Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer i området. Området er ikke udpeget som et fuglebeskyttelsesområde og der er derfor ikke lavet tællinger. Endvidere flytter f.eks. svaner sig efter, hvor der er mad og de kan findes over alt i landet på alle marker. 2. To af vindmøllerne opstilles på lejet jord. Hvor kan der findes oplysninger om vejadgang til vindmøllerne? Der er en grusvej langs markskel, som skal være vejadgang til de sidste møller. Problematikken skal undersøges nærmere og løses mellem ejer af jorden og lejer. Der opfordres til snak med opstiller og dialog med ejeren. 3. Hvordan bliver beregninger for skygge og støj foretaget, og hvad hvis værdierne bliver højere end angivet i beregningerne? Beregninger for støj og skygge sandsynliggøre, at det kan lade sig gøre at opsætte vindmøller. Der er lovkrav til, hvordan beregninger skal foretages, de er lavet efter foreskrevne metoder og i godkendte programmer. Til beregninger bruges der data fra kendte mølletyper. Dokumentation for beregninger sendes sammen med anmeldelsen til Herning Kommune. Herning Kommune stiller krav, at om skyggekast ikke må overstige 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid, som er i tråd med miljøministeriets vejledning. Støjbelastning fra vindmøller er reguleret i vindmøllestøjbekendtgørelsen, hvor støjen i det åbne land ikke må overstige 44 db(a) ved vindstyrken 8 m/s og 42 db(a) ved vindstyrken 6 m/s. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af skyggekast og støj efter idriftsættelse, så skal Herning Kommune påkræve støjmålinger og beregning for skyggekast. 4. Hvad med skyggekast for beboelse, som ligger over 1 km væk fra vindmøllerne? Der er ikke foretaget beregninger for det, da det er langt under 10 timer ved over 1 km. Ved over 1 km kan skyggekastet være nede på evt. 5 timer. Ved større vindmøller, som er over 150 meter f.eks. dem ved Østerild, så vil zonen for nabobeboelse være større end 1 km. Ved henvendelse til Planafdelingen i Herning Kommune kan kalender med udendørs skyggekast for nærmeste boliger inden for 1 km rekvireres. 5. Hvem skal betale for den tabte herlighedsværdi ved salg af ejendom? Efter paneldebatten vil der være et oplæg om værditabsordning. Der er oprettet en værditabsordning for naboer, der måtte lide værditab på ejendom pga. de opstillede vindmøller. Ordningen styres af Energinet.dk, og ikke af Herning Kommune. 6. Hvad med landskabskonsekvenszonen omkring Fjaldene-vindmøllepark? Landskabskonsekvenszonen er en interessetilkendegivelse. Landskabskonsekvensen er udlagt i lokalplanen for Fjaldene-vindmøllepark udenfor lokalplanområdet, hvilket gør, at zonen ikke er juridisk bindende. Endvidere er landskabskonsekvenszonen ikke tinglyst på de berørte ejendomme. Herning Byråd har i forbindelse med vedtagelse af Herning Kommuneplan 2009-2020 og vindmølleplanen (Kommuneplantillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020), ikke medtaget landskabskonsekvensen. Byrådet kan ændre planlægning, dog ikke uden offentlig høring. Nu handler det om en ny situation i dag: Er det fornuftigt at opstille fire vindmøller ved Abildå. 7. Hvad er baggrunden for landskabskonsekvenszonen? Baggrunden for landskabskonsekvenszonen er etablering af en vindmøllepark ved Fjaldene, hvor arkitekten fra København havde en idé om, at møllerne skulle virke som landskabsarkitektur, hvor de stod alene og skinnede i landskabet. Derfor var det interesse i dengang at friholde et område omkring møllerne for andre møller, kendt som landskabskonsekvenszonen.
