TIRSDAG 15.09.2015. Ringkøbing Skjern. Dagbladet

RINGKØBING Y 4 TIRSDAG 15.09.2015 RINGKØBING-SKJERN Y 6 INDVIELSE MED ØL OG MASSER AF VAND Ringkøbing Skjern Dagbladet GLASÅL I KASSEVIS SLUPPET UD I FJORDENE OG ÅEN DAGBLADETRINGSKJERN.DK 136. årgang n nr. 213 n uge 38 n kr. 16,00 20 nye job til Ringkøbing Nedskæringer går uden om lokale afdelinger i Vestjysk Bank - 50 job skæres i koncernen. ERHVERV Af Poul Osmundsen polo@berlingskemedia.dk Vestjysk Bank skærer nu kraftigt ned på antallet af medarbejdere. Cirka 10 procent af de i øjeblikket 510 stillinger, svarende til 50 medarbejdere, forsvinder. For afdelingerne i Hvide Sande, Videbæk og Skjern får nedskæringerne ikke nogen følger, da ressourcerne i de kundevendte funktioner fastholdes, siger administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen.»For afdelingen i Ringkøbing betyder ændringerne faktisk, at der kommer 20 nye arbejdspladser,«fortsætter han. Nedskæringerne sker nemlig først og fremmest i bankens stabsafdelinger og produktionsenheder, hvor man ændrer på organisationen.» GUDRUN PEDERSEN, REDAKTØR, I DAGENS LEDER Y 14 På privatkundeområdet samles en række funktioner, processer og kompetencer i to centrale enheder. Bankens administrative opgaver til understøttelse af privatrådgiverne samles således i en central produktionsenhed, der bliver hjemmehørende i Ringkøbing. De 20 nye medarbejdere kommer fra andre afdelinger i banken. Jan Ulsø Madsen nævner også, at der oprettes en central kundebetjeningsafdeling for de af bankens privatkunder, der ikke har behov for egentlig rådgivning og oftest kontakter banken via telefon og mail.»den centrale kundebetjeningsafdeling vil fysisk blive placeret i Herning,«siger Jan Ulsø Madsen. Balancen beskåret Baggrunden for nedskæringerne er, at bankens balance er blevet skåret ned med næsten en tredjedel fra 33,9 til 22,1 milliarder kroner gennem de sidste tre år.»der er naturligvis nødt til at være en fornuftig balance mellem indtægter, omkostninger og forretningsomfang for at skabe en fornuftig indtjening. Vores indtjening skal øges for at styrke vores kapitalforhold og for i sidste ende at sikre Vestjysk Bank som en stærk regional bank i det midtog vestjyske,«fastslår Jan Ulsø Madsen»Selv om vi løbende har reduceret vore omkostninger, kan vi se, at vi er nødt til at skrue lidt hårdere på omkostningsknappen for at styrke det fremtidige fundament for vores indtjening.«ændringerne ventes at reducere bankens omkostninger med mindst 25 millioner kroner årligt. Brødre vandt DM og EM med armene i gips DAGPLEJE. Det er godt med et varieret tilbud, så forældrene kan vælge den løsning, som er bedst for netop deres barn. Foto: Jørgen Kirk RINGKØBING Y 5 Dagbladet Ringkøbing Skjern Tirsdag 15. september 2015 Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. STINE BRAMSEN eksklusive koncerter Stine Bramsen har taget hul på 2015 med en Danmarksturné, der af GAFFA høstede 5 stjerner, en udsolgt koncert i DR Koncertsalen og er nu aktuel i Toppen Af Poppen på TV-2. Publikum kan til efteråret glæde sig til, at hun indtager scenen i et mindre og mere intimt set-up, når hun spiller de eksklusive akustiske koncerter. SCT. PAULS KIRKE, AARHUS TIR. 24. NOV. KL. 20:00 ON. 25. NOV. KL. 17:00 ON. 25. NOV. KL. 17:00 Akustisk koncert 250,- inkl. gebyr EKSTRA UDSOLGT UDSOLGT Gaffa CHRISTIANS KIRKE, KBH. TO. 26. NOV. KL. 17:00 UDSOLGT TO. 26. NOV. KL. 20:00 UDSOLGT LØ. 28. NOV. KL. 17:00 UDSOLGT LØ. 28. NOV. KL. 20:00 UDSOLGT TIR. 15. DEC. KL. 20:00 EKSTRA lidtmere.dk/ bramsen

02 RINGKØBING. HVIDESANDE Y Dagbladet Ringkøbing-Skjern - St. Blichersvej 5, 6950 Ringkøbing - telefon: 99 75 73 00 - ringkoebing@bergske.dk - Annoncer: telefon 99 75 73 99 - ringkoebing.annonce@bergske.dk. / Dagbladet Ringkøbing-Skjern - Bergs Plads 5, 6900 Skjern - telefon: 96 81 53 13 skjern@bergske.dk - Annoncer: telefon 96 81 53 00 - skjern.annonce@bergske.dk KÆRE LÆSER CHEFREDAKTØR JULIE VESTERBY» I dag har vi ændret vores hjemmeside, så der fremover er et åbent univers, hvor alle interesserede kan læse med, og et plus-univers, som er er forbeholdt vores abonnenter. Velkommen til endnu flere nyheder her og nu Hvor kører brandbilerne hen, og hvorfor svæver lægehelikopteren over Skjern Enge? Hvor mange mennesker dukkede op til indvielsen af Innovest, og hvordan gik det håndboldpigerne i seneste kamp? I en ikke så fjern fortid kunne vi først give vores læsere svar på de spørgsmål i avisen dagen efter. Den senere tid har vi øvet os på at blive endnu bedre til at være først med svarene på vores hjemmeside, og nu er vi klar med endnu et vigtigt skridt i Dagbladets digitale udvikling. I dag har vi nemlig ændret vores hjemmeside, så der fremover er et åbent univers, hvor alle interesserede kan læse med, og et plusunivers, som er er forbeholdt vores abonnenter. På den åbne del kan du for eksempel finde de små hurtige nyheder, de løbende opdateringer, billedgallerierne og korte versioner af det, man snakker om i byen. Men vi gemmer de unikke og mest spændende historier, de mere gennemarbejdede artikler, der giver baggrund og sætter historierne i perspektiv, til abonnenterne. I skal naturligvis have det hele - også det bedste. De historier mærkes med et +PLUS, så alle ved, at her får man noget ekstra. Dertil kommer, at de bedste historier fra nabobyernes mediehuse og det bedste og det mest relevante fra Berlingske-koncernen vil finde vej til både den åbne del og +PLUS delen. Alt i alt betyder det, at vores brugere får meget mere, når de bruger vores digitale platforme. Vi har vendt arbejdet med historier og artikler, så de bliver researchet og skrevet til at blive lagt på nettet løbende. Det vil sige, at vi ikke længere venter på avisens deadline. Det betyder, at man i fremtiden på vores site kan være sikker på, at det for alvor er områdets sidste nye historier, der er på forsiden. Som abonnent har du adgang til det hele på dagbladetringskjern.dk. Både den åbne del og +PLUS-delen. Du skal blot logge dig på én gang. Så husker vi, at du skal have adgang til det hele kvit og frit. Hvis du ikke har været logget ind på din pc, din tablet eller din mobiltelefon, vil jeg gerne her anbefale, at du gør det. Det er her, du kan holde dig opdateret på alle tidspunkter af døgnet, når du har tid, lyst og lejlighed til det. Skulle der opstå problemer, er du velkommen til at kontakte kundeservice på telefon 33 75 33 30, så kan de guide dig. Du kan også skrive til mig på juve@berlingskemedia.dk eller skrive til os på vores facebookside. Vi håber, du bliver glad for såvel den hurtige opdatering som det unikke og spændende kvalitetsindhold, der er forbeholdt vores faste abonnenter. DELTAG I DEBATTEN DAGBLADETRINGSKJERN.DK Marketing med pladsproblemer Vestjysk Marketing er gået fra 12 til 24 medarbejdere på fem år, og det giver udfordringer, når det handler om plads. ERHVERV Af Mikael Sand misa@berlingskemedia.dk RINGKØBING: Da Boy Boysen for snart fem år siden flyttede virksomheden Vestjysk Marketing til adressen Ribovej 6 lige uden for Ringkøbing, var der 12 ansatte. I dag er det tal vokset til 24, og det har givet store problemer rent pladsmæssigt, fortæller indehaveren af og direktør i Vestjysk Marketing, Boy Boysen.»Vi er nærmest vokset ud af lokalerne på Ribovej, og derfor overvejer vi i øjeblikket forskellige muligheder for at få løst den positive udfordring, det er at have ansat flere medarbejdere, end der umiddelbart er plads til,«lyder det fra Boy Boysen. Boy Boysen er så glad for at have Vestjysk Marketing placeret på Ribovej 6, at han vil gå langt for at finde den rigtige løsning, så der bliver god plads til alle 24 medarbejdere på adressen. Foto: Jørgen Kirk God løsning på Ribovej Noget af det, der indgår i overvejelserne, er at flytte virksomheden i nye lokaler, men i første omgang handler det for Boy Boysen om at finde en god løsning på Ribovej.»Vi elsker at holde til her. Det er et fantastisk sted med effektive og lyse lokaler. Samtidig er det jo utrolig nemt at finde lokalerne, da de ligger lige ud til Herningvej,«siger direktøren. Han går selv med tanker om at finde den helt rigtige udgave af en pavillon, der for eksempel kan bruges som mødelokale eller kantine.»det kan også være en form for kreativ pavillon, der er skruet lidt specielt sammen, hvor medarbejderne kan få mulighed for at tænke kreative tanker uden at blive forstyrret af telefoner og andet. Hvis nogen kender nogen, der har sådan en type pavillon, er de meget velkomne til at ringe til mig,«siger Boy Boysen. Aldrig en grå skurvogn Direktøren slår fast og understreger, at han ikke er på jagt efter en ganske traditionel pavillon.»en ting er sikker. Der bliver ikke stillet en kedelig og grå skurvogn op på adressen Ribovej 6. Enten bliver det som sagt en spændende og kreativ pavillon, eller også må vi igen FAKTA VESTJYSK MARKETING { Vestjysk Marketing blev etableret i 1998 og er i dag et full service webbureau. { Elementerne og produkterne har udviklet sig meget fra 1998 og til i dag. Fra tidligere at have hovedvægten af opgaver på tryk, er fokus i dag på mulighederne online. { Vestjysk Marketing bygger i dag hjemmesider, webshops, apps og alt andet, der kan bruges online. { I dag er der 24 ansatte i Vestjysk Marketing, der holder til på Ribovej 6 i Ringkøbing. Kilde: vestjyskmarketing.dk overveje en flytning, men det bliver altså det sidste, der sker,«siger Boy Boysen om udfordringen med at finde plads til i alt 24 medarbejdere.

. 3 Til alle forretningsdrivende i Danmark: Ettegnpåengodforretning Med Swipp tilbyder du dine kunder nem og sikker betaling over mobilen. Swipp er den eneste mobilbetalingsløsning, hvor pengene går direkte fra den enkelte kundes bankkonto og ind på din virksomheds konto. Det betyder ingen tidskrævende og fordyrende mellemled eller kompromittering af sikkerheden. Og det giver dig unikke forretningsfordele. Først og fremmest kan der være penge at spare på transaktionsgebyret. Læsmerepåswipp.dkellerringtilditpengeinstitut ogtilmelddigbetalingmedswippalleredeidag.

