.1

Om ]{ jøbellba, n 1 E})ideUlivæ en al DI'. S. Engelsted. v Kjebenhavn. '. A. }t-ul -l l' ol'la g, l lil),

Kj"OOIlIl""II, - Blanco, Lunøs ";r\. Ho(-Uo~trykk.ri (F'. Dreyor).

t.lctlnunc u nc~ t godline!l. Eflt'r HeguskalJern' ha,r KjobC'uh:wn KOlOlllune dir kt' Peng 'udgift, ~ mar ' lt!~ L af 'holenl.l"pitlcmieu 1 53, vær t 1:, HUO,UOO I ro III' r, Hvor ' tore daifh'l' private, af Kommuneu ikk' undrr telt de Personel' og Farnili r hilv h~\\'t i :;HlfllnC AnI clning, til 'ygqlleie, )ledic-ill, Lægehjælp, Tau,d' J Ildtægt af Arul'iJe untlpr den lange HekoLlvu.le"ccnt og lil l3e 1flwel 'P\'. kan ikk.' utlfinul., lige a:1 lidt orn hvor tore umme!' Jer i Aul dniu a af Epiuemien blev Ullaj\'ct i Form af privat OoJgjorellb'd, da kun l'll Del deraf Cl' oplt'gnct 'OIU oll't'ul.lig Ind alljling. Endnu mindr er del muligt at an ivl' lh' indil'ekt Tab, om I~pidcmien foraili' agede \"f'd 'tand ning i Handel og kib filt,t, Iler uen ockonornisk 'fil bag.gang, om i mang Familier blev en F"lo-c af Falllili('forsergel'en~ Dod. )lej H 'n yu til d tle ilt le Puukt har Borgm ler Knud ' 'n gi\' t Jen b 'teglleud l Oplysniug t ), ilt Virkning af Epid(,lJliC'l' og daarlige Tider kj "1H1(' lydelige)" Jæug 're Tid efter, end under ti 'kl<cll..\ ar,t for Cboll'racpid 'Illjt>u nu del' til det almindelige Faltilt\'æ e/1 hcrpgn L 2 0,000 Kroncr, l: 53 medgik 2,00. ", Borg,-Hf'pnl' '. Fhdl. 1876, ; hii. t:\o.

4 fol' t lc55. tl'g V'otril't n til H. 0,000, orr 1 'og IlHo!,!ik jo ",O O. Kunue alle dj ' e, af Choleraepidemi Il fornal ' a~rd(> Penglluugifter h regul' 'om ell aml i UUl, \'ildl' UI'IlUI' blivr megot bel 'urli rr, og der:.ojll man lil ari RiM!' oekollomi -ke Tab "jide læggr Yærui Il af 4737,M nn 'ke li\' og Ol' uden l'll ukjelldl tor um af LilIeIsel', Bekymrinu'er og "orgor, san kau man IOl'slaae, al ChoJera pidl'mien her, lig('om i andre By r, hal' klll1llrl (Ue 13 fojkuillgl'1i og Alhnini' trationcil i Be\'a'g'j' e al Ul'lI bar kulllwt!,!hl' Jllljlul til Foru urillgel' al Il' sauila're Forhold, og at Ul' nnl' Jlllpul - LIe\' fulgt med god VilJi('. En rhaantlcn 'om Atu'cul' for!{iu udell Hjl'llIsoge-!.1' il! svære Epiuemier I bl \' Frygten, oru ral' raaut'nde i Ul'Il næl'ule ' tc Tid ('fler Ulykken, naturligt. allo t af Tngl~ c cl orr af en 'l'i1bøieligheu til nt lait(' jo' til Ho 011'1) dl'n Tauk, al Tiderne hay forbedret sig og at FilrclI 1111 ncppe l\un!j li v!' aa tor om forhen; ocr del' er af og til frl'lljk lliulet 13e:\'ærillger o'!(jager o\'cr, al dl' Forantaltuiug 'r, som lndlc af Brns) n f il den oltelllligc ' uud hed pleje, C1'C for kotbarr og ror uæl'gaal'ud, og at Il hygieil1i ' ke Fordring r, som o)l~tillc, ('re o\'cl'urc\!lc. :a;1i',llhlauue Tank ' l' holljm \ til Orde, tjor man 'rindre, al ~llllighellen ikke ri' uuejukket for, at l'll Bpidrmi af omlart L mit om Sygdom, om i l 53, igjell kan hj Illl;Ogc \'01' By, og,il tier undcr all' Om tændigbeder er, ikk )' li d for, al epid mi ke 'yguomwe hyert AilI' ville kræn bef ydl'lio'e Irre. il længe Beting I er for Bpillemiel' Trivsel endnu ere tilstede i Form af maugelfulll Belllighed. Paa hvilkeu ur ulig Grund en tor Del af Kjobt'lIham er opfort, cre vi blevne oplyslr om ved de forlrillli ('I Unller ngel er, om bl ve anstillede af Viden kab mælluelw

