Er dit barn på stoffer?

Er dit barn på stoffer? Kemikalier og hormonforstyrrende stoffer kan have alvorlige konsekvenser for vores børns sundhed, fra misdannede kønsorganer til astma og allergier. ^ ^ ^ Redigeret af Solvej Jul Nielsen Berlingske Research, februar 2012 B 1

87 KEMIKALIER GÅR I ARV FRA MOR TIL BARN Det er ikke nok at holde op med at ryge og skifte til ansigtscreme uden parabener, når man bliver gravid. Århus Stiftstidende, 08.03.2011 De forureningsstoffer, der gennem livet ophobes i kvindens krop, bliver overført til børnene - særligt den førstefødte. Dansk-færøsk forskning sporede 87 kemikalier i nyfødte. af Lisbeth Svalgaard videnskab.dk For gravide overfører ikke kun de skadelige stoffer, de indtager under graviditeten, til fosteret. Også de forureningsstoffer, der gennem livet har ophobet sig i kroppen, overføres tilbarnet. Både under graviditet og under ammeperioden. Det viser ny dansk-færøsk forskning, der for nylig blev offentliggjort i Environmental Science and

Technology, hvor man indsamlede prøver fra 100 nyfødte og deres mødre i Torshavn. I alt målte forskerne hele 87 kemikalier i kvinderne og deresbørn.»den ophobning af forurening i kvinden kan hun faktisk kun komme af med ved at blive gravid. Og det er meget uheldigt, da fosteret er særligt sårbart for skadelige påvirkninger under den tidlige udvikling,«siger Philippe Grandjean, der er forskningsleder på projektet og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet.»Når barnet får overført forureningsstofferne, så kan det skade hjernens udvikling, immunforsvaret, kønsudviklingen og give forøget risiko for kræftsygdomme,«forklarer Granjean. Kviksølv går gennem moderkagen Indtil for nylig har forskere troet, at moderkagen til en vis grad beskyttede fostret mod skadelige stoffer, og primært kun lod ilt og næring slippe igennem. Men den nye undersøgelse viser, at både industrikemikalier som PCB, pesticider og diverse metaller også overføres gennem moderkagen. Forskerholdet indsamlede prøver fra brystmælk, væv fra moderkagen, blod fra moderen og navlestrengsblod og sammenlignede koncentrationen af stofferne. Ud fra resultaterne kunne de blandt andet konkludere, at nogle forureningsstoffer, som for eksempel kviksølv, stort set ikke udskilles i modermælken, men fortrinsvis passerer gennem moderkagen. For andre stoffer gør den omvendte tendens sig gældende, men resultatet er det samme -barnet udsættes for forurening via moderen. Første barn mest udsat Kvinder overfører, både under og efter graviditeten, de stoffer, der har ophobet sig i kroppen gennem livet, til deres børn. Men det første barn vil være mere udsat for de skadelige stoffer end de efterfølgendebørn, da moderen gennem den første fødsel og følgende amning skiller sig af med en del af de ophobede forureninger. De skader, barnet risikerer at få, er ikke bare fysiske, men kan også være mentale skader. Blandt andet er der risiko for indlærings-og adfærdsproblemer.»det er nødvendigt, vi finder ud af hvilke kemikalier, der udsætter fostrene for skader, og på den måde vil påvirke næste generation. På den anden side vil denne forskning kunne tage mange år. Derfor skal vi allerede nu vurdere og forebygge, så næste generation ikke allerede fra tilværelsens start skal påvirkes af skadelige stoffer i kroppen,«siger Philippe Grandjean. VIDENSKAB. DK Artiklen bringes i samarbejde med Videnskab. Se mere på Videnskab. dk STOFFERNE Du kan indtage skadelige stoffer på tre måder. Ved det, du spiser, for eksempel mad med pesticider. Ved det, du indånder, det kan være dampe fra maling eller cigaretrøg. Ved det, du smører på huden, for eksempel creme eller make-up. Stofferne bliver lagret i fedtvæv, hjerne, nyrer eller lever, og herfra bliver det langsomt optaget i blodet. Fra blodet overføres forureningen til

moderkage, navlestreng og modermælk og altså videre til barnet. Kilde: Miljøministeriet virkning af en række kemikalier er værre, end man hidtil var klar over. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at man hidtil har undervurderet den såkaldte cocktaileffekt, som opstår, når man er udsat for flere forskelligestoffer samtidig, der hver især er hormonforstyrrende. Forskerne har blandt andet undersøgt, hvad der sker, når drægtige hunrotter bliver påvirket af kemikalier, som hver for sig kan virke hormonforstyrrende og medføre misdannede kønsorganer hos deres unger. Rotterne blev udsat for en cocktail bestående af bekæmpelsesmidlerne vinclozolin og procymidon, samt lægemidlet flutamid, som alle har den uheldige egenskab, at de modvirker det mandlige kønshormon testosteron. KEMISKE STOFFER FARLIGERE END DU TROR Jydske Vestkysten, 27.01.2008 Advarsel: Børn født med misdannede kønsorganer og flere og flere barnløse kan skyldes hormonforstyrrende virkning fra kemikalier. Når antallet af børn, der fødes med misdannede kønsorganer, stiger, og når flere og flere par har svært ved at få børn, så kan en væsentlig forklaring meget vel være, at en lang række kemiske stoffer er farligere, end man hidtil har vidst. Et nyt stort forskningsprojekt, som Fødevareinstituttet på DTU står bag, dokumenterer, at den hormonforstyrrende Dosis var på et niveau, hvor stofferne hver for sig er uskadelige, men som kombination viste stofferne sig langt fra at være harmløse for de drægtige rotters unger. Hanungerne blev født med misdannede kønsorganer og med feminine karaktertræk i form af brystvorter. Skaderne svarede mindst til det, man kunne forudsige, hvis man blot vurderede stoffernes dosis samlet og antog, at der var tale om det samme stof. Forskerne bag undersøgelsen er nu gået i gang med at forberede endnu et studie af cocktailvirkningen af kemiske stoffer. RB GIFTIGE FAKTA Næsten hvert tiende danske drengebarn fødes med misdannede kønsorganer. Antallet af børn i Danmark, der fødes med misdannelser, er steget støt siden 1994.

40 procent af 18-19-årige danske mænd har forringet sædkvalitet. HER ER SKURKENE Hormonforstyrrende stoffer kan forekomme i frugt og grøntsager i form af rester af sprøjtegifte. Stofferne findes også i eksempelvis vinylgulve, tøj, visse malinger, rengøringsmidler, kosmetik, legetøj og plastik af polycarbonat. For at undgå stofferne kan man vælge produkter med miljømærkerne Svanen eller Blomsten og spise økologisk. Kilde: Informationscenter Miljø & Sundhed og Sundhedsstyrelsen.

