AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en forenkling af beskatningen af aktieavancer. Forenklingsforslaget har været længe undervejs, bl.a. fordi regeringen har haft problemer med at overholde det selvvalgte skattestop. Ændringerne i hovedreglerne vedrører: Mindre beholdninger af børsnoterede aktier (under 136.600/273.100 kr.) ejet i mere end tre år, der hidtil har været skattefri, men hvor aktieavancen fremover beskattes som aktieindkomst. Aktier ejet i mindre end tre år, der hidtil er blevet beskattes som kapitalindkomst, beskattes fremover som aktieindkomst. AErådet kan ikke støtte, at der samtidig gennemføres en lettelse i beskatningen med provenutab på 85 mill. kr. for det offentlige til følge - og som samtidig har en meget skæv fordelingsprofil.. Denne skattelettelse skal ses i sammenhæng med, at aktieejere fik en skattelettelse på godt 300 mill. kr. som følge af den tidligere på året vedtagne nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent, der indebar, at aktieindkomst samlet set vil blive behandlet mildere. Herudover kan AErådet ikke støtte de foreslåede overgangsordninger. Man har som skæringsdato for overgangsordningerne har valgt den 31. december 2005. Specielt hvad angår overgangsreglen vedr. 100.000 kr. grænsen indebærer dette spekulationsmuligheder, idet aktieejere i løbet af resten af 2005 har mulighed for at tilpasse deres aktiebeholdninger - enten ved køb eller salg - således at kursværdien pr. 31. december 2005 ligger under 136.600 kr. og for ægtefæller under 273.100 kr. Gevinst på disse beholdninger vil i al fremtid være skattefri, uanset hvor store kursgevinsterne bliver efter den 1. januar 2006, blot aktierne først afstås efter tre års ejertid. AErådet finder i denne sammenhæng, at det er uhensigtsmæssigt med evigtvarende overgangsregler. Der vil således kunne forekomme skattefri aktieavance om f.eks. 35 år eller 55 år. AErådet foreslår, at for at kunne oppebære skattefrihed for aktieavancer på disse aktiebeholdninger - som efter AErådets opfattelse kun bør omfatte kursgevinster inden lovforslagets fremsættelse - skal de afstås indenfor en kortere årrække f.eks. tre eller fem år. Herved undgås for lange overgangsregler. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2005\aktieavance-fh.doc

2 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en forenkling af beskatningen af aktieavancer. Lovforslaget er udformet således, at det indebærer et provenutab for det offentlige og dermed en tilsvarende skattelettelse for aktieejerne, når de sælger deres aktier. Forenklingsforslaget har været længe undervejs, bl.a. fordi regeringen har haft problemer med at overholde det selvvalgte - og meget firkantede - skattestop. Dette præger også udformningen af de foreslåede overgangsregler, der herved bliver unødigt komplicerede. Allerede i september 2000 fremkom en betænkning fra en arbejdsgruppe under Skatteministeriet med forslag til forenkling af reglerne om beskatning af aktier, jf. AE-notat herom af 6. oktober 2000. AErådet gav her udtryk for, at en forenkling af aktieavancebeskatningen ville være en fordel både for aktionærer, myndigheder og samfundet. AErådet har modtaget det foreliggende lovforslag til høring. AErådet kan, jf. vedlagte udkast til høringssvar, støtte forenklingen af reglerne vedr. beskatning af aktieavancer. AErådet kan derimod ikke støtte, at der samtidig gennemføres en lettelse i beskatningen med provenutab for det offentlige til følge, en skattelettelse der skal ses i sammenhæng med, at aktieejere fik en skattelettelse som følge af den tidligere på året vedtagne nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent. Herudover kan AErådet ikke støtte de foreslåede overgangsordninger, der både er komplicerede og uforholdsmæssigt gunstige for aktionærerne samt åbner muligheder for spekulation i skattefrihed. Der har fra anden side været fremført kritik af, at forslaget ikke overholder skattestoppet. Den kritik skal AErådet ikke blande sig i.