.\,. ltliuo' 00' J. Thom 'Oll"") efter Cboleraepidemit\1l 1.53. b\'oryell vi ha\' raaet t Indblik i tadrll vil'keliøe ByggrgL'und, rffrmt QY(ll'fla\1en, med olt ntlige 00' privab' Bygning r, tænkt!', Gernet. Af deros l]nd(lr ocrell'l' fr mgik,,t Opfyldning Il af Oll stor Del af de Grunde, 0111 eri) inddr:lo'110 lil Bebyggelse tildels Ol' foretagrll II11'U Gadeskltl'll ocr Gjodniog. ~aa at 00 Del af Byen Hl\"' 'taa. paa g,tllllo H novation plad er, og at cl llreno Suuslanlsf'r l'flrral hlwo Iiggl't i Jorden i 2 0.:...5 O Aal' "ri' Yl'<lllevlle af være i 1'11 FOl'raadllOlsestiJ 'tano. Da,Ii:;'e Forhold vn.n k(lligl kunne fol'\}e(lres, maa del' nen' ~lil llwgeu ~tol'j'e Opfordring til,red rationelle Foran tal - niller'r at org for, al 'pirel' af mit omm " -gllomm bol,1l" bor le fra Byens Ul'l'IlC rund, Af alle UI'(1uli hcd r er' de, om pl'olluc re af:\1 n nc'kl'l', do farlig 't(' i sanitær Hen aende, fordi de kunne ifil1eholdo mille Loirer fra ID uno k liao ycrdoll1me, og f!jio'clig ved It fektion af Jordbund, Vandløb og Luften kllone ive Anlednin u til UdrikJing og dbl'edr]so af Epidemier, Dt'nno Fare kan klin af\'ærges veu at Ophobning af di 'tofler ikk uliver taalt i ~æl'h den af Holi erni' l1wu::tt do hurtio't Ijrme og gjores u kadeli e, \'ed u('t S L m fol' HCllovati n, orn bcnytt i l(j benham. Tond y lempl. kan ikke llnugaaes tagnation af skadelig Luft i elli' yed ByO'niogerlle, tor lemp r, navelom Fare fol' Infektion ved muligt i 13eboltlerne indeboldte 'milte toft'f'l'. kan klln nogenlulhle forebyo'o'(>s wu en udm, rkrt Atlmini tralion, 00' 11, "nlig,'ed mc (>t J OlU.hl sliu,lsynlige Anrsagcr til Chuleraen ulige.'tyrke i <le forskjrowgo Dril) ar KjoQcnhllvn, af A, 'ulding f)!j 1. 'fhom,;cl1. lt;5:l.

"karl' l(olllro] 111 d Morsel, Hl'nning og 1)(> iufektioll af Touu ml'. Eu aauun J( ontro! lad r jo' imidl rlid ikk(' gjt'll11emførc j tore 13yr}" Ocr i ]\jobenhuyl1 r Koutrollen j aa Heil ernu' 111\?O'et lap. Opretholde! e af delt" y trul maa derfor betragtes som V Jlig bolde) e af en fadio' D,' tintrel ' for dhredcl'o af epidemi kr 'ygdollui1c'. DI'u I1u\'ærend Oruning af 'y l m t er de uu n III gel bc' tænkelig drred, al Admini tralioih'1i I' i Jl æudcl'ilc paa priyale Enlrrprenorer og elskabr!', aa al I 'lad n bygieini kp. Vclf, 1'(1 i detle vigtig Forhold ikke (Il' uafhoollgi u af de for kj llig 'ban er, som saadannc r 'r oner og cl. kab(>r kunne bli\'e underka tede. Mou drn 'l\ljlkl' at atle Tonde y te!llc'l,. d Y Leln, hyor\' d EÅkrllH'l1lel'l1r ikke IJlot fjl'rn des JlIlrligl fnl 13oligcl'llc, IllNI og 'aa kom LandbrugeL Werod (Li rnur" _y tem), hul' der rei t ig 'aa v. gtige lildvendino' l', al 'jennclliforrh' af t aadaut )" 1. lu ikk el' mulig. DeL Klogr, te "il \', 'r '. at llhilj følg r de Haad, som t'l' gi \'fl af d Teknikere, der aubefal(' hurtig Hort l,yllillg af Klo ch rur Jndhold vod Anlæg af \'undklo etter, h\'1 Kon lrukiion nu <>1' bra l til 11 'uadan Fuldkomm('nh a, nuvuli tr \'cd Forlwdringer iudfortl' ha Amerika at Boligrl"ll fuld 'Lændigt kunn il trygge mod ild Lugt, saavrlsom moj Indtrængen af IOoakluft og Inf('kti u, som deraf kunde op ' laae "'). En væ 11l1ig lnd\ending mod ludr lilina af Yandklo etter ('1' I at Kjllb('ub:n'11 andror 'YUillg I s lu l' til stl'ækkelig I aa læng eler ikke hære Vand til <ll1l.lr Qipl1\t>u elld b id til, "an ' k lio'l \ il kunne tilfreds til I dl' *j.\lilbt : lk'krhel" "r KJ oakanheg l ' l Hg- Artikr! i 1l <l ~b );\lh 188.'3,

