Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

Furesø Egedal Forsyning A/S Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport for 2015 1. Indledning... 2 1.1 Anlægsopbygning... 2 1.2 Udledningstilladelse... 2 2. Renseanlæggets kapacitet... 3 2.1 Stofmæssig kapacitet... 3 2.2 Hydraulisk kapacitet... 3 3. Belastning... 4 3.1 Stofbelastning... 4 3.2 Hydraulisk belastning... 7 3.3 Aflastninger... 7 4. Udlederkrav og udledte stofmængder... 9 4.1 Organisk stof (BOD, COD og SS)... 10 4.2 Kvælstof... 11 4.3 Fosfor... 12 4.4 Tungmetaller... 13 4.5 Historisk udledte stofmængder... 13 5. Spildevandsafgift... 14 6. Restprodukter... 15 6.1 Ristestof... 15 6.2 Sand... 15 6.3 Slam... 15 7. Forbrugsstoffer... 16 7.1 Kulstofkilde... 16 7.2 Jernklorid (PIX 13)... 16 7.3 Polymerforbrug... 17 8. Fornyelser/opgraderinger på renseanlægget... 18 9. Besøg og rundvisninger... 18 10. Analyseresultater fra eksternt laboratorium... 19 10.1 Tilløbsprøver og tilløbskoncentrationer... 19 10.2 Beregnet belastning i tilløbet... 20 10.3 Udløbsprøver og udløbskoncentrationer... 21 Forsidebillede: Stavnsholt Renseanlæg, ny gasmotorinstallation Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 1 af 21

1. Indledning Stavnsholt Renseanlæg modtager spildevand og regnvand fra hele den tidligere Farum Kommune. Det rensede spildevand ledes til Furesø. Denne årsrapport giver et indblik i Stavnsholt Renseanlægs driftsresultater for 2015. 1.1 Anlægsopbygning Stavnsholt Renseanlæg er et avanceret anlæg med følgende rensetrin: Mekanisk forrensning ved riste, sand-/fedtfang og forklaringstank Biologisk rensning med aktivslam, omfattende nitrifikation, denitrifikation og biologisk fosfor-fjernelse. Kemisk simultanfældning af fosfor ved tilsætning af jernsulfat. Efter-denitrifikation i et Biostyr-anlæg med kulstofkildedosering Efterpolering og fældning af suspenderet stof og fosfor i et Actiflo-anlæg Udrådning af primær- og biologisk-kemisk slam i rådnetank, ved produktion af biogas, der udnyttes til el- og varmeproduktion. Opkoncentrering og afvanding af udrådnet slam, der bortkøres til forbrænding. 1.2 Udledningstilladelse I 2013 fik Stavnsholt Renseanlæg en ny midlertidig udledningstilladelse, hvori visse forhold blev ændret, herunder: Anlæggets forureningsmæssige kapacitet ved spidsbelastninger blev hævet fra 30.000 PE BOD til 40.000 PE BOD, mens den gennemsnitlige stofmæssige kapacitet og den hydrauliske kapacitet blev fastholdt. Poolprøvekontrollen for Total-P udgik, idet mængden af udledt Total-P beregnes på baggrund af de 24 årlige udløbsprøver. Analyseprogrammet er udvidet med krav om supplerende analyse af opløst nikkel, kobber, kobolt og zink på såvel tilløbs- som udløbsprøver. For driftsåret 2015 var denne tilladelse gældende. Alle krav til det rensede vand er overholdt med god margen. Furesø Kommune har i 2015 udstedt en ny udledningstilladelse dateret 10. december 2015. Denne nye udledningstilladelse vil være gældende for driftsåret 2016 og frem. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 2 af 21

2. Renseanlæggets kapacitet Renseanlæggets har en stofmæssig kapacitet, der bestemmer hvor meget forurening anlægget kan håndtere og en hydraulisk kapacitet, der bestemmer hvor meget vand, der kan ledes igennem renseanlægget. 2.1 Stofmæssig kapacitet Renseanlæggets stofmæssige kapacitet, jf. udledningstilladelse af 30. december 2013, fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Renseanlæggets stofmæssige kapacitet Parameter Middel kapacitet (60% fraktil) Maks. kapacitet (85% fraktil) kg/d PE* ) kg/d PE* ) BOD 1.800 30.000 2.400 40.000 COD 3.850 32.000 5.050 42.000 SS 1.800 25.000 2.650 36.800 Total N 310 25.850 380 31.700 Total P 85 28.350 120 40.000 * ) : I PE = 60 g BOD, 120 g COD, 72 g SS, 12 g Total N, 3 g Total P Renseanlæggets gennemsnitlige kapacitet målt på BOD er 30.000 PE BOD, mens renseanlæggets maks. kapacitet målt på BOD er 40.000 PE BOD. Den gennemsnitlige kapacitet er givet af procestanksvolumen og slammængden i de biologiske rensetrin, mens beluftningskapaciteten bestemmer den maksimale stofmæssige kapacitet. Denne ekstra beluftningskapacitet sikrer, at renseanlægget på enkelt døgn kan behandle op til 40.000 PE BOD. 2.2 Hydraulisk kapacitet Anlæggets hydrauliske kapacitet fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Renseanlæggets hydrauliske kapacitet Q middel Døgnflow Gennemsnit 4.932 m 3 /d Årsvandmængde Maks sum 1.800.000 m 3 /år Q maks,tør Timeflow Maks. Tørvejr 450 m 3 /h Q maks,regn Timeflow Maks. Regn 650 m 3 /h Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 3 af 21

