Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef Gentofte Kommune tidl. NIRAS, CSC, DDB, ATV, BPS, TR-Initiativområdet mv. Senest IKT-Bek for MBBL Ca. 35 år med IKT og Byggeri 2
Bygningsstyrelsen Styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ca. 200 personer, placeret i Valby. Varetager på Statens vegne ejerskabet af en bygningsmasse på ca. 4 mio. m 2 : Ca. 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet (politi, domstole, ministerier) til en værdi af mere end 12 mia. kr. Ca. 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. Ca. 1,3 mio. m 2 private lejemål (1.600 lejemål). Knap 400 igangværende og planlagte byggeprojekter til en total værdi af ca. 14. mia. kr. frem til 2018. Ressortmyndighed for Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere Statsbyggeloven) - herunder IKT-bekendtgørelsen. 3
Et par eksempler på BYGST-projekter Retten på Frederiksberg, 2012, projektsum ca. 187 mio. kr. Mærsk-bygningen / Panumtårnet, 2015, 1.3 mia. kr. Niels Bohr Science Park, 2016, ca. 1.6 mia. kr. SDU Kolding, 2014, ca. 253 mio. kr. Copenhagen Plant Science Center, 2015, ca. 250 mio. kr. KUA2, 2013, ca. 781 mio. kr. 4
Overordnet baggrund for Det Digitale Byggeri Utilfredsstillende produktivitetsudvikling i byggeriet siden slutningen af 80 erne. Byggeriets produktivitetsudvikling er vanskelig at måle (Produktivitetskommissionen), bl.a. af følgende årsager: Branchen ikke er entydig store forskelle mellem nybyggeri, renovering og anlæg. Målinger indeholder kun udførendes produktivitet, ej rådgivere, materialeforhandlere eller producenter. /EBST 2007 Statistisk flyttes produktivitetsgevinster ved gentagelseseffekter, industrialisering mv. til byggematerialevirksomheder, og ses derfor ikke i statistikken. Tilbage står de arbejdsintensive processer. Produktionsfaktorer ej fuldt udnyttede (bl.a. pga. sæsonvariation). Der er dog altid plads til forbedringer! Kilde: Nationalbanken/Danmarks Statistik, 2011 5
Det Digitale Byggeri 1. januar 2007 Tidligere: Bl.a. impl.- netværket for DDB. Idag:? (BYGST, MBBL) Først: Branchen selv via udviklingskonsortier Idag: Boligministeriet og BYGST /lokomotiv DBK/CCS, FK, buildingsmart bips/cuneco Landsbyggefonden 6
COWI-rapporten 2009 - digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav Øjenåbner for myndighederne (EBST)! Uindfriet økonomisk potentiale på op til 17 mia. kr. årligt især i forbindelse med drift og vedligehold af bygninger. Forudsætninger: Eksisterende bygningsmasse digitaliseret. Fuld, digitaliseret byggesagsbehandling. Brugbare og implementerede standarder. Frit flow mellem offentlige registre og byggeprocessen. Gevinster primært knyttet til anvendelse af BIM i byggeprocessen, bedre arealudnyttelse og effektivisering af bygningsvedligehold. 7
April 2012: Måling af økonomiske gevinster ved DDB Gennemført i samarbejde mellem DTU Byg og CBS med Bygningsstyrelsen som faglig og økonomisk controller. 4 cases: 8
Hvorfor ny/revideret IKT-bekendtgørelse pr. 1. april 2013? Folketingets vedtagelse af LOB i juni 2011 (omdannelse af tidligere Statsbyggeloven). Af bemærkningerne til LOB: Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og omkostningsbesparende værktøjer ift. tilrettelæggelse af byggeprocessen og den efterfølgende drift, som Staten har været omfattet af siden 2007 gennem Det Digitale Byggeri. Kommuner og regioner har ikke samme stordriftsfordele som de statslige bygherrer (flergangsbygherrer) à potentiale for at forbedre byggeprocesserne. Udbredelse à større volumen for innovation og udvikling til gavn for det samlede byggeri gennem nye produkter, teknologier og samarbejdsformer. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre tilsvarende regler gældende for det almene boligbyggeri. 9
