Mellem skole og praktik

Transkript

1

2 Mellem skole og praktik 1

3 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 3

4 Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandlng Forfatter: Vibe Aarkrog Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Omslag og tryk: Danmarks Pædagogiske Universitet Repro-afdelingen 2. udgave, 1. oplag ISBN: Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Emdrupvej 101, 2400 København NV bogsalg@dpb.dpu.dk T: F:

5 Indhold Forord Indledning Det empiriske grundlag: transfer fra skole til praktik i detailhandelsuddannelsen Indhold Tre aspekter af erhvervsuddannelsernes udvikling Udvikling i erhvervsuddannelsernes struktur Udviklingen i det almene indhold Udviklingen i erhvervsuddannelsernes pædagogik Forståelser af sammenhæng Elevernes oplevelse af sammenhæng At skabe sammenhæng Undersøgelser af sammenhæng mellem skole og praktik Elevernes faglige forudsætninger Elevernes opfattelse af skole og praktik Oplæringsmulighederne på praktikstedet Skoleundervisningens indhold og form Hvad påvirker elevernes opfattelse af sammenhæng? Transfer Begrebet transfer Centrale begreber i forbindelse med transfer Teorier om og undersøgelser af transfer Personens evne til at foretage transfer Omgivelsernes betydning for transfer Undervisning, der styrker transfer Betingelser for transfer Præcisering af problemstillinger og metode Metode Casestudium på detailhandelsuddannelsen Sekundæranalysen Forståelsesramme 1: At vide hvordan og at vide noget At vide hvordan Tavs viden Personlig viden Kontekstbundet viden At vide noget Viden om noget eller nogen At vide noget om hvordan Refleksion Ekskurs: Instrumentel og kommunikativ læring Samspillet mellem viden hvordan og viden om noget

6 8. Forståelsesramme 2: Fra elev til udlært Læring som deltagelse i praksisfællesskaber Legitim perifer deltagelse Detailhandelseleven som legitim perifer deltager Skolens funktion i forbindelse med deltagelse i praktikkens praksisfællesskab Teoriens relevans for erhvervsuddannelserne Behov for flere praksisfællesskaber Fra novice til ekspert Eksempel på en regel Skoleundervisningens rolle ud over novicestadiet Refleksion over praksis Uddannelsen af den professionelle praktiker Viden-i-handling og refleksion-i-handling Tre trin i uddannelsen af den professionelle praktiker Schöns teori belyst med eksempler fra datamaterialet Skolen kan understøtte på to niveauer Forståelsesramme 3: Relationen mellem elev og oplærer Fra efterligning til eksperimentering En latent konflikt Skolens understøttelse af eleven i relationen til oplæreren Forståelsesramme 4: Konkrete og abstrakte identiske elemente Thorndike og Woodworths teori om identiske elementer Judds teori om transfer af principper Fra identiske elementer til generel teori Overfladiske og strukturelle ligheder Undervisning i det gyldne snit Mod en styrkelse af sammenhæng i erhvervsuddannelserne. Konklusion og perspektiver Analyse af viden hvordan og viden om noget Elevens (op)læringsforløb i praktikken Læring som deltagelse Læring som udvikling fra regelstyring til intuitiv tænkning Læring som refleksion-i-handling Relationen mellem elev og oplærer Undervisningens specifikke og generelle indhold Perspektiver Litteratur