04 RINGKØBING. HVIDE SANDE Arkitekter til Career Campus er fundet ERHVERV RINGKØBING: KPF/Brøgger Arkitekter skal stå for renoveringen af den bevaringsværdige Plesner-bygning på Aldershvilevej, som huser Career Campus, hvor studerende og uddannede på videregående uddannelser kan bo, når de er i praktik eller arbejder i Ringkøbing. Erhvervscentret, Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania har sammen valgt KPF/Brøgger Arkitekter, fordi rådgivergruppen gav det økonomisk bedste tilbud og har kompetente nøglepersoner til opgaven.»vi har nu fået et tilbudsmateriale for renoveringen af DET SKER Career Campus, der er både overskueligt, robust og frem for alt realiserbart,«siger Lene Hagerup Hindbo, souschef ved Erhvervscentret. Bygningen på Aldershvilevej husede i 1911-2007 byens alderdomshjem og fungerer nu som udstationeringsplatform og bofællesskab, der skal tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Vestjylland. Realdania støtter ombygningen med 115 mio. kr. fra sin Stedet Tæller-kampagne, der skal bidrage med at udvikle yderområder. pcb RINGKØBING - TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 14.30: Banko. Sted: Fjordparken Ældrecenter. 15.15-19.00: Ringkøbing IF og Rindum Su begynder gymnastik. 15.15: pige/drengespring 1. klasse. 16.20: Pigespring 2. og 3. klasse. 17.40: Mix spring/rytme 4. og 5. klasse. 19: Junior mix spring. Sted: Alkjærskolen. 16.45-19.00: Ringkøbing IF og Rindum SU begynder gymnastik. 16.45: Børnefræs 0. og 1. klasse. 17.50: Pigespring 2. og 3. klasse. 19: Motion for herrer. Sted: Ringkøbing Skole. 18.15: De Aktives cykeltur til Forundringens Have. Sted. Højmark. 18.30-19.00: Stadil-Vedersø IF begynder gymnastik. 18.30: Springteam 4.-9. klasse. 19: Fysisk træning. Sted: Vedersø Idrætsefterskole. 19.00: RulleMaries road show ved Marie Holm Laursen - pigen med knogler af glas. Sted: Tim Skole. 19.30: Etiopermissionens møde. Sted: Brogårdsvænget 16. Ringkøbing Bio: 19.00:»Fars fedt syge bilferie«. 19.30:»Krigen«. RINGKØBING - ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 16.00: Stadil-Vedersø IF begynder turbospring 0.- 3. klasse. Sted: Vedersø Idrætsefterskole. 16.30: Stadil-Vedersø IF begynder børnefræs 3-6 år. Sted: Stadil-Vedersø Friskole. 16.45-20.00: Ringkøbing IF og Rindum SU begynder gymnastik. 16.45: Mor, mig og min far. 17.50: yoga for børn. 19: Yoga for voksne. 20: Girly hiphop & dance. Sted. Ringkøbing Skole. 17.30: Ringkøbing IF og Rindum SU begynder gymnastik for piger og drenge 5-10 år med særlige behov. Sted: Alkjærskolen. 18.00-20.00: Stadil-Vedersø IF begynder badmointon. Sted. Vedersø Idrætsefterskole. 18.30: Håndbold. Ringkøbing Håndbold-Silkeborg- Voel KFUM, dameligaen. Sted: ROFI-Centret. 19.00: Musikskolen Ringkøbing-Skjerns prøvedag i Rindumkoret. Sted: Rindumvej 1. 19.30: Distriktsforeningen af menighedsråd i Ringkøbing og Skjern provstiers efterårsmøde med foredrag om Bibelens uimodståelige billedrække ved professor og forfatter Erik A. Nielsen. Sted: Højmark Forsamlingshus. Ringkøbing Bio: 19.00:»Fars fedt syge bilferie«. 19.30:»Krigen«. DET SKER HVIDE SANDE - TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 15.00: Rundvisning og fortælling. Sted: Vestkystens Gårdbutik, Houvig Klitvej 77. 19.30: Hvide sande Masterclass med konceert. Sted: Fiskeriets Hus. HVIDE SANDE - ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 16.30: Hvide Sande Masterclass med koncert. Sted: Vestjysk Bank, Bredgade 4. 17.00: Indre Missions fyraftensmøde ved Hanne Pedersen. Sted: Lyngvig Missionshus. 23.00: Hvide Sande Masterclass med midnatskoncert. Sted: Lyngvig Kirke. Skovlen i jorden efter fire års planlægning Naturområdet skal sælge boligerne i Ringkøbing K. I går blev der endelig taget første spadestik til det grønne trækplaster, der skal gøres klar til brug nu. BYUDVIKLING Af Anne-Mette Skaanning skaa@berlingskemedia.dk RINGKØBING: De klogeste havde fundet gummistøvlerne frem. De øvrige fik lov at mærke, hvad det vil sige at gå tur i et vaskeægte vådområde, hvor åen snart kommer til at slynge sig. Regnen væltede nemlig ned, da det officielle spadestik blev taget til Ringkøbing Ks naturområde, der skal være forløber for de 1.100 boliger og skabe en helt ny kystnær bydel i løbet af de kommende tre årtier. Blandt de våde gæster var Jens Kirk, som for fire år siden solgte jorden til kommunen og Realdania By.»Det er faktisk præcis ti år siden, jeg opdagede, at kommunen havde slået streger på min bedste jord og udpeget den til byudvikling,«fortæller han. Derfor gik landmanden i gang med at tænke alternativt. Han forsøgte selv at søsætte en udstykning, men endte altså i stedet med at sælge. Siden har Kirk fulgt udviklingen af sin gamle jord tæt. Han og hustruen Britt cykler ofte forbi for at følge bydelsprojektet. Og de er langt fra de eneste, som er interesserede. Mange af de nærmeste naboer henlægger ofte deres gåture til naturområdet, som i foråret blev plantet til med farverige blomster af en flok skoleelever fra Alkjærskolen. Denne sommer tog gravemaskiner fat og er i fuld gang Det symbolske første spadestik blev taget under paraply. Gravemaskinerne har nu været i gang med at genskabe naturen siden i sommer. Foto: Jørgen Kirk med at grave hul til en sø, ligesom der skal genskabes et slynget åløb, fugletårn, bålplads og meget mere. Naboerne er meget velkomne - og de må meget gerne tage gæster med, mener bestyrelsesformand Uffe Steiner Jensen, som ser frem til at flere får øjnene Planlov spænder ben for kultanlæg KULTUR Af Anne-Mette Skaanning skaa@berlingskemedia.dk Arkæolog Poul Krogh Jørgensen kunne godt tænke sig at genskabe anlægget fra bronzealderen permanent. Foto: Jørgen Kirk RINGKØBING: Arkæologerne kunne næsten ikke få armene ned, da de fandt spor af en såkaldt woodhenge under udgravningen af Ringkøbing K- området. Det sjældne fund er en cirkel af træstolper, som for op 5000 år siden blev brugt til gudedyrkelse, soldyrkelse og astronomi. Men kultanlægget, som lige nu er rekonstrueret med rafter, præcis hvor det blev fundet, skal pilles ned igen. Træstolperne kolliderer nemlig med den noget mere moderne planlovs bestemmelser om byggeriers afstand til kysten, FAKTA RINGKØBING K { Ringkøbing K er et anpartsselskab, der er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By. { K et står for kyst, kant og kvalitet. { I efteråret 2011 købte selskabet 81 hektar jord af forhenværende folketingsmedlem for Venstre Jens Kirk for 43 millioner. Det skal udvikle sig til en ny bydel med plads til 1.100 boliger og et stort rekreativt areal. { Naturområdet skal være områdets trækplaster. Derfor skal det etableres først. Gravemaskinerne har allerede været i gang. { Visionen er at gøre projektet til et foregangsprojekt for, hvordan man sikrer bosætningen uden for de store bycentre i Danmark. Det skal ske ved at satse på kvalitet, bæredygtighed og en anderledes boligtænkning. op for områdets kvaliteter. Det samme gør borgmester Iver Enevoldsen, der satser på, at området vil trække nye borgere med hang til kystnære boliger.»vi kan tilbyde et liv i balance og natur med pladsgaranti,«lyder hans salgstale. God plads havde de spejdere, der både havde bygget raftehuse i det kommende boligområde, og som var ligeglade med at løbe rundt i dyngvådt græs i lårhøjde. Se flere billeder fra første spadestik til Ringkøbing Ks naturområde på Dagbladets netavis. fortæller arkæolog og museumsinspektør Poul Krogh Jørgensen fra Ringkøbing-Skjern Museum.»Den oprindelige woodhenge ligger det forkerte sted. Vi vil være nødt til at flytte det længere ind på området, hvis det skal stilles rigtig op med høje og tykke egetræsstolper,«siger han. Arkæologen ser gode muligheder for historieformidling med det kultiske anlæg.»beliggenheden er fantastisk. Og man kunne sagtens lægge en bålplads i midten. Så kunne man grille med en fantastisk udsigt over fjorden,«siger han.

RINGKØBING. HVIDE SANDE05 Skjern-team har Europas stærkeste traktor SPORT Af Nanna Bach Andersen nana@berlingskemedia.dk For at vinde DM skal man have flest point efter otte konkurrencer. Ved EM er det den, der trækker den tonstunge slæde længst, som vinder. Rasmus Groths traktor er 350 kilos vægtklassen, og den har 25 hestekræfter. Alex Groths er i 500 kilos vægtklassen og har 200 hestekræfter. Foto: Jørgen Kirk Brødre vandt DM og EM med to brækkede arme De to brødre Alex og Rasmus Groth er bidt af en gal havetraktor. I weekenden skulle de være med til EM i garden pulling - begge med en brækket arm som ekstra udfordring. SPORT Af Nanna Bach Andersen nana@berlingskemedia.dk RINGKØBING: Først en klage, efter at titlen som danmarksmester var blevet uddelt. Så fik den ene bror armen i gips, og så den anden. Historien om de to brødre Alex og Rasmus Groths oplevelser fra DM i garden pulling fandt sted, til de stod med sølv til EM, kan næsten betegnes som et eventyr, for de måtte en del igennem. Efter otte turneringer i DM i garden pulling stod Rasmus Groth tilbage som vinder med blot ét point ned til andenpladsen. I én af turneringerne havde en konkurrent trukket sig, og Rasmus Groth fik derfor hans plads på podiet samt to ekstra point. Det var de point, der gjorde udslaget for, at Rasmus Groth gik fra DM med guld.»vi stod og pjaskede med champagne og jagtede hinanden med det. Pokalen endte med at blive helt klistret ind i champagne,«fortæller Rasmus Groth, der er 12 år gammel. Få dage efter klagede indehaveren af andenpladsen til den europæiske garden pulling forening, og Rasmus Rasmus Groth sammen med DM-pokalen, sølvpokalen fra EM samt vandrepokalen fra DM. Hvis han vinder flere år i træk, må han også beholde den. Groth stod nu og ventede på, om han var købt eller solgt.»det var træls at gå og vente på en beslutning. Men hvis de havde taget pokalen fra mig, kunne de selv komme her hjem og hente den,«siger Rasmus Groth. Den europæiske forening afgjorde dog efter få dage, at alt var forløbet rigtigt, og Rasmus Groth fik lov til at beholde sin pokal og titel og dermed retten til at deltage i EM i Brande. Et cykeluheld kom i vejen Men ugen op til EM blev på mange måder hektisk. Tirsdag væltede Rasmus Groth på cykel, onsdag fik han at vide, at klagen var afvist. Og torsdag kom armen i gips, fordi den var brækket.» Hvis de havde taget pokalen fra mig, kunne de selv komme her hjem og hente den. RASMUS GROTH, danmarksmester i Garden Pulling i 350 kilos vægtklassen»pis, hvem skal så køre traktoren?«fortæller han, at han tænkte. Hans to år ældre bror, Alex Groth, havde også kvalificeret sig til EM med sin egen havetraktor. Og pludselig fik familien travlt med at finde ud af, om han måtte dyste med begge traktorer.»hvis Alex ikke havde måttet køre min traktor, så havde jeg taget gipsen SKJERN: Søndag blev der brændt litervis af brændstof af, da der blev holdt EM i traktortræk i Brande. Efter at have vundet DM var et lokalt hold mødt op for at give de andre 13 nationer kamp til stregen. I elimineringsrunden under EM skulle deltagerne trække en slæde på 4,2 tons 100 meter. Det lykkedes kun for det hollandske hold og for Skjern-holdet med deres hjemmebyggede traktor»fenrir«.»da vi kom i finalen, følte jeg mig ikke helt sikker. For der kan jo ske så meget, når der er tale om 10-12.000 hestekræfter. Men jeg var alligevel næsten sikker på, vi kunne tage dem,«siger føreren af Fenrir, Søren Jakobsen og fortæller, at det er meget atypisk, at kun to deltagere når til finalen. Normalt er tallet omkring fem. Det var dog en tydelig sejr til Fenrir og teamet, for de fik trukket slæden hele ni meter længere end hollænderne.»det var jo helt suverænt at vinde. Vi havde arbejdet hele natten med motoren for at blive klar. Det var alle kræfterne værd,«siger Søren Jakobsen, der har kørt traktortræk, siden han var 16 år gammel. af min arm og kørt selv,«siger Rasmus Groth og trækker let i gipsen. At køre med en brækket arm Alex Groth kom ikke så langt i sin egen vægtklasse på 500 kilo:»jeg blev diskvalificeret, fordi jeg havde for ondt i min hånd, og derfor kom jeg til at køre uden for sidelinjen,«fortæller Alex Groth, der få dage inden EM var styrtet på skateboard. Men selv om han havde ondt i fingrene, gik det bedre i lillebrorens vægtklasse på 350 kilo, hvor der er færre hestekræfter på spil.»kom nu: træk, træk, træk. Det var det eneste, jeg kunne tænke på,«fortæller Rasmus Groth, der kun havde mulighed for at hjælpe ham med klargøringen af traktoren. Alex Groth endte med at køre sølvet hjem til ham og broren, og efter EM viste det sig, at nogle af Alex Gorths fingre var brækket, så han endte også med gips på hele armen. Selvom de sidste dage var lidt af en udfordring for de to brødre, glæder de sig allerede til næste sæson.»min traktor gik i stå til sidst i EMfinalen. Men vi endte alligevel med at slå ham, der vandt DM sidste år,«siger Rasmus Groth.

06 RINGKØBING. HVIDE SANDE Mandag formiddag blev 33.000 ål sat ud i Skjern Å, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord. Det er Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening, som sørger for, at der også i fremtiden er ål at fange. Her ses Svend Erik Madsen og Henning Jensen på vej ud i Stadil Fjord med omtrent 4.000 ål i de hvide flamingokasser. Foto: Jørgen Kirk Friskfanget ål om otte år - håber vi Mandag blev 33.000 ål sat ud i Skjern Å, og i Ringkøbing og Stadil Fjord. Håbet er, at de små finder tilbage til udsættelsesstederne, når de skal til at yngle.» Vi vil gerne have, at der findes en biodiversitet, for ålene indgår i en cyklus, og det ville være sørgeligt, hvis vi helt mistede dem. ARNE MOGENSEN, formand for Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening NATUR Af Nanna Bach Andersen nana@berlingskemedia.dk RINGKØBING-SKJERN: Mandag ankom en kassevogn med fire flamingokasser til Røjklit Havn ved Stadil Fjord. Ombord i kasserne var 4.000 ål, der skulle ud på et helt nyt eventyr. Samme dag blev 25.000 andre ål sat ud i Skjern Å, og 4.000 blev sat ud i Ringkøbing Fjord. Ved alle tre udsættelser var det Ringkøbing og Stadil Fjordes Fritidsfiskerforening, der stod bag.»en af vores målsætninger i foreningen er at tage del i fiskeplejen. Der har været nedgang i ålebestanden, og vi vil gerne være med til at hjælpe den i gang igen,«siger formand for foreningen, Arne Mogensen. De mange ål bliver dog ikke boende der, hvor de er blevet sat ud. Håbet er til gengæld, at de vender tilbage.»når vi sætter dem ud, så begynder de en lang vandring mod Sargassohavet. Men bagefter håber vi på, at de kommer tilbage til der, hvor vi har udsat dem,«siger Arne Mogensen. Han kunne imidlertid ikke selv være med til at sige god rejse til ålene. I Stadil Fjord var det Svend Erik Madsen og Henning Jensen, der læssede kasserne af, og sejlede ålene ud til deres nye liv.»jeg er glad for at høre, det gik godt. Forhåbentlig kommer ålene ud til et godt liv,«siger Arne Mogensen efter udsættelsen. { De små ål er af arten Den europæiske ål. { Ålene, der blev sat ud, er cirka seks centimeter lange og vejer omkring 3,5 gram. { De er fanget ved Frankrig, og de har efterfølgende været opdrættet hos Stensgård Åleopdræt. { Når levende ål ikke er dækket af vand, kan de trække vejret gennem huden. Derfor er det muligt at transportere så mange i en flamingokasse, uden at de bliver kvalt og dør. { Der er blevet sat 25.000 ål ud i Skjern Å. { I Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord er der blevet sat 4.000 ål ud. I alt er der blevet sat 33.000 ål ud.. FAKTA ÅLENE Der blev sat 4.000 ål ud i Stadil Fjord. Ålene er fanget i Frankrig og har efterfølgende boet et halvt års tid hos Stensgård Åleopdræt. De små ål er på omtrent seks centimeter, og der går ifølge indehaver af Stensgård Åleopdræt 7-8 år, før de er store nok til at blive spist. En tredjedel overlever Om det er et godt liv, der venter ålene, må tiden vise. For ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er ålen fortsat i tilbagegang, og det er ikke til at sige hvorfor.»det vides ikke med sikkerhed, hvad tilbagegangen skyldes, og det kan derfor blive svært at vende udviklingen,«skriver de på deres hjemmeside. For tre år siden fik den lokale fritidsfiskerforening også tilladelse af Fiskerikontrollen til at sætte en god sjat åleyngel ud. Den gang var der tale om 50.000 ål. Men det er ikke til at sige, hvordan det er gået dem i løbet af de tre år.»de skal igennem mange udfordringer, og man siger, at godt en tredjedel overlever. Og det tror vi også, er tilfældet. Men de er jo ikke mærkede, så det er svært at finde ud af,«siger Arne Mogensen. En langsigtet mad På mange måder er det også en langsigtet plan at sætte ålene ud. For eksempel tager ål i det fri normalt 7-8 år, før de er store nok til at blive spist. Men i sidste ende er det ikke kun med tanken på en ålemad om otte år, at den lokale forening af fritidsfiskere har sat ålene ud:»vi vil gerne have, at der findes en biodiversitet, for ålene indgår i en cyklus, og det ville være sørgeligt, hvis vi helt mistede dem,«siger Arne Mogensen og fortæller samtidig, at foreningen også giver økonomisk støtte til, at fiskearten helts forhold i Ringkøbing Fjord bliver bedre.