3. Belastning Ved renseanlæggets belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning (vandmængde), idet disse to hovedparametre varierer uafhængigt af hinanden. 3.1 Stofbelastning Der er i 2015 udtaget 12 flowproportionale prøver i tilløbet til renseanlægget til bestemmelse af stofbelastningen. Den gennemsnitlige belastning i tilløbet til renseanlægget er opgjort til: ca. 15.800 PE BOD svarende til ca. 940 kg BOD/d. ca. 22.600 PE COD svarende til ca. 2.700 kg COD/d ca. 26.500 PE SS svarende til ca. 1.900 kg SS/d. ca. 22.400 PE Total N svarende til ca. 270 kg Total N/d ca. 11.000 PE Total P svarende til ca. 33 kg Total-P/d Figur 1 viser variationen i belastningen for BOD, COD og SS. kg/d 6.000 5.000 Design kap. maks. COD BOD SS COD 4.000 Design kap. middel COD 3.000 2.000 Design kap. middel BOD og SS Design kap. maks. SS Design kap. maks BOD 1.000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 1: Belastningsvariationer og designkapacitet for BOD, COD og SS SS-belastningen (blå søjler) har overskredet den gennemsnitlige designkapacitet for SS på 5 ud af 12 prøver, hvoraf to af prøverne har overskredet den maksimale kapacitet på 2.650 kg SS. COD-belastningen (grønne søjler) har overskredet den gennemsnitlige designkapacitet for COD på 3 ud af 12 prøver, hvoraf én prøve har overskredet maks. kapaciteten på 5.050 kg COD. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 4 af 21

Anlæggets tilløbsprøver viser en stor og atypisk variation for BOD, COD og SS. Årsagen til de store variationer er ukendt. Det virker dog mere sandsynligt, at de udtagne tilløbsprøver ikke er repræsentative, eller at der er problemer med analyserne, end at variationerne er reelle variationer i anlæggets belastning. Forskellene mellem belastningen af BOD, COD og SS, og deres indbyrdes forhold understøtter denne formodning. Figur 2 viser variationerne i belastningen for Total-N og Total-P. kg/d 450 400 350 300 Design kap. maks. Total N Design kap. middel Total N Total N Total P 250 200 150 100 50 Design kap. middel Total P Design kap. maks. Total P 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 2: Belastningsvariationer og designkapacitet for kvælstof og fosfor Belastningen med Total N (blå søjler) har i 3 af 12 prøver overskredet den gennemsnitlige designkapacitet, mens anlæggets maksimale designkapacitet er overskredet i én af disse prøver. Kapaciteten for Total-P har ikke været overskredet i 2015. Renseanlæggets udlederkrav har på trods af den tilsyneladende overbelastning ikke været overskredet på noget tidspunkt.. 3.1.1 Modtaget fedt og slam Siden 2013 modtages fedt fra fedtfangene på Ølstykke Renseanlæg og Fredensborg Renseanlæg. Derudover modtages slam fra samletanke og septiktanke. Fedtet og slammet leveres til modtagestationen, hvorfra det pumpes ind i renseanlægget. Mængden af tilkørt fedt og slam er yderst begrænset og kan derfor ikke forklare de tilsyneladende meget store belastningsvariationer. Mængderne af tilkørt fedt og slam fremgår af Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 5 af 21

Tabel 3: Tilkørte fedt og slammængder År Volumen 2013 215 m³/år 2014 103 m³/år 2015 160 m³/år Siden 2012 har autocampere kunnet aflevere deres toiletvand på renseanlægget. Belastningen herfra er yderst begrænset. 3.1.2 Tilledningen af udvalgte metaller Siden 2014 er tilløbs- og udløbsprøver analyseret for koncentrationen af kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) på opløst form. µg/l 50 45 40 35 78 66 590 91 m3/d 8.000 7.000 6.000 30 25 20 15 10 5 Cu opløst Co opløst Ni opløst Zn opløst Tilløbsflow 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 0 Måned Figur 3: Belastningsvariationer for opløste tungmetaller - kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) sammenholdt med tilløbsflow Det fremgår af figuren ovenfor, at der er stor variation i de tilledte koncentrationer, og at variationerne ikke er flowafhængige. På baggrund af tilløbsprøverne og årsvandmængden (1,7 mio. m 3 ) er mængden af de tilledte tungmetaller beregnet. Disse fremgår af nedenstående tabel. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 6 af 21

Tabel 4: Gennemsnitlige koncentrationer og tilledte masser for opløste metaller. Tungmetal (opløst) Koncentration (µg/l)* Mængde (kg/år) Kobber (Cu) 13,9 24 Cobolt (Co) 0,5 0,8 Nikkel (Ni) 31,1 53 Zink (Zn) 11,6 20 * De gennemsnitlige koncentrationer er udregnet som det vægtede gennemsnit af de 10 midterste døgnmængder (ud af 12 prøver). 3.2 Hydraulisk belastning Der er i 2015 behandlet i alt 1.700.164 m³ spildevand på renseanlægget. Den samlede nedbørsmængde i 2015 har været på 812 mm. Den højeste månedlige nedbørsmængde, på i alt 104 mm, er registreret i november måned. Nedbøren er dermed noget højere end de forgående år, og mængden af behandlet spildevand er den højeste siden 2007. 3.3 Aflastninger Der er i årets løb aflastet omkring 137.000 m 3 spildevand til Furesøen. Det aflastede spildevand er forrenset, idet det forinden har passeret risteanlæg, sandfang samt tre regnvandsbassiner, hvor hovedparten af det partikulære stof (SS) er bundfældet. Det bundfældede SS er efter regnhændelserne ledt ind på renseanlægget. 3.3.1 Prøvetagning og beregninger Ved overløb udtages der automatisk flowproportionale prøver, idet 50 ml prøve udtages for hver 36 m 3 vand der aflastes. Ved små overløb er mængden af opsamlet overløbsvand meget lille, hvilket resulterer i, at stofkoncentrationerne i det aflastede vand ikke kan bestemmes af laboratoriet. De aflastede mængder kvælstof og fosfor er beregnet ud fra de flowvægtede koncentrationer for Total-N og Total-P, for de vandprøver hvor tilstrækkeligt vand har kunnet opsamles. Mængden af aflastede stoffer er dog baseret på den samlede aflastede vandmængde. 3.3.2 Aflastede stofmængder Den månedlige behandlede spildevandsmængde, aflastet vandmængde og nedbør fremgår af nedenstående figur. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 7 af 21