3 Gældende regler for personer De gældende regler for personer er unødigt komplicerede, og der er i høj grad anledning til forenkling. Som altovervejende hovedregel gælder realisationsprincippet, d.v.s. at man beskattes først af gevinsten, når man afstår aktier. Dette princip foreslås videreført. Man skelner mellem aktier ejet i mindre eller mere end tre år, jf. diagram 1. Fortjenesten på aktier ejet i mindre end tre år beskattes som kapitalindkomst. Størrelsen af denne beskatning vil afhænge af skatteyderens øvrige økonomiske forhold, herunder især om han har negativ eller positiv nettokapitalindkomst. Satserne kan ændre sig fra år til år og var i 2005 fra 33,3 procent til 59,7 procent (gns. kommuneskatteprocent). Modstykket til denne beskatning af aktieavancer er, at tab kan modregnes i anden fortjeneste opnået på aktier ejet i mindre end tre år. For aktier ejet i mere end tre år skelner man mellem børsnoterede og unoterede aktier. For børsnoterede aktier gælder den såkaldte 100.000 kr.-regel. Selve satsen reguleres hvert år og vil i 2005 udgøre 136.600 kr. -- for ægtefæller gælder en dobbelt grænse (273.100 kr.). Reglen går ud på, at hvis kursværdien af den samlede beholdning af børsnoterede aktier er under denne grænse og har været det i de seneste tre år før afståelsen, kan aktierne afstås skattefrit. Modsvarende kan tab ikke fradrages. For aktiebeholdninger, der overstiger denne grænse (2005: 136.000/273.000) beskattes fortjenesten fra aktier som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med 28 procent af de første 43.300 kr. (i 2005, satsen reguleres hvert år) og med 43 procent af resten. Tab kan modregnes i andre fortjenester opnået på børsnoterede aktier ejet i mindst tre år.

4 For unoterede aktier gælder, at fortjeneste på aktier ejet i mere end tre år beskattes som aktieindkomst (28 procent - 43 procent). Modsvarende kan tab fratrækkes. Diagram 1. Gældende regler for personer Unoterede aktier Børsnoterede aktier i beholdninger over 136.000 kr. i 2005 (273.100 kr. for ægtefæller) Børsnoterede aktier i beholdninger under 136.000 kr. i 2005 (273.100 for ægtefæller Gevinst Tab Gevinst Tab Gevinst Tab Ejet under tre år Beskattes som kapitalindkomst Kildeartsbegrænset tabsfradrag Beskattes som kapitalindkomst Kildeartsbegrænset tabsfradrag Beskattes som kapitalindkomst Kildeartsbegrænset tabsfradrag Ejet i tre år eller mere Beskattes som aktieindkomst Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst) Beskattes som aktieindkomst Kildeartsbegrænset tabsfradrag Skattefrihed Intet tabsfradrag Regler for personer efter lovforslaget Alle almindelige aktier Gevinst Gevinst beskattes som aktieindkomst (uanset ejertid) Tab Tab på unoterede aktier Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst). Tab på børsnoterede aktier (tab modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning). Lovforslaget Lovforslaget indeholder dels nogle forenklinger af hovedreglerne dels nogle overgangsordninger. Hovedregler: Ophævelse af tre-års reglen, således at avancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertiden - og ikke som nu i visse tilfælde som kapitalindkomst. Ophævelse af tre-års reglen medfører en ændring af opgørelsesprincip for børsnoterede aktier ejet i mindre end tre år, idet der skiftes fra aktie-foraktie-metoden (fortjeneste = salgssum -købssum for den pågældende aktie)

5 til gennemsnitsmetode (fortjeneste = salgssum-gennemsnitlig købesum for alle den skattepligtiges aktier i samme selskab). Ophævelse af 100.000 kr.'s reglen, således at små beholdninger af børsnoterede aktier ikke længere er skattefri. Udvidelse af mulighederne for tabsfradrag. Overgangsregler: En overgangsregel for aktier, som er anskaffet før ændringernes virkningstidspunkt, og som sælges efter en ejertid på mindre end tre år. Reglen går ud på, at fortjenester fortsat beskattes som kapitalindkomst, hvis beskatningen som kapitalindkomst er lempeligere end aktieindkomst. En overgangsregel, som sikrer, aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges skattefrit, hvis de indgår i beholdninger, som på lovens virkningstidspunkt ligger under 100.000 kr.'s grænsen, og sælges efter en ejertid på mindst tre år. Der er ingen tidsbegrænsning på denne overgangsregel. Som skæringsdato for overgangsordningen har man ikke valgt datoen for lovforslagets fremsættelse, men den 31. december 2005. Lovforslagets betydning For unoterede aktier ejet i mere end tre år samt for større beholdninger (over 136.600/273.100 kr.) af børsnoterede aktier ejet i mere end tre år, sker der ingen ændringer. Ændringerne i hovedreglerne vedrører: Mindre beholdninger af børsnoterede aktier (under 136.600/273.100 kr.) ejet i mere end tre år, der hidtil har været skattefri, men hvor aktieavancen fremover beskattes som aktieindkomst. Aktier ejet i mindre end tre år, der hidtil er blevet beskattes som kapitalindkomst, men som fremover beskattes som aktieindkomst. For at friholde de mere end 900.000 husstande, der har en aktiebeholdning med en værdi under 100.000 kr.'s grænsen, og som derved potentielt kan