I dag er det en anden situation, hvor møllerne ved Fjaldene ikke kan udskiftes i Herning Kommune bl.a. pga. afstandskrav til beboelse. 8. Vindmøller opsættes i naturskønne område. Hvad med kvæg, kreatur, minkfarm mht. støj? Lovgivningen er skruet sådan sammen, at der skal overholdes en afstandskrav til boliger, som svarer til fire gange vindmøllens totalhøjde. Der er udpeget ni vindmølleområder i Herning Kommune. I forhold til minkfarm, så har denne problematik vedr. støj og minkfarm betydet meget for politikkerne, at få problematikken belyst ordentlig. Derfor er der i forbindelse med den politiske behandling af sagen taget kontakt til brancheorganisation, Videnscenter for landbrug, hvor et brev med svar er tilsendt. Svar: Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af produktionen. Noget peger i retning af, at de generelle sikkerhedsafstande for møller, også er tilstrækkelige i forhold til at undgå gener på en minkfarm. Der bliver kommenteret fra en borger, at den nævnte sag i brevet omhandler små vindmøller, som er under 75 meter og ikke de store, som der påtænkes at blive sat op i Abildå. Der bliver kommenteret, at den omtalte minkfarm ligger inden for støjzonen og der bliver spurgt til, hvorfor de (politikkerne) ikke spørger de berørte selv, i dette tilfælde indehaver af minkfarm. Hvis de pågældende svar ikke er gode nok, så skal der arbejdes på i fællesskab at finde et bedre svar. Mht. flytning af minkfarm i denne sag, så er det et specifikt problem, som kan diskuteres i den efterfølgende pause. 9. Hvorfor vindmøller på land? Herning Kommune er pålagt af staten til at udpege områder til opsætning af store vindmøller. Derudover har Herning Kommune vedtaget en klimaplan, hvor målsætningen er opsætning af 60 MW ny vindmølleenergi i Herning Kommune. 10. Hvad med solceller på tage i f.eks. Herning i stedet for vindmøller? Det er en god idé med solceller, men det er ikke opgaven her. Pt. foregår der nationale energiforhandlinger nu, hvor målet er en CO 2 reduktion. Det ser ud til, at på vind-området er det en fordobling af vindenergi inden 2020, både på land og vand, som svarer til ca. 1000 møller på vand og 1800 på land. Hvis alle møllerne skulle sættes på vand vil konsekvensen være, at vi alle skulle betale meget mere for strøm. 11. Er det økonomisk rentabelt, at placere vindmøllerne så lavt i forhold til terræn? Ved vindmøller over 120-130 meter har vindprofilen ikke den store betydning, men derimod har vinden betydning jo længere man kommer vestpå. 12. Hvorfor ikke nye og større vindmøller ved Fjaldene i forhold til udnyttelse af eksisterende elnet? Hvordan nettilsluttes de ved Abildå? Ikke muligt at sætte nye store vindmøller ved Fjaldene i Herning Kommune pga. afstandskrav til boliger. Ved opsætning af vindmøller ved Abildå skal elnettet ved Videbæk udbygges, hvor vindmøllerne vil blive koblet til. 13. Hvordan er det med de 4,5 km og grøn ordning? Ved køb af andele i vindmøllerne har beboere inden for 4,5 km førsteret til at købe andele, derefter vil de blive udbudt i resten af Herning Kommune. I forhold til grøn ordning, så tilfalder pengene til projekter i Herning Kommune. Herning Kommune har besluttet, at pengene fortrinsvis skal bruges i nærområdet. Ved vindmølleprojektet i Videbæk Mose blev pengene fra grøn ordning fordelt efter en beslutning i Ringkøbing-Skjern Kommune.
En VVM-redegørelse respekterer ikke kommunegrænser i forhold til belysning af vurderingen af påvirkningen på miljøet. 15. Kan det tænkes, at pengene fra grøn ordning kan bruges til projekter på tværs af kommunegrænserne, i dette tilfælde Ringkøbing-Skjern og Herning? Ja, det kan godt tænkes. 16. Hvorfor ikke stille vindmøller op langs motorvejene i Herning Kommune? Der er udlagt et vindmølleområde ved motorvejen syd for Birk, benævnt som vindmølleområde T20 i Herning Kommunes Vindmølleplan. Det er undersøgt om det er muligt andre steder langs motorvejene, men det er der ikke på grund af afstandskravet til boliger. Tidligere var afstanden for vindmøller til motorvej fire gange vindmøllens totalhøjde, i dag er det ændret til faldhøjden. 17. Hvorfor placering af vindmøller i et naturskønt område? Herning Kommune har vedtaget en vindmølleplan. Man er politisk opmærksom på de mennesker, der bor tæt på området og tager gerne ud og kigger på området. De nærmeste naboers holdning betyder meget politisk. 18. Hvorfor bliver der givet så lidt i værditab? Kan Herning Kommune pålægge opstiller at give en større erstatning? Politisk set, så er de værditab, som bliver givet for lave. Herning Kommune har juridisk set ikke mulighed for at pålægge opstiller at giver mere i værditab. Byrådet kan sige nej til projektet i forbindelse med den endelige vedtagelse af planerne, hvis forholdet mellem udbytte og påvirkning af møllerne ikke er i orden. Politisk tror man, at det bliver et godt projekt i Abildå, der ikke efterlader nogen tabere. Der er stort afkast for dem, som køber anparter. Håber, at folk bliver tilfredse. 19. Er det forskelligt, hvordan man beregner støj i Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune? Set i forhold til vindmøllerne ved Vester Barde og hvad med støj mellem bygninger, f.eks. gårdplads, hvor støj forplanter sig? Der er lovgivning for beregningsmetoden, og derfor er beregningsmetoden den samme i Herning Kommune som i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der beregnes efter en standard og en norm. Der er kun to mennesker i Danmark, som kan gøre det. Loven foreskriver, at beregninger skal tage udgangspunkt i, at alle bygninger ligger alene. Hvis det skal være anderledes, så skal der appelleres til miljøstyrelsen om, at loven skal ændres. Lyd kan høres og der kan være forstærkende elementer. Møllerne ved Vester Barde er testmøller og der er problemer med støj, hvilket der arbejdes på at få rettet op på. Naboer er orienteret om sagen/problematikken. 20. Hvorfor er det kun beregning på lydniveau, og ikke en måling? Det er de regler, som der er. 21. Hvad med værditab i forhold til målinger for støj? Lyd forplanter sig mellem bygninger f.eks. gårdplads. Udgangspunktet er beregninger, som loven foreskriver. Når møllerne er sat op bliver der udført en støjmåling på hver mølle. Der kan evt. søges om penge til læhegn eller bygning. 22. Det er vel ikke forbudt at gøre det bedre end lovgivningen? Faktiske forhold er som regel lavere end beregninger i VVM. Reelt vil der kun være 2-4 boliger, som ligger tæt på grænsen. Mest kritiske i dette projekt er 1 decibel under grænseværdien. 23. Hvorfor laver man ikke en måling inde på gårdpladsen? Beregning af støj er klart defineret i lovgivningen og tager ikke hensyn til refleksioner.