7 Kray, om t saa fow"cl Forbru' viltk stille. Da tm dille være 1ll ~I'l orgcjjo'f for Byen, d(\r om cu Jlo<hcudig Hf'ulighl'dsforan talllling af u n Trund kuld' hjin' UHU' forlig, maa dc)' \'ær' Opfo)'d ring til at o\'eneie om cl l' il,ke knndr. find Il Udvei, hvol'\'ed Vaniltu1 kylling af 1\Io'etl!'Ile kunor bliye mulig uden l{ruy paa Foroge)'e af Yaudtilf r cl ll, a,ledc Oul den nu keer. Jeg "il i aa Hl'Jl'centl tillade mig al gioi' pmærksoul paa \ at man i d enere Aul' i for 'kjehi e Bycl' (P,ui:l, ROllen London) hal' f(l)' ogt al opna, li fol'uedrel Gadc\'antling \'NI al op10,':tlle i del dertil bl'uylt dl Vand, og man hal' fuull t, al cl Il liligtu.lr irkniljg IJlev opnaaet, meu at )Jelhoden HH for ko tbar, Derefter l1al' man i llogl 'o tæder <l>! fol' al spare paa YanoWfor:>el u og del' for al holde O\l'rUad 11 fuo'tig i l. 'Ila re Tid, bl'nyttet 'oraml til Gatlevanding, o' i Liv<,rpool <,r iler blevet anlagt æl'egn Pnmpc\'ærk('l' og UorleollinCl'er fol', i tl t nævnte 1ielll d. at kunll ~ I 'Ol' 'orand Lil for'kj Hig Dele af,'laden *). Da 'o\undpl i lærheden al' Kjobenh:wn kun er lid(\t 'altholdigt, Yillc hohlljare Lednin cr r "el kunne tilveieljrillge, M at,'o\':.\ndet kan ben) Il baad til Gadeyanding og til Vdskyllintr ni' mo elterjh'. Uao'tet jeg erkjendel', at l\lujiglh'drl' red maa ~'orholo ikke kunne orerfol' til,lort'. vil jeg dog aurore, at i li' tho ",italet paa Hcfsnæ Itar uer i flere Aar været oppumpet og lcd t,'ovand til Bild Iling iude i Bygningen, uden at ti t har ræret 1l0\,(\1' l,omwejigt at holde Ledningerne i 01'l10n, liu/ytet 'ovandet fra l( attcgal I' 111<'1'0 altboldio't cuu det ved l{j oljenharn. hn meget 101' F rdel \ om og aa kau opnaae, naar der ('r tilveiebragt Indretninger til Oppmnpning 00' Fordeling ) "i('rt('ljuhl's"chrifl f, oll: tlonliildheit 1'tll,' 'e 1 li, " 2=n,

8 af Savand i Staden, el' at derved el' givet Betingelse fol' Anlæg af Dalleanstalter med Bassins og ovrigt Tilbehor paa forskjellige Steder af Byen, hvorved Kjobenhavnerne kunde faae Adgang til Søbade. 1\1en, selvom Tilveiebringelse af tilstrækkelig Vanelmængde ikke var nogen Hindring for Indretning af Vandklosetter, vilde saadant dog ikke kunne tilraades, saa længe Udtømmelsen af Kloakindholdet skeer i Havnen. At Analyser af Kloakindhold fra Byer med og LlClen Vandklosetter sammenligneisesvis have givet en uvæsentlig Forskjel i chemisk Sammensætning, kan forklares af, at det almindelige Spildevand, som sædvanlig gaaer i Kloakel'lle, indeholder alt Afløb fra Vaske, Kjøkkener, Stallle, Slagterier o. s. v. og desuden en ikke ringe Del Latrinindholc1 j dette kunde vel tidligere svække Betænkelighederne mod som Regel at lade Latrinindholdet gaae samme Vei, men de vigtige Opdagelser, som i de senere Aar ere gjorte i Bakteriologien, paabyde den hoieste Grad af Forsigtighed i saa Henseende. Saaledes som Forholdene nu ere i Kjøbenhavn, fores Kloakindholc1et ud i Havnen. Den gamle Bys Kloaker udtømmes ved Langebro, Frederiksholms Kanal, Niels.J uels Gade, St. AnnfJ3 Plads, Frec1eriksgac1e og Toldboden; Fæstningsterrainets Kloaker udtømmes ved Bernstorfsgade; 're1'l'ainet udenfor Søerne udtømmer sine Kloaker ved l(yægtorvsgade og gamle Kalkbrænderi; Slotsbolmens og Christianshavns Kloaker udtømmes i Havnen og i Christianshavns Kanaler. Den hygieiniske Ii'orbedring, som kunde tilsigtes ved Anlæg af VandkloseUer med Udskylling til Kloakerne, vil i Virkeligheden, dersom Kloakudløbene forblive paa de anførte Steder, kun være en Flytning af