6 blive ramt af en skattestigning, har man i forslaget indført en overgangsregel, der sikrer fortsat skattefrihed på aktier, som den skattepligtige har ejet i tre år eller mere. Efter overgangsreglen skal gevinst og tab på børsnoterede aktier i beholdningen under 100.000 kr.'s grænsen (henholdsvis den dobbelte bundgrænse for ægtefæller), der er anskaffet før den 1. januar 2006, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Herved sikres, at der ikke sker beskatning af gevinst og tab på børsnoterede aktier, der vedrører perioden før den foreslåede lovændrings ikrafttræden. Det er fortsat et krav, at aktierne først afstås efter tre års ejertid, og at aktierne indgår i en beholdning med en kursværdi, der pr. 31. december 2005 lå under 136.000 kr. Hvad angår gevinst på aktier med en ejertid under tre år betyder en overgang fra kapitalindkomst til aktieindkomstbeskatning i de fleste tilfælde i en lempelse af beskatningen. I visse tilfælde kan der dog været tale om en skærpelse. Skattesatsen for kapitalindkomst varierer med progressionen i skattesystemet. Hvis den skattepligtige i øvrigt har negativ kapitalindkomst, er skatteværdien af en reduktion af den negative kapitalindkomst ca. 33,3 procent. Hvis den skattepligtige ikke har negativ kapitalindkomst, men i øvrigt kun betaler bundskat, er skattesatsen for yderligere kapitalindkomst 38,8 procent. Skattesatsen for aktieindkomst er 28 procent for indkomst under progressionsgrænsen (43.300 kr. for indkomståret 2005) og 43 procent af indkomst over progressionsgrænsen. Personer med negativ nettokapitalindkomst kan opleve en stigning i den marginale skat ved at gå fra beskatning som kapitalindkomst (ca. 33,3 procent) til beskatning som aktieindkomst over progressionsgrænsen (43 procent). Tilsvarende kan personer, der i øvrigt alene betaler bundskat, opleve en stigning i den marginale skat ved at gå fra beskatning som kapitalindkomst (ca. 38,8 procent) til beskatning som aktieindkomst over progressionsgrænsen (43 procent). For ikke at ramme allerede købte aktier indeholder modellen en særlig overgangsregel for aktier ejet i mindre end tre år, som er købt før ændringernes virkningstidspunkt (reglen får dermed kun betydning i tre år efter de nye reglers virkningstidspunkt).

7 Reglen går ud på, at den del af aktieindkomsten, som stammer fra fortjenester på sådanne aktier, flyttes over i kapitalindkomsten. Det gælder dog kun i det omfang, fortjenesterne beskattes lempeligere som kapitalindkomst end som aktieindkomst. Regler for selskaber Ingen ændring. Lovforslagets ændringer vedrører personer. For selskaber gælder, at gældende regler opretholdes. Det vil sige skattepligt ved salg inden for tre års ejertid og modregning af tab inden for tre års ejertid i skattepligtige gevinster. Skattefrihed og ingen tabsfradrag ved salg efter tre år eller mere. Provenuskøn Lovforslaget skønnes at medføre et provenutab for det offentlige på 85 mill. kr. i 2006. En nærmere fordeling heraf fremgår af nedenstående tabel. Oversigt over lovforslagets provenuvirkning, mio.kr. (2006-niveau) 2006 2007 2008 1. 3-års reglen (fra kapitalindkomst til aktieindkomst -69-69 -69 2. Tabsfradrag -10-7 -4 3. Afskaffelse af 100.000 kr.'s grænsen 0 3 9 4.1 Overgangsregel 100.000 kr. grænsen -5-5 -5 4.2 Overgangsregel vedr. 3-års reglen -1-1 -1 I alt -85-79 -70 Det fremgår, at langt størstedelen af provenutabet - 69 mill.kr. - skyldes overgang fra beskatning som kapitalindkomst til beskatning som aktieindkomst for aktier ejet i mindre end tre år, hvilket i de fleste tilfælde vil indebære en lavere beskatning. AErådets vurdering Ud fra en samlet vurdering må lovforslaget til reform af aktieavancebeskatningsreglerne bedømmes positivt, men AErådet forholder sig kritisk dels til, at der bliver tale om en skattelettelse til aktionærerne dels til de foreslåede overgangsordninger.