997 13.040 3.507 156 0 177 2.734 308 0 13.597 58.716 43.979 Stavnsholt Renseanlæg m 3 /måned mm/måned 250.000 200.000 Behandlet vandmængde Aflastning Nedbør 120,0 100,0 150.000 80,0 60,0 100.000 40,0 50.000 20,0 0 0,0 Figur 4: Behandlet spildevandsmængde, aflastninger samt nedbørsmængder Samlet er der i 2015 aflastet ca. 176 kg fosfor og ca. 1.192 kg kvælstof. Tabel 5 viser aflastningerne fra de seneste 5 år. Tabel 5: Spildevandsmængde, nedbør, aflastet vand, fosfor- og kvælstofmængde År Behandlet Spildevandsmængde m 3 /år Nedbør mm Aflastninger m 3 /år Aflastet Total-P kg/år Aflastet Total-N kg/år 2011 1.639.177 823 27.088 22 240 2012 1.488.213 709 12.932 15 121 2013 1.294.730 520 18.328 53 354 2014 1.432.262 750 38.000 65 406 2015 1.700.164 812 137.000 176 1.192 Det fremgår af tabellen, at der ikke er entydig sammenhæng mellem nedbørsmængden og den aflastede vandmængde. Dette skyldes variation i karakteren af nedbøren, hvilket har stor betydning for opmagasineringsmuligheder i ledninger og bassiner opstrøms og på renseanlægget. Endvidere fremgår det, at der er en rimelig sammenhæng mellem aflastet vandmængde og udledt mængde Total-P og Total-N. Sammenholdes data fra 2015 med data fra 2014 ses, at den aflastede vandmængde er ca. 3,6 gange større i 2015. Der er udledt ca. 2,7 gange mere Total-P og ca. 2,9 gange mere Total-N. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 8 af 21

3.3.3 Vurdering af årsager til øgede aflastede stofmængder Årsagen til at den aflastede spildevandsmængde i 2015 har været væsentligt større end de foregående år er, At regnmængden i 2015 har været større end i de foregående år At regnvand fra kaserneområdet er blevet tilsluttet spildevandssystemet i oplandet til Stavnsholt Renseanlæg for at beskytte Vassingerødløbet. At to hovedpumpestationer (HP1 og HP2) i oplandet til Stavnsholt Renseanlæg er blevet renoveret og optimeret, hvilket har resulteret i færre aflastninger opstrøms disse pumpestationer. Større vandmængder ledes derfor ned til renseanlægget, hvor der ved hydraulisk overbelastning aflastes. Det forventes, at regnvand fra kaserneområdet efter nærmere aftale med Furesø Kommune fremover igen tilledes Vassingerødløbet, hvorved den hydrauliske belastning af Stavnsholt Renseanlæg reduceres. Recipientbelastningen af vand aflastet på Stavnsholt Renseanlæg vil pga. forrensning i riste samt sand- og fedtfang, samt henstand og sedimentation i regnvandsbassinerne være væsentligt lavere end en tilsvarende aflastning af opspædet spildevand i oplandet. 4. Udlederkrav og udledte stofmængder Der er 2015 udtaget i alt 24 flowproportionale spildevandsprøver i udløbet fra renseanlægget. Kontrolværdierne, C, er beregnet ud fra analyseresultaterne fra de 24 prøver. Samhørende værdier for gældende udlederkrav og opnåede kontrolværdier er vist i tabellen nedenfor. Kontrollen er udført efter DS 2399. Tabel 6: Udlederkrav og kontrolværdier beregnet ud fra 24 udløbsprøver Parameter Udlederkrav Kontrol (DS 2399) Kontrolværdi C BOD 5 MOD 10 mg/l Transportkontrol 1,20 mg/l COD 40 mg/l Transportkontrol 18,5 mg/l SS 30 mg/l Tilstandskontrol 5,0 mg/l Total-N Hele året 3,5 mg/l Sommer 2,8 mg/l 0,15 mg/l 180 kg/år Transportkontrol 0,85 mg/l 0,82 mg/l 0,055 mg/l 109 kg/år Total-P Transportkontrol Maks. / år Udledning af fosfor med det rensede spildevand er beregnet til 109 kg, hvilket svarer til ca. 60 % af den tilladte mængde på 180 kg fosfor/år. Nedenstående Tabel 7 viser udlederkrav og kontrolværdier for kvælstof og fosfor for perioden 2004-2015. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 9 af 21