1l1lllig~tilstedeværende Smitte,tofl'er fra. Produktionsstederne til andre Steder af Byen, og som oftest til Steder med slettere J ordbundsforholcl og fordelagtigere Leve- og U d viklingsvilkaar fol' 'mittekimene, til Steder, hvor en Udvaskning ved Grundvandet hal' havt saa ringe Betydning, at en Opfyldning, som havde ligget i 200 Aar, fandtes aa stinkende, som om den kun havde ligget i 10 Aar *). Det vil være i høieste Grad letsindigt at nægte, at en Indtrængen i disse Grunde af Vandet i Havnen, som el' opspædt Kloakvand fra storste Delen af Byen, hver Dag Imn medføre Fare og ved enkelte Leiligheder kan bevirke Ulykker af uberegneligt Omfang. Dette var allerede forudsat for benved 40 Aar siden, da der fremkom en l(loakplan, som gik ud paa gjennem lukkede Ledninger at føre alt Hllsvand i Byen til Gammelholm og derfra i Ledninger under Strømmen til Gamle Dok, for derpaa, efterat de Uhristianshavnske Ledninger ere optagne i Ho\'edledningen, at føres over Amager ud i Sundet**). At Udbredelsc af smitsomme Sygdomme og Udvikling af Epidemier kan foranlediges ved, at det med l(loakindhold blandede Vand i Havnen, begunstiget af den ideligt ve~:lcnde Vandstand, trænger ind i den omgivende Grund eller endog gjennem IOoakledningerne direkte ind i Boligerne, Cl' paavist af Stadslægen Dl'. Tryde red gjentagne Unders.ogelser ***). En anden l\iaade, hvorved Vand blandet *) cn:. Col<ling og Thomsen 1. c. ~) B. R. Fhdl. 15. Juli 1889. *+*) Om Infoktion fra Kloaklllltømmelsor i Kjøbenhavns Havn og Kloaker 1884. og Oru Infektion of Grnndvand og Typhnssmitte 1886. cf.r. Nyero Erfaringer om Infektionssygdommenes AaI'. agsforhold af G æ d o k o n i Hyg. ]\lori. 4. Biml 1. H('fto.

10 med 100akindhold kan blive skadeligt, Cl' nylig fremdraget, idet en Typh usepidemi i et i Altona garnisonerende!tegiment maatte antages at være frllmkalclt ved Badning i og Synkning af Vand, som havde rigeligt TilJob af Indholdet fra IOoaker og,!ded Hensyn til Rigdom paa Bakterier, kunde sættes ved Siden af Vandet i yore Kanaler, suuledes som det er beskrevet af Dr. Tryde *)_ Del' er saaledes gode sanitære Grunde for snarest muligt at lede Indholdet af 100akerne bort fra Humen. Saavidt mig bekjendt, er der kun eet Sted i Verden, hvor Infektion af Vandet i en Havn er bleven anbefalet af oekonomiske Grunde, nemlig i Marseille. Herom beretter Alphonse Kan **): Havnen i Marseille Cl' ikke blot den første i Verden, fordi den, fraregnet den nye Havn, kan rumme 1200 Skibe; en af dens største Fordele og maaske den største el', at dens Vand Cl' saa inficeret, at intet levende Væsen kan trives der, hvorfor Skibseierne ikke behøve at kobberforhude deres Skibe for at beskytte Træet. Del' kunde anføres mere til Antydning af Kjøbenhavns Modtagelighed fol' Smittestoffer af indført Sygdom, men det, som nu er anført, er tilstrækkeligt til at vise, at Stadens Benlighedsforhold for en væsentlig Del endnu ere af en saadan Beskaffenhed, at Smittespircr uden Vanskelighed vilje kunne finde Næring i Jordbunden, og at Udbredelse af dem begunstiges ved Renovationssystemets U fuldkommenheder og ved Kloakernes Udtommelser paa upassende Steder. Under disse Forhold er det af stol' Vigtighed, at passende Foranstaltninger til hurtig Uskadelig- *) Pfbul: Deutscho militiiriirztl. Zeitscbl'. 1888, Hft. 9-10, refereret i Delltsche Yierteljahrsschr. f. off. GeslIudlleitspBegc. SUlJplement. 1888. S. 187. **) Promonades hors de mon jardin.

11 gjorelse af Smitiestoffer altid ere re_de, og at disse ForaostalLninger uden Famlen og uden Omsvøb kunne bliye anvendte pua rette Maade. Betydningen af disse Foranstaltninger vil imidlertid ikke rigtigt kunne forstaaes uden l(jcndskalj til de enkelte Sygdommes særegne Smitteevne og iii Maaden, hvorpaa Smitte udbredes fra dem, saavelsom til Epidcmiel'l1es sædvanlige Gang og Forløb. Det bliver d('rfor nodvendigt at give en kort Fremstilling heraf.