KEMISK HVERDAG Berlingske Tidende, 09.01.2010 Hver dag udsættes vi for en kemisk cocktail fra en lang række kilder. Miljøstyrelsen har beskrevet, hvordan et to-årigt barn på et døgn kan komme i berøring med hormonforstyrrende kemikalier: INDEKLIMAET TV, spillekonsoller, PCer, opladere og andre elektroniske produkter afgiver kemiske stoffer til indeklimaet, når de er tændt eller på standby. FØDEVARER En del af børnenes indtag af hormonforstyrrende stoffer kommer fra fødevarer. Fødevarer kan indeholde små mængder kemiske stoffer, der stammer fra miljøet, emballagen eller produktionen af fødevaren. GAMMELT LEGETØJ Mors gamle dukke, legepladsens bolde og storebrors dinosaurusser holder sig måske stadig godt - og kan være mindst lige så populært hos den to-årige som nyt legetøj. Men hvis det gamle legetøj er lavet af blød plast, er der risiko for, at det indeholder hormonforstyrrende ftalater. Også bademåtten eller dunken med badesæbe, der er udformet som en sjov figur, kan hurtigt blive forvandlet til legetøj. NYT TEKSTIL Nyt tøj, sengetøj og håndklæder kan indeholde kemiske stoffer, som dit barn kan optage gennem huden. HJEMMESIDEN 65000. DK har under fanen Otte Råd en lang række forslag til, hvordan den daglige kemiske cocktail kan fortyndes. MALING OG LIM Fingermaling, anden maling og lim kan indeholde skadelige stoffer. Børnene bør ikke putte legetøjet i munden, og fingrene skal vaskes grundigt efter leg. KOSMETIK Fugtighedscremer, solcremer, sæbe og shampoo kan indeholde butyl-og propylparaben. Disse stoffer kan udgøre en risiko for små børn.

Man kender ikke den eksakte årsag, men det har uden tvivl relation til hormonforstyrrende stoffer,«sagde Troels Lund Poulsen til et pressemøde i Miljøministeriet i går, hvor en flok livlige to-årige bevæbnede med farvekridt samtidig arbejdede ihærdigt på at dekorere et stort postkort til EUs miljøministre. FORÆLDRE KAN BESKYTTE BØRN MOD KEMIKALIER Berlingske Tidende, 24.10.2009 En ny kampagne fra Miljøministeriet skal gøre forældre til småbørn bevidste om, hvad de selv kan gøre for at undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen. af Tine Damgård, tida@berlingske.dk Mad og indeklima er de største kilder til hormonforstyrrende stoffer for Danmarks 65.000 to-årige. Det viser en ny undersøgelse, som Miljøstyrelsen har foretaget gennem det seneste år, og på den baggrund offentliggjorde miljøminister Troels Lund Poulsen ( V) i går kampagnen»65.000 grunde til bedre kemi«. Initiativet skal ruste forældre til at beskytte deres småbørn mod kemikalier - hvad enten de forekommer i morgenmaden, håndsæben eller legedukken.»vi oplever i dag, at sædkvaliteten hos danske mænd er faldende, at flere børn fødes med misdannelser på kønsdelene, og at pigerne kommer tidligere i puberteten. Kræver politisk indsats»lovgivningen tager i dag ikke godt nok hånd om den såkaldte cocktaileffekt, der opstår ved den samlede påvirkning af flere hormonforstyrrende stoffer. Jeg har derfor taget emnet op over for mine europæiske ministerkolleger, og sammen med toårsundersøgelsen sender vi dem i dag et postkort udført af to-årige, så de også kan få øjnene op for, at vi må handle,«sagde Troels Lund Poulsen. Ifølge ministeren er det ud over forældrenes egen indsats nemlig også nødvendigt med et større politisk fokus på problemet.»vores børn burde trygt kunne bruge de produkter, der findes, hvad enten det er i supermarkedet eller legetøjsbutikken,«siger Troels Lund Poulsen, der håber på, at endnu flere sundhedsskadelige produkter fremover vil blive taget af markedet i takt med en øget kontrol fra Miljøstyrelsens side. Blandt de malende børn sidder skuespiller og ambassadør for kampagnen, Anne-Grethe Bjarup Riis, sammen med sønnen Gilbert. Hun mener også, at et større fokus på børns omgang med kemikalier er helt nødvendigt.»vi forsøger at købe økologisk tøj, mad og legetøj, men det kan virkelig være svært,«siger hun.

FAKTA OTTE RÅD FRA KAMPAGNEN»65.000 GRUNDE TIL BEDRE KEMI«: 1) Sørg for et godt indeklima - luft ud og gør rent. 2) Server varieret mad, og brug egnet køkkengrej. 3) Køb svanemærkede plejeprodukter. 4) Køb plejeprodukter uden parfume. 5) Undgå de farligste phtalater. 6) Vask nye produkter før brug. 7) Smid gammelt, blødt plastlegetøj ud. 8) Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj.

neurologiske skader, vi hidtil ikke har kendt årsagen til. Forskerne mangler det endelige bevis de har ikke fundet den rygende pistol. Men de har samlet en række indicier, der peger i samme retning: Hvis vi vil forebygge skader på nervesystemet, skal vi for en sikkerheds skyld luge ud i junglen af kemiske stoffer. KEMIKALIER KAN GØRE BØRN DUMMERE Berlingske Tidende, 26.08.2007 Giftigt. 201 kemiske stoffer har potentiale til at skade vores hjerne, mens den er under udvikling i de første år, advarer forskere. Miljøministeren mener, der er styr på stofferne. Professor er uenig. af Pauli Andersen Når Søren og Mette har svært ved at kapere logaritmerne i matematiktimen, kan det være kemiske stoffer i maden, modermælken eller legetøjet, der har skadet deres evne til at tilegne sig stoffet. Miljømedicinere har fundet frem til 201 kemiske stoffer, som har potentialet til at skade hjernen, mens den udvikles i livmoderen og i barndommen. Og en international gruppe af børnelæger, gifteksperter og miljømedicinere siger nu i en fællesudtalelse, der netop er lagt på internettet, at der samlet set tegner sig et billede, der kan bidrage til at forklare nogle af de Den danske professor i miljømedicin Philippe Grandjean advarer i en artikel i det nyeste nummer af Ugeskrift for Læger om, at den eksisterende lovgivning ikke tager højde for, at fostre og børn er særligt sårbare over for neurologiske skader fra industriens kemiske stoffer.»der er behov for en langt bedre forebyggende indsats. Vi må hellere forbydestoffer og fastsætte lavere grænseværdier og så tage balladen med industrien bagefter. Alternativet er at vi venter på det endelige bevis, og det kan koste dyrt i lavere intelligens, ringere funktionsniveau og dermed færre indtægter for samfundet,«siger Philippe Grandjean. Han peger på, at halvdelen af de 201 stoffer i dag er blandt de mest anvendte. Særlig indsats afvises Miljøminister Connie Hedegaard (K) ser dog ikke behov for en særlig indsats på området. Hun peger på, at flere af stofferne allerede er forbudt, reguleret eller under ny vurdering. Og i et svar på et spørgsmål i Folketinget gør hun rede for, at den kemikalieform, REACH, som EU er i gang med, efter hendes opfattelse vil tage højde for børns særlige risiko for at kemikalier skader deres nervesystem.