8 AErådet positivt AErådet mener, at der med en forenkling af reglerne vil være fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. For aktionærerne (både de nuværende og for potentielle aktionærer) vil en forenkling af skattereglerne i sig selv være en klar fordel. For myndighederne vil forenklingen af skattereglerne give administrative lettelser. Specielt har den såkaldte 100.000 kr.'s regel vist sig at være meget kompliceret, især hvis den skattepligtiges beholdning ligger lige omkring denne bundgrænse For samfundet vil mere enkle og overskuelige regler vedr. aktieavancebeskatning kunne bidrage til at fremme en dansk aktiekultur og dermed til at fremskaffe mere risikovillig kapital til gavn for erhvervsudviklingen. Forenkling af reglerne vil samtidig ophæve en række af de uhensigtsmæssige indlåsningseffekter, der er indeholdt i de nuværende, komplicerede regler, og som kan medføre, at den skattepligtige ud fra rent skattemæssige overvejelser vælger at beholde en aktie i mere end tre år ved gevinst og sælge aktien inden tre år i tilfælde af tab. Endvidere beskattes udbyttet allerede i dag som aktieindkomst uanset ejertiden. Der skabes dermed også større sammenhæng mellem beskatningen af udbytter og aktieavancer. AErådets kritik Vedr. provenutabet, der i bemærkningerne til lovforslaget skønnes til 85 mill.kr. i 2006, finder AErådet ikke, at beskatningen af aktieavance samlet set bør lempes. Lempelsen skal endvidere ses på baggrund af, at aktieejerne opnåede en skattelettelse som følge af den tidligere på året vedtagne nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent. En sidevirkning af nedsættelsen af selskabsskatten er, at aktieindkomst samlet set vil blive beskattet mildere.

9 Dette skyldes, at den lavere selskabsskat ikke bliver modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af aktieindkomstskatten. Da den tidligere SR-regering i år 2000 foreslog en nedsættelse af selskabsskatten fra 32 procent til 30 procent, foreslog den samtidig, at beskatningen af aktieindkomst blev tilpasset denne lavere selskabsskat ved at forhøje skattesatsen for udbytter m.v. under 38.500 kr. (2001-niveau) fra 25 procent til 28 procent og for udbytter m.v. herover fra 40 procent til 43 procent. Herved sikredes en fortsat sammenhæng til personbeskatningen. I den aktuelle situation har regeringen ikke gennemført en tilsvarende forhøjelse af aktieindkomstskatten. Det indebærer, at den samlede skattesats efter betaling af selskabsskat og aktieindkomstskat af udbyttet ændres fra hidtil 49,6 procent til 48,16 procent for udbytter under 43.300 (2005-niveau - beløbsgrænsen reguleres årligt), mens den samlede skattesats for større udbytter nedsættes fra 60,1 procent til 58,96 procent. Udover at nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 30 procent il 28 procent generelt overkompenserer virksomhederne for virkningerne af stramning af reglerne vedr. international sambeskatning gennemfører man samtidig reelt skattelettelser for aktieejere ved at lade virkningerne af den lavere selskabsskat slå fuldt ud igennem på den samlede beskatning af aktier. Aktieindkomstskatten skønnes i 2005 at indbringe et provenu på 5,9 mia.kr. Heraf udgør de 4,5 mia.kr. udbytter over progressionsgrænsen på 43.300 kr. En forhøjelse af aktieindkomstskatten på 2 procent points svarende til, at selskabsskattenedsættelsen skønnes at kunne indbringe godt 300 mill.kr. - som man altså vælger at forære til aktieejerne. AErådet skønner, at reduktionen i selskabsskatten isoleret set kan medføre, at de danske aktieejere har fået en kursgevinst på ca. 5 mia.kr.