7 Forord I denne ph.d.-afhandling har jeg med udgangspunkt i fire teoretiske forståelsesrammer foretaget en analyse af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Jeg har lagt vægten på den del af sammenhængen, der drejer sig om elevernes transfer fra skole til praktik, og det empiriske grundlag for den teoretiske analyse er en undersøgelse af detailhandelsuddannelsen, der er en fireårig merkantil erhvervsuddannelse. Mange har støttet mig i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen. Først en tak til Mommark Handelskostskole, der har muliggjort de indledende teoretiske studier. Dernæst en tak til konsulent Birgit Thorup, Uddannelsesnævnet for handel og kontor, der har ydet en formidabel indsats for skaffe midler til udarbejdelsen af afhandlingen. Således vil jeg takke Uddannelsesfonden for Detailområdet, Uddannelsesnævnet for handel og kontor, Tietgenskolen, Næstved Handelsskole, Grenaa Handelsskole og Århus Købmandsskole for at have bidraget til finansieringen. Endelig skylder jeg DEL stor tak for løbende økonomisk støtte. Tak til mine to vejledere professor Karsten Schnack, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og lektor Per Fibæk Laursen, Københavns Universitet for faglig støtte og gode råd undervejs i projektet. Desuden tak til lektor Michael Søgaard Larsen (DPU) for at have ydet en stor indsats med tilvejebringelse af den relevante litteratur. Videre en tak til mine tidligere kolleger i DEL: Pia Cort, Ida Juul, Lisbeth Magnussen, Mette Mayland og Merete Heins for såvel faglig støtte som daglig opmuntring under udarbejdelsen af afhandlingen. Endelig vil jeg takke adjunkt Kirsten Marie Bovbjerg for sproglige og indholdsmæssige kommentarer og institutleder Inge Bryderup for støtte til at trykke afhandlingen. Institut for Pædagogisk Sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet Februar 2003 Vibe Aarkrog 7

8 8

9 1. Indledning Et centralt kendetegn ved de danske erhvervsuddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at eleverne veksler imellem oplæring i en virksomhed og undervisning på en erhvervsskole. Denne vekslen adskiller erhvervsuddannelserne fra de gymnasiale uddannelser og er erhvervsuddannelsernes emblem. Vekslen mellem skole og praktik giver forskellige fordele: Eleverne får allerede i løbet af deres uddannelse kontakt til virksomheder og kendskab til arbejdslivet, hvilket gør det lettere for dem at træde ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Den løbende bearbejdning af elevernes praktikerfaringer i skolen er også med til at lette overgangen fra uddannelse til arbejde. Endelig styrker det elevernes motivation for den teoretiske og boglige del af uddannelserne, at undervisningen kan relateres til elevernes erfaringer fra praktikken. Men denne vekslen mellem skole og praktik er også erhvervsuddannelsernes problem. Fordelene ved at veksle mellem skole og praktik er nemlig betinget af, at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem skole og praktik, hvilket i mange tilfælde er vanskeligt eller umuligt for eleverne. Det fremgår således af en række danske undersøgelser, at der ifølge eleverne ikke er tilstrækkelig sammenhæng, se for eksempel Sørensen m.fl. ( ), Andersen & Iversen (1995); Hemmet & Larsen (1995); Aarkrog (1998), og der peges følgelig på behov for en styrkelse af sammenhængen mellem skole og praktik, for eksempel Hedegaard & Elle (1993); Jensen (1994a); Götzsche & Gottlieb (1999). At denne vekslen og dermed sammenhængen mellem skole og praktik både er erhvervsuddannelsernes emblem og problem, gør det til en central erhvervspædagogisk problemstilling. 1.1 Det empiriske grundlag: transfer fra skole til praktik i detailhandelsuddannelsen I slutningen af 1990erne gennemførte jeg forskellige undersøgelser af elevernes oplevelse og opfattelse af sammenhæng mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne. Det blev hurtigt klart, at elevernes opfattelse af sammenhæng er, at skoleundervisningen skal være relevant for praktikken. Derfor valgte jeg at koncentrere mig om elevernes transfer fra skole til praktik. Med transfer mener jeg ikke kun, hvilken viden, hvilke færdigheder og holdninger eleverne rent faktisk anvender i deres praktik, men også hvad eleverne opfatter som relevant for udvikling af erhvervskompetence. Som udgangspunkt for den teoretiske analyse anvender jeg et casestudie af sammenhængen mellem skole og praktik, hvor jeg har fulgt otte elever på specialet tekstil inden for detailhandelsuddannelsen. Disse elever, der alle er piger, var således i gang med at uddanne sig til salgassistenter inden for dame- og børnetekstil. I casestudiet interesserede jeg mig for, hvad eleverne mener, at de kan overføre fra skole til praktik samt hvilke forhold i skole og praktik, der har indflydelse på deres overførelse. Detailhandelsuddannelsen er en af de merkantile erhvervsuddannelser og varer fire år. Skoleundervisningen på detailhandelsuddannelsen kan inddeles i en første og en anden del. Første del er en bred indføring i merkantile fag (for eksempel regnskab, virksomhedsøkonomi og service) og almene fag (for eksempel dansk, samfundsfag og 9