. 7 ShopRingSkjern.dk Få byerne hjem til dig! Mademoiselle Filou loft/væglampe fra Oligo kr. 499,- Kay Bojesen bjørn kr. 649,95 Normann One step up reol Kr. 3.499,- GRATIS FRAGT! På shopringskjern.dk kan du finde mange forskellige varer fra lokale butikker. Lige nu har vi omkring tusind varer at vælge imellem, men der kommer løbende nye butikker og varer til. Tilmeld dig vort nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om 2.500,- til at shoppe løs for på ShopRingSkjern.dk.

08 SKJERN. TARM Som pilot er sikkerheden altafgørende. Hver gang, flyet skal i luften, bliver det tjekket efter på kryds og tværs. Lasse Vestergaard flyver cirka hver 14. dag, og en del af træningen er at lave flere landingsrunder, så det sidder på ryggraden, hvis noget skulle gå galt og flyet skal nødlandes. Nu er det blevet (ultra)let at komme i luften Flyveklubben i Stauning har nu fået sin egen gruppe for de små ultralette fly, hvilket gør, at det er blevet langt billigere at flyve. Klubben håber, at flere vil prøve det. FLYVNING Af Christian Baadsgaard chba@berlingskemedia.dk STAUNING:»Om det er farligt at flyve? Ja, det er, for man kan blive bidt af det!«han siger det med ironi og et grin, mens vi er på vej om til den lille hangar. For en erfaren pilot som Hans Christian Jensen, der har fløjet siden 1971, er det et af de klassiske spørgsmål, som man med tiden får et standardsvar på.»nej, det er yderst sjældent, at der er fejl på materiellet. Sker der et uheld, så er det typisk en pilotfejl,«forklarer Hans Christian Jensen, da han har skubbet porten til side, og Jetfox 97 får regngråt dagslys ind. Det var Piper og Cessna, der de første 20 år stod i logbogen. Så begyndte de små ultralette fly, også kaldet UL-fly, at dukke op, og da Hans Christian Jensen havde prøvet det, var han solgt.»det kostede jo nærmest ikke noget at flyve i, set i forhold til at flyve motorfly, og så må man selv skrue på det,«siger han, mens han fortæller om det rød-hvide-fly, som han selv har importeret fra Italien. Ultralet interesse Indtil for et år siden var han meget alene om at have interessen for UL-fly. Faktisk var han den eneste i klubben, der havde det, men nu begynder der at ske noget. Ringkøbing- Skjern-Tarm Flyveklub har fået sin egen UL-gruppe, som Hans Christian Jensen er formand for, og lige om lidt er der også ni piloter, der kan flyve de små fly. Den 26. september er der inviteret til informationsmøde i klubben, for på samme tid får klubben sin første instruktør, så klubben selv må uddanne piloterne. Faktisk er det konturerne af en ny succes for privatflyvning. Hemmeligheden bag det er ligetil. Udover, at det er billigere at få certifikat og flyve UL end almindeligt motorfly, så er UL-fly i dag - i modsætning til for 20 år siden - sikkerhedsmæssigt fuldt på højde med motorflyene. Tilmed er der lempeligere krav til pilotens helbred.»vores drøm er jo at få en fremgang på endnu 300 procent i år,«griner Hans Christian Jensen. En følelse af frihed Derfor er der også blevet investeret i et klubfly, og Lasse Vestergaard er formand for den del. Oprindeligt fløj han svævefly, men UL har fanget hans interesse. Nu har han certifikat, og forleden tog han sin mor med på flyvetur til Samsø. 70 minutter tog turen.»man bestemmer selv. Det er friheden ved det. Når man flyver, ser man det ene fantastiske syn efter det andet. Sommetider er det helt surrealistisk. Det er ubeskriveligt,«fortæller Lasse Vestergaard. Certifikatet koster godt og vel 35.000 kroner, og derfor er det relativt nemt at komme til, selvom det ikke er en sport for alle.»jeg anbefaler alle, at de lige skal prøve at være med et par timer, inden de skal tilmelde sig teoriundervisningen. Lige for at se, hvad flyvning er, og om det er en sport for dem,«forklarer Lasse Vestergaard. Og for nogle er det et helt rigtigt valg. 56-årige Bent Jensen har altid haft en drøm om at lære at flyve, og nu er han i gang med at tage UL-certifikatet. Forleden hentede han et Ikarus-fly i Tyskland.»Min søn bor på Sjælland, og det vil være lækkert at kunne gøre et endagsbesøg. I luften skal man jo aldrig holde for rødt lys,«fortæller Bent Jensen. Og så er vi tilbage ved det farlige, det at blive bidt af flyvning. For det skete for Bent Jensen, da han var på flyvetur, hvor svogeren sad bag styrepinden.»da vi fløj over Lillebæltsbroen i flot vejr... Ned over Tåsinge og Langeland... Så tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne være mig, der styrede sådan et fly!«

SKJERN. TARM09 Flyveklubben har købt dette Savannah-fly, som Lasse Vestergaard er formand for. Med hjælp fra Skjern Bank lykkedes det at rejse pengene til det. Flyet er meget godmodigt at flyve, og er nemt at holde i luften. Foto: Christian Baadsgaard DET SKER SKJERN - TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 10.00: Ringkøbing-Skjern Kulturcenter: Senioridræt gymnastikopstart med mulighed for efterfølgende fitness og boldspil. Arr.: SG, Seniorudvalget. 17.30-21.00: Land & Fritid, Industrivej 33: Hesteaften med information og foredrag ved Søren Madsen, VM Sølvvinder. Arr.: Land & Fritid, Skjern. 19.30: Nørregade 13: Missions Event. Arr.: Luthersk Mission, Skjern. SKJERN - ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 10.00-10-35: Skjern Bibliotek: Teatret Aspendos viser forestillingen Ole nye autobil og 1½-5-årige. Arr.: Ringkøbing-Skjern Biblioteker. 14.00-15.30: Skjern Seniorcenter: Hygge og Samvær opstart. Arr.: Skjern Seniorcenter. 14.05-15.35: Kirkehuset, Fredensgade: Minikonfirmand opstart. Arr.: Skjern Kirke. 19.00: Rækker Mølle Hallen: Informationsmøde om Grøn Ordning. Arr.: Ringkøbing-Skjern Kommune. 20.30: Skjern Bank Arena: BOXER Herreligakamp: Skjern Håndbold Bjerringbro Silkeborg. Arr.: Skjern Håndbold. DET SKER TARM - TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 14.00: Seniorgården, Tarm: Foredrag/underholdning ved Henning Hansen: Humor er livseliksir forlænger en god latter livet? Arr.: Egvad Pensionistforening. 14.30: Søndermarken, Storegade 56: Film Skolegades plejehjem. Arr.: Søndermarkens Vennekreds. 19.00: Missionshuset, Baunbækvej 28: Fællesmøde v/ole Weber. Emne: Fremtid håb (Jer. 29.11). Arr.: Tarm IM. TARM - ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 18.30: Egvad Plejehjem: Høstfest med underholdning ved Ellen og Conny, Sdr. Omme. Arr.: Venenkredsen. MedSwippkandine kunder betale, selvom de hverken har kort eller kontanter med.» Man bestemmer selv. Det er friheden ved det. Når man flyver, ser man det ene fantastiske syn efter det andet. Sommetider er det helt surrealistisk. Det er ubeskriveligt.«lasse VESTERGAARD, UL-pilot. Hans Christian Jensen har fløjet siden 1971, men med UL-flyene koster det kun en brøkdel af, hvad det gjorde tidligere på de større motorfly. Swipp er en enestående mobilbetalingsløsning, der giver dig unikke forretningsfordele. Læs om dem på swipp.dk/erhverv.

10. TIRSDAG 15. SEPTEMBER 2015 Oplev sort sol inkl. bus, frokost og guidet tur Pris 575,- SKJERN. TARM De to apoteker ser ud til at være reddet Sundhedsstyrelsen lægger i et strukturforslag op til, at der fortsat kan være apotekerbetjening i Skjern, Tarm og Ølgod. Sort sol er et fantastisk dansk naturfænomen, man kan opleve i forår og efterår, når flere end 100.000 stære danser ballet på aftenhimlen for at samles i store flokke for natten. Det skal vi naturligvis opleve, og når vi nu alligevel er i Sydvestjylland, aflægger vi naturligvis også Danmarks ældeste by, Ribe, et visit. Tid og sted: Onsdag den 14. oktober 2015 fra Rema 1000, Lemvig kl. 09:30. Holstebro Banegård kl. 10:15. Museumspladsen Ringkøbing kl. 10:45. Skjern Kulturcenter kl. 11:15. Program På vej til Ribe nyder vi et rundstykke og en kop kaffe og ankommer til den gamle købstad sidst på formiddagen. Her får du tid til på egen hånd til at slentre rundt på de toppede brosten, kigge på de hyggelige små bindingsværkshuse, besøge de hyggelige butikker og caféer eller fx at tage en tur op i tårnet på Ribe Domkirke, som er byens vartegn og som tusindvis af mennesker besøger hvert år. Der er 248 trin til toppen, men herfra er der til gengæld også en skøn udsigt over byen og til vadehavet. Efter besøget i Ribe sætter vi kurs mod Skærbæk Fritidscenter, hvor vi skal have frokost. Der vil være alt fra sild og karrysalat til små lune retter. Herfra går turen videre ud til marsken, hvor vi mødes med en lokalkendt guide, der fortæller os om naturfænomenet sort sol, om fuglene og deres færden og viser os rundt i landskabet. Og det hele kulminerer, når stærene smukt flyver i formationer og mønstre på aftenhimlen. På hjemturen nyder vi en kop kaffe og en sandwich. Bemærk Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere, maksimum 50. Opsamling den 14. oktober: Rema 1000, Lemvig kl. 09:30 Holstebro Banegård kl. 10:15 Museumspladsen Ringkøbing kl. 10:45 Skjern Kulturcenter kl. 11:15 Se mere på www.klubring-skjern.dk Alle vores tilbud er angivet med forbehold for trykfejl og ændringer. Kære læser, I Klub Ring-Skjern elsker vi oplevelser - og vi deler dem gerne. Derfor kan alle købe vores tilbud! Det kræver hverken medlemskab af klubben eller abonnement på avisen. På www.klubring-skjern.dk kan du se alle vores tilbud, som enten har helt unikt indhold eller kan købes til særpris. Se mere på klubring-skjern.dk SUNDHED Af Christian Baadsgaard chba@berlingskemedia.dk FORENING KIRKELIGT TARM: Nu inviterer Tarm Kirke igen til korte eftermiddagsbørne- og familiegudstjenester med fællesspisning bagefter. Torsdag 17. september kl. 17-19 inviterer kirken til en sjov og afslappet gudstjeneste med sang, dans og dukketeater om gud. Bagefter er SKJERN-TARM: Et hovedapotek i Skjern med filialer i Tarm og Ølgod. Det er essensen af det forslag om den fremtidige apoteksstruktur, som Sundhedsstyrelsen netop har sendt i høring.»nu er det et strukturforslag, som vi har sendt i høring, og her ser vi på svarene, inden vi træffer en endelig afgørelse om at slå apotekerbevillingen op,«siger Kim Helleberg Madsen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Baggrunden for, at apoteksstrukturen er kommet til debat, er, at apoteker Lars Birkild Pedersen har indleveret sine bevillinger for apotekerne i Skjern og Tarm, idet han ønsker at gå på pension. Debatten har været massiv, og frygten har været, at borgerne har skullet ud på en længere køretur for at hente deres receptpligtige medicin.»vi ser altid på de kommentarer, vi får ind,«siger Kim Helleberg Madsen. Forslaget, som nu er i høring, er stort set identisk med det forslag, som Ældrerådet har indsendt til Sundhedsstyrelsen. Her har man peget på, at det vil være bedst, hvis borgerne både kan hente medicin i Skjern og Tarm, og dermed få vejledning af faglært personale. Svært uden apotek Apoteker Lars Birkild Pedersen havde forventet, at der ville komme en hurtig afklaring, og tidligere har der været udmeldinger om, at der ville blive truffet en afgørelse allerede i sidste uge. Men høringsfristen er sat til GF og sejr i BK Tarm TARM: Bowlingklubben BK Tarms anden division damer slog forleden Lucky fra Herning med 16-8. Topscorer Anna Jørgensen væltede 672, Pia Haugaard 616, Feliciana Hansen 599 og Sonja Ditlevsen 587. Seks mands herrer vandt 17-15 i anden division i Vejle. Topscorer var Flemming Pedersen med 833, Jørgen Larsen 786, NE Sørensen 740 og Lars Pedersen med 700 væltede kegler. Klubbens hold i mix-rækken fik ikke et eneste point med hjem fra sæsonens første kamp i Lemvig. Fire-mands-holdet i herrerækken tabte to-otte til BK Flap fra Holstebro. På klubbens generalforsamling kunne formand Anna Jørgensen fortælle om et godt år i klubben, hvor både seks-mands-herrer og et damehold er rykket op i anden division, og medlemstallet er steget. Formanden takkede klubbens sponsorer og Inge Lise og Niels Jørgen i Bowlingcenteret. Annette Iversen ønskede ikke at genopstille til bestyrelsen, hvor hun blev afløst af nyvalgte Peder Ditlevsen. HP Jensen er nyvalgt suppleant til bestyrelsen. Gudstjeneste med mad der fællesspisning med pizza på Vestergårdsminde. Det koster lidt at være med som betaling for maden. Formanden for Tarm Menighedsråd Kirsten Kolby opfordrer sammen med sognepræst Birgitte Nør Jahn børnefamilierne til at bakke op om tilbudbet i Tarm Kirke. pcb den 30. september, og dermed er der stadig et stykke tid med uvished.»nu har vi gået så længe alligevel, og jeg kan jo gå af med udgangen af april,«fortæller Lars Birkild Pedersen, der egentlig havde ønsket at gå på pension pr. 1. oktober. Men grundet reglerne om bevillingerne kan man holde på apotekeren op til et år efter opsigelsen, og da det skete i april, så er det med udgangen af april 2016. Kunderne har undervejs gjort apotekets personale opmærksom på, at det vil gøre hverdagen meget vanskelig, hvis der ikke længere er et apotek i Tarm.»Der er mange ældre på sydsiden af åen, og det vil være vanskeligt for dem, hvis ikke de har et apotek i nærheden,«forklarer Lars Birkild Pedersen. POLITI Drengestreger på Skjernåskolen SKJERN: Skjernåskolen har haft indbrud fire gange i august og september. De fleste gange er der kastet en marksten igennem en rude. En enkelt gang har gerningsmændene afmonteret en træplade, der var sat for et tidligere smadret vindue. Politiet formoder, at indbruddene er drengestreger, da gerningsmændene har spillet playstation og benyttet sig af fjernsynet i skolens aula. Efter det seneste indbrud mangler der en ipad. Tyveri af bil hvor nøglen sad i TARM: En sølvmetal-farvet Chevrolet Spark er meldt stjålet. I går formiddags omkring kl. 11.00 holdt den parkeret ude foran Landbobanken i Tarm med nøglen i. Bilen blev stjålet mens den forurettede var inde for at hæve. Den sølvmetal-farvede bil har registreringsnummeret GG 51 525.

