengenområdet (72 %) der skal anholdes (den europæiske arrestordre) (4 %) som er meldt savnet (7 %) som er stævnet af en retsmyndighed (12 %) der er genstand for diskret kontrol eller specifik kontrol (5 %), ( 2 ) 6 SCHENGEN DA Juni 2015

9 Frontex Frontex og forsvundne eller stjålne genstande (ca. 49 millioner) og genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager: blankodokumenter eller udstedte dokumenter (86 %), f.eks. pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser, rejsedokumenter og bilpapirer køretøjer, både, påhængsmotorer, påhængskøretøjer, containere, campingvogne, luftfartøjer og nummerplader (11 %) skydevåben (1 %) pengesedler, værdipapirer og betalingsmidler (2 %). Der var i 2013 over »hits«: Der blev fundet ca personer og genstande, bl.a. næsten stjålne køretøjer. Det svarer til over 320 hits hver dag (inkl. gennemsnitlig 43 stjålne køretøjer om dagen). RETLIGT SAMARBEJDE Schengenlandene anvender nogle specifikke regler for at lette procedurerne vedrørende retligt samarbejde. De omfatter princippet»ne bis in idem«, der betyder, at en person ikke kan retsforfølges og straffes to gange for de samme handlinger i forskellige lande i Schengenområdet. De fleste af de oprindelige Schengenbestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde er nu blevet indarbejdet i EU retsakter, der gælder i alle EU medlemsstater. Juni 2015 DA SCHENGEN 7

10 Anyka Fotolia.com VISUM Der udstedes et fælles Schengenvisum (korttidsvisum) til tredjelandsstatsborgere, der besøger Schengenområdet (Schengenlandenes område), og som er omfattet af visumpligten i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001. Det giver ret til fri bevægelighed i hele Schengenområdet i gyldighedsperioden. Visummet gælder i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Ophold i over 90 dage og bopæl i Schengenlandene er omfattet af medlemsstaternes lovgivning med undtagelse af lovlige ophold for bestemte kategorier af personer, såsom studerende og forskere eller sæsonarbejdere, der er omfattet af specifikke EU direktiver. 8 SCHENGEN DA Juni 2015

11 Der blev udstedt over 16 millioner Schengenvisa på verdensplan i Schengenlandene udstedte til sammenligning lige over 1 million langtidsvisa (D visum, til ophold i over 90 dage). Schengenlandene samarbejder for at gøre det lettere for ansøgere at ansøge om Schengenvisum i deres egne lande eller regioner. Alle Schengenlandenes konsulater over hele verden anvender samme regler for udstedelse af visum. Visuminformationssystemet (VIS), der forbinder medlemsstaterne og de ydre grænseovergangssteder med en fælles database, blev taget i brug i oktober 2011 og udvides gradvis, så det kommer til at omfatte alle verdens regioner. Systemet letter behandlingen af visumansøgninger på konsulater i Schengenlande overalt i verden og bidrager til at gøre kontrollen ved de ydre grænser mere effektiv. ASYL ( 3 ) I 2013 traf alle 28 medlemsstater tilsammen ca førsteinstansafgørelser om asylansøgninger. Omkring en tredjedel af disse afgørelser var positive, og to tredjedele var afslag. Der findes en ordning (Dublinforordningen og Eurodacforordningen) til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, for at forhindre, at den samme person indgiver flere asylansøgninger i forskellige Schengenlande, og for at undgå risikoen for, at ingen af landene behandler ansøgningen. Til det formål er der oprettet en database til udveksling af fingeraftryk (Eurodac). I 2013 afsluttede Europa Parlamentet og Rådet forhandlingerne vedrørende en ny lovgivningsmæssig ramme for det fælles europæiske asylsystem (CEAS), hvilket omfattede omarbejdning af Dublin- og Eurodacforordningerne samt af kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesforhold og direktivet om asylprocedurer. Hensigten med CEAS er at etablere et område med høje beskyttelsesstandarder og solidaritet baseret på fælles, retfærdige og effektive asylprocedurer, modtagelsesforhold på samme niveau og en ensartet beskyttelsesstatus. Det Europæiske Asylstøttekontor blev oprettet i 2010 med henblik på at styrke det praktiske samarbejde. ( 3 ) Asylpolitikken hørte oprindeligt ind under Schengenkonventionen, men formelt set betragtes dette ikke længere som værende tilfældet. Juni 2015 DA SCHENGEN 9

12 EU medlemsstater i Schengenområdet (*) 1995: Belgien Frankrig Luxembourg Nederlandene Portugal Spanien Tyskland 1997: Italien Østrig 2000: Grækenland 2001: Danmark Finland Sverige 2007: Den Tjekkiske Republik Estland Letland Litauen Malta Polen Slovakiet Slovenien Ungarn MADEIRA (PT) AZORERNE (PT) AZORERNE MADEIRA DE KANARISKE ØER Ikke EU medlemsstater i Schengenområdet (*) 2001: Island Norge 2008: Schweiz 2011: Liechtenstein EU medlemsstater, der er i gang med at tilslutte sig Schengenområdet (*) Bulgarien Rumænien NL LU DK DE KANARISKE ØER (ES) EU medlemsstater uden for Schengenområdet (*) Cypern Det Forenede Kongerige Irland Kroatien LI SI (*) Marts SCHENGEN DA Juni 2015

13 SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Gratis publikationer: et eksemplar: via EU Bookshop ( flere eksemplarer eller plakater/kort: hos Den Europæiske Unions repræsentationer ( hos delegationerne i ikke-eu-lande ( ved at kontakte Europe Direct ( eller ringe på (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*). (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Betalingspublikationer: via EU Bookshop (

14 Rådet for Den Europæiske Union QC DA-N Rue de la Loi/Wetstraat Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0) ISBN doi: /5614