Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet
Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet
Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner REDAKTION (ansvarshavende), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigtved, Jens Christian Lauenstein Led og Jeppe Sejer Sørensen (PR). Layout: Christian Brink Christensen og Mads Thygesen Foto på omslag: Torunn Kjølner Tryk: Werks Offset Oplag: 500 ISSN: 1604-0325 RedaktionsADRESSE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK 8000 Århus C. E-mail: aekexe@hum.au.dk BESTILLING OG ABONNEMENT peripeti@hum.au.dk Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: http://www.dramaturgi.au.dk/forskning/publikationer/peripeti Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater) Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler gennemgår et peer review. Peripeti udkommer to gange om året. Planlagte udgivelser: Teatertekster (nr. 8 Efterår 2007), Instruktion og iscenesættelse (nr. 9 forår 2008), Dramaturgi (nr. 10 Efterår 2008). Tidligere udgivelser: Jon Fosse (nr. 1 2004), Why a Theatre Laboratory? (nr. 2 2004), Ny dansk dramatik (nr. 3 2005), Dogme og dramaturgi (nr. 4 2005), Henrik Ibsen (nr. 5 2006), Performativitet (nr. 6 2006). Særnumre: Ny Fransk Dramatik (2005), Serendipitet (2007)
Indhold 5 Redaktionelt forord 7 Teatralitet og performativitet Torunn Kjølner 37»Dobbeltkontrakten«Annelis Kuhlmann 51»Jeg kan lide, når teatret spiller med åbne kort«mads Thygesen 65 Teater som materiell imaginasjon Anita Hammer 77 Øyeblikkets dramaturgi Lise Hovik 89 Teatralitet, teatralsk og teatralisering 99 Den dybtgående orden, der kaldes turbulens Eugenio Barba Anmeldelser 110 Glemslens hospital Thomas Rosendal 117 Forumteater som teatralt virkemiddel Marlene Balleby 122 Kulturforskning og -analyse antologiseret Jørn Langsted 125 Renæssancens teatralitet 130 Holberg: teatral og anti-teatralsk 134 Begivenhedshed Niels Lehmann 139 Vsevelod Mejerhold og det teatrale teater 142 Devised og/eller postdramatisk? Torunn Kjølner 149 Samtidskunst og teatralisering
> Ensemblet i»greifswalder Strasse«(iscenesættelse: Peter Dupont Weiss, Aarhus Teater 2007, Foto: Jan Jul)
Redaktionelt forord Teatralitet Dette nummer af Peripeti indeholder artikler om teatralitet. Begrebet knytter sig til teatret, til forståelsen af dramaet og til det at iscenesætte og skabe relationer mellem skuespillere og tilskuere. Teatralitet betragtes som en term i teatervidenskabens analyse- og teaterteori og som et fænomen i teaterhistorien. Begrebet anvendes ofte i distinktioner mellem sandt og falsk, autentisk og teatralsk. I den forbindelse knyttes det til tilskuerens syn på teater og til teatret som kunstnerisk medium. Siden tresserne er begrebet imidlertid også anvendt indenfor andre kunstarter, såsom maleri der teatraliseres i dets rumlige og tidslige udfoldelse, f.eks. som installation eller performance. Endvidere er begrebet blevet brugt som metafor på mange forskellige måder. I det senmoderne, hvor medierne skaber de nødvendige rammer for selvfremstilling og selviscenesættelse, har det typisk været identitet og identitetsdannelse som forbindes med teatralitet og iscenesættelse. På denne baggrund kan man sige, at teatralitet er ikke et begreb, der uden videre lader sig afgrænse og definere. Begrebet anvendes i mange forskellige tekster og kontekster. Det kan være forvirrende, men det peger blot på nødvendigheden af en permanent analyse af teatralitetsbegrebet. Teatralitetsforskningen udgør en begrebslig kompleksitet, som afspejler forskellige syn på teater, kunst og teori. I dette temanummer findes flere eksempler på, hvordan man kan tænke teatralitet og teaterforskning, historisk og aktuelt. Teatralitet forholdes ofte til performativitet, som dannede temaramme for forrige nummer. Disse to numre kan derfor med fordel læses sammen. Temasektionen indledes med en oversigtsartikel af lektor Torunn Kjølner, der diskuterer teatralitetbegrebet og dets relation til performativitetsbegrebet som to sider af næsten samme sag. Lektor skriver om forholdet mellem teatralitet, teatralsk og teatralisering. Lektor Annelis Kuhlmann behandler begrebet dobbeltkontrakt og ytringsfrihed i forhold til Molières improvisationskomedie L Impromptu de Versailles. Ph.d.-stipendiat Mads Thygesen skriver om teatralitet og udsigelse i to iscenesættelser af Roland Schimmelpfennigs Auf der Greifwalder Strasse (2006). Alle disse bidragsydere er ansat ved Institut for Æstetiske Fag, Århus Universitetet. Førsteamanuensis i Teatervidenskab Anita Hammer (Universitetet i Oslo) tager udgangspunkt i Gaston Bachelards teorier og fokuserer på teater som materiel imagination i en analyse af den norske performancegruppe Verdensteatret. Høgskolelektor ved Dronning Mauds Minne Høgskole i Trondheim, Lise Hovik, bidrager med refleksioner om øjeblikkets dramaturgi i relation til leg og improvisa-
6 Redaktionelt forord tion i børneteater. Rækken af artikler afsluttes med et essay om dramaturgiens tre ansigter, skrevet af Odin Teatrets kunstneriske leder, Eugenio Barba. I dette nummer bringer vi desuden en række anmeldelser, som sætter fokus på teatralitet. Thomas Rosendal Nielsen beskriver og analyserer Signa Sørensens performance-installation A Night at the Hospital. Marlene Ballebye vurderer forumteater som teatralt virkemiddel i Rasmus og Djamilla (Edison, 2007). Niels Lehmann anmelder Willmar Sauters nyeste bog, Eventness, og ser nærmere på dens konstruktion af det performative. Jørn Langsted anmelder fire antologier om kulturanalytisk forskning. anmelder bøger om renæssancens (teatrale) verden, om Holbergs teatrale og anti-teatralske drama, Jonathan Pitches Vsevelod Meyerhold og desuden bøger om samtidskunst og teatralisering. I sin anmeldelse»devised og/eller post-dramatisk?«analyserer Torunn Kjølner forholdet mellem tysk- og engelsksproglige traditioners anvendelse af begreberne»postdramatisk«og»devising«.