10 Fordelingsvirkninger Skatteministeriet skønner som sagt, at omlægningen af beskatningen af aktieavancer vil medføre et provenutab på 85 mio. kr. det først år efter indførelsen. Langt hovedparten af denne skattelettelse vil med stor sikkerhed gå til den rigeste del af befolkningen. Det er imidlertid vanskeligt at regne på den præcise fordelingsvirkning af omlægningen på grund af de nuværende komplicerede regler på området (3-års reglen samt 100.000 kr s grænsen). Der kan imidlertid gives et groft skøn over fordelingsprofilen i skattelettelsen ved at antage, at lettelsen i beskatningen af aktieavancer fordele sig på samme måde som fordelingen af beskatningen af aktieindkomst (udbytter mv.). Med denne antagelse viser figur 1, at de rigeste 10 procent af befolkningen får en skattelettelse på 78 mio. kr. svarende til godt 90 procent af den samlede skattelettelse 1. Figur 1. Lettelsen i aktiebeskatningen fordelt på indkomstgrupper 80 80 70 70 60 60 Mio. kr. 50 40 30 50 40 30 Mio. kr. 20 20 10 10 0 1. Decil2. Decil3. Decil4. Decil5. Decil6. Decil7. Decil8. Decil9. Decil 10. Decil 0 Anm.: Skattelettelsens fordeling på indkomstgrupper er groft antaget at svare til fordelingen af skatten på aktieindkomst (udbytter mv.). Kun personer over 17 år er medtaget. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen 1 Med de nye regler vil små-aktionærer der holder aktierne i mere end 3 år blive beskattet hårdere. Det skyldes, at kursgevinster på disse aktiebeholdninger med de gældende regler er skattefrie, mens de fremover bliver beskattet. Da en del af små-aktionærerne formentlig vil befinde sig i den mellemste/laveste ende af indkomstfordelingen kan skatteomlægningen betyde, at disse indkomstgrupper oplever et egentlig tab. Det er således ikke utænkeligt at fordelingsprofilen er endnu mere skæv end fordelingen i figur 1.

11 AErådet mener, at man bør tilpasse skattesatserne, så der ikke fremkommer noget provenutab ved de ændrede regler for aktieavancebeskatning. Overgangsregler Vedr. de foreslåede overgangsordninger finder AErådet, at disse er både komplicerede og uforholdsmæssigt gunstige for aktionærerne. Udformningen er bl.a. præget af forsøg på at overholde skattestoppet. Det er AErådets synspunkt, at kursgevinster, der har fundet sted inden lovforslagets fremsættelse, ikke bør beskattes hårdere efter de nye regler end efter de gamle regler. Kursgevinster efter denne dato bør derimod være omfattet af de nye regler. AErådet kan derfor ikke tilslutte sig, at man som skæringsdato for overgangsordningerne har valgt den 31. december 2005. Specielt hvad angår overgangsreglen vedr. 100.000 kr. grænsen indebærer dette spekulationsmuligheder, idet aktieejere i løbet af resten af 2005 har mulighed for at tilpasse deres aktiebeholdninger - enten ved køb eller salg - således at kursværdien pr. 31. december 2005 ligger under 136.600 kr. og for ægtefæller under 273.100 kr. Gevinst på disse beholdninger vil i al fremtid være skattefri, uanset hvor store kursgevinsterne bliver efter den 1. januar 2006, blot aktierne først afstås efter tre års ejertid. AErådet finder i denne sammenhæng, at det er uhensigtsmæssigt med evigtvarende overgangsregler. Ifølge lovforslaget er der ingen tidsbegrænsning, hvad angår skattefrihed for disse aktiebeholdninger. Der vil således kunne forekomme skattefri aktieavance om f.eks. 35 år eller 55 år. AErådet foreslår, at for at kunne oppebære skattefrihed for aktieavancer på disse aktiebeholdninger - som efter AErådets opfattelse kun bør omfatte kursgevinster inden lovforslagets fremsættelse - skal de afstås indenfor en kortere årrække f.eks. tre eller fem år. Herved undgås for lange overgangsregler.