Estimat for værdi af årligt omfattet byggeri 2013-2020 (entrepriseudgift, ex. moms) betydeligt nyt volumen sammenlignet med tidligere! Bygningsstyrelsen: 2,8 mia. kr. (14 mia. kr. frem til 2018). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste:? Kriminalforsorgen:? (et par 100-millioner). Regionalt byggeri (inkl. Regionalfondsprojekter): 7,25 mia. kr. Kommunalt byggeri: 6,75 mia. kr. Alment boligbyggeri: 5 mia. kr. (nybyg + renovering, inkl. kommunalt ejede ældreboliger). I alt ca. 22 mia. kr. årligt! 10
Harmonisering af IKT-offentlig og IKT-almen Efter ønske fra myndigheder og byggebranchen selv. = lettelse af administrative byrder for det offentlige og byggeerhvervet generelt. I eksempelvis kommunal byggesag uhensigtsmæssigt med ét regelsæt i forbindelse med opførelse af ældreboliger (IKT-almen), og et andet i forbindelse med opførelse af en skole (IKT-offentlig). De to bekendtgørelser er harmoniseret så meget som muligt. Enslydende i 3-11, men forskellige i 1,2 og 12 pga. hjemmel i forskellige love (hhv. Almenboligloven og LOB), forskelligt anvendelsesområde og overgangsbestemmelse. To stort set enslydende vejledninger. 11
1 - Hvem er omfattet af bekendtgørelsen? IKT-offentlig: Alle statslige og statsligt støttede (50%) byggeprojekter med anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms. Kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter er dermed også omfattede (ca. 42 mia. kr.) Alle regionale og kommunale, og regionalt og kommunalt støttede byggeprojekter (50%) med en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr., ekskl. moms. Gælder for nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og vedligehold af byggeri samt tilknyttede anlæg. IKT-almen: Nybyggeri, renovering, projektkonkurrencer, hvor almen boligorganisation, kommune eller region er bygherre med anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms. 12
Indholdsoversigt IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog aldrig 8 vedr. digitalt udbud/tilbud. IKT-almen (med hjemmel i Almenboligloven) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden 13
Det går fremad med IKT og BIM Trods alt Vi er bagud i forhold til teknologien endelig efter (30 år) Leverancesystemet kan snart levere alt hvad Byg- og Driftsherrer og udførende kan finde på at kræve Ubalance på kvalifikationer Ubalance på Applikationsområdet Hvor er hullerne Strategier for BH/DH og Udførende Samarbejdet i branchen og i projekterne Standarder egenskaber og håndtering af digitale objekter Værktøjer For Byg- og Driftsherrer og Udførende 15
Værdibaseret Digitalisering BIM BAM BOOM 90% Driftsherre 9% 1% Bygherre Design Udførelse Bygningskonsumption 16
Værdibaseret Digitalisering
Driftsherrens syn på verden
Driftsherrens syn på BIM Bygninger genererer omkostninger Omkostninger er knyttet til omkostningsbærende objekter BIM giver overblik funktionelt og teknisk BIM giver adgang for mange applikationer BIM giver bedre brugerproces og dialog BIM giver bedre nøgletal og benchmarking BIM giver bedre styring af energi, økonomi og tid
Bygherrens syn på BIM Bedre løsninger baseret på brugerbehov og driftserfa Færre kollisioner og fejl Bedre flow Øget produktivitet Hurtigere afvikling Mere hjemmeproduktion flere industrielle løsninger Bedre planlægning og logistik Bedre styring af tid og økonomi Bedre styring af kvalitet mere effektiv KS Bedre og rigtige mængder Bedre samarbejde Bedre produkt til rigtig tid og pris Bedre overlevering til driften
Konklusion Bygherren vil have BIM, fordi det giver en bedre proces og bedre bygninger til en bedre/rigtig pris og fordi det øger produktiviteten og kvaliteten af bygherrens kernefunktioner. Driftsherren vil have BIM fordi det giver en bedre FM-proces og en bedre bygningsdrift og fordi det øger produktiviteten og kvaliteten af driftsherrens kernefunktioner.