»Kernen i den nye kemikalieregulering er netop, at industrien skal kunne påvise, at det er forsvarligt at bruge deres kemikalier. Uanset de specifikke informationskrav i REACH kan vi altid kræve yderligere oplysninger af industrien, hvis vi mener det er nødvendigt. Det gælder også for sådanne skader på nervesystemet, som der peges på i artiklen,«skriver Connie Hede gaard til Folketingets Plan- og Miljøudvalg. Nødvendigt at tage ansvar Men Philippe Grandjean er uenig med ministeren i, at der er styr på stofferne.»eus nye kemikalieregler fokuserer på generel giftighed og på kræftrisiko. Der er ikke krav om undersøgelse af stofferne specifikt for neurologiske snger de nye regler ikke den risiko,«siger Philippe Grandjean. Professoren kalder miljøminister Connie Hedegaards svar for defensivt og mener, hun burde have valgt at tage sagen op i en større sammenhæng. Men der er jo intet bevis for stoffernes farlighed. Risikerer samfundet ikke at bruge enorme summer på noget som måske alligevel ikke er noget større problem?»jo, men hvis man vil have fremskridt i et moderne samfund, er man nødt til at vise risikovillighed. Vi kan vælge at sige, lad os nu se, det går nok, eller vi kan påtage os et ansvar. Jeg mener det er vores generation, som sidder med ansvaret. Tiden er inde til at tage alvorligt fat på området,«siger Philippe Grandjean. pesticider samt halvdelen af de 111 stoffer, der ikke er pesticider. pauli@berlingske.dk Fakta: Forskere har identificeret 201 industrikemikalier, som har givet neurologiske skader i bl.a. arbejdsmiljøet, ved ulykker og ved selvmordsforsøg. Selvom der her er tale om langt større doser, end vi i almindelighed udsættes for i hverdagen, er de akutte skader tegn på, at stofferne også kan have kroniske effekter på f.eks. hjernens og nervesystemets udvikling i de tidlige år. Undersøgelsen afslørede: 90 sprøjtegifte 43 opløsningsmidler 25 metaller 43 andre organiske stoffer Stofferne findes i varierende grad og koncentration i bl.a.: Drikkevand Kosten Maling Legetøj Modermælken Kilde: Industrikemikaliers påvirkning af nervesystemets udvikling, Philippe Grandjean Ifølge en analyse fra Miljøstyrelsen er det de færreste af de 201 stoffer, den almindelige danske forbruger kommer i nærheden af. Det gælder ifølge analysen kun 11 af listens 90

TRUSLEN FRA TEFLONPANDEN Weekendavisen, 27.01.2012 PFC. Smuds-og vandafvisende kemi i en række dagligdags produkter har en sløvende effekt på børns immunforsvar, viser ny dansk forskning. Det kan betyde, at børnevaccinationsprogrammet ikke er effektivt for op til ti procent af børnene. af LASSE FOGHSGAARD, Experimentarium Research Hvis man finder familiens gule vaccinationskort frem, vil man kunne se, at hele familien - børn som voksne - er blevet vaccineret mod sygdomme som kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, kopper, difteri og stivkrampe. Det vil sige, at vi har gjort vores immunforsvar klar og beredt til at tage kampen op mod sygdomsfremkaldende virus og bakterier. Men nu viser et nyt dansk-færøsk studie, at stemplerne i vaccinationskortet ikke er en hundrede procent-garanti for, at vores børn ikke vil blive ramt af en af de kedelige sygdomme på kortere eller længere sigt. Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA. Forskere fra Københavns Universitet, Statens Serum Institut, Rigshospitalet, Færøernes Sygehusvæsen og Syddansk Universitet med professor Philippe Grandjean i spidsen har nemlig fundet ud af, at vores immunforsvar tilsyneladende er truet af den smuds-og vandafvisende kemi, som blandt andet findes i pizzabakker, poser til mikrobølgepopcorn, regntøj, sko-og sofaimprægnering og slip-letpander. Det er helt præcist de organiske fluorforbindelser, der går under forkortelsen PFC, der er på tale. De danske forskere er kommet frem til resultaterne ved at følge 587 færøske børn, fra de lå i mors mave og frem til 7- årsalderen. Alle børn tog del i det klassiske børnevaccinationsprogram, hvor de blandt andet blev vaccineret fire gange mod difteri og stivkrampe frem til det femte år. Forskerne analyserede så, om tilstedeværelsen af PFC i børnenes blod havde en effekt på vaccinationsresultatet. MERE præcist målte forskerne på, om produktionen af de specifikke antistoffer, som vaccinationen satte gang i, og som kroppen bruger til at beskytte sig mod de to sygdomme, var påvirket af, at der var PFC i børnenes blod. Resultaterne var mildest talt dramatiske. For der viste sig at være en klar sammenhæng mellem koncentrationen af PFC i blodet og børnenes evne til at producere de specifikke og sygdomsfrelsende antistoffer. Jo højere koncentrationen af PFC var i blodet, des mindre var produktionen af antistoffer.»alle børnene havde PFC i blodet, og vi kunne se, at de børn, som havde dobbelt så meget PFC i blodet i forhold til de andre børn, fik halveret deres antistofproduktion. For 43 børn ud af de 587 børn var antistofproduktionen så lav, at der er stor risiko for, at vaccinationen ikke vil få den tilsigtede langtidseffekt. Med andre ord vil knap en ud af ti børn ikke få den optimale effekt af børnevaccinationen, og det er helt uacceptabelt. Og vores resultater tyder med meget stor sandsynlighed på, at det er PFC, der er skurken,«siger Philippe Grandjean. De 43 børn, som havde et lavt og utilstrækkeligt niveau af antistoffer fik en ny vaccination mod