12 F Ol' ikke at forbigaae nogen af de epi(lemiske Sygdomme, som ved Tilførsel kunne blive farlige for Staden, vil det være nødvendigt at tage Hensyn til alle de Sygdomme, som ere nævnte i Loven af ~. Juli 1880, nemlig: Kopper, Cholera, Dysenteri, exanthematisk Typhus, gul Feber og Pest. Desuden bør Hensyn tages til.meningitis cerebrospinalis (epidemisk Hjernefeber), som med fuld Het kan hemegnes til de Sygdomme, som omtales i Lovens 13 andet Stykke, hvori bestemmes, at, dersom en anden smitsom Sygdom, end de ovennævnte, skulde optræde med særligt ondartet Præg, eller, skulde det paa Grund af Forholdene her i Landet være særligt magtpaaliggende at holde den fjernet, kunne Bestemmelserne - - \'ed Kgl. A.nordning sættes i Kraft med Hensyn til saadan Sygdom. KOllpet'. Koppesygdommen har indtil Begyndelsen af dette Am'hundrede, indtil Vaccinationens Indførelse, været en af de mest almindeligt udbredte, hyppigst forekommen'de og mest dræbende Folke ygdomme. Føl' Va(; cinationens Indførelse skal det næsten have været en ndtagelse at træffe et.menneske, som ikke havde hav t Kopper, og Dødeligheden deraf var saa stor, at Koppeepidemier, som indtraf efter længere 'rids Ophold, kunde udrydde over en Fjerdedel af Befolkningen paa det angrebne Sted. Indførelse af Vaccinationen har i de civiliserede Stater

13 meget indskrænket Epidemierne og gjort dem mildere, men Sygdommens Udbredelse over den beboede Del af Jordkloden er ikke derved bleven standset, og en Dødelighed af over 20 % af de Angrebne er ogsaa nu ikke ualmindelig i Epidemierue, saa at Kopper stadig maa betragtes som en af de akute Infektionssygdomme, hvortil Illest Hensyn bør tages. De Forventninger, man strax nærede med Hensyn til Resultaterne af J en n e r s Opfmdelse, ere ikke fuldstændigt blevne opfyldte, dels fordi man paa nogle Steder hjælper sig med administrative Foranstaltninger istedetfor at have Love, og dels fordi Affattelsen af Lovene paa flere Steder er bleven paavirket af usund og ufoj'stancug Agitation mod saakaldet "Vaccinationstvang u, hvoraf Følgen er bleven, at Bestemmelser om Hevaccination i Reglen mangle og at Tiden for Vaccination af Børn er sat for sent; derfor findes der i de fleste Lanc1e altid et stort Antal af Befolkningen, som mangler den Beskyttelse, Vaccinationen kan give. Koppesygdommens Udbredelse el' c1,ldeles uafhængig af klimatiske og Jordbundsforhold; den kan trives overalt hvor Smitten bringes hen og hvor en derfor modtagelig (ikke vaccineret) Befolkning findes. Epidemierne fore komme i enbver Aarstid, men naa dog hyppigst deres Hoidepunkt i den kolde Aarstid ; af 99 Epidemier vare 67 paa Høidepunktet i de kolde Maaneder, 32 i de varme *). Epidemierne voxe langsomt og jevnt fremskridende fra Udgangspunktet, og der forløber i Heglen tiere l\1aaneder inden en Koppeepidemi bar naaet sit Høidepunkt; derefter aftager den igjen meget langsolllt, og man kan i Reglen ikke regne at blive færdig med en Koppeepidemi *) Hil'sch: Histor. geograph. Pathologie. 1881.

14 tiet samme Aar, den er begyndt. Undertiden kan den strække sig over flere Aar, f. Ex. i Kj øbenhavn begyndte en Epidemi 1871 og vedvarede til 1875, med folgende Antal Angrebne aarlig: 364-2762 - 398-444 - 1672. Jo længere Tid en Koppeepidemi Lal' været borte fra et Sted, desto længere og mere udbredt maa man vente den, især naar Bestemmelserne for Vaccination og Revaccination ikke ere fuldt betryggende. Koppesmitten er virksom i den Form, hvori den udskilles fra- det angrebne Individ, som altsaa i Ordets fulde Forstand er smitteførende. Desuden kan Smitten ogsaa overføres ved andre Individer og ved Efi'ekter, som hayc' været i Berøring med en smittet Person, saavclsom ved Værelser, hvori han har opholdt sig. Ved Lig af Koppcpatienter kan Smitten hænge j lang 'rid. At Koppesmitte kan føres i nogen Afstand gjennem Luften kan ikke benægtes, men det er umuligt med mathematisk 'Noiagtighed at angive hvor langt den kan føres, da der ved hvert enkelt Tilfælde af paaført Smitte kan være M ulighed fol' 'rilførsel af Smitte ad forskjellige Veie. Paa Grund af Smittestoffets lette Udbredelse ved Beroring med smittede Personer eller Gjenstande, maa den vigtigste Opgave for Forebyggelse eller Standsning af en Koppeepidemi være, næstefter Vaccination og Hevaccination, saa hurtigt og saa fuldstændigt som muligt at isolere de Syge; dette kan sil,krest udføres i et Hospital alene for Kopper. Hvor stort et saadant Hospital bør være for Kjøbenhavns Vedkommende, kan sluttes deraf, at der i Epidemien 1871-75 til en 'Tid fandtes 180 Senge belagte med Koppepatienter *). Der maa nu beregnes et meget *) B. R. Fhdl. 1876,