Kan vi nu tro på det? ØG-DDB Increase of productivity by 70% Reduction of inconsistency in documents 95% Reduction of collisions by 100% Reduction of bid price by 30% Reduction of faults on site by 90% Reduction of cost of FM by 20%
Kan vi nu tro på det? http://www.byg.dtu.dk/ publikationer/ byg_rapporter.aspx
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 25
Baggrunden for IKT- Bekendtgørelserne Lav/faldende produktivitet i byggeriet à Folketingets vedtagelse af Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere Statsbyggelov), juni 2011. Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og omkostningsbesparende værktøjer ift. tilrettelæggelse af byggeprocessen og den efterfølgende drift, som staten har været omfattet af siden 2007 gennem Det Digitale Byggeri. Kommuner og regioner har ikke samme stordriftsfordele som de statslige bygherrer à potentiale for at forbedre byggeprocesserne. Større volumen for innovation og udvikling til gavn for det samlede byggeri gennem nye produkter, teknologier og samarbejdsformer. Gældende IKT-bekendtgørelsen senest revideret i 2010. 26
Baggrund for IKT-almen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre en lignende bekendtgørelse gældende for det almene byggeri, ligeledes for at fremme produktivitet og kvalitet i det almene byggeri og dets drift. IKT-krav til nybyggeri og renovering af almene boliger vil understøtte denne proces, og supplere den digitalisering af driften, som implementeringen af Forvaltnings Klassifikation understøtter. 27
Hvorfor to Bekendtgørelser? To selvstændige bekendtgørelser, trods ønske om én, hjemlet i hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed. Indholdsmæssigt fuldstændig enslydende ( 3-11). Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører. Ældreboliger i kommune omfattet af IKT-almen, mens skoler i samme vil være omfattet af IKT-offentlig. Lettelse af administrative byrder i kommuner og regioner og for byggeerhvervet. Én fælles, generel vejledning. Én speciel Kom godt i gang for det almene byggeri. Begge bekendtgørelser træder i kraft d.1. april 2013. 28
Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitetsgevinster gennem harmoniseret kravstillelse. Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem gældende og nye IKTbekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift. Skubbe nænsomt på (hæve overliggeren), mens gruppen af omfattede aktører udvides (alt offentligt byggeri). Behovs-, og funktionsdrevet Procesorienteret Fokus på mål og krav ikke på løsninger 29
Lidt om bekendtgørelsernes indhold IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog ikke 8 (digitalt udbud/tilbud) 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering IKT-almen (med hjemmel almenboligloven) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden 30
Ændringsoversigt IKT-offentlig ift. gældende bekendtgørelse behovs- og funktionsdrevet Gældende IKT-bekendtgørelse Ny IKT-bekendtgørelse Hovedtekst + bilag > Én samlet tekst 1 og 2 Anvendelsesområde (hvem og hvilke projekttyper er omfattet + beløbsgrænser) 3 Undtagelsesbestemmelse (økonomisk ufordelagtigt) > 1 anvendelsesområde (+ kommuner og regioner) > 2 undtagelsesbestemmelse (kun renoverings- og vedligeholdelsesprojekter) NYT! 3 IKT-koordinering 4 Dokumentation > Ingen dokumentationskrav 5 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser > 12 ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bilag Krav nr. 1 Dansk Bygge Klassifikation > 4 Håndtering af digitale byggeobjekter (ingen specifik klassifikation) Krav nr. 2 Projektweb > 5 Digital kommunikation og projektweb mv. Krav nr. 3 Digitale bygningsmodeller > 6 og 7 Anvendelse af objektbaserede, digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer og under projektering og udførelse (minus idékonkurrencer) Krav nr. 4 Digitalt udbud > 8 Digitalt udbud og tilbud + 9 (digitalt) udbud med mængder Krav nr. 5 Digital aflevering > 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation (del af gældende krav nr. 5, pkt. 5 vedr. digital aflevering) 12 ikrafttræden og overgangsbestemmelser 31