12 BILAG i:\november 2005\høring-fh.doc 18. november 2005/FH SkatErhverv Skatteministeriets departement pskerh@skm.dk Vedr. lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov og tilhørende følgeforslag AErådet har modtaget ovennævnte lovforslag til høring og har følgende bemærkninger: AErådet er enig i, at de gældende regler for beskatning af aktier er komplicerede og uigennemskuelige, og at der er et klart behov for forenkling af disse regler. AErådet kan derfor tilslutte sig hovedelementerne i lovforslaget herunder ophævelse af tre-årsreglen, således at avancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertiden samt ophævelse af 100.000 kr.'s reglen, således at små beholdninger af børsnoterede aktier ikke længere er skattefri. AErådet mener, at der ved en forenkling af reglerne vil være fordele både for aktionærerne, for myndighederne og for samfundet. For aktionærerne (både de nuværende og for potentielle aktionærer) vil en forenkling af skattereglerne i sig selv være en klar fordel. For myndighederne vil forenklingen af skattereglerne give administrative lettelser. Specielt har den såkaldte 100.000 kr.'s regel vist sig at være meget kompliceret, især hvis den skattepligtige beholdning ligger lige omkring denne bundgrænse. For samfundet vil mere enkle og overskuelige regler vedr. aktieavancebeskatning kunne bidrage til at fremme en dansk aktiekultur og dermed til at fremskaffe mere risikovillig kapital til gavn for erhvervsudviklingen.

13 Forenkling af reglerne vil samtidig ophæve en række af de uhensigtsmæssige indlåsningseffekter, der er indeholdt i de nuværende, komplicerede regler, og som kan medføre, at den skattepligtige ud fra rent skattemæssige overvejelser vælger at beholde en aktie i mere end tre år ved gevinst og sælge aktien inden tre år i tilfælde af tab. Vedr. provenutabet, der i bemærkningerne til lovforslaget skønnes til 85 mill.kr. i 2006, finder AErådet ikke, at beskatningen af aktieavance samlet set bør lempes. Lempelsen skal endvidere ses på baggrund af, at aktieejerne opnåede en skattelettelse som følge af den tidligere på året vedtagne nedsættelse af selskabsskatten fra 30 procent til 28 procent. En sidevirkning heraf er, at aktieindkomst samlet set vil blive beskattet mildere, da man - i modsætning til hvad der er tilfældet ved selskabsskattenedsættelsen fra 32 til 30 procent under den tidligere SR-regering i år 2000 - ikke gennemfører en tilsvarende forhøjelse af aktieindkomstskatten. AErådet skønner, at aktieejerne herved opnåede en årlig skattelettelse på ca. 300 mill.kr. Lettelsen i den samlede beskatning af aktieindkomst kommer i udpræget grad den bedst stillede del af befolkningen til gode og det samme må antages at være tilfældet ved de foreslåede ændringer vedr. aktieavancebeskatningen. AErådet mener, at man bør tilpasse skattesatserne, så der ikke fremkommer noget provenutab ved de ændrede regler for aktieavancebeskatning. Vedr. de foreslåede overgangsordninger finder AErådet, at disse er både komplicerede og uforholdsmæssigt gunstige for aktionærerne. Udformningen er bl.a. præget af forsøg på at overholde skattestoppet. Det er AErådets synspunkt, at kursgevinster, der har fundet sted inden lovforslagets fremsættelse, ikke bør beskattes hårdere efter de nye regler end efter de gamle regler.

14 Kursgevinster efter denne dato bør derimod være omfattet af de nye regler. AErådet kan derfor ikke tilslutte sig, at man som skæringsdato for overgangsordningen har valgt den 31. december 2005. Specielt hvad angår overgangsreglen vedr. 100.000 kr. grænsen indebærer dette spekulationsmuligheder, idet aktieejere i løbet af resten af 2005 har mulighed for at tilpasse deres aktiebeholdninger - enten ved køb eller salg - således at kursværdien pr. 31. december 2005 ligger under 136.600 kr. og for ægtefæller under 273.100 kr. Gevinst på disse beholdninger vil i al fremtid være skattefri, uanset hvor store kursgevinsterne bliver efter den 1. januar 2006, blot aktierne først afstås efter tre års ejertid. AErådet finder i denne sammenhæng, at det er uhensigtsmæssigt med evigtvarende overgangsregler. Ifølge lovforslaget er der ingen tidsbegrænsning, hvad angår skattefrihed for disse aktiebeholdninger. Der vil således kunne forekomme skattefri aktieavance om f.eks. 35 år eller 55 år. AErådet foreslår, at for at kunne oppebære skattefrihed for aktieavancer på disse aktiebeholdninger -som efter AErådets opfattelse kun bør omfatte kursgevinster inden lovforslagets fremsættelse - skal de afstås indenfor en kortere årrække f.eks. tre eller fem år. Herved undgås for lange overgangsregler. Med venlig hilsen Frithiof Hagen