Tabel 7: Udlederkrav og kontrolværdier for kvælstof og fosfor, 2004-2015 År Kvælstof (mg/l) Fosfor Udlederkrav Kontrolværdi Udlederkrav Kontrolværdi C C 2004 3,5 / 2,8 * 2,6 / 1,6 180 ** 206,9 2005 3,5 / 2,8* 1,7 / 1,1 180 ** 120,7 2006 3,5 / 2,8* 1,3 / 1,1 180 ** 106,3 2007 3,5 / 2,8* 1,6 / 1,6 180 ** 123,7 2008 3,5 / 2,8* 1,8 / 1,0 180 ** 117,1 2009 3,5 / 2,8* 1,35 / 1,36 180 ** 91,6 2010 3,5 / 2,8* 1,31 / 1,01 180 ** 86,6 2011 3,5 / 2,8* 1,77 / 1,43 180 ** 104,4 2012 3,5 / 2,8* 1,60 / 1,61 180 ** 104,9 2013 3,5 / 2,8* 1,01 / 1,07 180 ** 75,2 2014 3,5 / 2,8* 0,94 / 0,94 0,15 / 180 *** 0,034 / 63,0 2015 3,5 / 2,8* 0,85 / 0,82 0,15 / 180 *** 0,055 / 108,8 * Fra 1.1.2004 er udlederkravet for kvælstof 3,5 mg/l for hele året og 2,8 mg /l for sommerperioden ** Al-kontrol kg/år (poolprøver 52 afløbsprøver) 180 kg/år *** Udledningstilladelse dateret 30/12 2013: Al-kontrol kg/år p.b.a. 24 afløbsprøver 180 kg/år og max. 0,15 mg/l Variationen i organisk stof (BOD, COD og SS), og i kvælstof og fosfor er beskrevet kort i det følgende. 4.1 Organisk stof (BOD, COD og SS) Variationen i udløbskoncentrationerne for organisk stof (hhv. BOD mod., COD og SS) fremgår af Figur 5. Koncentrationerne har i hele perioden ligget tilfredsstillende lavt og langt under kravværdierne. For renseanlæg generelt ses typisk udløbskoncentrationer på 30-60 mg/l COD afhængigt af, hvilke industrier der leder spildevand til det pågældende renseanlæg. Nedenstående figur viser, at COD-koncentrationen i udløbet fra Stavnsholt Renseanlæg typisk har ligget under 25-30 mg/l, og at udlederkravet på 40 mg/l er overholdt med stor margin. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 10 af 21

mg/l 45 40 35 Kravværdi COD COD BOD SS 30 Kravværdi SS 25 20 15 10 Kravværdi BOD 5 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 5: Udlederkrav og udløbskoncentrationer for BOD mod., COD og SS 4.2 Kvælstof Udløbsværdierne for Total N, ammonium-kvælstof (NH 4 -N) og nitratkvælstof (NO 3 -N) fremgår af Figur 6. mg/l 4,5 4,0 Total-N NO3-N NH3-N 3,5 Kravværdi Total N (hele året) 3,0 2,5 Kravværdi Total N (sommer) 2,0 1,5 Kontrolværdi Total N (hele året) og (sommer) 1,0 0,5 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 6: Udløbskoncentrationer for kvælstof Kontrolværdierne for Total-N for hele året og for sommerperioden er beregnet til henholdsvis. 0,85 og 0,82 mg N/l, hvilket er langt under udlederkravet på henholdsvis 3,5 og 2,8 mg N/l. Biostyr-anlægget, hvor den afsluttende kvælstoffjernelse foregår, har kørt stabilt hele året. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 11 af 21

4.3 Fosfor Analyseresultaterne, beregnede kontrolværdier og udlederkrav for fosfor (Total-P) og ortofosfat (PO 4 -P) fremgår af nedenstående figur. mg/l 0,180 Total-P PO4-P 0,160 0,140 Kravværdi Total P 0,120 0,100 0,080 0,060 Kontrolværdi Total P 0,040 0,020 0,000 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Figur 7: Udlederkrav og udløbskoncentrationer for fosfor (enkeltdøgn) Udløbskoncentrationen for Total-P varierer, men på et meget lavt niveau typisk under 0,1 mg/l. Det ses, at variationen for Total-P til en vis grad, men ikke entydigt, hænger sammen med variationen i koncentrationen for PO 4 -P. Dette kan skyldes: en variation af uomsætteligt opløst poly-fosfat, der ikke kan nedbrydes biologisk, og ikke kan fældes med PIX 113 (jernklorid), en variation i SS-koncentrationen i afløbet fra renseanlægget. Det fremgår af Figur 5, der bl.a. viser variationen i SS-koncentrationen, at der ikke ses samme variationsmønster som for Total-P. Variationen hænger derfor antageligt overvejende sammen med spildevandets indhold af poly-fosfat fra tilløbet til renseanlægget. På andre renseanlæg, der ikke har et skærpet udlederkrav til Total-P, er poly-fosfat normalt ikke et problem. Dette skyldes, at udlederkravet typisk er på 0,5 1,5 mg/l Total-P, hvilket svarer til koncentrationer, der er 4-10 gange højere end udlederkravet for Stavnsholt Renseanlæg. Udledt fosformængde i 2015 er opgjort til 109 kg Total-P. Kravet på 180 kg P er således overholdt med stor margin. Opgørelsen er baseret på den behandlede vandmængde i 2015 og den beregnede flowvægtede fosforkoncentration for de 24 enkeltdøgnsprøver. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 12 af 21

I den daglige drift følges afløbskvaliteten tæt ved hjælp af en kombineret PO 4 -P og Total-P online-måler, placeret i udløbet fra renseanlægget. 4.4 Tungmetaller I forhold til tidligere år er analyseprogrammet for afløbsprøverne suppleret med analyse af tungmetallerne kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) på opløst form. µg/l m3/d 50 Cu opløst 240 92 88 7.000 45 40 Co opløst Ni opløst Zn opløst Afløbsflow 6.000 35 5.000 30 4.000 25 20 3.000 15 2.000 10 5 1.000 0 0 Måned Figur 8: Udledt spildevandsflow, samt koncentrationer af opløst kobber (Cu), cobolt (Co), nikkel (Ni) og zink (Zn) Det fremgår af figuren ovenfor, at koncentrationsvariationerne for de opløste tungmetaller er store, og at de ikke har entydig sammenhæng med den behandlede spildevandsmængde. 4.5 Historisk udledte stofmængder De seneste års udledte vand- og stofmængder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8: Udledte vand- og stofmængder for peioden 2012-1015 År Vandmængde m 3 BOD kg Total-N kg Total-P kg 2012 1.488.213 2.014 2.445 112 2013 1.294.730 1.618 1.369 76 2014 1.432.262 2.073 1.521 61 2015 1.700.164 2.210 1.638 109 Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 13 af 21