difteri og stivkrampe efter undersøgelsens afslutning for at bringe deres antistofproduktion op på et acceptabelt niveau. De danske forskere blev inspireret til at lave den aktuelle undersøgelse, fordi et tidligere studie havde vist, at gravide mus, som blev udsat for PFC, fik unger, som havde skader på deres immunforsvar.»da koncentrationen af PFC i musenes blod svarede til den, man finder hos mennesker, fandt vi det relevant at undersøge, om det samme fænomen også gjorde sig gældende hos mennesker. Og nu ved vi så, at PFC også kan sløvebørns immunforsvar, i hvert fald mod to sygdomme. Det er for tidligt at sige, om PFC også kan svække børns immunforsvar generelt og gøre børn mere modtagelige for en lang række sygdomme som eksempelvis allergi, sukkersyge og kræft, hvor immunforsvaret også spiller en vigtig rolle. Der skal mere forskning til at bekræfte den mistanke,«siger Philippe Grandjean. UDSIGTEN til, at den klassiske vaccination af børn ikke altid virker efter hensigten på grund af industrikemi, skal ifølge Philippe Grandjean ikke bekymre forældre.»forældre til små børn skal tage det rimeligt afslappet, og det må for Guds skyld ikke få dem til at trække deres børn ud af vaccinationsprogrammet. For vaccinationen virker jo helt efter hensigten hos langt de fleste børn. Og jo flerebørn, der er beskyttet mod infektionen, des mindre er risikoen for, at virus eller bakterier kan hoppe videre til de børn, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet,«siger Philippe Grandjean. Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, som er medforfatter på undersøgelsen, er enig i, at danske forældre ikke skal bekymre sig unødigt.»vi overvåger hele tiden effekten af børnevaccinationsprogrammet, og vi har ikke set et eneste tegn på en øget forekomst af hverken difteri eller stivkrampe. Så bekymringen er på nuværende tidspunkt kun på det teoretiske plan. Men ser vi pludselig en øget forekomst af nogle af børnesygdommene, vil vi sørge for enten at øge vaccinationsdosis eller gentage vaccinationen endnu flere gange - hvad vi kalder at booste vaccinationen,«siger Kåre Mølbak. Det, der bekymrer Kåre Mølbak mest, er, at det allestedsnærværende og svært nedbrydelige PFC, der har været brugt i de sidste 50 år, tilsyneladende kan skubbebørns immunforsvar ud af balance og svække det.»vores immunforsvar spiller også en vigtig rolle i bekæmpelsen af spirende kræftceller i kroppen. Derfor er det bekymrende, at vi alle bærer på et industrikemikalie, som potentielt kan svække vores forsvar,«siger Kåre Mølbak. Det har altså en pris, når vi imprægnerer vores sofaer, vores regnfrakker og pizzabakker med moderne kemi, for at undgå rødvinspletter, vådt tøj og slatne pizzaer. Problemet med PFC kom for alvor i offentlighedens søgelys, da det i USA blev afsløret, at kemigiganterne DuPont og 3M havde forurenet grundvandet med PFC under produktion af teflonpander. De to kemifirmaer var godt klar over forureningen, men valgte at fortie det over for offentligheden.»forureningen endte i drikkevandet, og det kunne snart spores i de lokale amerikaneres blod. Det er der nu kommet en stor retssag ud af, som i første omgang har påbudt helbredsundersøgelser. Det var også her, man fik

mistanke om, at PFC kunne få negative sundhedseffekter, når det gælder menneskers immunforsvar. Det har vi nu bekræftet på færøske børn,«siger Philippe Grandjean. Grunden til at forskerne valgte at fokusere på Færøerne, havde som udgangspunkt en helt særlig grund.»vi ved, at de marine fødekæder er stærkt forurenet med PFC, og da færinger spiser meget fisk og indimellem grindehval, ville det være oplagt at undersøge den befolkningsgruppe for eventuelle negative sundhedseffekter. Siden hen har vi fundet ud af, at forureningen med PFC i blodet hos danskere og amerikanere er lige så stor som hos færingerne. Så der er umiddelbart ikke nogen grund til at tro, at resultaterne ikke kan overføres til danske og internationale forhold,«siger Philippe Grandjean. MIDT i de lidt dystre budskaber er der noget, vi kan glæde os over. For det kunne tyde på, at koncentrationen af PFC i danskernes blod er begyndt af falde. For til foråret går forhandlingerne i gang om forlængelsen af EUs REACH program, som er unionens sikkerhedsprogram, når det gælder kemikalier. Ifølge Philippe Grandjean findes der i dag ikke standardiserede dyremodeller for, hvordan nye kemikalier påvirker vores immunforsvar, og der er ingen krav om testning.»jeg håber, at det danske formandskab kan bruges til at skabe mulighed for at testekemikaliers påvirkning af de mest sårbare livsstadier og herunder udviklingen af børns immunforsvar. Så det ikke udelukkende kommer til at handle om hormonforstyrrende stoffer, som der har været en dansk tendens til de seneste 15 år,«siger Philippe Grandjean. JAMA, 24. januar»vandforureningen i USA og erkendelsen af, at PFC ophobes i de marine fødekæder, har ført til strammere regler i forhold til at forurene med PFC, som for eksempel i produktionen af teflonpander. At det virker, kan vi se på indholdet af PFC i danskernes blod,«siger Philippe Grandjean. Et godt råd til at mindske eksponeringen for PFC i de enkelte hjem er ifølge Philippe Grandjean at støvsuge regelmæssigt og købe PFC-fri varer. Nogle regnfrakker er allerede mærket som PFCfri. Som forsker vil Philippe Grandjean også gerne sende et budskab til den danske regering, som har det aktuelle formandskab i EU.