VIDEBÆK11 Dagpleje-fyringer er uundgåelige En mors frustration over fyringen af hendes søns dagplejer mødes med forståelse. Men det faldende børnetal nødvendiggør fyringer. BØRNEPASNING Af Lars Kryger lklk@berlingskemedia.dk SPJALD: Hun har alles forståelse. Men bare ikke så meget at have den i. Ditte Arbjerg, mor til tre, fortalte i fredagsvisen om sin frustration over dagplejesystemet i Spjald, som hun synes er meget skrøbeligt. Den dagplejer, som hendes søn er blevet passet hos, er blevet fyret, og dermed bliver Gustav på tyve måneder sendt videre i systemet. Nu er han hos en ny dagplejer, og om knap tre uger flytter han så hen til en tredje. Foreløbig har den bette purk været passet hos fem forskelige dagplejere og gæstedagplejere i Spjald-området. Fyringen af Gustavs dagplejemor har gjort Ditte Arbjerg ked af det, for hun synes, at det går ud over børnene. Fire nætter i træk er Gustav vågnet og har grædt og været svær at få til at falde til ro igen, og måske kan det komme af de skift, han er udsat for, mener hun. Der fødes årligt omkring 520 børn i Ringkøbing-Skjern Kommune. Modelfoto 170 dagplejere Fyringer af dagplejere er imidlertid uundgåelige i takt med, at børnetallet falder, siger afdelingsleder Preben Hørsted hos kommunens Dagtilbud og Undervisning. I øjeblikket har Ringkøbing-Skjern 170 dagplejere.»antallet har været jævnt faldende i årevis, og det er i konstant forandring i nedadgående retning. Børne- og familieudvalget har vedtaget, at man kan oprette vuggestuer, og når det sker, betyder det, at færre kommer i dagpleje. Dertil kommer de private passere,«siger Preben Hørsted. Der fødes årligt cirka 520 Dagplejerne i Spjald er underlagt Ølstrup Børnehave, hvor det er leder Dan Pedersens opgave at fyre, når det skal ske. Det sker efter fem kriterier, som er udarbejdet af MEDudvalget, med bl.a. faglige og kommunale repræsentanter. Kriterierne er: FAKTA SÅDAN FYRES EN DAGPLEJER børn i kommunen. Det er så at sige dette antal børn, der er at kæmpe om for de kommunale dagplejere, de private passere og de vuggestuer, der er etableret. Når de 50 private passere og vuggestuerne har fået deres børn, er der omkring 400 børn tilbage til de kommunale dagplejere. Hver dagplejer skal have fire børn, men normeringen lyder på 3,85 børn. Dividerer man dette tal op i 400 børn, ja så er der faktisk kun børn nok til 104 dagplejere. Nyfødte børn bliver gerne skrevet op i den digitale pladsanvisning og derigennem har kommunen en fornemmelse for pasningsbehovet. Når der så er fire børn færre i et område, ja så er der en dagplejer til overs.»men man lever med, at nogle i en periode har tre børn, og nogle gange har de også gæstebørn. Men dagplejerne er mere følsomme over for faldende børnetal end man er i institutionerne,«siger Preben Hørsted. Hvis man ser det ud fra barnets tarv, er det så i orden, at et barnet kommer ud til gæstedagplejer nummer fire i rækken?»det tilstræber man heller ikke sker. Men sygemeldinger og fyringer kan være svære at tage højde for. Man forsøger at tage hensyn til barnet. Selvfølgelig gør man det,«siger Preben Hørsted. Er man kolde over, at an fyring af en dagplejer kan gøre ondt på barnet?»nej, selvfølgelig er vi ikke kolde over det, men tingene skal jo også gå op på en eller anden måde. Det er dybt uheldigt for de børn, der er hos den dagplejer, der bliver fyret. Men der er jo et opsigelsesvarsel, og i den periode fortsætter dagplejeren med at have børnene, og ingen nye skrives op. Det er sådanne kort, Pladsanvisningen sidder og jonglerer med. Man tager hensyn til barnet,«siger Preben Hørsted. Er det mere usikkert at være dagplejer og sværere at være småbørnsforældre i mindre områder, som for eksempel Spjald?»Det vil de blive kede af at høre i Spjald. Det burde det ikke være, men jo større et byområde er, jo flere dagplejere er der behov for, men det er jo ikke fordi, der er flere pladser.«flagede for MG ere BILER DET SKER TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER VIDEBÆK: Det var en flagsmykket by, der tog imod de 35 MG biler af forskellig årgang, da de lørdag morgen trillede ind i Videbæk for at mødes på Idræts-og Fritidscentret. Førere og passagerer var deltagere i en afdeling af klubmesterskabet for MG Car Club Denmark, der dækker Jylland og Fyn. Efter morgenkaffen fik alle en orientering af løbsleder Carsten Thorgaard fra Vorgod-Barde og kl. 10.00 forlod første bil startstedet, mens solen så småt begyndte at komme gennem skydækket. Turen gik gennem Videbæk by til pladsen foran Westergaards hotel, hvor 1. prøve ventede. Her skulle en person fra bilen samle ti skruer og ti møtrikker af forskellig størrelse indenfor et minut, kunne det ikke lade sig gøre, var der strafpoint. Turen gik videre igen gennem Videbæk by mod Væggerskilde og længere nordøst over gennem Abildå og så ind omkring Herning og brunkulsjelerne i Søby. Bilerne returnede til Fjelstervang og den sydlige del af Vorgod-Barde til Egeris, forbi Arlas store mejerier i Nr. Vium gennem et vejarbejdsramt Herborg til Øster Holmgård, hvor der var mål og sidste opgave ventede. Alle deltagere udtrykte ved afslutningen, at det havde været en virkelig god dag og godt tilrettelagt arrangement, hvilket glæder løbslederparret Ghita Hult og Carsten Thorgaard meget, idet de var debutanter i at lave et sådant arrangement. lk POLITI Indbrud i værksted EGERIS: Et værksted på Nr. Viumvej i Egeris har været udsat for indbrud. Gerningsmændene har skaffet sig adgang ved at bryde en dør til værkstedet op. Der er stjålet en Co2-svejser, skærebrænder, boremaskine, vinkelsliber, to motorcykelmotorer på 250 kubik. 16.30-17.30: Fjelstervang Landsbycentret opstart håndbold for U 8 (årgang 2007-2010) både piger og drenge 20.30-21.30: Fjelstervang Landsbycentret opstart motionsbadminton for voksne 19.00: Spjald Plejehjem: Generalforsamling ved Brugerrådet.:Arr. Brugerrådet. VIDEBÆK - ONSDAG DEN 16. SEPTEMBER 17.00-19.30: Vestjyllands Kunstpavillon: Billedkunstneren, digteren og essayisten Martin Bigum holder sit foredrag»martin Bigu s personlige kunsthistorie«. Der er gratis adgang og en bid mad i pausen. 17.30: Nr. Vium Kirke: Pastagudstjeneste. Herefter er der lasagne med grønt i Troldhede Hallen.: Arr. Nr. Vium Kirke. 18.30: Troldhede Hallen: Førstehjælpskursus.: Arr. Troldhede Tgif. 20.00: Klublokalerne i Videbæk Idræts- og Fritidscenter: Ekstraordinær generalforsamling.: Arr. Bestyrelsen. { Yderområde geografi. {»Det giver ikke nogen mening, at man har en dagpleje i et yderområde, hvor der ikke er mange børn. For eksempel oppe i det yderste Vedersø. Hvis der er en dagplejer, og så der ingen børn er, giver det god mening at fyre hende,«forklarer Preben Hørsted. { Der hvor afskedigelsen skaber mindst driftsforstyrrelser. {»Det betyder, at man fyrer den dagplejer, fra hvem der skal flyttes færrest børn«, siger Dan Pedersen. { Stabilitet. {»Man ser på, hvor stabil dagplejeren har været,«siger Preben Hørsted. MedSwipphardu sikkerhed for betalingen, fordi det automatisk tjekkes,atderer penge til rådighed på kundens konto. { Faglige og personlige kompetencer set i forhold til fremtidige opgaver. {»Det er klart, at hvis to dagplejere har lige mange børn, ja så ser man på deres kompetencer,«siger Dan Pedersen. { Erfaring. {»Det er naturligvis godt at have meget erfaring,«siger Dan Pedersen. Swipp er en enestående mobilbetalingsløsning, der giver dig unikke forretningsfordele. Læs om dem på swipp.dk/erhverv.

12 ULFBORG Der blev lyttet intenst til mange gamle anektdoter, da der lørdag og søndag var Fortællefestival for 10. gang på Nørre Vosborg. Foto: Johan Gadegaard Mange hørte anekdoter på herregård Det var en velbesøgt fortællefestival, som i weekenden kunne fejre ti års jubilæum på Nørre Vosborg. KULTUR Af Jens Kirk Pedersen jekk@bergske.dk VEMB: Op mod 400 gæster besøgte i weekenden Nørre Vosborg, da der lørdag og søndag blev holdt Vestjysk Fortællefestival for tiende gang. Dermed var der flere besøgende end de seneste par år.»vi havde et meget fint besøgstal. Mange er kommet på festivalen år efter år, og måske har de lokket nogle flere med,«siger Margit Larsen, som er formand for Vestjysk Fortællespor, som arrangerer festivalen i samarbejde med Nørre Vosborg. Fortællere fra både Vestjylland og resten af landet fortalte historier i både lader, stuer, Riddersalen og i Jomfruburet.»Her var mange fine fortællere, og vi har fået meget ros fra publikum. Nørre Vosborg er et vidunderligt sted til sådan en festival, og folk er rigtig glade for at være her,«siger Margit Larsen. Hun vil nødig fremhæve nogen, men nye fortællere på festivalen som Erik Lindsø, Dorte Futtrup, Annemarie Krarup og Kasper Sørensen kan også have trukket ekstra gæste til stedet. Også nye unge fortællere fra Fortællegalleriet i Holstebro optrådte på festivalen. I år besøgte ekstra mange unge festivalen, idet eleverne på Husby Efterskole også deltog som gæster for at høre anekdoter og historier på herregården. Festlig middag I anledning af de ti års jubilæum havde stedet fået hotellet til at lave en festmiddag lørdag aften, og det foregik i Højremsladen. Det var både for optrædende på festivalen og for betalende gæster.»det blev en fantastisk aften med forskellige indslag med fortællinger. Samtidig blev fortællefestivalens historie trukket op,«fortæller Margit Larsen, der bor i Torsted. Svend Aksel Hvelplund fra Hoven, som var en af Vestjyllands store fortællere, blev også mindet ved festmiddagen. Det ligger allerede fast, at der bliver fortællefestival på Nørre Vosborg igen i 2016, og det bliver 10. og 11. september. Men det bliver ikke nødvendigvis på helt samme måde.»vi har bedt deltagerne om at komme med ris og ros og komme med gode ideer. Vi har de rigtige rammer, men vi skal hele tiden udvikle os,«siger Margit Larsen. Også Hotel Nørre Vosborg var fuldt booket under fortællefestivalen. To indbrud - samme metode BUR: Ukendte gerningsmænd brød søndag ind i to villaer på Skolevej, oplyser lokalpolitiet i Holstebro. I begge tilfælde er tyvene kommet ind i husene ved at bryde et vindue op, hvorefter de er gået direkte efter smykker og kontanter. Politiet har umiddelbart ingen spor efter gerningsmændene:»fremgangsmåden tyder på, at det er de samme, der står bag begge indbrud,«siger leder af lokalpolitiet, Allan Laustsen. Har kæmpet med besværlige bunkere I løbet af weekenden er der arbejdet i døgndrift på at fjerne tre af de sidste farlige bunkere ved Fjand. Fortsat én bunker står tilbage på dybt vand. TEKNIK Af Jens Kirk Pedersen jekk@bergske.dk FJAND: Det er over to år siden, at arbejdet med at fjerne bunkere med jernpigge, som gjorde det farligt at bade, begyndte. Men først i denne weekend er nogle af de mest besværlige bunkere blevet fjernet. Det er bunkere, som lå skjult i vandet og blot kunne ses ved lavvande. Entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen fra Struer har siden torsdag arbejdet i treholdsskift med at fjerne bunkerne.»de sidste har været noget af en udfordring, fordi de lå på op til tre meter vand,«siger entreprenør Kim Jakobsen, som har haft cirka 16 mand på stranden på skift. Firmaet har banket spuns ned i havbunden og bygget en dæmning ud til de bunkere, som lå langt ude.»der var ikke andet at gøre. Vi kan ikke køre med vore maskiner i tre meter vand,«siger entreprenøren. Der er boret huller ned i bunkerne og lagt sprængladninger for at få betonen til at smuldre. Den første bunker blev sprængt natten til fredag, og to andre bunkere blev sprængt sent lørdag aften. Derefter er TRAFIK Få et klippekort til flyveren KARUP: Danish Air Transport (DAT) kan nu tilbyde klippe- og månedskort til de rejsende på Karup-København ruten. Det sker efter stor efterspørgsel, og der introduceres klippe- månedskort til både private og erhverv på Karup-ruten. Siden opstarten 29. marts har der været en positiv udvikling på ruten og DAT kan berette om en passager stigning på lige under 10 procent. DAT åbner det nye vinterprogram 25. oktober, og her bliver de ugentlige afgange forhøjet med yderligere syv, således at de tilbyder i alt 42 afgange. pcb Entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen har arbejdet i døgndrift med at fjerne bunkere ved Fjand. Der er bygget en dæmning for at komme ud til bunkerne. Foto: Jens Kirk FOREDRAG Charlotte Bork Høvsgaard fortæller om sin bog»så er Thomas væk«22. september i Holstebro Bibliotekssal. Pressefoto Forfatter fortæller om bog beton hentet op med en gravko og kørt på land. To af bunkerne har været seks meter på hver led og godt fire meter høje, mens den sidste var en rest af en bunker, som en tidligere entreprenør kun fik halvt fjernet.»vi har kun kunnet arbejdet, fordi det var østenvind og vandstanden var op til 60 centimeter under det normale,«siger Kim Jakobsen. Klokken tre natten til mandag blev den sidste spuns hentet op og det skal ligge i området, indtil det igen bliver godt vejr. Mandag eftermiddag bliver det igen højvande. Der er nemlig fortsat én stor bunker tilbage på tre meter vand.»det vil kræve tre-fire dage med højtryk og østenvind at fjerne den sidste,«siger Kim Jakobsen. Der er op til 100 kubikmeter beton i en enkelt af de bunkere, som nu er væk - svarende til 250 tons jern og beton. Firmaet Ivan Jakobsen var ikke med til at fjerne bunkere fra starten i 2013, men vandt i foråret opgaven for Kystdirektoratet med at fjerne de sidste seks bunkere ved Fjand, som tidligere er blevet opgivet.»det her er ikke noget, som vi bliver rige af, men vi kan da bryste os med, at vi har løst en opgave, hvor andre har givet op,«siger Kim Jakobsen. HOLSTEBRO: FOF Nordvestjylland står bag et foredrag med Charlotte Bork Høvsgaard tirsdag 22. september, der har skrevet bogen»så er Thomas væk«, der skildrer hendes mands korte sygdomsforløb og pludselige død. Thomas, på bare 42 år, fik konstateret kræft i oktober og døde kun to uger efter. Foredraget handler om det korte sygdomsforløb og de tanker, Charlotte som pårørende tænkte i de to hektiske uger op til Thomas død. Foredraget beskriver også selve døden og oplevelsen af afsked og tab. Foredraget foregår i Holstebro Bibliotekssal. Billetter til foredraget kan købes hos FOF. pcb

