1
Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere. Er man fyldt 25 år, og har relevant erhvervserfaring, kan man gennemføre uddannelsen på kortere tid. Efter samråd med det faglige udvalg, kan skolen tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, vekslende mellem skole og praktik. AER yder tilskud til lønnen, hvis eleven får mindsteløn. Den lokale arbejdsformidling skal godkende aftalen inden der laves praktikaftale. Optagelse For at begynde på en erhvervsuddannelse skal man have kvalifikationer der svarer til 9. klasses niveau. Man kan begynde uddannelsen enten på skole eller i en virksomhed. Hvis man vil starte på skole, starter man med grundforløbet Bil, fly og andre transportmidler. Grundforløbet varer normalt 20 uger, men kan udvides til 60 uger. Du kan også starte med praktik i en virksomhed inden du tager grundforløbet. Det kræver en uddannelses-aftale. Kontakt Erhvervsskolerne Aars, tlf. 96 98 10 00, for oplysning om hvor du kan tage dit grundforløb. Med mesterlære starter du i en virksomhed med en uddannelsesaftale. Her vil det første år træde i stedet for grundforløbet. Du vil eventuelt skulle undervises på teknisk skole for at få den nødvendige teoretiske viden. Elever med en uddannelsesaftale, får elevløn under uddannelsen. Elever uden en uddannelsesaftale, kan få SU når de er fyldt 18 år. Tilmeldingsskema fås på folkeskoler, tekniske skoler jobcentre og UU centre, som også oplyser om tilmeldingsfrist. Også de, der starter på skole, skal have en praktikplads efter grundforløbet. Man skal selv skaffe sig en praktikplads, men kan få hjælp af den tekniske skole. Hvis man ikke kan finde en praktik-plads, er der mulighed for skolepraktik. De første 3 mdr. af praktiktiden er prøvetid, hvor begge parter kan opsige uddannelsesaftalen. Vejledning om praktikpladser, uddannelsesaftaler m.v. fås på teknisk skole og hos Det Faglige Udvalg. Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Skole Skoleundervisning er delt i grundforløb og hovedforløb. Grundforløbet varer 20-60 uger, mens hovedforløbet er på 3 gange 5 uger. Skoleundervisning er kendetegnet ved at eleven selv vælger mellem projekter og andre undervisningsformer som skolen udbyder for at man kan nå de faglige mål. Undervisningen omfatter grundfag, områdefag, og bundne specialefag Grundfag og områdefag er brede og ret almene. Der laves en personlig uddannelsesplan for de valg, der foretages gennem hele uddannelsen. Planen skrives ind i elevplan. Praktik I praktiktiden oplæres man i de arbejdsområder og funktioner, som er almindelige inden for det valgte speciale. Uddannelsen afsluttes med en praktisk prøve, der aflægges på skolen. 2
Hvad laver man? Materielmekanikeren vil være beskæftiget med klargøring af entreprenørmaskiner, funktionskontrol, forebyggende service og vedligeholdelse, fejlfinding, gennemgang af årligt sikkerhedseftersyn på selvkørende entreprenørmateriel, og varetagelse af mindre reparationer og udskiftning af reservedele på den bredde maskinpark. Materielmekanikeren vil være beskæftiget med eftersyn på benzin- og dieselmotorer, og mekanikeren vil have en bred basisviden indenfor elektronik, svejsning, hydraulik, transmission, styring mv. Materielmekanikeren vil sikre en effektiv og hurtig vurdering af reparationsbehov / omfang og vil direkte eller via egen værkfører kunne tage kontakt til maskinleverandører, for rekvisition af større reparationer på materiellet. 3
Uddannelsesforløb Grundforløb: 20 til 60 uger 1H 2H 3H 1½ år Praktikperioder Skoleperioder Svendeprøve 1. Hovedforløb Forløb med maskiner fra branchen, motorer m.v. Du skal arbejde med 2 og 4 takts benzin og dieselmotorer, slyngkoblinger, rekylstart og remme samt lære at udføre serviceeftersyn. Svejsning Forløb med sammenføjningsteknik, dvs. du skal lære at opmærke, flammeskære og CO 2 svejse. Grundfag: Materialeforståelse Områdefag: Engelsk og IT 2. Hovedforløb Elektronik Du lærer om grundbegreberne strøm, spænding og modstand. Lade og starteranlæg Forløb med lade og starteranlæg. Du skal arbejde med Ohms lov og udmåle lade strøm og spænding samt spændingsfald på lade og starteranlæg. Sikkerhedseftersyn Du skal arbejde med eftersyn af lys og tegngivningsanlæg, samt bremser. 4
3. Hovedforløb Elektronik Du skal arbejde med opstillinger på fumlebræt og et pc-program til opbygning af elektriske diagrammer Transmission Forløb med transmissionssystemer og overvågningssystemer. Du adskiller en gearkasse, bestemmer virkemåden for derefter at samle og justere den. Desuden skal du arbejde med elektronisk transmissionsovervågning. Hydraulik I Forløb med grundlæggende hydraulik. Du skal arbejde med opbygning af hydrauliske anlæg, pumpetest og forskellige udmålinger af hydrauliske ventiler. Du skal arbejde med pc - baseret tegne og animationsprogram der kan opbygge hydrauliske diagrammer. 5
Fra afdelingens kantine For yderligere information, kontakt Henning Jensen, uddannelsesansvarlige på Aars tekniske skole tlf. 96 98 10 00. 6