DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Relaterede dokumenter
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Prædiken til 5. S.e. Paaske

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY


DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Breve fra Knud Nielsen

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Tiende Søndag efter Trinitatis

Norden i Smeltediglen

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aabent Brev til Mussolini

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Mindegudstjenesten i Askov

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Hvad menes der med kristelig Virkelighed? Og hvad vil det overhovedet sige, at noget er Virkelighed for Menneske?

Onsdagen April 22, Joh V

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

En Statsministers Endeligt

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr o l3 *

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Julens sande Evangelium er Daad

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

Høstmøde En prædiken af. Kaj Munk

FREDERIK VILHELM HEGELS

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Prædiken over Den fortabte Søn

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript:

Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst wwwkbdk For information on copyright and user rights, please consultwwwkbdk

JÉL ( %^±yyvus^±: It SxecUfox+ecy >** i,; ^X ; SvK\ i- : A < ; Vi - -i < * i :: - - ; x%- - * f : V " ; v : <, V -? V r,» / - -v i I - / Ys * Ä i S ^ v / - " - - i * / - < riiv -i vf : - - i MM? 1 " i- },, Y nu, *

VERDENSKRIGEN 1914-18 1 DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130019381286 CI BIBLXO i HECA REGIA HAFNJENSIS

Et Fredsforslag, der tiltænkes som et Grundlag for Verdenskrigens Afslutning Det var med de lyseste Forhaabninger, at jeg den 23de December 1917 udsendte mit Fredsbudskab til alle Europas Lande samt de nordamerikanske Fristater, og ligeledes fulgte mine bedste Forhaabninger med mine Skrivelser af 20de og 27de Januar dette Aar til Europas Stormagter Da der overfor de Grundsætninger, hvormed jeg har indledet mit Fredsbudskab af 23de December 1917, ikke har rejst sig en eneste Protest imod, navnlig overfor min Paastand, at Verdenskrigen er den menneskelige Kulturs Kulmination, men derimod er indløbet de mest smigrende Kommentarer, uden at der dog i disse er fremkommen nogen Opfordring til mig om at fremkomme med et positivt Fredsforslag, maa denne Undladelse fra Stormagternes Side vel være at betragte som et Tegn paa, at man paa begge Sider føler sig for svage til iit svare»ja«til mit Tilbud derom, eller at man maaske nærer Ængstelse for, at jeg med Fremkomsten af et Fredsforslag skal gøre altfor store Indgreb i de Rettigheder, som hver af de krigsførende Magtgrupper ønsker bevarede for sig Det er dog ret rimeligt, at alle ønsker en nevtral Indledning til en Fredsslutning, der kan sikre en varig Fred for Europa Spørgsmaalet bliver da dette: Hvorledes skal el saadant Fredsforslag fremkomme, og tillige fremkomme i en Affattelse, som Europas kristne Folk kan og vil give sin udelte Tilslutning? Ja, dersom Menneskene kunde faa Gud i Tale og vilde spørge:»almægtige Gud, hvad er Skyld i Europas Ulykke, og hvorledes kan vi Mennesker dog atter komme ind i en Tilstand, der garanterer os en varig Fred?«, ja, da maatte Guds Røst lyde saaledes:»i Menneskebørn har den Fejl, at I hellere \

vil tage end give, derfor har jeg vendt mit Ansigt bort fra Eder; thi min Vilje er, at I hellere skal give end tage, og forinden I har omvendt Eder fra den Egoisme, som har grebet Eder, kan jeg ikke antage Eder som mine Børn«I Tilslutning hertil skal jeg udtale, at hvad Europa, som en Afslutning paa Krigen, trænger til, er en mægtig kristen Frigørelse, der drager alle, baade Store og Smaa, fra Kejsere og Konger til de mindste Undersaatter, med ind i en Fredstilstand, der tjener Gud til Ære, saalænge Jorden staar, og der gives kun én Vej, som gaar ligefrem til dette skønne Maal, nemlig følgende: Gaa til en Fredsslutning paa Grundlag af den mest udstrakte Frihed for alle Europas Børn, saa der ikke bliver den mindste Tvang tilbage for noget Folk, saaledes at for det første: 1 At Europas selvstændige Stater indgaar i en Sammenslutning og danner en ny Stat under Navnet:»Europas forenede Fristater«2 At for Exempel Elsass-Lothringen bliver en selvstændig Statskommune i Europas forenede Fristater, der som saadan slutter sig sammen til en stor kristen Enhed, med fælles Statskirke, fælles Skolevæsen, hvor alle Børn, naturligvis foruden Religionsundervisning, % modtager den bedst mulige frisindede Undervisning, der er anlagt paa foruden de almindelige Skolefag, med Modersmaalet som Hovedfag, tillige at give Adgang til et Særsprog, for Exempel Esperanto, som derefter bliver fælles Handelssprog for hele Europa 3 Fælles Møntfod 4 Fælles Militarisme Fremdeles, at en stor kristen Frigørelse af alle Europæere gør alle Verdenskrigens Veteraner, fra Kejsere og Konger til den mindste Undersaat, til kristne Martyrer, der bør agtes og æres som saadanne for hele Livet, saaledes at alle Invalider, der har mistet Evnen til Selvopholdelse, bliver rigeligt hjulpne og forsørgede af den vordende Stat Europas forenede Fristater ikke ved Indkomstskat, men at Hjælpen tages og ydes alene af de store Formuer, saaledes at hver Millionær faar sit Antal at forsørge i Forhold til sine Millioner 5 At Staten Europas forenede Fristater overtager alle Skadeserstatninger (netop i Belysning af, at Krigen er den menneskelige Kulturs Kulmination); at disse Erstatninger ligeledes paalignes alle Europas Millionærer; og saafremt disse ved Udvandring vil unddrage sig de paalagte Forpligtelser, at de øvrige Verdensdele da yder Europa den Støtte at udlevere dem: eller at saadanne Desertører faar alt deres Gods konfiskeret til Fordel for Landenes Genopbyggelse