ULFBORG Med Swipp går betalingen straksindpådin virksomheds konto, og det styrker likviditeten. John Dahl Petersen og Julie Madsen har købt én af de 34 byggegrunde, kommunen netop har solgt. De bor i dag i Ågade, og sønnen Thor er en væsentlig del af deres ønske om at flytte til Mejrup og bygge nyt hus. Foto: Jens Kirk Har solgt 34 byggegrunde i ét hug Køberne bød samlet tre millioner kroner over mindsteprisen, da det meste af hel ny udstykning blev revet væk. Kun 22 grunde tilbage i området. BYGGERI Af Jens Kirk Pedersen jekk@bergske.dk MEJRUP: Nybyggeriet har generelt haltet siden 2008, men omkring Holstebro sætter byggelystne borgere nu turbu på. Hele 34 byggegrunde i en ny udstykning er blevet revet væk, da kommunen solgte til højtstbydende.»det er hel fantastisk. Jeg tror ikke, at der er andre byer i provinsen, som sælger så mange grunde på én gang. Det giver da en vis stolthed,«siger Lars Møller, kommunaldirektør i Holstebro. Nu er de 22 resterende grunde sat til salg til fast pris i området syd for Mejrup og tæt på Storåen. Julie Marie Madsen og John Dahl Petersen er et af de par, som har købt byggegrund i et nyt området, hvor veje og forsyning er på vej. De har købt grund på Hjelmen - i første række til ådalen ved Storåen.»Vi har budt på ti grunde, og vi fik den, som vil allerhelst ville have,«siger Julie Madsen. Parret bor i dag i Ågade, og sønnen Thor på tre år er en vigtig begrundelse for at bygge nyt hus.»miljøet i Mejrup er attraktiv for børnefamilier, og det Der er solgt 34 byggegrunde i Mejrup, og grundene overtages 1. oktober. Køberne har i gennemsnit betalt 90.000 kroner over mindsteprisen, og det giver tre millioner kroner ekstra i kommunekassen. Arkivfoto: Mads Krabbe er det helt store trækplaster. Vi forventer, at der er mange unge familer, som er i samme båd. Der vil vores søn selv kunne gå på besøg hos legekammerater, fordi der ikke er en stor vej. Senere vil han også lettere selv kunne cykle i skole,«siger Julie Madsen. Parret glæder sig også til at blive en del af et nybyggerområde.»vi gerne vil være en del af en pionerånd, og vi forventer, at der bliver meget snak ind over hækken,«siger hun. Motorvej trækker Parret glæder sig også til at bygge et helt nyt hus.»i et nyt hus kan man lettere få opfyldt sine ønsker til indretning. Det er meget vanskeligere i et ældre hus,«siger Julie Madsen, som dog siger, at det er med en vis vedmod, at parret flytter fra midtbyen.»gåturen efter arbejde vil blive langs Storåen i Mejrup i stedet for i midtbyen. Det bliver noget andet.«det nye boligområder kommer til at ligge få kilometer fra en tilkørsel til den kommende motorvej. Det har parret også skelet til. John Dahl Petersen er senior-finansrådgiver hos Nykredit i Herning, mens Julie Madsen er adjunkt hos Via i Holstebro med sundhedsfaglig efter- og videreuddannelse.»jeg underviser også i Silkeborg og Aarhus, så det passer os fint at få motorvejen tæt på,«siger Julie Madsen. Parret et positiv overrasket over, at der er solgt 34 byggegrunde i området på én gang.»det er helt vildt, selv om vi godt vidste, at der ville være rift om dem. Området er blevet ekstra attraktivt, mens det er bygget op,«siger Julie Madsen. Stigende optimisme Der blev solgt 22 byggegrunde på én gang, da en tidligere etape i områder blev udbudt for tre år siden.»jeg husker ikke, at vi tidligere har solgt 34 grunde på én gang. Det viser, at vi har nogle attraktiver udstykninger med med nogle gode miljøer,«siger Lars Møller, som oplever, at mange gerne vil bygge nyt.»de lægger vægt på at få lave energiomkostninger i et nyt hus. De er ikke så følsomme, hvis priserne stiger, og de slippe for at vedligeholde et ældre hus,«siger Lars Møller, som glæder sig over, at der igen sælges grunde udenfor Holstebro.»Jeg oplever en stigende optimisme, og i år har vi også solgt tre byggegrunde i Vinderup,«siger han. Swipp er en enestående mobilbetalingsløsning, der giver dig unikke forretningsfordele. Læs om dem på swipp.dk/erhverv.

14 DEBAT LEDER Dagbladet Ringkøbing-Skjern Et sårbart system REDAKTØR GUDRUN PEDERSEN Trygheden, nærheden og fornemmelsen af»et rigtigt hjem«frem for en institution er noget af det, forældre med børn i dagpleje oftest fremhæver som det ideelle ved netop den pasningsmodel. Ikke mindst når det gælder de helt små, vil dagplejen tit være at foretrække frem for institutionernes større og mere støjende og forvirrende rammer. Ulempen er en større sårbarhed, når den kendte og elskede dagplejer pludselig ikke er der - det være sig på grund af ferie, sygdom - eller en fyring. Forleden fortalte Ditte Arbjerg fra Spjald om, hvordan hendes yngste søn Gustav, der er 20 måneder gammel, er mærket af, at hans dagplejer er blevet fyret. Foreløbig er den lille fyr blevet passet hos fem forskellige dagplejere og gæstedagplejere, og om nogle uger skal han hen til en ny dagplejer. Det er en ulykkelig situation for lille Gustav, der naturligt nok reagerer på de mange skift, han udsættes for. Det er samtidig en situation, som er svær at undgå. Når børnetallet falder, er kommunen nødt til at tilpasse udbuddet af pasningspladser, så det svarer til virkeligheden. Alt andet ville være økonomisk uforsvarligt. Fyringerne vil som oftest vil ramme hårdere i tyndere befolkede områder end i byer, hvor»kundeunderlaget«er større. Det kan man begræde, fordi det er med til at forstærke tendensen til centralisering; yderområderne bliver selvsagt mindre og mindre attraktive, hver gang et tilbud i området forsvinder. Med et større antal børn er institutionerne naturligt nok mindre følsomme over for et faldende børnetal end dagplejerne, som hver især kun har op til fire børn under deres vinger. Men løsningen er ikke at lukke helt ned for dagplejen og sende alle de gulnæbbede små i institution fra begyndelsen. Det er godt med et varieret tilbud, så forældrene kan vælge den løsning, som er bedst for netop deres barn. Ditte Arbjerg har selv et forslag til at løse problemet: Faste gæstedagplejere, så børnene møder nogenlunde kendte ansigter - og/eller et gæstehus i den lokale børnehave. Det lyder som en konstruktiv idé til at gøre et sårbart system mere robust og trygt for dem, det hele drejer sig om: Børnene. DELTAG I DEBATTEN DAGBLADETRINGSKJERN.DK/LEDER Hvad mener du? Du er meget velkommen til at kommentere avisens leder. Det er samtidig» en situation, som er svær at undgå. Når børnetallet falder, er kommunen nødt til at tilpasse udbuddet af pasningspladser, så det svarer til virkeligheden. Alt andet ville være økonomisk uforsvarligt. UDGIVER: MIDTJYSKE MEDIER, BERLINGSKE AF 2007 A/S - CHEFREDAKTION: DORTHE CARLSEN, ANSVARSHAVENDE OG JULIE VESTERBY - DIREKTION: GORM FLYVHOLM OG DORTHE CARLSEN - BERLINGSKE AVIS TRYK A/S Amtsrådhusets exit LÆSERBREV Af Ditlev Palm Tangsvej 29, Ringkøbing AMTSRÅDHUS: Det er ikke længere muligt at mødes i Amtsrådhuset. Ringkøbing-Skjern Kommune vil rydde amtsrådhuset fra uge 38 og frem til den 01. oktober 2015 - hvor lejeaftalen med Ringkøbing Landbobank træder i kraft. Ved arrangementet»åben hus - åben dør«på amtsrådhuset i Kulturnatten fredag den 11. september 2015 var der i tidsrummet fra klokken 18 til 22 - med et forsigtigt skøn - 300 nysgerrige og interesserede inden for dørene. Enkelte vurderede kritisk møblementets handelsværdi - mens selv stovte mænd kneb en tåre over de små skos politik. Byvandringen var der med Ringkøbing Bevaringsforening - og turguide Søren Damgaard fortalte om amtsrådhusets historie, kultur og arkitektur. Temaet»husenes musik«diverterede smukt med»i Østen stiger Solen op«for tværfløjte af Anne Marie Waagepetersen fra Teatret OM. Vægterne var der - og Rindumkoret sang ud. Sløjfen er bundet. Der er ikke mere at komme efter. For amtsrådhusets indvendige mure vil blive fjernet, de høje paneler, plankegulve, bjælkelaget og etageadskillelser, stuklofter, den statelige hovedtrappe og de fine fløjdøre vil forsvinde - for altid! Portrætter af amtmænd og amtsborgmestre og kongen går til museets mindestue, og dele af møblementet følger med ud. Der kommer ikke til at stå noget som helst tilbage, der kan fortælle om amtsrådhusets betydning, om historiens vingesus, 1849, grundloven og det politiske demokrati. Det er slut - og byens hus vil være en tom kulisse! Om lidt blir her stille om lidt er det forbi fik du set det du ville fik du hørt din melodi Forladt og alene danser cirkusprinsessen rundt går i stå på sin line i et sanseløst sekund Om lidt, om lidt er vi borte vi ses måske igen (»Om lidt«- af Kim Larsen & Leif Sylvester Petersen 1985) STATSMINISTEREN SEND EN MAIL TIL DEBATREDAKTIONEN Mail til debatredaktionen på debat-drs@bergske.dk Alle indlæg skal forsynes med navn og adresse og må højst være 2500 anslag. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve over 2500 anslag. Debatredaktionen Dagbladet Ringkøbing-Skjern St. Blichersvej 5, 6950 Ringkøbing DELTAG I DEBATTEN DAGBLADETRINGSKJERN.DK