D en ydmygende aktion fra ministeren var sandsynligvis det sidste, som Bestsellers ejer og koncernchef Anders Holch Povlsen havde brug for. I ugerne op til havde han i avisen læst om flere partier giftigt børnetøj, som Bestseller havde solgt til intetanende forældre i børnetøjsbutikkerne Name It. BESTSELLERS GIFTIGE SOMMER Berlingske, 19.12.2011 Farlig kemi. Salg af giftigt børne-og dametøj og tasker gav Bestseller store hug i 2011. Konkurrenten erkendte også brug af farlige stoffer, og degiftige sager medfører skærpet kontrol med hele modebranchen. Daværende miljøminister Karen Ellemann ( V) inviterede Bestsellers ledelse med koncernchef Anders Holch Povlsen ( bagest tv.) i spidsen sammen med resten af branchen til en kammeratlig samtale i ministeriet i august. Foto: Mads Nissen af Ole Hall Selv under den borgerlige regering kunne erhvervslivet ikke vide sig sikker på beskyttelse. Daværende miljøminister Karen Ellemann (V) skældte i sensommeren modebranchen ud i en pressemeddelelse, øgede kontrollen med kemikalier i tøj og tasker - og som en sidste trumf indkaldte hun modebosserne til et krisemøde i ministeriet. Her måtte de forklare en stribe fund af kræftfremkaldende stoffer i deres tøj, som var kommet til offentlighedens kendskab hen over sommeren.»vi har aldrig prøvet noget lignende. Det er den alvorligste sag i virksomhedens 35-årige historie,«udtalte Anders Holch Povlsen midt i forløbet. Afsløret af Berlingske Sagen om det giftige tøj tog sin begyndelse 7.juli, da Berlingske Business kunne fortælle, at Bestseller havde solgt børnejakker og cardigans med kræftfremkaldende azofarvestoffer i flere end ti lande, heriblandt Danmark, og at Bestseller i strid med loven havde undladt at fortælle myndighederne om det. Hen over de næste mange uger kom der en stribe meddelelser fra Bestseller om alt fra børnetøj, man kunne blive kvalt i, til T-shirts og jakker til kvinder, de kunne få blærekræft af. En del af tøjet var blevet solgt i 2009 og 2010, men Bestseller havde undladt at informere myndighederne om det, og nu gjaldt det om at få ryddet op. Skeletterne skulle ud af skabet én gang for alle. Men Bestseller havde ikke fået sat en prop i hullet. Mens hovedkontoret havde travlt med de gamle giftsager, stod personalet i Bestsellers Pieces-butikker i løbet af sommeren 2011 og solgte tørklæder med store mængder kræftfremkaldende azofarvestoffer i 20 lande. Det kom også frem, at Pieces-butikkerne i løbet af sommeren havde solgt lædertasker, som indeholdt så store mængder azofarvestoffer i foret, at de returnerede tasker ifølge

Miljøstyrelsen skulle håndteres som»farligt affald«. Også Danmarks næststørste modekoncern IC Companys meddelte i løbet af sommeren, at den havde solgt produkter med farlige kemikalier, og at den havde forsømt at orientere offentligheden. Efter pres fra forbrugerorganisationer gik IC Companys drastisk til værks og indrykkede annoncer i en stribe lande for at gøre forbrugerne opmærksom på sundhedsrisiciene ved de solgte produkter. I første omgang lød det fra Bestseller, at koncernen fremover ville sende en pressemeddelelse ud, hver gang den fandt skadelige stoffer i dens tøj. Siden har Bestseller dog forbrudt sig mod løftet, og forbrugerne må nu ind på Bestsellers hjemmesider, hvis de vil holde sig orienteret om nye fund af farlige stoffer. Bestseller har dog beklaget alle tilbagekaldelser og tilbudt kunderne kompensation for deres ulejlighed. I løbet af efteråret har samtlige af Bestsellers indkøbere været på kursus i produktsikkerhed. Bestseller har tilmed oprettet afdelingen Corporate Compliance, som skal sikre, at Bestseller følger produktsikkerhedslovgivning på samtlige 45 aktive markeder. Antallet af kontrolbesøg hos Bestsellers leverandører er faldet kraftigt de seneste to regnskabsår, men Anders Holch Povlsen oplyser, at det vil stige markant i indeværende regnskabsår. I håbet om at styre produktionen bedre har Bestseller reduceret sit leverandørnetværk med cirka 20 procent det seneste år, oplyser Anders Holch Povlsen. Tidligere har koncernen anslået, at hele 25.000 enheder bidrog til Bestsellers produktion. Der er endnu ikke offentliggjort resultater af Miljøstyrelsens skærpede kontrol med kemikalier i tasker og sko i efteråret, som miljøministeren satte i værk. olha@berlingske.dk Fakta: Sagen nu For at bekæmpe brugen af farlige kemikalier firedobler Bestseller i indeværende regnskabsår antallet af interne kemikalietest fra 12.700 til over 50.000, oplyser Anders Holch Povlsen.

TYSK GRUNDIGHED KAN INSPIRERE DANSKERNE Jydske Vestkysten, 21.10.2011 - Foruden at produkterne skal leve op til kemikalielovgivningen, så er det meget udbredt, at man i Tyskland har en lang liste af yderligere krav. Det gælder også de detailkæder, som sælger billige varer, siger Horst Niesobski. SKADELIGE KEMIKALIER: De tyske virksomheder er langt mere opmærksomme på skadelige kemikalier end danske, fortæller tyske Horst Niesobski. af Ole Hall, olha@berlingske.dk De tyske detailforretninger klarede sig bedst, da den europæiske forbrugerorganisation BEUC for nylig tog på rundtur i otte forskellige europæiske lande og testede, om virksomhederne levede op til nogle af de seneste stramninger i kemikalielovgivning. Resultatet er på ingen måde en overraskelse for Horst Niesobski. Han mærker en stor forskel på de danske og tyske virksomheders tilgang til skadelige kemikalier. - I Tyskland vil man gøre alt for ikke at komme i offentlighedens søgelys med et produkt, som ikke er i orden. Det klare signal sender de indkøbsansvarlige i de store tyske detailkæder nærmest hver gang, jeg snakker med dem, siger Horst Niesobski, der er født, opvokset og uddannet i Tyskland og i dag arbejder for den tyske sikkerheds-og testvirksomhed DEKRA som chef for selskabets nordiske afdeling. I sit job taler han ofte med danske eksportvirksomheder, som er overraskede over de mange krav, de tyske indkøbere præsenterer dem for. Større pres fra omverdenen Tyskernes påpasselighed skyldes klassisk tysk grundighed og et større pres fra både forbrugere, presse og myndigheder end i Danmark. - Hvis en vare lugter af gummi, så ved den tyske forbruger, at der kan være tjærestoffer i, og så ryger han altså direkte ned i butikken næste morgen og står klar til at returnere varen, når butikken åbner. Så opmærksom er den danske forbruger ikke, siger Horst Niesobski, der også fremhæver forskelle på pressens magt. - Hvis det var en tysk avis, som havde skrevet, at Bestseller solgte børnetøj med kræftfremkaldende farvestoffer, så ville de tyske forbrugere reagere øjeblikkeligt og lade være med at købe varer fra Bestseller, siger han og uddyber: - I Tyskland er presset meget større end i Danmark, og du får meget dybere ridser i lakken, når du fejler, siger han. Hurtigere reaktion i Tyskland Da den danske miljøstyrelse for få uger siden offentliggjorde fund af stærkt allergifremkaldende krom i nogle lædersko købt i Danmark, var det næsten to år efter, at skoene var blevet indkøbt. Sådan ville det ikke være foregået i Tyskland, lyder det fra Horst Niesobski. - På det tidspunkt er skoene jo nærmest slidt op. I Tyskland ser man en meget konsekvent linje fra myndighederne. De køber en vare, de tester den