1 - Hvem er omfattet af Bekendtgørelsen? IKT-offentlig: Alle statslige og statsligt støttede (50%) byggeprojekter med anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms. Kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter er dermed også omfattede (ca. 42 mia. kr.) Alle regionale og kommunale, og regionalt og kommunalt støttede byggeprojekter (50%) med en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr., ekskl. moms. Gælder for nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og vedligehold af byggeri samt tilknyttede anlæg. IKT-almen: Nybyggeri, renovering, projektkonkurrencer, hvor almen boligorganisation, kommune eller region er bygherre med anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms. 32
2 Undtagelsesbestemmelser Gældende ( 3): Bygherren kan fravige ét eller flere krav, hvis opfyldelse udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Forudsætning for fravigelse: Skriftlig begrundelse (til daværende EBST). Nyt (IKT-offentlig): Bygherren kan fravige i byggesager vedr. renovering og vedligeholdelse, uanset beløbsstørrelse, dog aldrig 8 om digitalt udbud og tilbud via digitalt system (projektweb). IKT-almen: Ingen muligheder for fravigelse af krav som foreskrevet. 33
3 IKT-koordinering (Ny) 3 Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Formål: At sikre, at der gennem hele byggesagen (fra programmering til overdragelse til drift) er en specifik part, der har ansvaret for at koordinere det digitale samarbejde mellem alle byggeopgavens parter. Behovsdrevet - Funktionsrettet - Procesrettet. Samler drypvise krav i gældende bekendtgørelse (ansvarlig for klassifikation, projektwebansvarlig, ansvarlig for modelkoordinering, ansvarlig for overdragelse af data til bygog driftsherren). 34
4 Håndtering af digitale byggeobjekter (DBK) 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Formål: Sikre at digitale byggeobjekter og deres egenskaber håndteres entydigt gennem hele byggesagen også med henblik på den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Digitale byggeobjekter i bygningsmodel skal kunne genfindes uden for modellen fx. på tilbudslister, bygningsdelsbeskrivelser. 35
4 Håndtering af digitale byggeobjekter Arbejdsbeskrivelser/beskrivelse af bygningskomponenter Bygningskomponent i BIM 36
5 Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Formål: At systematisere, effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation. Systemet skal udgøre projektets centrale dokumentarkiv. Lette overgangen mellem byggeri og efterfølgende drift. 37
6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Formål: Bedre beslutningsgrundlag for bygherre/dommerkomité (visualiseringer, rumprogram, funktioner, energisimuleringer, indpasning i omgivelser m.v.) Bedre formidling af forslag overfor brugere, borgere m.v. 38
6 Digitale modeller projektkonkurrencer Solstrålingsstudie Solstrålingsstudie, Teknologisk Institut /Henning Larsen Architects: Eksempel på brug af digital bygningsmodel i forbindelse med projektkonkurrence: Simulering af solenergi på bygningens facader kan bruges til optimering af bygningskrop, vinduesplacering og vinduesarealer, og kan være et vigtigt parameter i passive designstrategier i forhold til det termiske og visuelle indeklima i bygningen. 39
6 Digitale modeller projektkonkurrencer Bygningsmodel i lav detaljeringsgrad med rumkategori og arealer. Bygningsmodellen skal være en 3D objektbaseret bygningsmodel leveret i originalformat og IFC-format. Bygningsmodellen skal være en BIM model som indeholder de overordnede objekter i lav detaljeringsgrad: vægge, døre, vinduer, tag, fundament og dæk. Modellen anvendes til mængdeudtræk og 3D visualisering af projektets ydre, set i bymæssig kontekst. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energi-, og økonomiberegning. For energi- og arealberegning samt rumkategori sættes egenskabsdata på klimaskærmsobjekter og alle rum. Bygningsmodellen indplaceres i udsnit af bymodel. Bymodellen er en del af konkurrencematerialet. 40
6 Digitale modeller projektkonkurrencer IFC-Bygnings modellen ind placeres i ud snit af bymodel. Bymodellen er en del af kon kurrence materialet. 41