7 m/s 10 m/s TIRSDAG 15. SEPTEMBER 2015 DEBAT 15 Bolden bliver kastet frem og tilbage LÆSERBREV Af Ronnie Sørensen og Jan Grimstrup Hee og Ringkøbing SKOLEUDFLUGT: Det er med skam og under alt kritik, at inklusionen i folkeskolen i Ringkøbing Skjern Kommune ikke virker, som det skal. Som forældre til børn med særlige behov»adhd«følger her et klokkeklart eksempel på ovenstående. Vores sønner, der går i special center vest på Ringkøbing Skole, kommer glade hjem fra skole i slutningen at sidste skole år og meddeler, at de skal til koncert i København, og de skal overnatte i København. Ringkøbing-Skjern Kommune har fået en invitation fra DR til klassisk koncert i DRs koncertsal. Byrådet takker ja og beslutter, at alle skolebørn i kommunen fra 3. klasse skal med på denne tur. Turen bliver planlagt med afgang ved 5-tiden om morgenen 18. september og hjemkomst mellem 22 og 23 samme aften. Denne plan er først officielt sendt ud til forældrene den sidste dag i august. En til to uger inden vi kender planen, bliver vi kontaktet af skolens daglige undervisere, der mener, at turen ikke er noget for vores børn, det vil blive alt for hårdt for dem at deltage i det stramme og lange program, der er for dagen. Al respekt for de daglige undervisere, der har lavet denne faglige vurdering, som jeg»jan«godt kan være enig i. Det burde være muligt Herefter undrer det os, at vores lokale politikkere og skoleledelsen på skolen ikke har planlagt turen for vores børn med særlige behov under særlige hensyn til dem. Der skal over 100 busser afsted, så en enkelt bus med et program, der er tilpasset vores børn, burde være muligt at sende afsted med et kommunebudget på 3 millioner kroner. Det viser sig faktisk, at det kun kommer til at koste 2,2 millioner kroner - altså 800.000 kroner mindre end budgetteret. Nej, det vil kommunen og skolen ikke, de vil hellere ekskludere vores børn i disse inklusionstider. Vi har prøvet alt, hvad der står i vores magt at få denne beslutning belyst og ændret, dog uden held. Vi har oplevet en total lukket skoleledelse, der blot fastholder, at de har taget en professionel pædagogisk vurdering af de enkelte børn i specialcentret. Meget muligt, men der er noget galt, når turen ikke er til for dem alle. Der er sket alvorlige fejl i planlægningen af selve turen, og det vil ledelsen ikke stå ved. Er der en grænse for fattigdom og dumhed? LÆSERBREV Af Stig Grenov Kristendemokraternes Landsformand FATTIGDOM: Socialminister Karen Ellemann (V) mener, at det er for ensidigt kun at fokusere på kroner og øre, når fattigdom skal måles. Og det har hun naturligvis ret i. For KristenDemokraterne er det unaturlige, at en socialminister bruger det som argument for at afskaffe fattigdomsgrænsen. For selv om alt ikke kan måles, vil jeg formode, at ministeren er enig med mig i, at statistik er et uundværligt politisk redskab uagtet fejl og mangler. Netop Venstre har været bannerfører, når det gjaldt om at måle, at staten fik mest velfærd for pengene. Hvor forfriskende om regeringen derfor havde spillet ud med ikke ensidigt at rangordne studerende og uddannelsesinstitutioner efter karaktergennemsnit og PISA resultater. Eller at sundhedsvæsenets behandling ikke ensidigt skulle måles efter økonomi og tidsforbrug på den enkelte patient. Men dumt ville det være, om regeringen på den baggrund afskaffede alle karakterer og økonomiske kalkuler. Det er derfor KD en gåde, at socialministeren vælger at kassere fattigdomsgrænsen Vil selv tage med Vi har tilbudt som forældre at tage med, samt en lokal taxa vognmand har lavet et tilbud på op til tre minibusser til 400kroner/time/ bus + moms. Alt er prøvet, men ingen har imødekommet os. Et flertal i byrådet spiller på samme tromme, og vores borgmester påstår ikke at kende til sagen på trods af vi har sendt mail til alle i byrådet. Byrådet og skoleledelsen har kastet bolden frem og tilbage, uden nogle vil tage ansvar. Der må og skal være nogle af disse med meget røde ører. Denne sag har meget stor principiel betydning for alle os forældre til børn med særlige behov, og hvem ved næste gang kan det være en tur til Bornholm, Tyskland eller en anden lejrtur, de bliver ekskluderet fra. Hvad med de blinde og døve? Er det dem næste gang, fordi de ikke kan se eller høre? Det gør ondt i hjertet Vores børn ved godt, de ikke er som alle andre, og det gør derfor meget ondt i vores hjerter, at lige præcis vores børn skal opleve det at blive ekskluderet i skolen, noget mange af dem desværre har oplevet før, inden de blev udredt for deres handicap, mens de gik i ordinær skole. Der må og skal gøres noget, for at dette ikke sker igen i den danske folkeskole. Håber dette kan sættes på dagsordenen på Christiansborg, da vores lokale politikkere ikke ser ud til at lade sig påvirke. som et redskab. Mængden af økonomisk svage bliver fremover sværere at få øje på. Og eftersom ministeren ikke har kommet med noget alternativ, kunne man få den grimme tanke, at det også var hensigten. Hvad borgerligt tankegods er der i at skjule de fattiges tilstedeværelse? Vi skal behandle mennesker, der flygter, ordentligt LÆSERBREV Af Mogens Jensen (S) Folketingsmedlem FLYGTNINGE: I den seneste uge er vi alle blevet konfronteret med billeder, der på den ene eller anden måde eksponerer den frygtelige virkelighed, som har mødt, og desværre stadig vil møde, mange flygtninge. Jeg tror ikke, at der er nogen, som ikke bliver berørt af at se disse billeder. Og med rette, for det bryder med vores opfattelse af livet som menneske. Men billederne af druknede børn på Europas strande og mennesker på flugt langs danske veje, udstiller samtidig en udfordring for vores samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi fra alle sider holde tungen lige i munden og sikrer, at vi tager ordentligt hånd om den situation, som vi står i. Ros til politiet Her synes jeg, at man må rose politiet for dets professionelle og menneskelige håndtering af mødet med de mange mennesker, som er kommet over vores grænser. Vi vil ikke acceptere, at børn og ældre lægges i håndjern eller at unge mennesker frihedsberøves, så snart de kommer til Danmark. Ligeledes mener vi ikke, at flygtningehetz og skræmmekampagner i udenlandske medier er nogen løsning. Vi må og skal håndtere situationen i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Det gjorde vi, da vi sad i regering, og det vil vi fortsat arbejde for, at den nuværende regering gør. Det er altafgørende, at vi fra politisk side viser ledelse. Vi ved hvilken vej, vi ønsker at gå. Spørgsmålet er, om Venstre og Dansk Folkeparti gør det samme? Det virker som om, at regeringen famler frem for at komme med svar. En regering, der få dage inden valget lovede at indføre et helt urealistisk straksstop for flygtninge. Vores vej er klar Den Socialdemokratiske vej er klar. Vi vil have et stærkere europæisk samarbejde, men på en måde, hvor Danmark fortsat definerer sin egen flygtningepolitik. Vi skal hjælpe i nærområderne og forebygge konflikter. Det gør man altså ikke ved at skære 2,5 milliarder kroner i udviklingsbistanden, som regeringen ønsker. Ligeledes er det ikke nogen ordentlig behandling af mennesker, når regeringen fjerner fattigdomsgrænsen, efter at have indført fattigdomsydelser herhjemme. Vi skal behandle de mennesker, som kommer hertil på en ordentlig måde, og ikke kaste børn ud i fattigdom og skabe nye fattigdomsgrupper i Danmark. VEJRET Vejret i Vestjylland i morgen Først mest tørt og lidt eller nogen sol, men efterhånden mere skyet og regn. Temp. omkring 16 grader, og let til frisk vind fra syd og sydøst. Om natten mest skyet med regn fl ere steder. Temp. mellem 14 og 17 grader, og let til frisk vind fra Vestjylland de næste 5 dage 20 15 10 5 0 Vejret i Danmark i morgen TEMPERATURER Døgnets middeltemp. i Vestjylland 1 5 10 15 20 25 30 CYKELVEJR I aften DAGEN Solen ONSDAG 7 m/s Først mest tørt og lidt eller nogen sol, men efterhånden mere skyet og især i den vestlige del af landet kommer der regn. Temp. mellem 16 og 17 grader, og let til frisk vind øst og sydøst. Om natten mest skyet med regn fl ere steder. 25 20 15 10 By Ned Længde Aftaget Tusmørke Op Holstebro Ringkøbing Lemvig kl. 19.42 kl. 19.43 kl. 19.44 12.44 t. 12.42 t. 12.45 t. 4.53 t. 4.42 t. 4.58 t. 40 min. 40 min. 40 min. kl. 6.58 kl. 7.01 kl. 6.59 Dagen kulminerer ca. kl. 13.5 Månen 13 TORSDAG 16 By Ned Op Holstebro Ringkøbing Lemvig kl. 20.23 kl. 20.25 kl. 20.24 kl. 9.11 kl. 9.13 kl. 9.13 Månen kulminerer ca. kl. 14.37 Næste nymåne: Tirsdag den 13. oktober Næste fuldmåne: Mandag den 28. september 7 m/s 16 Lemvig Normal Ringkøbing FREDAG 17 7 m/s 7 m/s I morgen 7 m/s 16 16 16 7 m/s Struer 17 Holstebro 16 Skjern 16 16 NEDBØR 150 7 m/s 50 40 30 20 10 0 LØRDAG 16 5 m/s UV-INDEKS Højvande 7 m/s SØNDAG 5 m/s 17 16 5 m/s september september til dato 2014 17mm 1,8-3,0 By Op Hvide Sande kl. 17.02 Thorsminde kl. 17.20 Thyborøn kl. 18.50 Hanstholm kl. 16.10 52,5 mm Næste højvande: ca. 12 timer og 45 minutter senere

16 NAVNE { Dagbladet Ringkøbing-Skjern bringer gerne store og små navnenyheder. Du er velkommen til at kontakte vores navneredaktion, hvis du har en mærkedag, fødselsdag, udnævnelse eller andet, som du gerne vil dele med vores læsere. Du kan kontakte os ved at sende en email til navne.ringkoebing@bergske.dk eller et brev til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, St, Blichersvej 5, 6950 Ringkøbing. 15.09 DAGEN I DAG er årets 258. og har navn efter Eskild, som muligvis refererer til Sankt Eskild, der som missionær i Sverige blev stenet ihjel af hedninge ved Eskildstuna omkring år 1080. Byen er opkaldt efter ham. UDDANNELSE Nye bagersvende* Uddannelsescenter Holstebro har uddannet nye bagersvende: Fra venstre: Faglærer Lars Jacobsen, Faglærer Marianne Korsgaard, Jesper Johansen fra Konditorbager Lemvig bestået med ros, Annica Nielsen fra Konditorbager Hjørring, Alexander Pierre Holgersen fra Snejbjerg Bageri, Nikolaj A.H. Johansen fra Vennelystvejens Bageri Randers, Rasmus Jensen Mathiesen fra Ejvinds Bageri Hvide Sande, Linette Hjorth fra Løget Center Vejle bestået med bronze, Alex Holm fra Guldbageren Vadum, Sarah Decina Hedegaard fra Det Lille Bageri Bramming, Linette Nykjær Pedersen fra Tommerup Bageri, Lasse Birk Nielsen fra Briancón Aarhus, Faglærer Kristian Harden. Pressefoto NEKROLOG Den modige og den hudløse En ildsjæl og en af Skandinaviens største koncertpianister og professor på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus Anne Øland er død. Hun blev 66 år. Af Søren Schauser shx@berlingske.dk DØDE Vores kære bror og svoger Alfred Vesterbæk Lægsgaard er stille sovet ind *28.december1927 13.september 2015 Lilly og Betty Leo ogjytte Lilly, Emmy, Marie og Niels Begravelsen finder sted lørdag den 19. september kl. 11.00 fra Videbæk Kirke Min elskede mand vor kære far, svigerfar, morfar og farfar Leo og Vibeke Line, Arendse og Mikkel Villy Moesgaard har fløjtet for sidste gang Elsket og savnet Birgit Lene og Annette Christina og Nicolai Bisættelsen finder sted fra Rindum Kirke fredag den 18. september kl. 11.00 { Professor, krævende lærer, efterspurgt censor. Anne Øland viede meget af sit liv til næste generation og har haft talløse musikere i stald gennem årene. Men hun var først og fremmest pianist af Guds og især Beethovens nåde. Hun studerede tidligt hos Herman D. Koppel og kom senere ind hos legendariske Hans Leygraf i Salzburg og flere andre stjerner. Og hun blev tilknyttet Det Kongelige Danske Musikkonservatorium allerede i 1980 - kun tre år efter sin officielle debut. Posten i København blev siden skiftet ud med et docentur og fra 2007 et professorat på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Et af hendes glansnumre var læreren Koppels tredje TAK klaverkoncert. Anne Øland var livet igennem stærkt optaget af dansk musik og har indspillet både Carl Nielsens klavermusik og konkurrenten Rued Langgaards værker for violin og klaver. Hun har i øvrigt også været solist med samtlige danske symfoniorkestre, hvilket ikke er så almindeligt endda. Men hvad der for alvor optog hende sidst i karrieren, var Ludwig van Beethovens klaversonater. Hun indspillede hver eneste af de 32 værker i 2002 og optrådte med dem live over syv aftner i Tivolis Hjertelig tak for venlig deltagelse ved vor kære mor, svigermor, bedstemor og oldemor Sinne Bangs død og begravelse. Tak for blomster, kranse og mindegaver. Anna Meta og Gunnar Carl og Lene Tusind tak for deltagelse og opmærksomhed ved Else Krog Hansens bisættelse fra Borris Kirke. Tak for de mange smukke blomster og kranse. Per, Annette, Bente og Jens Chr. Hansen Pianisten Anne Øland døde lørdag efter længere tids sygdom. koncertsal. Anne Øland blev også portrætteret så fint af DR gennem en hel serie i samme anledning. Og hun kunne som noget helt særligt glæde sig over sønnen Frederiks engagement i Den Danske Strygekvartet i dag en af landets stærkeste grupper med optrædener over hele verden. Mange vil huske hende MINDEORD { Tove, Ove, Gudde og Bjarne skriver mindeord om Edith Nielsen: Vor kære ven og nabo, Edith Nielsen, Ulfborg, er gået bort 21. august 2015. Vi har mistet en rigtig god ven og vil savne Edith Nielsen. Edith var en glad giver og altid parat til en vennetjeneste. Hun favnede så mange i vores familie. Vi har mange gode som solist med DR SymfoniOrkestret ved fejringen af Mozarts 250-års jubilæum: Hun fik så uendelig elegant lagt»i dag er det Mozarts fødselsdag«ind i koncerten den aften. Humor, uhøjtidelighed og under det hele et skær af noget hudløst. Mange musikere har mistet deres kæreste lærer. Vi andre en kær pianist. minder om Edith Nielsen. Sidst vi havde fødselsdag, fik vi en gave af Edith - en Lyngby-vase, som vi skulle bruge til grøftekants-blomster, når vi færdes i naturen. Stor tak til Ediths datter og svigersøn, Anna-Grethe og Martin for samvær i Harbogade. Vi vil mindes den gæstfrihed, vi fandt hos Edith. Æret være Ediths minde.