og tager fat i virksomheden, hvis noget er galt. Det er ikke nogen langstrakt proces, siger han. Hvis en vare lugter af gummi, så ved den tyske forbruger, at der kan være tjærestoffer i, og så ryger han altså direkte ned i butikken næste morgen og står klar til at returnere varen, når butikken åbner. Så opmærksom er den danske forbruger ikke. Horst Niesobski, chef fot den tyske sikkerhedsog testvirksomhed DEKRA's nordiske afdeling. GIFTIGT MODETØJ 7. juli kunne Berlingske afsløre, at Bestseller havde solgt børnetøj med forbudte og kræftfremkaldende azofarvestoffer i en række lande tilbage i 2009. Koncernen havde undladt at fortælle myndighederne om det, og det gav en påtale fra Miljøstyrelsen. Siden da har Bestseller erkendt azofarvestoffer i en stribe andre produkter, blandt andet fra tøjmærkerne Name It, Vero Moda og Pieces. Også IC Companys erkendte i sommerens løb salg af tøj med kræftog allergifremkaldende stoffer. Efter pres fra forbrugerorganisationer indrykkede selskabet annoncer i en stribe lande for at trække tøjet effektivt tilbage. Blandt mærkerne var Inwear og Cottonfield. Sagerne fik daværende miljøminister Karen Ellemann ( V) til at indkaldte modebranchen til krisemøde, og nu er flere tiltag sat i værk for at forhindre nye kemikaliesager.

Særligt børn risikerer at udvikle allergi, og derfor skal man bruge solcreme med omtanke:»når man begynder at udvikle allergi, kan det måske hænge sammen med, at vi smører os for meget. Vi skal bruge solcreme med omtanke. Der er ingen grund til at smøre sig kl. 7 om morgenen - og man kan bruge en bluse med ærmer og en solhat til børnene, så man kan minimere brugen af solcreme«, siger Ewa Daniél. FIND DEN RIGTIGE SOLCREME Århus Stiftstidende, 27.06.2011 Nogle solcremer er fyldt med kemikalier, mens andre bare er tykke som smør og lugter af Julie Jo Boding jjb@bt.dk Når solen brager ned fra himlen, er det vigtigt at beskytte sig med solcreme. Men hvilken solcreme skal du vælge, hvis du gerne vil undgå kemikalierne og de allergifremkaldende stoffer? Og hvilke solcremer lugter for kraftigt eller er svære at smøre ud?. Pas på allergi Det er vigtigt at vælge den rigtige solcreme, understreger toksikolog hos Astma-Allergi Danmark, Ewa Daniél.»Man skal huske, at når man først har fået allergi, så er den der resten af livet. Derfor er det bare om at passe på og undgå de cremer, der indeholder allergifremkaldende stoffer«, siger Ewa Daniél. Derma Solspray Faktor 20 150 ml Pris: 89,95 kroner / literpris: 599,67 kroner Brugervenlighed: Nemt at dosere, fordi det er en spray. Duft: Den dufter ikke - er meget neutral. Konsistens: God - den fedter minimalt, trænger hurtigt ind i huden og er nem at smøre ud. Pris: God til prisen. Kemi: +++++ Ewa Daniél: Fornuftigt valg -det trækker dog lidt ned, at man ikke kan bruge den til børn på grund af octocrylene. Den indeholder hverken parfume eller farvestoffer, og konserveringsmidlerne er ikke kendt for at give allergi. Indeholder dog octocrylene, som man skal være opmærksom på. Det har ellers været anset for at være et solfilter med minimal allergirisiko, men man er begyndt at se allergiske reaktioner hos børn på octocrylene. Vi anbefaler derfor, at solcremen kun anvendes på voksne. Garnier Ambre Solaire Light & Silky

Faktor 15 Vandafvisende 200 ml Pris: Købt i Matas for 74,95 kroner / literpris: 374,75 Brugervenlighed: Den lukker ikke optimalt, lukkemekanismen virker skrøbelig Duft: Duften er meget kras og alt for kraftig Konsistens: Den er nem at smøre ud og ikke så fedtet Pris: For dårlig til prisen Kemi: +++ Ewa Daniél: Den indeholder både parfume octocrylene og bør derfor kun anvendes af voksne. Cremen indeholder også methylparaben, som dog sjældent giver allergi. Piz Buin Allergy Lotion Faktor 30 200 ml Pris: Købt i Matas for 155 kroner / literpris: 775 kroner Brugervenlighed: Lukkemekanismen er o. k., men virker skrøbelig Duft: Når man læser på flasken, at det er en ' allergy'-creme, forventer vi, at der ikke er nogen luft. Derfor bliver vi overrasket over, at den lugter. Den har en kraftig, klassisk solcremeduft af charterferie og lugter en smule maskulint. Men i forhold til de andre cremer med duft, lugter den faktisk okay. Så hvis man endelig vil have en creme med lugt, skal man vælge denne her. Konsistens: Den er let at smøre ud. Pris: Lidt dyr. Kemi: + Ewa Daniél: Den får testens dårligste karakter. Den indeholder octocrylene, så den bør ikke anvendes af børn. Den indeholder også Chrysanthemum Parthenium extract, som er i kurveblomstfamilien, og som ud over høfeber giver luftbåret kontaktallergi. Indeholder parfume. Det er vildledende, at der står ' allergy' på et produkt, der både indeholder parfume og kurveblomst. Desuden kan man undre sig over, at en af testpersonerne fik røde, kløende knopper på teststedet dagen efter. Vichy Capital Soleil Protective Sun-cream Face Faktor 25 50 ml Pris: Købt på apoteket for 130 kroner / literpris: 2.600 kroner Brugervenlighed: Den er lille og handy og let at have med i tasken Duft: Den har en sødlig, svag duft, som godt kan blive lidt kvalm i længden - særligt når man bruger den i ansigtet. Konsistens: Den er nem at fordele. Pris: For dyr - indholdet står ikke mål med pris og emballage. Kemi: ++++ Ewa Daniél: Den indeholder parfume og octocrylene, og den kan derfor ikke anvendes til børn. Matas Sollotion Faktor 30 200 ml Pris: Købt i Matas for 99,95 kroner / literpris: 499,75 Brugervenlighed: O. k. Duft: Den har en svag duft af sæbe. Konsistens: Den fedter og er lidt gul i farven, så den ligner mayonnaise. Pris: Billig, men dårlig. Kemi: ++++ r Ewa Daniél: Der er ingen farvestoffer og god konservering. Det trækker ned, at den indeholder parfume og octocrylene, så den kun bør anvendes af voksne. Riemann P20 Once a day Faktor 20 Meget vandafvisende 200 ml Pris: Købt i Matas for 229,95 kroner / literpris: 1149,75 kroner Brugervenlighed: Den er ikke optimal - olien løber ned ad siden, så alt andet i tasken