6 At Staten Europas forenede Fristater paatager sig Genopbyggelse af alle af Krigen ødelagte Ejendomme, og leverer disse tilhage til de rette Ejere, være sig Forældre, Børn eller Slægtninge 7 At alle Krigsfanger leveres tilhage uden mindste Erstatning, og at dette Princip gøres gældende i alle Forhold ved Krigens Afslutning 8 At alle Kolonier forbliver under Englands Overhøjhed, dog saaledes at alle Lande i Europa faar en procentvis Repræsentation i alle uden for Europa, men til denne Verdensdel hørende Steder eller Kolonier 9 At alle Europas Folk uden Undtagelse faar frit Indpas til almindelig Handel og Vandel i de under Europa hørende Kolonier 10 "At alle Skibe, der er undgaaét Krigens ødelæggende Skæbne, leveres tilbage til de Rederier, som de tilhørte før Krigen 11 At alle besatte fremmede Landsdele rømmes og gives tilbage til deres oprindelige Beboere, saa disse faar fri Ret til at bestemme deres fremtidige Skæbne under den nye Stat Europas forenede Fristater 12 At Europas forenede Fristater binder sig sammen i Erkendelse af, at enhver anden Statsform vil medføre, at Europa bestandig maa gennemgaa den ene Krig efter den anden, der kun kan bringe denne Verdensdel til at forfalde, til Fordel for alle andre Verdensdele 13 At de, der gør sig skyldige i at modarbejde den nye Stat efter sin Dannelse som Europas forenede Fristater, og disses store kristne Frigørelse, skal have sit Liv forbrudt for Tid og Evighed 14 At der i Staten Europas forenede Fristater indføres fælles Postvæsen med ensartede Frimærker 15 At der indføres fælles Retspleje for alle Europas forenede Fristater 16 At den nye Stat Europas forenede Fristater paatager sig at skaffe Sædekorn til alle de hjemsøgte Steder i Europa, samt tilvejebringer Pengemidler til Afhjælpning af al den Nød, som Krigen har skabt 17 At alle Europas Stater indvilliger i at vælge en Delegation paa hver 5 Medlemmer, der paa dette Grundlag træder sammen paa Fyns Forsamlingshus her i Odense den 1ste Marts dette Aar, idet det bemærkes, at Fyns Forsamlingshus har over 2000 Tilhørerpladser, og at Fredskonferencen bør være offentlig 18 At saafremt alle de krigsførende og alle Europas Lande, hvad jeg haaber, tiltræder dette Forslag, straks indvilger i en Vaabentilstand, der helst aldrig mere skulde afbrydes, men i hvert Fald vedvare indtil Fredskonferencens Afslutning

Og endelig er det mit Haab, at hele Europas Kristenhed vil vide at staa sammen i Kravet om dette Forslags Gennemførelse Jeg tør haabe, hvis her ikke findes Hotelplads nok, at Odense Bys Borgere vil vise den mest udstrakte Gæstfrihed overfor alle fremmede Gæster i denne Anledning, og at ligeledes vor Bys Presse, i Anledning af Fredskonferencens Afholdelse her i Odense, vil vise en Agtværdighed, der tjener Formaalet til Forfremmelse i Særdeleshed, saa vor By i en saadan Anledning kan være sig bekendt for hele den store Verden I dybeste Hengivenhed for Freden! Villa»Bonheur«, Kastanievej 10, Odense, den de Februar 1918 R Rasmussen Til det (gesandtskab j cjiøbenhaoii

1 ; 1 jyt; v V" : * : - I - v v - - r ( - III o* rj; m I, 1 i \ - " : -, - - I s-y j - 1-1<JW r / "V : - k " 1 S $( r V r::> JPRLi -BBBI / * 1 * - * r r> * - N :; *, :, - : i