Problematikken er medtaget i det forarbejde, der er gjort i forbindelse med fastsættelse af støjniveau dvs. 42 db(a) ved vindstyrken 6 m/s og 44 db(a) ved vindstyrken 8 m/s Til beregninger bruges der data fra en kendt mølletype. Ved en støjmåling måles kildestøjen og støjen beregnes ved det enkelte punkt. Baggrunden for dette er, at så er der ingen forstyrrende støj i beregningen/målingen. Der er ganske få tilfælde, hvor støjmålingen foretages i punktet. Hvis der er begrundet mistanke om overskridelse af støj efter idriftsættelse, så skal Herning Kommune påkræve støjmålinger. 24. Hvordan kan det være, at der mest støj om natten og morgenen med Vester Barde-projektet? Det er der Ikke kendskab til. 25. Er det testmøller, som skal opsættes i Abildå? Nej, det er Vestas V112. 26. Hvorfor er der voldsomme refleksioner med støj ved Vester Barde? Der er mange refleksioner i området, da området ligger i et hul. 27. Hvordan beregnes skyggekast? Summen fordelt på et år må maksimalt være 10 timer. 28. Hvordan er det med Fjaldene og støj i forhold til dette projekt? Med dette projekt kommer vindmøllestøjen fra øst. 29. Har støjen fra vindmøllerne ingen effekt på dyrelivet? Erfaringen viser, at der ingen påvirkning er af dyr, når de først vænnet sig til dem f.eks. går køer under vindmøller. Der er ingen problemer med fugle, bortset fra enkelte rovfugle. Undersøgelser viser, at der flere fugledrab ved motorvej end ved vindmøller. Det er ikke påvist, at det er et problem. 30. Hvorfor prøver man at sælge vindmølleprojektet ved at fortælle alternativer, som er skrækkelige? Byrådet har besluttet, at der skal opstilles 60 MW ny vindmølleenergi i Herning Kommune jf. klimaplanen. Det er besluttet, at vi skal have vindkraft, men placeringen kan diskuteres. 31. Hvordan er vindmølletætheden i Herning Kommune? Vindmølletætheden er ikke lige så tæt som i Ringkøbing-Skjern Kommune. På sigt vil de mellemstore vindmøller forsvinde. Der er opstillet fem nye vindmøller ved Vester Barde og der bliver opstillet fire nye vindmøller ved Videbæk Mose. Det kan være fornuftigt at samle vindmøllerne i store område for at friholde i andre områder. 32. Kunne det ikke være en idé at samle møllerne mere og købe folk ud i stedet for flere spredte områder? Politisk spørgsmål og diskussion, som er til debat. Der kan laves aftaler med projektudvikler. Lovgivningsmæssigt har Herning Kommune ikke mulig for at ekspropriere. 33. Hvorfor ikke vente med at sætte møller op til de mellemstore vindmøller er pillet ned? Energipolitisk er der en målsætning om at fordoble vindenergien i 2020. Derfor er der ingen grund til at vente, men bedre med en løbende udskiftning. 33. Hvordan ser CO 2 regnskabet ud for en vindmølle? Dette afhænger af vinden, men umiddelbart så går der 6-8 måneder før CO 2 regnskabet går i nul. 34. Hvorfor stilles der ikke vindmøller op i f.eks. Borris skydeterræn?
Det er statens areal. Der er ved at blive kigget på mulighed for at udnytte statens arealer til opsætning af vindmøller.