bliver fedtet. Det kan være et plus, at den holder hele dagen. Duft: Dufter af lim. Konsistens: Som en olie - og det er ikke godt - men den er dog let at fordele. Pris: For dyr. Kemi: +++++ r Ewa Daniél: Det er et godt valg, men pga. octocrylene bør den kun anvendes af voksne. Det er dog en fordel, at man kun skal smøre en enkelt gang. Den indeholder ingen parfume, farvestoffer eller allergifremkaldende konserveringsmidler. Nivea Moisturising Sun Lotion Faktor 15 Vandafvisende 200 ml Pris: Købt i Netto for 69 kroner / literpris: 345,00 kroner Brugervenlighed: Den har en ok lukkemekanisme. Men cremen løber ud på siden af flasken, og så har man solcreme i hele tasken. Den er svær at dosere, fordi der kommer meget ud. Duft: Den har en rigtig kraftig og dårlig duft. Konsistens: Cremen er svær at fordele og smøre ud - den lægger sig oven på huden. Pris: Billig, men dårlig. Vichy Capital Soleil - Milk Skin cell sun protection Faktor 50 300 ml Pris: Købt på Apoteket for 224 kroner / literpris: 746,67 kroner Brugervenlighed: Den er lidt upraktisk, fordi den er så stor, så den passer bedst til den store strandtaske - eller til at bruge hjemmefra, inden man tager af sted på stranden. Duft: Det er et plus, at der ikke er nogen duft i cremen. Konsistens: Den er en smule fedtet, men nem at fordele. Kemi: ++ Ewa Daniél: En af testens bundskrabere. Den indeholder rigtig mange forskellige parfumestoffer, og så trækker det ned, at man ikke kan anvende den tilbørn pga. octocrylene. Indeholder RIGTIG meget parfume, herunder hele 11 parfumestoffer fra EU's liste over særlig allergene parfumestoffer. Indeholder 2 parabener, som meget sjældent giver allergi. Der kan være personer, der vil undgå dem pga. mistanke om, at de kan være hormonforstyrrende. Pris: God. Kemi: +++++ Ewa Daniél: Et fornuftigt valg -dog en ulempe, at den ikke kan anvendes af børn, hvis man er en familie. Indeholder octocrylene, men ingen parfume eller farvestoffer. GODE RÅD TIL SOLCREMER Brug solcreme med omtanke - og anvend også anden form for beskyttelse tilbørnene, fx tøj og skygge.

Minimer brugen af solcremen. Faktor 50 er i udgangspunktet ikke nødvendigt i Danmark. Jo højere faktor, jo større mængde får du også af de farlige stoffer. Du må ikke bruge solcreme som body lotion. Undgå solcremer med parfumer. Hvis du gerne vil dufte dejligt, så sprøjt lidt duft i håret eller på badetøjet, så det ikke kommer direkte i kontakt med huden. Hold øje med rødme, kløende knopper og væskende blærer. Det kan enten være allergi eller soleksem - hvis du er tvivl, så gå til din læge. Hvis du får allergi, så få en henvisning til en hudlæge. Her kan du blive testet, så du kan finde ud af, hvilke stoffer du er allergisk overfor. Kilde: Ewa Daniél, Astma-Allergi Danmark.

»De samme tilstande, som vi ser hos rotterne, ser vi også hos mennesker. Det tyder på at ftalater, parabener, pesticider eller andre stoffer i vores miljø har en effekt på vores helbred,«siger Anna Maria Andersson, der er biolog og forskningsleder på Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. BEFRI DIT HJEM FOR KEMI BT, 05.11.2008 Dyreforsøg beviser en klar sammenhæng mellem tilstæningsstoffer og hormonforstyrrelser. Alligevel må stofferne bruges til mennesker af helle lho hansen Vi propper os med kemikalier. Der er ftalater i regnfrakken, parabener i cremen, pesticider i frugten og parfume i langt det meste. Hver dag udsættes vi for en cocktail af kemikalier. Ingen ved nøjagtigt, hvordan stofferne påvirker vores organisme. Men det er et faktum, at 350.000 danskere -lider af astma, at mere end en mio.. danskere har allergi og at helt op til 40 pct. af unge mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, under det optimale. Dyreforsøg har bevist, at rotter, der udsættes for ftalater i fostertilstanden, udvikler hormonforstyrrende skader som f.eks. misdannede kønsorganer. Misdannede kønsorganer»vi ved, at der fødes flere drenge med misdannelser på penis end tidligere. At Danmark er det land i Europa, der har den højeste forekomst af testikelkræft. Og at undersøgelser af danske og finske kvinders modermælk har afsløret større mængder af pesticider hos de danske kvinder,«siger Anna Maria Andersson. Forbyd de farlige stoffer Men så længe der ikke er bevist en direkte sammenhæng mellem hvert enkelt stof og følgeskaderne, må stofferne bruges. Den holdning forstår man ikke hos Forbrugerrådet.»Tvivlen burde komme forbrugerne til gode. Både de hormonforstyrrende, de kræftfremkaldende og de allergifremkaldende stoffer burde være forbudt, indtil det er bevist, at de ikke er farlige,«siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet. Rådet arbejder for at få forbudt de farligste stoffer. Men indtil videre må du som forbruger passe på dig selv. Det er miljøvejlederne Lene Midtgaard og Tino Rabe Sørensen blevet så sure ovre, at de sammen har udgivet en bog om, hvordan du lettest undgår den unødvendige kemi i hverdagen.»for du kan ikke stole på, at de varer, der står på hylderne er gode nok. Jeg er rystet over, at det er tilladt at bruge stoffer, som beviseligt er hormonforstyrrende,«siger Lene Midtgaard.