15 storre Antal 'enge, dels paa Grund af Byens meget forogedo Befolkning, og dels fordi Vaccinationen nu hyppigt skeer saa sent som Loven tillader (inden 7 de Aar), meget ofte forst veel Indmeldelse i Skolen, medens det tidligere val' Skik og Brug at vaccinere Børn i første Leveaar; del' vil uerfor nu være Sandsynlighed fol', at dor findes flere uvilccillerede Born end i tidligere Epidemier. Paa Grund af Koppeepidemiens langsomme Væxt, vil imidlertid et mindre Antal Senge i Begyndelsen være tilstrækkelig til I olation, naar del' kun er truffet nødvendige Forberedelser til at give Hospitalet tilstrækkelig Udvidelse, efterhaanden som Epidemien voxer. Det Hospital, som bliver benyttet under en Koppeepiuemi, vil ikke samtidigt kunne benyttes til Behandling af Patienter med andre Sygdomme, naar ikke den for Kopper bestemte Del af det kan fuldstændigt isoleres ved passende Afstand fra det øvrig.e Hospitalskomplex.. Denne Fordring maa opstilles, fordi Erfaringer fra mange Steder, saavelsom herfra (fra Kommunehospitalets Epidemibygning), have lært, at det ikke altid el' muligt at isolere Koppesmitte j et Hospitalskomplex med central Oekollomi og Betjening. Naar en i Hospitalet smittet Patient udskrives inden Kopperne ere blevne synlige paa ham, vil han i sit Hjem i Byen Janne et nyt Udgangspunkt for mitte, og Isolationen i Hospitalet vil saaledes vise sig at have været illusorisk. Efter Afslutning af en Koppeepidemi vil der hengaae en ikke ringe 'rill inden de af Koppepatienter benyttede Bygninger kunne tages i Brug fol' andre Sygdomme, fordi Desinfektion af et Koppehospital er meget omstændelig. Et Hospital, bestemt til Behandling af Koppepatientel', maa altsaa under en Epidemi, paa Grund af dennes sæd vanlige Længde, forudsættes at kunne være

16 i meget lang Tid, endog i Aar, saaledes optaget, at det ikke lmn benyttes til Behandling af Patienter mod andre ygdomme. Cholel'a. Før] 817 val' Cholera kun kjendt som en elldemisk, lokal Sygdom i visse Dele af Indien, men fru dette Aar begyndte den at spredes over hele den indiske HalYø, og allerede det næste Aar overskred den Grændserne af Indien og spredtes senere over hele den beboede Del af Jorden, i Form af periodisk yaildrende Epidemier. J Danmark optraadte den første Gang epidemisk 1850, i Bandholm. Kjøbenhavn blev angreben 1853 af en udljredt og heftig Epidemi, og de nærmest paafølgende Aar af mindre, lokale Epidemier. Af den Choleraepidemi, som allgrelj vort Land 1853, og navnlig af Epidemien i Kj øbenhavn ha ve vi havt god Leilighed til at blive ljelærte om Betydningen af sociale og hygieiniske Mangler under en Choleraepidemi. Ved statistiske Undersøgelser er det blevet paavist *), at de fattigste (mindst beskattede) Kvarterer i det Hele taget have leveret det største Antal Døde under Epidemien; dette gjaldt saaledes om Udenbys loædebo Kvarter, Christianshavns Kyarter, Hosenborg Kvarter, St. Anllæ Vester Kvarter; men denne Hegel har dog havt Undtagelser, f. Ex. i St. Annæ.oster Kvarter, som var et af de høiest beskattede, var Dødsfaldenes Antal paafl1ldende stort. l Forbindelse med Betydniugen af Velstand og Armod med Hensyn til Hjemsøgelse under en Choleraepidemi, kan ogsaa sættes den Iagttagelse, som blev optegnet, at Beboerne af Baghuse og Kjældere have havt et relalivt storre *) Beretning om Choloraopidemieu i Kjøb ullam 12. Juui-l. Oktober 1853, lldarbcidet fvr deu overordontlige SUllllhoclskommission -vcd Dr. l. R Hi',bertz.

