Renere teknologi og livscyklusanalyser Miljøproblemer I de seneste årtier er vi overalt på kloden blevet konfronteret med stadig større problemer med hensyn til forurening. Også i Danmark er det næsten hverdagskost at høre om grundvandsforurening, nitratforurenede vandløb og søer, lokal luftforurening specielt i større byer og flora og fauna, der bukker under på grund af forurening. Vi hører om drivhuseffekt, huller i ozonlaget og skovdød på grund af sur regn, og på det seneste er udledningen af CO 2 igen blevet gjort til genstand for debat. Alt sammen noget, der skræmmer os og maner til eftertanke og med god grund! 9 Stål og metaller afleveres til genvinding. Dvs. at de omsmeltes til nyt stål og nye metaller. Olie og malingrester indsamles og afleveres på de kommunale modtagestationer, som videresender dem til Kommunekemi i Nyborg, hvor de afbrændes. Mange har den holdning, at hvis der skal gøres noget, kan staten tage sig af det, eller miljøorganisationerne, eller erhvervslivet, eller naboen i hvert fald ikke os. Sandheden er bare den, at gør vi ikke alle noget, vil vi i løbet af ganske få generationer bukke under i vort eget skidt og affald. Den industrielle udvikling har specielt op igennem dette århundrede betydet en voldsom stigning af råmaterialeforbruget, en kraftig forøgelse af energiforbruget og en stærk stigning i affaldsmængden og dermed forureningen. Den røggas, der udvikles ved el- pro duktion baseret på kul, består i det væsentligste af kul dioxid, svovldioxid, kvæl stofoxider samt partikler, der kan være bæ rere af tung metaller. Hertil kom mer ubrugt ilt og kvælstof samt vand damp. I Danmark har myndighederne i mange år stillet krav til virksomheder og private om at rense spildevand og luft samt sortere og aflevere affald, affaldsprodukter og specielt farligt affald. Disse myndighedskrav har da også bevirket, at vi har fået langt bedre styr på vort affald. Spildevandet renses for fosfor til gavn og glæde for åer og vandløb. Luften i skorstene renses for tungmetaller og svovl. Udledning af spildevand Tidligere udledte man spildevand direkte i havet uden hensyn til miljøet.
Miljøproblemer Komponent Af særlig interesse Miljømæssig effekt Mikroorganismer Sygdomsfremkaldende bakterier, virus og Risiko ved badnig og spisning af skaldyr ormeæg Biologisk nedbrydeligt organisk stof Iltsvind i åer, søer og fjorde Øvrige organiske stoffer Detergenter, pesticider, fedt/olie, farvestoffer, opl.midler, fenol, cyanid Giftvirkning, æstetiske gener, bioakkumulering Næringssalte Kvælstof, fosfor, ammoniak Eutrofiering, iltsvind, giftvirkning Metaller Hg, Pb, Cd, Cr, Cu, Ni Giftvirkning, bioakkumulering Øvrige uorganiske stoffer Syrer, bl.a. svovlbrinte, baser Korrosion, giftvirkning Termiske påvirkninger Varmt vand Ændringer af livsbetingelser for flora og fauna Lugt (og smag) Svovlbrinte Æstetiske gener, giftvirkning Radioaktivitet Giftvirkning, akkumulering Forskellige komponenter i spildevand. Jamen det er da fint! Mere kan vi vel ikke gøre?, vil mange sige, men er dette godt nok? Svaret kommer her: Nej!!! For hvad gør vi ved fosforen fra spildevandet? Hvad gør vi ved tungmetallerne og svovlet fra skorstenen? Hvad med de enorme energiresurser (kul/olie/gas), der skal anvendes ved genvinding af stål? Hvad med de rester, der ligger tilbage, når olien og malingen er brændt af? FAKTA Væk er altså ikke væk! Det kan da godt være, at vi ikke har affaldet på vores virksomhed/grund mere, men det findes stadig, bare et andet sted og måske i en anden form. Faren for, at vi går til i vort eget affald, er stadig til stede. Derfor må vi hurtigst muligt erkende, at skal vi have en fremtidig bæredygtig udvikling, må vi finde en helt anden resursepolitik, hvor vi i langt mindre grad forurener, når vi producerer og helst slet ikke! Ved bæredygtig forstås, at vi undgår at forringe mulighederne og livsvilkårene for vore efterkommere. Dvs. at vi med vor forurening og omgang med jordens resurser opretholder en balance med naturen.