Lene Midtgaard og Tino Rabe Tønnesen Familie uden kemi -guide til en sundere hverdag Lene Midtgaard spiser økologisk, køber dansk og går uden om parfume. Følg hendes råd og bliv fri for kemi i hjemmet HVAD KØBER DU? Basisvarerne mælk, mel, havregryn, frugt og grønt køber jeg altid økologisk. Især æbler, løg, gulerødder og kartofler. På kartoffelmarkerne bliver der stadig brugt alt for meget sprøjtegift - også i Danmark. Kartofler og gule rødder er det let at få økologisk - også i Netto. Kan du ikke få økologisk varer, så køb dansk. Færre end hver 20. danske æble indeholder rester af sprøjtegifte, mens omkring hver 3. af de udenlandske indeholder sprøjtegift. Kiwi, ananas, mango og broccoli vælger jeg at købe»uøkologisk«, for vi har også et budget, der skal overholdes. HVAD UNDGÅR DU? Færdigretter, købepizza og blandede salater som tunsalat og italiensk salat, køber jeg aldrig. Jeg kan ikke se, hvad jeg spiser. Men der er med garanti mange E-numre. Jo mere forarbejdede råvarerne er, des flere tilsætningsstoffer er der i. Farvestoffer i saftevand, sodavand og slik prøver jeg at holde igen med. Slik skal ikke være meget farvestrålende. Som det vigtigste har jeg lært mine børn, at gå uden om slik, der er blåt, fordi azofarvestofferne kan gøre børn hyperaktive. HVAD KØBER DU? Jeg bruger en svanemærket rensegel og fugtighedscreme. Som skintonic bruger jeg koldt vand. Skal der lidt ekstra til, smører jeg mig med en fed babycreme. Jeg går efter Svanemærket og køber produkter uden parfume. Til gengæld går jeg på kompromis med min parfume, som jeg bruger, de dage, hvor jeg gerne vil dufte. Brug den evt. uden på tøjet. Min mand har en uparfumeret deo til hverdag og en med parfume, til fest. Et andet blødt punkt er make-uppen. Jeg bruger mascara, men det er svært at finde en, der ikke indeholder parabener og farvestoffer. Her er der ingen lette måder. Varedeklarationen skal nærlæses, for jeg forsøger at undgå i hvert fald butylparaben, isobutylparaben, propylparaben og isopropylparaben, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. HVAD UNDGÅR DU? Produkter, der kalder sig naturlige eller økologiske. Mange forbrugere tror, at naturkosmetik er sundere og renere. Det er en fejl. Cremerne i helsekostforretningen er dyre, men de er ikke fri for sundhedsskadelige stoffer. Der er masser af parfumestoffer i, der kan være allergifremkaldende. HVAD KØBER DU? Hvis det er muligt, køber jeg tøj, der er mærket med Blomsten eller Øko-tex. Det behøver ikke være dyrt. I Føtex er noget af børnetøjet»mads

og Mette«f.eks. mærket med blomsten og til mig selv har Vero Moda tøj mærket med Øko-tex. Jeg vasker altid både tøj og sengetøj før brug, så er de værste kemikalier væk, inden tøjet kommer i nærkontakt med huden. Det er genialt at arve tøj, for der er de skadelige stoffer vasket ud. HVAD UNDGÅR DU? Jeg køber aldrig tøj med PVC tryk. Og så bruger jeg næsen. Lugter tøjet stærkt af parfume eller formaldehyd, lader jeg det ligge. Vær opmærksom på farvestoffer i tøj, f.eks. kan den sorte farve i nylonstrømper, i følge Astma- Allergiforbundet, give allergi hos særligt følsomme personer. HVAD KØBER DU? Eddike - det duer til alt. Jeg gør rent i det, for det tager kalken i badeværelset. Og jeg bruger det i vaskemaskinen i stedet for skyllemiddel. Jeg sparer penge, undgår parfumestoffer og afkalker vaskemaskinen samtidigt. Den farlige kemi Parabener bruges som konserveringsmiddel - især i kosmetik. Mistænkes for at være hormonforstyrrende. Ftalater bruges som blødgører i plastik. Dyreforsøg beviser at stoffet er hormonforstyrrende. Pesticider bruges som sprøjtegift på markerne. Giften ophobes i den menneskelige organisme. Parfume kan være allergifremkaldende. Især 26 parfumestoffer er i følge EU særligt allergifremkaldende. Azofarvestoffer er syntetiske farvestoffer, der bruges i slik, saftevand og sodavand. Stofferne er allergifremkaldende og meget giftige for vandmiljøet. Mistænkes for at medføre hyperaktivitet hos børn. Triclosan er et bakteriedræbende stof, der f.eks. bruges i nogle tandpastaer. Stoffet mistænkes for at medføre antibiotikaresistens. Tungmetaller bruges f.eks. i legetøj. Er kræftfremkaldende. Brommerede fl ammehæmmere tilsættes tøj, legetøj, møbler og elektrobik for at gøre det mindre brandbart. Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Ryd ud i rengøringsmidlerne, du behøver kun en wc rens med afkalker, eddike, sulfo og en universalrengøring for at kunne gøre rent i hele huset. Vælg de svanemærkede produkter og tag det uden parfume, for renhed dufter ikke. HVAD UNDGÅR DU? Duftdimsen i wcet. Det er totalt unødvendige duft- og farvestoffer. På deklarationen står der»skadeligt for vandmiljøet«helt ærligt, det ryger lige ud i afløbet. Her er de farlige stoffer B.T. har nærlæst deklarationen på seks tilfældige produkter Ariel Clean & Soft Optisk hvidt: Miljøbelastende Parfume: Allergirisiko Benzyl Salicylate,

Butylphenyl Methylpropional, Hexyl Cinnamal, Limonene: Står på EUs liste over de 26 mest allegifremkaldende stoffer Harpic wc Blåt Parfume: Allergirisiko Citral, Citronellol, Geraniol, Hexyl Cinnamal, Hydroxycitronellal, limonen og Linalool: Står på EU s liste over særligt allergifremkaldende stoffer. Vel Ultra DMDM-hydantion: allergifremkaldende Parfume: allergirisiko Linalool, Limonone, Butylphenyl Methylpropional: Står på EUs liste over særligt allergifremkaldende stoffer. Respons Shampoo Methylparaben: Muligt hormonforstyrrende stof DMDM-hydantion: Allergifremkaldende. Benzyl Salicylate, Butylphenyl Methylpropional, Cinnamal, Citronellol, Geraniol, Hexyl Cinnamal. Parfume: Allergirisiko Colgate til børn Limonene: Står på EUs liste over særligt allergifremkaldende stoffer. Gillette Fusion barbergel Propylparaben, Methylparaben: Mulige hormonforstyrrendestoffer. Alpha-Isomethyl Ionone, Benzyl Alcohol, Benzyl Salicylate, Butylphenyl Methylpropional, Coumarin, Eugenol, Hexyl Cinnamal, Hydroxyisohexyl 3- Cyclohexene Carboxaldehyde, Limonene, Linalool