5. Spildevandsafgift Renseanlæg betaler spildevandsafgift, ud fra den udledte forureningsmængde af organisk stof, kvælstof og fosfor. Kun prøver hvor alle tre parametre er analyseret samtidig må benyttes til beregningen af stofmængderne. Den udledte forureningsmængde er for hver af de tre parametre opgjort som summen af kvartalsopgørelserne. De udledte stofmængder og den beregnede spildevandsafgift fremgår af nedenstående Tabel 9. Tabel 9: Udledte stofmængder og spildevandsafgift Forurening Stof Enhedspris kr./kg Mængde kg Afgift kr. Organisk Stof BOD 5mod 16,5 2.210 36.465 Kvælstof Total-N 30 1.638 49.140 Fosfor Total-P 165 108,7 17.936 Samlet spildevandsafgift 103.541 Næsten halvdelen af spildevandsafgiften (47 %), er relateret til udledningen af kvælstof, mens organisk stof og fosfor står for hhv. 35 % og 17 %. Tabel 10: Årlige spildevandsafgifter basseret på vand- og forureningsmængder År Tabel 10 på næste side viser udviklingen i spildevandsafgifterne. Derudover sammenlignes betalt afgift med den afgift, der skulle have været betalt, hvis koncentrationerne i det udledte spildevand ville svare til udlederkravene. Spildevandsmængde (m 3 /år) Betalt afgift (kr./år) Afgift pr. vandmængde (kr./m 3 ) Rensning til Udlederkrav * (kr./år) 2004 1.743.000 279.800 0,16 323.545 2005 1.484.000 112.160 0,076 274.000 2006 1.695.000 92.900 0,055 307.800 2007 2.010.000 118.778 0,059 359.496 2008 1.593.484 101.495 0,064 285.538 2009 1.449.428 76.525 0,052 258,890 2010 1.539.016 74.972 0,049 275.469 2011 1.639.117 100.830 0,062 293.986 2012 1.488.213 83.391 0,056 266,067 2013 1.294.730 53.532 0,041 230.277 2014 1.432.262 70.055 0,049 294.508 2015 1.700.164 103.497 0,061 456.779 *: Krav frem til 2004: BOD=15 mg/l, N=8 mg/l, P=0,25 mg/l Krav fra 2004 til 2013: BOD=10 mg/l, N=3,5/2,8 mg/l, P=0,1 mg/l (180 kg/år) Krav siden 2014: BOD=10 mg/l, N=3,5/2,8 mg/l, P=0,15 mg/l (180 kg/år) Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 14 af 21

Stigningen i spildevandsafgiften i 2015 skyldes dels den øgede spildevands- og stofmængde og dels øgede enhedspriser for spildevandsafgiften. 6. Restprodukter 6.1 Ristestof Der foreligger ikke en opgørelse over mængden af bortkørt ristestof i 2015. Ristestof er kørt til forbrænding. 6.2 Sand Der foreligger ikke en opgørelse over mængden af bortkørt sand i 2015. Sandet er kørt til vask og genanvendelse. 6.3 Slam Primærslam og biologisk-kemisk slam udrådnes i renseanlæggets rådnetank, hvorefter det afvandes ved centrifugering. Herefter køres slammet til BIOFOS, hvor det forbrændes. I 2015 er der bortørt 1.275 ton slam med et gennemsnitligt tørstofindhold på 31,9 %. Tabel 11: Stofbelastning, slamproduktion og tørstofprocenter År Stofbelastning Slammængde Tørstof Slammængde (kg BOD 5mod /år) (ton slam) (%) (ton TS) 2007 1.499 29,3 Ca. 440 2008 1.472 28,6 Ca. 420 2009 1.256 29,7 Ca. 375 2010 1.271 31,2 Ca. 395 2011 1.174 30,7 Ca. 360 2012 2.014 kg 1.125 31,2 Ca. 350 2013 1.618 kg 1.075 30,8 Ca. 330 2014 2.073 kg 1.126 31,9 Ca. 360 2015 2.210 kg 1.275 31,9 Ca. 405 Det fremgår, at den bortkørte slammængde er lidt højere i 2015 end i 2014, hvilket skyldes anlæggets øgede stofbelastning. Der fokuseres løbende på driftsoptimering i forhold til kemikalieforbrug, kulstofkildeforbrug, og rådnetanksdriften for øget gasproduktion og dermed størst mulig reduktion af den slammængde, der skal bortskaffes. 6.3.1 Slamkvalitet Der er ikke udtaget slamprøver til analyse på slutafvandet slam i 2015. Den seneste analyserapport er udtaget d. 16. december 2014. Rapporten viser, at koncentrationen af krom, og de miljøfremmede stoffer LAS og NPE er højere end de kvalitetskrav, der stilles for udbringning af slam på land- Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 15 af 21