6 bygningsmodeller i projektkonkurrencer Væsentligste forskelle mellem gældende og nye krav: Ikke længere krav ift. idékonkurrencer. Der stilles nu krav om mere intelligent, objektbaseret bygningsmodellering, frem for eksempelvis blot tråd- eller overflademodeller. Objektbaseret = al information er knyttet til objekter i modellen à entydigt placeret i modellen, sammenhængende, velstruktureret. Muliggør simuleringer, mængdeudtag, kollisionskontrol mv. 42
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. 43
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Formål: Udnytte mulighederne for bedre kvalitetssikring af projektmateriale (kollisionskontrol og konsistenskontrol) Bedre styrings- og beslutningsgrundlag for bygherren Også her krav om objektbaseret bygningsmodellering mhp. at understøtte kollisionskontrol, konsistenskontrol, simuleringer, mængdeudtag, visualisering, tegninger og sammenhæng til beskrivelser m.m. Bygningsmodellerne skal gøres tilgængelige og afleveres i IFCformat. 44
7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Eksempel på 3 fagmodeller fra Syddansk Universitet, der sammensættes til én fællesmodel mhp. Kollisionskonrol, mængdeudtag mv., og på automatisk identificeret kollision mellem to forskellige rørføringer (Illustrationer venligst udlånt af Exigo). 45
8 Digitalt udbud og tilbud 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. Formål: Effektivisering af udbuds- og tilbudsprocessen (udarbejdelse, fremsendelse og modtagelse) Genanvendelse i forbindelse med behandling og præsentation af tilbudsinformation under og efter processen. Ensartethed og dermed større sammenlignelighed af de indkomne tilbud. I store træk samme krav som i gældende IKT-bekendtgørelse. 46
9 Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformat, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Formål: Udnytte muligheder for at udtage mængder fra objektbaserede bygningsmodeller. Ift. gældende IKT-bekendtgørelse ikke længere ultimativt krav, at udbyde med mængder ß mulighed for helt eller delvist funktionsudbud + accept af at teknikken endnu ikke fungerer fuldstændigt på dette område. Nye, omfattede aktører endnu er helt klar til at opfylde dette kra Bekendtgørelsens krav skal opfattes som minimumskrav! 47
10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. 48
10 Digital leverance ved byggeriets aflevering Formål: Genbrug af digitale byggeobjekter mhp. optimeret digital forvaltning, vedligehold og drift, herunder renovering, tilbygning m.v. Derfor vigtigt led i visionen om digitalt byggeri fra vugge til grav (??). Motoren er driftsherrens specifikke behov Sikre at dokumentation for det færdige byggeri og tilhørende proces overdrages til byg-/driftsherren. Skal ikke forveksles med løbende delafleveringer gennem byggesagen. Derfor hedder det nu også digital leverance ved byggeriets aflevering frem for blot som tidligere digital aflevering. Ikke længere krav om at digital aflevering udelukkende kan foregå via digital bygningsmodel fra 1. januar 2014 (teknikken vurderes endnu ikke klar). 49
11 Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Formål: Systematisk og effektiv gennemgang og udbedring af fejl. Bips har udgivet publikationen U104 (kun for abonnenter) og C207 (2005), som kan danne udgangspunkt for den digitale mangelgennemgang. Det overvejes pt. at revidere og sammenskrive de to publikationer. Byggeskadefonden/Landsbyggefonden har også deres eget mangelregistreringssystem, som man kan finde inspiration i. 50
12 Ikrafttræden og overgangsbest. Offentlig 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013, og finder anvendelse for byggesager der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1381 af 13.december 2010 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri ophæves med virkning fra 1. april 2013. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013. Almen 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere. 51
Er vi så færdige med det? 52
Litteratur BHF-projekter 53
Litteratur BHF-projekter 54
Litteratur BHF-projekter 55
Et par gode råd på falderebet Hjælpeværktøjer og Standarder Kig Indad Kig fremad lav IKT-strategi Kig på egeninteresserne Spekulér i fordelene ved IKT og BIM ikke i hvordan du kan undgå at komme ind under reglerne 56