17 Antal Syge og D.ode end Beboel'lle af Forhuse, men dette Forhold kan ogsaa forklares nf, at Adgang fol' frisk Luft og Lys er meget sparsommere i Kjælderleiligheder og, paa Grund af de smalle Gaardsrum, ogsaa ofte i Baghusene. Ved Coldings og Thomsens Undersøgelser *) er paavist, a~ Choleraens Intensitet som Regel er tiltagen i Forhold til Bofolkningens Tæthed, mell denne Regel hal' ogsaa vist Undtagelser. Cholera optraullte sanledes i Bredgade og Christenbel'l1ikovstræde med sam me Styrke, uagtet den sidste Gade havde 1~ Gange saa tæt Befolkning som den første, ligeledes vare St. AnnæpIads og Borgergade lige stærkt angrebne, uagtet den sidste Gades 15 Gange saa tætte Befolkning; Amaliegade **) val' angreben stærkere end Vognmagergade, der horte til de tættest befolkede Gader; "Nyham Charlottenborg Side val' 5 Gange saa stærkt angreben som begge Overgaderne paa Christianshavn, og 14 Gange saa stærkt. som Strandgaden i samme Bydel, uagtet BefoIkningclls Tæthed i disse Gader ikke var synderlig forskjollig. Ved disse Undtagelser bleve de nævnte Forfattere henviste iii at anstille Undersøgelser om Jordbundens Beskaffenhed i de forsll:jellige Dele af StaLlen, og de have deraf givet en anskuelig Fremstilling paa et Kort, som ledsagede Afllandlingen. Det fremgik af disse UndersogeIser, at den gamle By, hvis Grund JeIs ikke ('r opfyldt, dejs ('r forhøiei med godt Materiale, forholdsvis har været forsimanet for Angreb af Sygdommen; i do udcllom denne Del af Byen liggende Strækninger, nemlig Pustervig Partiet, de gamle Holme syd for Byen, *) Um de sands)!llige Aarsager til Choleraells ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kj øbenhavn. Vod August Coldillg og Julius TbomSCll. 1853. **) Ti1fæld~ne i Hospitalerne ere ikke medregnede.

18 Kattesundet og Kallebo Partiet, bvor Opfyldningen er megøt mægtigere og Materialet slettere, bar Choleraen omtrent bavt den dobbelte Styrke; i de senere bebyggede Dele af Byen, østen for Gothersgaden. (Nyboder undtagen) og Christianshavn, hvor Opfyldningen er yngst, stærkest og slettest, idet flere G runde indeholde Gj odning og Natrenovation i stor Mængde, især i de sydlige Dele af disse Distrikter, hal' de Angrebnes Antal været indtil 9 Gange saa stort som i den gamle Bydel. Paa enkelte SLeder, hvo\' baade særdeles Tæthed af Befolkning og meget slette Jordbundsforhold fandtes, var Sygdommens Styrke meget høiere, f. Ex. paa den yderste Del af CiJristiansham, hvor Opfyldningen væsentlig var Renovation, fandtes i Amagcrgade indti l 23,7 /0 Angre.bne. Et slaaende Vidnesbyrd om Resultatet af Samvirken af Overbefolkning og slette Grundforhold afgav Cboleraepidemien i Almindeligt Hospital *). Hospitalet el' beliggende i en Del af Byen, som Ol' opført paa en Grund, der el' opfyldt med et 10 Fod tykt Lag af Henovation og Gjødning; det havde en Befolkning af 1200 Mennesker, hvoraf hvor Enkelt i Hovedbygningen havde 408 Cubikfod Luft, og i de.øvrige Bygninger mellem 200 og 280, men uden nogen Ventilation, og mange af Beboerne vare stadig sengeliggende og kunde ikke holeles rene. l 5 Uger blev 467 eller 38,9 % af de 1200 Beboere angrebne, og deraf døde 415 = 88,8 Ofo, indtil 40 om Dagen. Da Forholdet mellem Angrebne og Dode var ikke lielet større end Forholdet for de omliggende Gader, maa Beboernes Sammenpakning med deraf følgende Uren lighed tillægges væsentlig Skyld fol' Ulykken. *) Almindeligt Hospitals Lemmeafdeling under Choleraepiuomien 1853, af S. Ellgelsted. (BibI. f. Læger 1854.)

19 Hvor stor Betydning de sociale og hygieiniske Misligheder end kunne have me.d Hensyn til Styrken af en Choleraepic1emi, er det sikkert, at en saadan ikke kan opstaae uden Tilførsel af et Smittestof. Med Hensyn til dette veed man, at Sygdomskimene kunne mangfoldiggjøres i den angrebne Person og føres videre fra ham, utvivlsomt gjennem Udtommelserne fra Tarmkanalen. Overforelsen af Smittestofl'et til en sund Befolkning er ved Cholera meget mindre ubptinget end ved flero andre smitomme Syguomme, f. Ex. Kopper, Mæslinger o. fl., ved hvilke Sygdomme en deraf Smittet, blot ved Berøring med en Person i en Befolkning, kan blive Udgangspunktet for en Epidemi, medens dette kun kan foraarsages af en Cholerasmittet, naar begunstigende Omstændigheder, navnlig slet Drikkevand, uren Jordbund og anden Urenligbed, ' amt slette Livsvilkaar for Befolkningen findes. Ogsaa Aarstiuen bar Indflydelse i saa H nseende, da dot har vist sig, at Cboleraepidcmierno i Europa sædvanlig naa deres Høidepunkt i Juli-August, aftage med Temperaturens Synken og forsvinde eller hvile i den meget kolde Aarstid. Medens Cholera saaledes, med Hensyn til Smitteoverforelse, er meget fors~jellig fra Kopper, og medens det, i :\Iodsætning til Forboluet ved denne Sygdom. har vist sig, at Faren for Smitto vod Berøring af en Syg er ringe ved Cholera, saa at Læger, Sygepleiersker og lignende Personer ingenlunde blive angrebne forholdsvis i større Antal end Steuets øvrige Befolkning, Ol' Forskjellen mellem Kopper og Cholora ogsaa meget fremtrædende, naar man betragter disse Sygdommes epidemiske Optræden. En Koppeepidemi voxer sædvanlig ved, at Sygdommen breder sig jevnt fremskridende fra det angrebne Sted til et nærliggende, men i Oholeraepidemierne finder man, at Syg- 2*