brugsjord. Det skal nævnes, at krom og NPE dog ligger meget tæt på kravværdierne. 7. Forbrugsstoffer 7.1 Kulstofkilde For at kunne overholde renseanlæggets skrappe udlederkrav for Total-N, er det nødvendigt at dosere en let omsættelig kulstofkilde. Der doseres kulstof to steder på renseanlægget: i biologiens denitrifikationstank i Biostyr-anlægget (efterdenitrifkation), Tabel 12: Forbrug af eksternt kulstof i 2015 Doseringssted Mængde m 3 /år Denitrifikationstanken (DT) 18,6 Biostyranlægget (BS) 58,9 Forbrug i alt 77,5 Doseringen af kulstof styres begge steder ud fra NO 3 -N on-line målere. Udviklingen i forbruget af eksternt kulstof fremgår af nedenstående tabel, hvoraf det fremgår at forbruget af de seneste år har været stigende. Tabel 13: Årsforbrug af eksternt kulstof År Mængde m 3 /år 2010 55,5 2011 55,3 2012 63,2 2013 53,8 2014 69,4 2015 77,5 7.2 Jernklorid (PIX 13) Jernklorid anvendes som fældningskemikalie til fjernelse af fosfor. Der doseres jernklorid to steder på renseanlægget: i tilløbet til de biologiske procestanke i Actiflo-anlægget (efterpolering) Tabel 14: Forbrug af jernklorid i 2015 Doseringssted Mængde m 3 /år Biologiske trin 137,7 Actiflo-anlægget 41,2 I alt 178,9 Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 16 af 21

Doseringen af jernklorid styres begge steder af PO 4 -P on-line målere. Af Tabel 15 fremgår, at forbruget af jernklorid de seneste år har været svagt faldende. Tabel 15: Årsforbrug af jernklorid År Mængde m 3 /år 2010 193 2011 192 2012 170 2013 185 2014 185 2015 179 7.3 Polymerforbrug Polymer anvendes til opkoncentrering af tørstof. Det tilsættes i Actiflo-anlægget, til forafvanding af biologisk slam før rådnetanken før slamafvandingen ved centrifugen I Actiflo-anlægget anvendes en polymer på pulverform, der er 100 % aktiv, mens polymeren der tilsættes i forbindelse med slamafvanding er flydende og kun indeholder 50 % aktivstof. De seneste års forbrug af polymer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 16: Forbrug af polymer Actiflo-anlægget Slamafvanding År Kg handelsvare (100 % aktiv) Kg handelsvare (50 % aktiv) 2010 16.073 2011 16.207 2012 12.860 2013 380 * 8.536 2014 720 8.452 2015 890 10.907 * Tal er behæftet med stor usikkerhed Polymerforbruget i Actiflo-anlægget udgør kun ca. 15 % af det samlede polymerforbrug, mens forbruget til slamafvandingen udgør ca. 85 %. (regnet som aktivstof), Fra 2011 til 2012 er polymerforbruget til slamafvandingen reduceret med ca. 20 %, hvilket skyldes installation af en ny forafvander. Fra 2012 til 2013 er polymerforbruget yderligere blevet reduceret med ca. 34 %, hvilket skyldes driftsoptimering af den nye forafvander og centrifugen der anvendes til slutafvanding af det udrådnede slam. Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 17 af 21

I 2015 er polymerforbruget steget med 20-30 %. Primær årsag hertil er, at mængden af behandlet spildevand og mængden af produceret slam i 2015 er steget. 8. Fornyelser/opgraderinger på renseanlægget I 2015 er der udført følgende fornyelser/opgraderinger/installationer: Gasmotoren er færdiginstalleret og indkørt. 2 nye riste i tilløbet til renseanlægget (Meva Duoscreen) 1 ny skruevaskepresse til håndtering af ristegods (Meva) 1 ny sandvasker (Meva) Ombygning af PLC i forbehandlingen Tørreanlæg og slamsilo til tørret slam er fjernet 1 ud af 3 recirkulationspumper er udskiftet Filter til genbrugsvand er udskiftet Begge NO 3 -N målere i Biostyr-anlægget har fået skiftet styringsenhed. 9. Besøg og rundvisninger Der har i 2015 været besøg med rundvisning på renseanlægget af 9 skoleklasser fra folkeskoler 6 skoleklasser fra gymnasier 8 virksomheder/firmaer Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 18 af 21

10. Analyseresultater fra eksternt laboratorium 10.1 Tilløbsprøver og tilløbskoncentrationer Dato Ind Ind COD CODf BODm Tot-N NH 3 -N Tot-P Alkal. SS Cuf Cof Nif Znf m 3 /d m 3 /h mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mmol/l mg/l µg/l µg/l µg/l µg/l 05-jan-15 7212 301 760 190 230 56,3 37 5,64 7,8 290 1,9 0,25 10 1,4 03-feb-15 4968 207 790 290 360 71,1 49 9,17 9,0 1100 16,0 0,59 78 13 05-mar-15 3420 143 660 220 140 70,0 54 7,55 9,7 320 3,2 0,26 8 2,1 15-apr-15 5626 234 880 250 240 64,3 45 11,60 7,8 740 7,6 0,7 19 3,9 11-maj-15 2916 122 840 350 250 77,7 51 10,40 10,3 380 36,0 0,81 12 11 10-jun-15 3132 131 790 290 240 81,2 58 12,00 10,7 460 13,0 0,46 8,6 7,5 06-jul-15 7095 296 440 120 160 41,1 31 4,77 5,2 290 11,0 0,47 3,9 15 03-aug-15 2664 111 640 270 270 79,1 54 4,22 10,6 350 36,0 0,67 66 21 09-sep-15 1224 51 1500 350 460 121,0 61 13,40 11,5 121 24,0 0,65 7,1 11 07-okt-15 2952 123 780 270 280 70,0 65 9,24 10,7 460 43,0 0,6 590 34 03-nov-15 3096 129 680 300 260 93,5 69 9,32 11,5 390 32,0 0,58 21 32 11-dec-15 5436 227 490 100 110 45,6 29 7,37 6,4 340 3,8 0,36 91 6 Antal prøver 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 Middelværdi x 4145 173 771 250 250 72,6 50,3 8,7 9,3 437 19,0 0,53 76,2 13,2 Spredning s 1882 78 265 80 94 21,3 12,8 2,9 2,1 254 14,6 0,18 164,7 10,8 Maximum 7212 301 1500 350 460 121,0 69,0 13,4 11,5 1100 43,0 0,81 590,0 34,0 Minimum 1224 51 440 100 110 41,1 29,0 4,2 5,2 121 1,9 0,25 3,9 1,4 Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 19 af 21

