Anhörigas behov av att både vårda och arbeta 31. Mai 2013
Færøerne Ca. 48.000 indbyggere Fleste familier må købe eller bygge eget hus eller ejerlejlighed. Ingen lejlighedskomplekser, hvor man kan lang tids leje en bolig. Gør at familien kan være sårbar, hvis den ene af parterne må arbejde nedsat tid.
MBF Meginfelag teirra brekaðu í Føroyum 23 Medlemsorganisationer med ca. 4000 medlemmer. Medlemsorganisationerne er i fleste tilfælde ud fra, at diagnoser. Alzheimerforeningen Autismeforeningen Diabetisforeningen Gikteforeningen o.l.
At passe en pårørende Pårørende, som passer familiemedlemmer som er ældre, er blevet 67 år og har brug for vedvarende hjælp. Disse pårørende kan få økonomisk hjælp, som svarer til mellemste førtidspension. Betingelsen er, at der er brug for hjælp, omsorg og støtte alle døgnets 24 timer.
2013 I henhold til finansloven, regner man med, at i 2013, vil 127 pårørende, som passer familiemedlemmer, som er ældre, har omfattende handikap eller er langvarigt syge, få støtte fra den offentlige sektor. Hvis man passer ægtefællen, og denne får folkepension, vil der blive modregnet i pensionen.
Pårørende Der kan være tale om en ægtefælle, en datter svigerdatter o.l. Betingelsen for at få støtte er, at man max arbejder 20 timer om ugen, ved siden af at passe den pårørende. Hvis man arbejder, skal der være andre til stede hos den pårørende, som kan hjælpe vedkommende.
At passe en pårørende Som udgangspunkt, ønsker de fleste, at passe sine pårørende. Den, som passer en pårørende, er meget bundet, og har meget lidt tid til sig selv. Der er mulighed for aflastning på plejehjem eller bofællesskab en gang om året.
At passe en pårørende Man får ikke hjemmehjælp, hvis man får penge for at passe en pårørende. Hvis omstændighederne er sådan, at det er nødvendigt med to personer, for at hjælpe den syge person i bad, personlig pleje, kan der sættes en hjælper ind til disse opgaver.
At passe en pårørende Hvis den syge person har brug for tandlæge, fysioterapi, kiropraktiker, kan man søge om hjælp gennem Almannaverkið (Socialforvaltning). Betingelsen for at få hjælp er, at man ikke selv har råd til at betale udgiften og at der er tale om udgifter, som er almindelige og som kan betales af mennesker med almindelig indtægt.
At passe en pårørende Hvis et familiemedlem får Alzheimer/Demens? Dag institutioner, hvor den syge kan være om dagen, således at familien får aflastning eller kan være på arbejde. Plejehjem som har specialiseret sig inden Alzheimer. Aflastning på plejehjem eller bofællesskab en gang om året.
At passe en pårørende Unge 50+ med Alzheimer. De kan ikke arbejde mere på grund af deres sygdom. Har måske børn som er teenagere. ( Kan få komp. I løn, for at passe den syge).
Fokus på pårørende Alzheimerforeningen: Telefonservice, hvor pårørende kan få vejledning. Netværksgrupper for pårørende.
Fokus på pårørende Konferencer hvor man sætter lys på sygdommen. Mere åbenhed omkring sygdommen. Tema dage, hvor personer fortæller ud fra egne oplevelser. Man mister den syge fra dag til dag og derfor hjælper det andre, som er i samme situation, når nogen fortæller om sine erfaringer.
Børn og unge med autisme spektrum Det er en lang og tung proces, fra man opdager, at noget er galt, til barnet kommer på venteliste hos børnepsykolog. 1-1/2 års ventetid, hos barne psykolog. Det tager 6 måneder at undersøge barnet. Når undersøgelserne er færdige, bliver der sendt en rapport med anbefalinger til Almannaverkið (Socialforvaltningen), læge, skolesygeplejerske, skole og børneværn.
Pårørende Får ingen hjælp fra den offentlige sektor, før barnet har fået en diagnose. Som udgangspunkt, er det familien, som har ansvaret for barnet. Den offentlige sektor giver støtte, til at løfte ansvaret. Almannaverkið (sosialforvaltningen)sætter ind hurtigt med personlig støtte til den syge, så familien bliver aflastet.
Pårørende Det er altid Almannaverkið (sosialforvaltningen), som vurderer, hvor megen hjælp familien kan få. Der kan gå et år fra barnet har fået en diagnose, til man får støtte i skolen. Skolen er ikke gearet til udfordringen med børn, med autisme spektrum.
Pårørende Ingen støtte, hvis den ene af forældrene ønsker at arbejde nedsat tid. Meget lidt aflastning for forældrene. Forældrene må få dagligdagen til at fungere og arbejde. Nogle får hjælp af pårørende og venner.
Fokus på pårørende Autismeforeningen: Netværksgrupper for pårørende. Oplysning om sygdommen. Fællessamlinger for familier, som har børn med autisme. Temadage
Mangler? Små ting som det at have nogen at snakke med, før og efter, at barnet har fået en diagnose. Økonomisk støtte i en periode, således, at man kan arbejde nedsat tid, især mens barnet bliver diagnoseret.
Mangler Skoletilbud Samarbejde mellem sektorer Skolen er ikke gearet til disse elever og flytter flere familier til Danmark, for at få tilbud til børnene. Lærere mangler oplysning og undervisning for at kunne håndtere disse børn.