NAVNE17 DAGENS NAVN Klaus Lynggaard Forfatter, kritiker og musiker Arkiv- { Klaus Lynggaard fylder i dag 59 år. Han startede en skønlitterær praksis med debutbogen»vinterkrig«fra 1981. Parallelt med forfatterskabet skrev han rockkritik i Kristeligt Dagblad og spillede rockmusik. Hans egentlige gennembrud fik han i 1985 med»martin og Victoria«. I 1989 forsvandt han ud af billedet, grundet et alkoholmisbrug. Da han dukkede op igen i starten af 1990erne havde han lagt det skønlitterære på hylden til fordel for essayistik og kritik. Han har bl.a. skrevet for avisen Information.»Jeg var for barsk ved Pilou«Den prisbelønnede instruktør Tobias Lindholm, der står bag filmen»krigen«, erkender, at han har været for hård over for sin stjerne. FILM Af Kenan Seeberg kse@bt.dk { Deres baggrund er næsten så forskellig, som den kan være. Skuespiller Pilou Asbæk er en overklassedreng fra gallerifamilien Asbæk og gik på Herlufsholm Kostskole. Instruktør og manusforfatter Tobias Lindholm er vokset op som hiphop-knægt i Næstved Syd under vanskelige familieforhold. Alligevel har de nu lavet tre skelsættende film sammen. Alle med Pilou Asbæk i hovedrollen. Både på optagelserne til»r«,»kapringen«og nu»krigen«er Pilou blevet udfordret både fysisk og psykisk af instruktøren, der i dag erkender, at der nærmest har været tale om ydmygelser, særligt på fængselsdramaet»r«. Alligevel er de to så tæt forbundne, at de betragter hinanden som familie.»jeg skifter jo ikke mine børn ud. Eller mine venner,«siger Tobias Lindholm, da han bliver spurgt, hvorfor han har Asbæk i hovedrollen i alle sine tre film. Pilou siger det samme med andre ord:»vi er rigtig, rigtig gode venner. Jeg kender hele hans familie og holder meget af dem.«tog alt tøjet af»tobias er en trooper, han er top-loyal, og jeg er så fucking taknemmelig for det samarbejde, jeg har med ham,«siger Pilou, der indledte samarbejdet med Tobias Lindholm i 2009 på instruktørens debutfilm»r«. Et hudløst og superrealistisk fængsels-drama, hvor instruktøren bag kameraet går hårdt til Pilou for at sætte ham i den rette stemning til de ydmygelser, han udsættes for i filmen.»på»r«lod vi Pilou komme ud for en masse ting, hvor han ikke vidste, hvad der skulle ske. Og det betød, at han virkelig var fremmed i det fængsel. En»fish out of water«,«siger Tobias Lindholm i dag. På optagelserne til filmen bad instruktøren på et tidspunkt Pilou Asbæk om at tage alt sit tøj af.»han bad mig gå nøgen gennem Horsens Statsfængsel, før jeg skulle lave en isolationsscene - midt om natten,«fortæller Pilou til BT. På»Kapringen«, hvor Pilous karakter bliver holdt som gidsel af somaliske pirater på et kapret skib, brugte Tobias Lindholm en anden metode for at få Pilou til at fremstå skræmt, svedig og udmattet»han lukkede mig inde i et rum i fem timer på et skib i 50 graders varme og satte en masse fluer ind i rummet,«siger Pilou. Gennem sine tre film har Tobias Lindholm arbejdet med en hyper-realistisk stil, som han er den eneste instruktør i Danmark, der benytter for alvor. Bruger få skuespillere Således er der kun tre rigtige skuespillere i scenerne fra krigszonen. Resten er rigtige Afghanistan-veteraner, rigtige sprogofficerer og tolke samt rigtige flygtninge. Selv dommeren i filmens sidste del spilles af en rigtig dommer. Lindholm vil ganske enkelt have publikum til at glemme, at det er fiktion, de sidder og ser på.»i de her film finder både Pilou og jeg en vis udfordring i at se, om vi kan skabe nogle situationer, hvor vi kan få spil og udtryk hen, hvor det føles så ægte, så man glemmer, det er en film, man ser. Og at man i hvert fald i sekvenser bare sidder og tænker;»what the fuck - det er jo rigtigt det her«. Hvis man kan vinde genklang hos publikum på den måde, så har vi engageret dem i fortællingen. Og det er hele pointen for os,«siger Tobias Lindholm, der brugte et andet psykologisk»benspænd«over for Pilou på optagelserne til»krigen«:»jeg måtte ikke få de sidste fem sider af manuskriptet, så jeg anede ikke, hvordan filmen endte, og om min rolle i filmen blev dømt skyldig eller uskyldig. Og det var heftigt. På den sidste dags optagelser er der er et kamera på mig og ét på Tuva (Novotny, filmens kvindelige hovedrolle, red.). Og reaktionerne er helt ægte.»jeg skifter da ikke mine børn ud. Eller mine venner,«siger Tobias Lindholm, der kræver store ting af vennen og kollegaen Pilou Asbæk, når de arbejder sammen. Her er de to på Nordisk Film i Valby, hvor de mødtes i sidste uge. Efter den udenlandske premiere på»krigen«i Venedig, og før biografpremieren i Danmark. Foto: Simon Skipper/Scanpix Jeg gør ingenting. Jeg står bare dér. Med kæben hængende,«siger Pilou Asbæk: Det ægte øjeblik»tobias vil have det sandfærdige. Han vil ikke have skuespillet, men det ægte øjeblik. Han sætter mig i nogle situationer, hvor jeg ikke aner, hvad der sker, hvor jeg er helt ude på den tynde is. Fordi han insisterer på det ægte øjeblik,«siger Pilou Asbæk, der ikke sparer sig selv, når han arbejder med en rolle:»pilou er lige så krævende over for sig selv. Det er ikke kun mig,«smiler Tobias Lindholm:»For eksempel er det ham, der beslutter at slæbe rundt på 50 kilo hele dagen, så han er udmattet, når han laver scenerne. Og ham, der insisterer på at lægge sig under en presenning og ligge og svede i»kapringen«. Så han har en virkelig klaustrofobisk fornemmelse i kroppen, når vi optager.«det var også Pilous egen beslutning, at han på samme film tog 18 kilo på ved filmens begyndelse - og tabte 16 kilo under optagelserne. En metode, der er typisk for de to filmmageres næsten maniske sans for detaljer, autenticitet og ekstremt grundige research, og som har sendt Pilou dybt ned i kriminelle miljøer, i lære som kok og på militære bootcamps. Hader skuespil»jeg giver mig altid 100 procent hen til Tobias. Hans film bliver til virkelighed for mig, og det er også det, han gerne vil have. Hver gang han fornemmer, at jeg»spiller«foran ham, når jeg laver skuespil, så råber han cut! Han kan ikke holde ud at se på det,«griner Pilou Asbæk. Sådan har Tobias Lindholm det stadig, men han erkender, at han har været for kompromisløs. I hvert fald over for sin filmstjerne:»jeg var alt for barsk over for ham. Der er noget, man ikke bør gøre, og nogle af metoderne var uprofessionelle. Han har aldrig nogensinde beklaget sig over det til mig. Men jeg kan se det nu. Jeg var for hård ved ham. Jeg var mere optaget af, at fængslet omkring Pilou var autentisk, og indimellem var det ikke rollen, der blev ydmyget, men Pilou, der blev ydmyget.«vi har lært sammen»jeg er gået over grænsen - til tider - i forhold til det, jeg ved nu. Vi kunne være kommet frem til det samme resultat med andre metoder. Men man må jo lære, og vi har lært sammen. Og jeg ser simpelthen ingen grund til at skifte ham ud. Jeg elsker at arbejde sammen med Pilou. Og det gør vi så hvert andet eller tredje år,«siger Tobias Lindholm, der endnu ikke har den fjerneste idé om, hvor hans næste film bringer ham og Pilou hen.

18 PORTRÆT»Vi var de eneste to, der vendte hjem«i februar 1962 forliste tre store danske trawlere ud for Norges kyst i et voldsomt stormvejr. Kun to personer overlevede - en af disse var fiskeskipper Ole Nielsen. Her er hans historie, fortalt i anledning af Museet for Søfarts kommende særudstilling»storm!«. KULTUR Af Anne Nørkjær Bang kultur@berlingske.dk HIRTSHALS: Det er, som om Hirtshals er den by på den danske nordvestkyst, der længes mest mod havet. Betragter man et danmarkskort, kan man nærmest se, hvordan byen trækker i kystlinjen, ud mod Skagerak, med det høje, hvide fyr, Hirtshals vartegn, som et evigt vågent øje, der tavst skuer ud over Nordsøens utilregnelige kaos. Egentlig er den 78-årige pensionerede fiskeskipper Ole Nielsen fra Faaborg, og han havde bestemt ikke planer om at skulle nordpå. Men så kom der»et jobtilbud og en sød pige i vejen«, og i 1958 flyttede Ole Nielsen til Hirtshals og vendte aldrig tilbage. Man kan godt sige om både Ole Nielsen og hans hjemstavn, Hirtshals, at de begge med tiden er vokset uigenkaldeligt sammen med havet. Ole Nielsen er fisker, ikke bare af tidligere profession, men helt inde i knoglemarven.»man kan jo ikke bare stoppe,«siger han selvfølgeligt, da jeg spørger ham om han stadig sejler, og fremviser en plakat for Hirtshals museumsskib, som han sejler rundt med i dag, hvor det ikke længere er ham, der hiver sild i land på Norges vestkyst. Man skulle ikke tro, at det er selvsamme mand, som i 1962 blev en ud af to overlevende i en voldsom storm, der fik hele tre Hirtshalske ståltrawlere med mandskab til at forlise på Nordsøen. Man skulle ikke tro, at det er selvsamme mand, der har oplevet at sidde på havet i februar måned i skjorte og underbukser i en oppustelig redningsbåd, inden han endelig blev reddet i land halvandet døgn senere. Men det er det altså. Ole Nielsen har været tættere på døden end de fleste af os levende, men det er nu i øvrigt ikke noget, han gør et stort nummer ud af.»jeg har været ude for stormvejr mange gange, også efterfølgende. Det gør mig ikke noget. Jeg kan have lidt» 305. Ff. Lorentz Nielsen af Hirtshals, 96 B.R.T. Bygget 1960 af stål. På rejse fra Hirtshals til fiskeplads ved Egersund.Kæntret d. 17. feb. i Nordsøen; forlist; 3 mand omkommet. (117) Politirapport dat. 21. feb. Søforhør i Hirtshals d. 26. feb. Kl. ca. 08.15, da L.N. under en hård NV. lig kuling befandt sig ca. 40 sm. VSV. af Egersund, ramtes fartøjet af en forkert sø og kæntrede. Det lykkedes besætningen 5 mand at sætte gummiflåden i vandet, men umiddelbart efter ramtes L.N. igen af en voldsom sø, hvorunder 3 mand forsvandt. Kort efter sank L.N. De 2 mand, der havde reddet sig om bord i gummiflåden, blev den 18. feb. kl. ca. 13.00 i stærkt forkommen tilstand taget om bord i et fiskefartøj, der deltog i eftersøgningen af L.N. FRA DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1962 svært ved at sove, hvis båden tager en kraftig overhaling. Så griber man lige fat. Det er sådan en refleks, der er kommet fra dengang,«siger han og viser med hænderne, hvordan han griber fat i køjens stolper, når bølgerne går højest. De vidste egentlig godt, at de sejlede ud i et uvejr. De vidste godt, at bølgerne, pisket op af den hårde nordvestenvind, formentlig ville kunne kaste godt og grundigt rundt med Ole Nielsens store ståltrawler af navnet»lorentz Nielsen«. Der var meldinger om kuling over radioen. Men de var jo vant til det. Man bliver hårdfør af at tjene som fisker i Nordsøens lunefulde vande.»jeg har sådan set aldrig været bange for søen. Jeg har respekt for den, men jeg er ikke bange for den. Det er jo enorme kræfter, man er oppe imod, men hvis man handler derefter, skal det nok gå,«siger Ole Nielsen. Man siger, at det kun er tåber, der ikke frygter havet. Men Ole Nielsen og hans besætning var ikke nervøse, da de sejlede ud den aften i februar 1962 fra Hirtshals Havn. Det er ganske normalt at opleve hårde vinde og høje bølger engang imellem, når ens arbejdsplads ligger på havets gyngende overflade, og Ole Nielsen og besætningen på»lorentz Nielsen«var enige om, at de altid kunne sejle i land på Norges kyst, hvis vejret stadig var dårligt, når de nåede fiskepladsen ved Egersund, hvor de, sammen med en anden trawler fra byen, skulle fange sild.»da vi nåede frem på fiske pladsen, var der storm, så vi kom ikke til at fiske. Vi lå stille om natten og snakkede så sammen igen om morgenen, hvor de stadig meldte om dårligt vejr over radioen. Så vi blev enige med makkerskibet om at sejle ind til Egersund og komme i land. Det kom de andre også. Men vi nåede det ikke,«fortæller Ole Nielsen.»Vi fik en sø, som smed os ned på den ene side, så vi blev liggende og ikke kunne komme op igen. Vi gjorde selvfølgelig, hvad vi kunne for at rette op, men det lykkedes ikke. Vi kæntrede simpelthen. Det gik stærkt, og vi vidste ret hurtigt, at der kun var ét at gøre, og det var at få en redningsflåde Foto: Museet for Søfart. Maleri af Valdemar Irminger. i havet.«det lykkedes mandskabet at få redningsflåden klar, men før Ole Nielsen nåede at se sig om, ramte endnu en bølge trawleren og trak den dybere ned i havet.»vi var sådan set alle oppe og klar til at gå i flåden. Men da vi fik den i havet, og jeg så mig tilbage, var skibet faktisk væk. Jeg kunne se et stykke af kølen stikke op, og jeg kunne også se, at tre af de andre var væk. Den eneste anden, jeg kunne se, var min kollega, der lå og klamrede sig til nogle fiskekasser.«var du bange?»nej. Overhovedet ikke. Man tænker bare på, at man skal have pustet