10.2 Beregnet belastning i tilløbet Dato Flow COD CODf BODm SS TOT-N TOT-P Forholdstal m3/d kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d kg/d COD/BOD BOD/SS COD F /TN BOD/TN BOD/TP 05-jan-15 7.212 5.481 1.370 1.659 2.091 406 40 3,3 0,8 3,4 4,1 41,5 03-feb-15 4.968 3.925 1.441 1.788 5.464 353 45 2,2 0,3 4,1 5,1 39,7 05-mar-15 3.420 2.257 752 479 1.094 239 25 4,7 0,4 3,1 2,0 19,2 15-apr-15 5.626 4.951 1.407 1.350 4.163 361 65 3,7 0,3 3,9 3,7 20,8 11-maj-15 2.916 2.449 1.021 729 1.108 226 30 3,4 0,7 4,5 3,2 24,3 10-jun-15 3.132 2.474 908 752 1.440 254 37 3,3 0,5 3,6 3,0 20,3 06-jul-15 7.095 3.122 851 1.135 2.057 291 33 2,8 0,6 2,9 3,9 34,4 03-aug-15 2.664 1.705 719 719 932 210 11 2,4 0,8 3,4 3,4 65,4 09-sep-15 1.224 1.836 428 563 148 148 16 3,3 3,8 2,9 3,8 35,2 07-okt-15 2.952 2.303 797 827 1.357 206 27 2,8 0,6 3,9 4,0 30,6 03-nov-15 3.096 2.105 929 805 1.207 289 28 2,6 0,7 3,2 2,8 28,7 11-dec-15 5.436 2.664 544 598 1.848 247 40 4,5 0,3 2,2 2,4 14,9 Middelværdi x 4.145 2.939 931 950 1.909 269 33 3,2 0,8 3,4 3,5 31,3 Spredning s 1.882 1.219 329 434 1.482 74 14,1 0,8 1,0 0,6 0,8 13,7 Maximum 7.212 5.481 1.441 1.788 5.464 406 65 4,7 3,8 4,5 5,1 65,4 Minimum 1.224 1.705 428 479 148 148 11 2,2 0,3 2,2 2,0 14,9 Belastning målt i PE x 22.610 15.839 26.515 22.431 11.028 x+s 31.989 23.075 47.097 28.622 15.730 60% fraktil 2.588 818 1.685 275 35 Design 3.850 1.800 1.800 310 85 85% fraktil 4.284 1.458 2.816 356 42 Design 5.050 2.400 2.650 380 120 Personer 60% fraktil 19.907 13.632 23.400 22.917 11.800 Marts 2016 Doc ID: 303.307 Side: 20 af 21