20 dommen gjfll' Spring, saaledes at den, medens den er i fuld Gang i en Del af en By, pludselig kan vise sig i langt derfra liggende Kvarterer. En Koppeepidemi "oxer langsomt til sit Høidepullkt, saa at den sædvanlig først naaer dette efter flere lvlaaneders Forløb, men en Choloraepidemi tiltager saa hurtigt, at Høidepunktet kun yære naaet nogle Uger efter Epidemiens Begyndelse. Delte Forhold el' meget tydeligt anskueliggjort i en fortrinlig Afhandling af Stockholms første Stadslæge, Dr. Lilll'oth *), i hvilken Afhandling i l( urver er sammenstillet en Koppeepidemi i Stockholm 1873-74 og en Choleraepidemi sammesteds 1866. Medens Koppeepidemicll brugte 23 Uger for at naae sit Høidepunkt, havde Choleraepidemiell naaet sit ved 5te Uge, og det uemærkes, at den, uclgaaet fra et Skib i Havnen, allerede i anden Uge havde sprellt sig over hele Staden og omtrent samtidig naaede sit Høidepunkt i Stadens forskjellige Deje. De Erfaringer, som eftcl'haanden ere blevne opsamlede med Hensyn til Cholerasygdommons Sruitteforhold og Choleraepidemiel'l1es Oharakter, bave ført til, at de tidligere for beskyttenue ansete l\lidlel', Karantæne og militær Afspærring, ikke mere bc'tl'agtes som paalidelige med Hensyn til Forebyggelse af Cholerainvasion, og man har, paa faa Undtagelser nær, ombyttet. disse meget kostbare og i høi Grad generende Forunstaltninger med simpc'l IUSI ektion og med Forbud mod Iudforsel uf særlig smitteførencle Gjenstallde fra cuolerasmittede Steder (cfr. Lov 2. Juli 1880). Erfaringer fra de senere Aar han desuden vist, at det sil<kreste Middel til at gj.ore en *) OID Folksjukdomarl'les UppkOlllst och lltbretlniug. Stockholm ]884.

21 Cholerainvasion u -kadelig, el' med Energi at anvende de samme hygieiniske ForanstalLninger, som have vist sig virksomme med Hensyn til typhoid Feber. Ved at tilveiebringe god og rigelig Vandforsyning, ved hurtig Fjernelse af alle Urenligheder fra Boligerne og df>res Omfang, ved Spredning af den for tæt sammenpakkede Befolkning, ved rationelt ordnede Afløbsforhold, hvorved alt Kloakindhold gi ores uskalleligt, ved skarp Kontrol merl Salg af :Næringsmidler især fra Steder, hvorfra Smitte kan befrygtes, er det lykkedes at gj øre Smittestoffet for Typhus forholdsvis uskadeligt, i Modsætning til tidligere. Hvor man har anvendt samme l\1ethode ligeoverfor Cholera, har man ikke opnaart mindre gode Besultater. Dersom Cholerasygdommen, linder Epidemiernes Vandring gjennem Ellropa, igjen skulde blive f.ørt til l\jøbenhavn, have vi ikke Ret til at antage, at dril ikke kan faae Fodfæste, men det er vor Pligt at have de nødvendige Foranstaltninger rede til at søge at standse Epidemien, og, dersom (lette ikke lykkes, at yde de af Sygdommen Angrebne den bedst mulig!' Hjælp. Med Hensyn hertil maa det ikke glemmes, at Cholerasygdommen i Ordets fulde ~'ortand er akut. Nogle Timer efter Sygdommens Udbrud kan Patienten være i en omtrent haablos Tilstand; det er derfor nødvendigt, dersom der skal udrettes noget til Helbredelse af en sall, stærkt medtagen Patient, strax med stor Energi at tage fat paa Behandlillgen, og det er meget betænkeligt at spilde noget af den kostbare Tid. ved Forsøg paa at flytte ham bort rra det Sted, hvor han ligger *). ~1 en Forholdene ere ofte af en saac1an Beskatfen- *) Detto stemmor mou hvad U01' borottes fru vor Epidemi 1853:, Ga,tonde nel fra don Anskuelse, at HospitalsbehandJingen var Ilt