PORTRÆT19 FAKTA STORM!«PÅ MUSEET FOR SØFART { Museet for Søfarts særudstilling»storm!«kan opleves fra 1. oktober 2015-12. juni 2016. { På udstillingen vil der være virtual reality-installationer, interviews, maleri, fotografi og virkelige optagelser af storm. Man kan for eksempel med et par særlige briller selv få fornemmelsen af at stå i en storm, når den går vildest for sig. Rælingen er dog altid inden for rækkevidde, forsikrer museet. { Man kan også opleve kunstnere som J.F Willumsen, Jens Søndergaard, Kirsten Klein og Carls Rasmussens bud på fortolkninger af vejrfænomenet storm. Ligeledes har kunstner Eva Louise Buus i samarbejde med Den Kongelige Porcelænsfabrik også i et helt nyskabt værk arbejdet med en fortolkning af stormens forløb. { Komponist Hans Sydow har skabt lydkulissen, der trækker på bidrag fra blandt andre det danske metalband Solbrud i sit forsøg på indfange den lydlige essens af en storm på havet. { Museet for Søfart ligger i Helsingør.. Tidl. fiskeskipper Ole Nielsen har været ude for skibsforlis i 1961. Foto: Henning Bagger/Scanpix flåden op, og at man har ansvaret for at få de andre ombord. Det er sådan set det. Det er egentlig først, når man så ligger der i vandet, at man kommer til at tænke lidt mere over tingene,«siger han og tilføjer tøvende:»det er svært at forklare. Jeg lå der ved siden af flåden og det eneste, der gik igennem mig var egentlig, at jeg var nødt til at få den pustet op med det samme, for jeg ville hjem til min kone og min datter, der på det tidspunkt var to år gammel. Det skulle jeg bare. Det var den eneste tanke, jeg havde i hovedet, da jeg lå der.«ole Nielsens skib var ikke det eneste, der blev ramt af stormen på Nordsøen. Tre andre kuttere sank også til bunds den morgen og hev deres mandskab med sig i det februarkolde vand.»da der var gået et stykke tid, og vi ikke var kommet i havn, begyndte man jo inde på land at spekulere på, hvor vi blev af. Der var mange skibe, der havde været ude for det samme og heller ikke var vendt tilbage, så det virkede nok mistænkeligt. Så begyndte de at sætte en eftersøgning i gang. Jeg kan huske, at der var en flyvemaskine, der kom hen over os, mens vi sad i redningsbåden, men af en eller anden grund observerede den os ikke. Vi skød ellers nogle nødblus af, som vi havde med. Man var nok bare ikke så effektive dengang,«siger Ole Nielsen. Hvad taler man om, når man sidder der og venter på havet?»man taler ikke rigtig sammen. Man sidder bare og tænker på, at man nok skal blive reddet. Vi var egentlig optimistiske og sagde til os selv at det nok skulle gå. At vi nok skulle blive set. Men det er jo klart, at når man sidder der med vand i bunden af flåden i så mange timer, så bliver man meget træt. Flåden tippede også rundt for os flere gange, så jeg måtte få den rettet op igen. Man har jo heller ikke noget tøj på. Jeg sad i en skjorte og et par lange underbukser, det var det.«tænkte I på de andre, resten af mandskabet?»ens tanker går faktisk ikke så langt, når man sidder der. Det var egentlig først, da vi kom hjem, at jeg begyndte at tænke rigtigt på de andre. Da vi fik talt med de pårørende efterfølgende. Det var bestemt ikke sjovt,«siger Ole Nielsen og tilføjer:»man havde jo et nært forhold til dem. Vi var en fast besætning. Og der var blandt andet en helt ung mand med, der lige var startet i fiskeriet. Det er klart, det gjorde ondt, når man tænkte på hans forældre.«efter godt og vel halvandet døgn på havet blev redningsbåden opdaget af et fiskefartøj, der deltog i eftersøgningen på den forliste trawler. I Dansk Søulykke-statistik fra 1962 bliver det beskrevet, hvordan de to blev fundet i»stærkt forkommen tilstand«. Men så galt synes Ole Nielsen nu ikke helt, at det var:»vi var selvfølgelig trætte og kolde. Min kollega havde knust nogle fingre, og jeg havde nogle sår. Men ellers vil jeg ikke sådan sige, at det stod slemt til med os.«ole Nielsen og hans kammerat i redningsbåden var de eneste to overlevende fra stormkatastrofen på Nordsøen - de eneste to, der vendte hjem til Hirtshals. Men den fiskerby, de vendte tilbage til, var ikke helt den samme, som den de forlod et par dage forinden, fortæller han.»byen var meget præget af det. Vi var jo tre skibe herfra, så det var enormt mange folk fra byen, der ikke vendte hjem. De forsvandt bare. Vi var de eneste to, der vendte hjem. Så det gjorde jo et stort indhug i sådan en by, det er klart. Folk var meget berørte af det.«det er svært at forestille sig at havet stadig kunne trække i Ole Nielsen oven på sådan en oplevelse. Men det gjorde det. Allerede den dag, der var mindegudstjeneste, var han afsted igen. Ude på bølgerne.»en kollega var blevet syg, og han spurgte mig om jeg kunne hjælpe med at sejle ud med båden. Og man vil jo gerne hjælpe en kollega, så min kone og jeg blev enige om, at jeg godt kunne sige ja. Selvom jeg måske nok ikke var helt klar endnu,«ler han og ser så ned i bordet. Føler du dig heldig?»ja. Det gør jeg i hvert fald.«særudstillingen»storm!«på Museet for Søfart åbner 1. oktober og kan opleves på museet indtil 12. juni 2016.

20 PORTRÆT»De har ikke vundet, fordi jeg er tavs«romanaktuelle Liza Marklund valgte efter mange år intens deltagelse at trække sig fra den offentlige debat. Det var ikke sjovt længere. Vi talte med den verdenskendte forfatter om udviklingen i den medieverden, der blev et samlende tema i hendes krimier. BØGER Af Jakob Steen Olsen jso@berlingske.dk Foto: Simon Skipper sich@berlingske.dk INTERVIEW:»Annika så op på facaden på Købmagergade. Øverst oppe i ejendommen huserede et bogforlag, i stueplan lå der et reklameureau, og på den mellemliggende etage fandtes den it-virksomhed hvor Robin Bertelson arbejdede.«sådan lyder indledningen til et kapitel i den svenske forfatter Liza Marklunds seneste kriminal roman,»jernblod«, der udkommer på dansk i dag. Hendes heltinde, den egensindige kriminalreporter Annika Bengtzon, er taget til København for at finde et vidne til en gammel forbrydelse, og adressen er en lille privat vittighed, for det forlag, der nævnes i forbifarten, er Liza Mark-lunds eget danske, og adressen er korrekt: Købmagergade 62. Det er her, vi møder den ranke, velplejede forfatter med den professionelt imødekommende medievanthed, det faste håndtryk og det lige så faste blik. Siden Liza Marklund i 1998 udgav den første bog i serien om Annika Bengtzon, har hun solgt 15 mio. bøger på verdensplan. Men nu er hun nået til vejs ende. Der kommer ikke flere bøger om den stædige Annika, som opklarer forbrydelser samtidig med, at hendes omskiftelige privatliv med mænd og børn samt den stressende tilværelse på den formiddagsavis, hun arbejder på, væver sig ind i plottet. Ikke mindst livet på en avisredaktion har Marklund, der selv er journalist og blandt andet har arbejdet for svenske Aftonbladet og Expressen, beskrevet med indsigt og ikke uden et kritisk blik. Nu, hvor hun har sat det sidste punktum for de 11 Annika Bengtzon-bøger, hun hele tiden havde planlagt at skrive, er det ikke mindst mediernes udvikling i lyset af internettet, hun ser som det store, samlende tema i sagaen.»annika gennemlever den største medie-revolution siden Gutenberg,«siger hun.»det havde jeg ingen anelse om ville ske, da jeg begyndte at skrive serien.«da sommervikaren Annika starter på formiddagsbladet Kvällspressen, skriver hun med blyant, og internettet er kun lige i sin vorden. 17 år senere står hun og kollegerne over for deres hidtil største udfordring: Papiravisen skal lukke, og nyhederne nu kun udkomme online. Men den slags er ikke nødvendigvis noget, vi skal begræde, mener Liza Marklund.»Jeg har svært ved at se, at vi om 20 år skal have nyhedsaviser trykt på papir. De er ulogiske. De er upraktiske. De er dårlige for miljøet,«siger hun.»en nyhed er kun en nyhed, det øjeblik, den sendes ud. Rent nyhedsmæssigt er den digitale verden jo overlegen. Man har lyden. Man har billederne også de levende. Man har den umiddelbare analyse. Man kan være på pletten med det samme. Læg dertil det faktum, at digitaliseringen har givet medieejerne en chance for at rationalisere. Der kan spares og tjenes penge på at formidle nyheder digitalt i stedet for på papir.«problemet er, at medierne svigter journalistikken i overgangen til nettet, mener hun.»i stedet for at udnytte det momentum, digitaliseringen giver, til eftertanke og kvalitetssikring, har man valgt at spare penge. Medieejerne har svigtet. De er dovne og nærige.«argumentet om, at det er vanskeligt for medierne at tjene penge på nyheder i en digitaliseret verden, giver hun ikke meget for:»jo, folk må begynde at betale for nyheder igen. Men hidtil har man bare brugt digitaliseringen som en undskyldning for at spare. Samlet må man nå frem til en løsning på, hvordan kvalitetsjournalistikken kan eksistere på internettet.«det handler også om at insistere på saglighed og anstændighed, mener hun, for nettet har givet stemme til ekstreme meninger. Også i avisernes debatfora.»vi befinder os i en slags lovløst land lige nu. En masse mennesker har fået en offentlig magt, som publiceringsmulighederne på nettet har ført med sig. De anonyme mennesker, der fylder nettet med had, har fået magten uden at have ansvaret. Der er et af de spørgsmål, som vi må løse ganske hurtigt. Jeg er blevet sendt til udlandet med fly, fordi jeg var truet på livet, mens jeg var gravid med min søn. Hele mit voksne liv har jeg været truet og hadet. Men man bliver vant til det. Netop det anonyme nethad spiller en rolle i de seneste bøger i serien om Annika Bengtzon, idet Liza Marklund lader citater fra virkelighedens skraldespand på nettet indgå i handlingen. Hun griber ud efter et eksemplar af»jernblod«og viser et citat, som er et netindlæg, som»gregorius«, der skrev det, har en svensk domstols ord for er okay:»ligestilling for mig er, at man stikker en sexistisk feministluder i vaginaen med en stor kniv. Det bedste, man kan gøre for ligestillingen i Sverige, er at gå ud med en baseballkølle og slå sexistiske feministkællinger ihjel.sådan må man udtrykke sig i Sverige i dag. Og sikkert også her. Det er resultatet af et kæmpe svigt fra etablissementet og fra myndighedernes side, at nethadet har fået lov til at florere,«mener Liza Marklund.»Almindelige, unge mennesker udsættes jo for frygtelige ting på nettet. Det er ikke demokratisk forsvarligt, at man har lov til at være anonym, når man skriver noget i offentligheden. Der skal i hvert fald findes en ansvarshavende udgiver, som ved, hvem du er, og som tager publicistisk ansvar for det, du siger. Magt og ansvar skal altid gå hånd i hånd. Har man det ene, må man også tage det andet på sig. Sådan er det.«beslutningstagere og politikere er nødt til at turde regulere internettet, men man er bange for at pille i alt, der har med lovgivning om ytringsfriheden at gøre, mener hun.»man vil ikke være en censor, man vil ikke lægge sig ud med de stærke medier. Men man skal sådan set bare lade nettet omfatte af den almindelige lovgivning. Kapitalismen fungerer smaddergodt, men den kan ikke være helt uden regulering. På samme måde er det med netdebatten. Vi er nødt til at have en fællesnævner for, hvad der er anstændigt, og eftersom der er nogen, der tydeligvis ikke fatter det, så må vi fortælle dem det.«nettet har også gjort debatten i samfundet hårdere, mener Liza Marklund.»At der er så meget had og vrede gør også, at tolerancen er blevet mindre. Og debatten bliver mere og mere ensrettet, fordi folk er bange for at stikke næsen frem. Jeg kan se det på journalistikken og debatten. Man er bange for at sige noget kontroversielt, for man bliver myrdet, druknet i lort.«liza Marklund har selv i mange år været en del af den offentlige debat. Som journalist har hun især været optaget af kvinders rettigheder og undertrykkelse, noget, der også gennemstrømmer bøgerne om Annika Bengtzon. Men nu har hun trukket sig fra den offentlige debat i Sverige. Hun har ikke givet et interview i hjemlandet i tre år, og i forbindelse med»jernblod«s udgivelse har hun kun talt med et enkelt dameblad som en gammel vennetjeneste.»jeg ser det ikke som et nederlag. De har ikke vundet, fordi jeg er tavs. Tværtimod. Jeg synes, jeg vandt, fordi jeg orkede at blive ved så længe. Jeg har skrevet min bøger. Jeg har skrevet over tusind klummer i 25 år, et kvart århundrede. Men jeg synes, jeg begyndte at lyde som en papegøje. Det var ikke sjovt længere. Jeg har sagt det, jeg ville sige, og nu er der andre, der siger det. Jeg har gjort mit, og mit mål var at holde ud så længe som muligt.«de personlige omskostninger har været store, medgiver hun.»jeg har været udsat for personlige hadkampagner. Hele min familie har haft beskyttede personoplysninger i mange år. Jeg er blevet sendt af sted midt om natten med livvagter jeg blev installeret på Grand Hotel, hvor man åbenbart var vant til at passe på folk. En galning er blevet dømt for at have forfulgt både min datter og mig. Jeg er blevet sendt til udlandet med fly, fordi jeg var truet på livet, mens jeg var gravid med min søn. Hele mit voksne liv har jeg været truet og hadet. Men man bliver vant til det. På samme måde, som man bliver immun, hvis man hele tiden rejser til flygtningelejre,«siger hun med reference til, at hun også har opgivet sit hverv som goodwill-ambassadør for UNICEF.»Jeg har mødt så mange aidssyge børn, så jeg ikke længere kan sige det, der bør siges, med samme eftertryk. Det er bedre, at en anden rejser af sted og ser forholdene med egne øjne. Man bliver immun.«hvad der nu skal ske, aner Liza Marklund, som til daglig bor i Marbella i Spanien, ikke. Hun ved slet ikke, om hun vil skrive mere.»jeg begyndte med at få børn. Så fik jeg en karriere. Måske kan jeg nu få en rigtig uddannelse? Et rigtigt arbejde, måske? Måske blive udenrigskorrespondent igen? Jeg har ikke