10.3 Udløbsprøver og udløbskoncentrationer Dato Ud Temp COD BODm Tot-N Tot-N N-"krav" NH 3 -N NO 3 -N BIO-N Tot-P Tot-P P-"krav" PO 4 -P ph Alkal. SS Ilt Cu Cuf Co Cof Ni Nif Zn Znf 2015 m 3 /d C mg/l mg/l mg/l kg/d kg/d mg/l mg/l mg/l mg/l kg/d kg/d mg/l mmol/l mg/l % µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l 05-jan-15 5.868 9,3 23 1,8 0,70 4,1 20,5 0,010 0,05 0,64 0,026 0,15 1,5 0,004 7,64 4,3 6,3 94,4 3,0 2,0 2,0 0,56 56,0 41,00 20,0 8,5 20-jan-15 6.300 9,8 20 1,3 0,65 4,1 22,1 0,100 0,02 0,53 0,034 0,21 1,6 0,002 8,60 3,5 3,6 98,6 2,0 1,0 22,0 18,0 03-feb-15 4.428 9,4 23 1,5 0,73 3,2 15,5 0,015 0,08 0,64 0,048 0,21 1,1 0,005 8,20 4,3 < 0,2 100,9 10,0 1,6 2,0 1,30 17,0 14,00 18,0 12,0 17-feb-15 2.916 10,9 22 1,8 0,90 2,6 10,2 0,065 0,07 0,77 0,087 0,25 0,7 0,006 7,90 4,7 2,0 101,8 4,0 1,7 2,0 1,70 35,0 30,00 24,0 15,0 05-mar-15 2.024 8,0 20,0 1,4 2,0 4,1 7,1 0,760 0,65 0,60 0,101 0,20 0,5 0,009 7,80 3,4 2,7 103,4 3,0 1,8 2,0 0,84 19,0 20,00 14,0 13,0 17-mar-15 3.132 11,4 26 1,8 1,01 3,2 11,0 0,042 0,13 0,84 0,058 0,18 0,8 0,014 7,70 4,6 4,0 102,2 2,0 2,2 3,0 1,70 32,0 23,00 19,0 14,0 31-mar-15 6.300 8,0 16 1,6 0,69 4,3 22,1 < 0,003 0,31 0,38 0,057 0,36 1,6 0,002 7,40 2,3 4,6 95,4 2,0 2,3 2,0 0,33 28,0 19,00 17,0 10,0 15-apr-15 4.752 10,3 20 1,7 0,81 3,8 16,6 0,010 0,21 0,59 0,057 0,27 1,2 0,003 7,90 2,8 3,4 95,2 2,0 1,9 2,0 0,98 23,0 16,00 16,0 6,8 29-apr-15 3.456 9,8 25 2,2 1,64 5,7 12,1 0,250 0,60 0,79 0,165 0,57 0,9 0,010 7,40 4,4 3,6 96,0 2,0 1,8 2,0 1,50 61,0 41,00 16,0 7,8 11-maj-15 2.808 13,9 25 1,2 0,95 2,7 9,8 0,076 0,26 0,62 0,046 0,13 0,7 0,009 7,70 4,1 3,9 94,0 3,0 1,1 4,0 1,50 39,0 26,00 17,0 4,4 26-maj-15 3.276 14,8 25 2,1 0,98 3,2 11,5 0,069 0,14 0,77 0,077 0,25 0,8 0,006 7,80 4,2 4,8 97,8 4,0 2,0 2,0 1,40 51,0 43,00 8,0 7,7 10-jun-15 2.808 16,1 23 0,8 1,55 4,4 9,8 0,113 0,58 0,86 0,058 0,16 0,7 0,009 7,80 4,6 4,2 102,4 4,0 1,9 2,0 1,70 27,0 24,00 8,0 8,5 22-jun-15 6.300 15,6 23 0,9 1,56 9,8 22,1 0,480 0,37 0,71 0,044 0,28 1,6 0,015 7,10 3,9 4,9 95,5 2,0 1,8 10,0 1,20 33,0 14,00 23,0 6,0 07-jul-15 5.256 18,2 22 1,6 0,99 5,2 18,4 0,300 0,18 0,50 0,054 0,28 1,3 0,013 7,80 3,7 4,4 1,0 1,3 2,0 1,50 27,0 11,00 7,0 5,1 23-jul-15 2.232 16,5 19 1,1 1,00 2,2 7,8 0,044 0,27 0,68 0,063 0,14 0,6 0,009 8,10 3,4 3,4 95,0 2,0 1,1 3,0 1,10 25,0 17,00 11,0 5,5 03-aug-15 2.664 18,7 18 0,8 1,02 2,7 9,3 0,041 0,30 0,68 0,035 0,09 0,7 0,011 7,60 3,5 3,5 101,0 < 1,0 0,3 2,0 1,40 20,0 15,00 12,0 8,1 28-aug-15 3.168 18,6 24 0,9 0,94 3,0 11,1 0,091 0,23 0,61 0,060 0,19 0,8 0,007 7,10 3,7 3,8 92,6 < 1,0 < 0,04 2,0 0,063 29,0 0,27 7,0 < 0,5 09-sep-15 1.224 15,8 17 0,7 0,71 0,9 4,3 0,029 0,13 0,55 0,067 0,08 0,3 0,007 8,00 2,8 1,3 99,3 3,0 1,0 2,0 1,4 13,0 11,0 19,0 6,7 24-sep-15 3.024 10,9 17 1,9 0,56 1,7 10,6 < 0,003 < 0,005 0,55 0,148 0,45 0,8 0,014 7,96 2,7 5,6 87,1 7,0 1,2 2,0 0,023 30,0 0,16 25,0 0,9 07-okt-15 2.844 14,3 23 1,2 1,09 3,1 10,0 0,072 0,14 0,88 0,045 0,13 0,7 0,025 8,10 4,5 5,0 102,9 10,0 1,7 3,0 2,4 280,0 240,0 11,0 8,8 19-okt-15 2.962 15,8 22 1,9 0,93 2,7 10,4 0,024 0,06 0,84 0,075 0,22 0,7 0,032 7,80 3,9 2,5 96,1 1,0 1,0 3,0 1,3 120,0 92,00 9,0 6,8 03-nov-15 2.916 13,4 23 1,8 1,61 4,7 10,2 0,101 0,71 0,80 0,093 0,27 0,7 0,066 8,20 4,7 3,9 100,6 2,2 2,2 2,7 2,0 110,0 88,00 11,0 8,1 26-nov-15 6.336 9,9 13 0,9 0,61 3,8 22,2 < 0,003 0,25 0,36 0,072 0,46 1,6 0,006 7,40 2,5 8,4 102,0 5,0 3,0 2,0 0,3 25,0 21,0 18,0 9,5 11-dec-15 5.436 12,8 24 0,6 0,99 5,4 19,0 0,020 0,06 0,91 0,074 0,40 1,4 0,022 7,90 4,6 8,9 106,7 3,0 1,3 1,0 1,0 40,0 30,0 12,0 8,6 Middelværdi x 3.851 21 1,4 1,03 3,8 13,5 0,1 0,2 0,7 0,069 0,25 0,96 0,013 7,8 3,80 4,1 98 Spredning s 1.561 3 0 0,38 1,7 5,5 0,2 0,2 0,2 0,033 0,12 0,39 0,013 0,3 0,75 1,9 4 Maximum 6.336 19 26 2 2,01 9,8 22,2 0,8 0,7 0,9 0,165 0,57 1,58 0,066 8,6 4,70 8,9 107 Minimum 1.224 8 13 1 0,56 0,9 4,3 0,003 0,0 0,4 0,026 0,08 0,31 0,002 7,1 2,30 0,2 87 Antal udløbsprøver 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 23 Kontrolværdi hele året, C (efter DS 239 18,47 1,20 0,85 0,055 5,0 98,3 Kontrolværdi sommer 0,82 Udlederkrav hele året 40 10 3,5 0,10 30 min.60 Udlederkrav sommer 2,8 Overholdt JA JA JA JA JA JA Side: 21 af 21