Renere teknologi og livscyklusanalyser 9 Renere teknologi Målet med renere teknologi er at forebygge forurening, spild og affald. Renere teknologi omfatter: Erstatning af miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer med mindre miljøbelastende. Anvendelse af mindre miljøbelastende produktionsmetoder og anlæg. Produktion af mindre miljøbelastende produkter. Som det tydeligvis fremgår, er ovennævnte tre punkter specielt relateret til selve produktionsfasen og genanvendelsesfasen, men en virksomheds produkter er jo udsat for meget mere end det. Fx kan fremstillingen af de råvarer, vores virksomhed bruger, have været meget resursekrævende med hensyn til el, olie, kul, gas osv. Distributionen det, at varerne skal transporteres med fly, tog, lastbil, skib osv. kan være meget energikrævende. Aftageren af produktet skal måske bruge resurser for at få produktet til at fungere. Produktionen har måske belastet arbejdsmiljøet, så medarbejderne har haft sygefravær under fremstillingen osv. Vi bliver altså nødt til at vurdere produktet igennem hele dets livsforløb for at vurdere den samlede miljøbelastning og træk på resurser, eller sagt med andre ord: Vi må lave en livscyklusvurdering eller -analyse. Miljøbelastning og træk på resurser kan opgøres på følgende punkter: Materialeforbrug. Energiforbrug. Forbrug af vand. Mængden af fast affald. Miljøpåvirkning. Arbejdsmiljøpåvirkning. Selvom vindkraft har været kendt i århundreder, så er det en trans portform, der lever op til målet om renere teknologi.
Livscyklusanalyse LivsCyklusAnalyse I livscyklusanalysen indgår følgende vurderinger: Miljøpåvirkninger. Arbejdsmiljøpåvirkninger. Resurseforbrug i hele produktets levetid, herunder: - Råvarefase (leverandører). - Produktionsfase. - Transportfase. - Brugsfase. - Bortskaffelsesfase. Det er altså nødvendigt at analysere produktet grundigt under hele udviklingsfasen, således at man straks sætter i gang for at forebygge miljø-, arbejdsmiljø- og resurseproblemer. Dette analysearbejde kaldes da også for LivsCyklusAnalyse (LCA). I det efterfølgende vil vi se lidt nøjere på de enkelte faser i en LCA, som normalt beskrives på denne måde. Der findes dog flere modeller for LCA, end der er medtaget her. Råvarefasen (leverandører) Råvarer er råmaterialer og halvfabrikata. Til råvarer hører også de såkaldte hjælpestoffer. Hjælpestoffer er fx smøreolie og kølemidler altså stoffer, som ikke indgår i det færdige produkt, men som er nødvendige i produktionen. Fremstillingen af råvarer og kemikalier er således det første, der skal vurderes i LCA en. Råmaterialer er materialer, der kan udvindes direkte af jorden, fx jernmalm, kul, gas osv. Halvfabrikata er råmaterialer, der er blevet forædlet, fx stålplader og stangprofiler. Det er som oftest i denne tilstand, at virksomhederne modtager råvarer til videreforarbejdning. Hvis virksomheden modtager delprodukter og underleverancer fra andre virksomheder, skal disse naturligvis også analyseres. Fremgangsmåden er den samme som beskrevet ovenfor. Produktionsfasen Produktionsfasen gælder fra det øjeblik, råvarerne kommer ind i fabrikken, og til de igen forlader denne. Alt, hvad der indgår i vort produkt i denne periode, fx klipning, bukning, boring, svejsning, samling af forskellige komponenter, håndtering, maling osv., skal vurderes på deres miljøbelastning og træk på resurser. Transportfasen Transportfasen er alle de tidspunkter og steder, hvor der sker en transport af produktet eller dele af produktet, fx transport af jernmalm fra minen til værket samt transport fra: Værket til grossisten (stålleverandøren). Grossisten til vores virksomhed. Virksomheden til grossisten (forretningen). Grossisten til kunden. Kunden til skrothandleren. Skrothandleren til stålværket. Brugsfasen Brugsfasen er alt det, der foregår i den tid, produktet er i drift eller bliver brugt, herunder også vedligeholdelse og reparation. Man skelner her imellem passive produkter, der ikke er energiforbrugende, og aktive produkter, der er energiforbrugende. Hvis der ved vedligeholdelse og reparation af produktet indgår fx hjælpestoffer og reservedele, hvad der ofte gør, skal dette også vurderes, hvad angår miljøbelastning og resurseforbrug. Råvarer Leverandører Produktion Brug Bortskaffelse Transport Faserne i et produkts livscyklus.
Renere teknologi og livscyklusanalyser 9 Bortskaffelsesfasen Når produktet er slidt op eller har udstået sin normale levetid, skal det bortskaffes. Bortskaffelse kan ske på forskellig vis: Genbrug (genanvendelse uden oparbejdning). Genvinding (genanvendelse efter oparbejdning). Forbrænding. Kompostering. Deponi eller losseplads. Allerbedst er det naturligvis, hvis produktet er helt væk, når det er slidt op, uden at det på noget tidspunkt har belastet miljøet eller krævet brug af resurser, men denne situation er sjælden og nærmer sig nok nærmest utopi i hvert fald i en produktionsvirksomhed. Næstbedst er det, hvis produktet kan genbruges direkte, måske i en anden sammenhæng, når dets første livsforløb (livscyklus) er færdig. Inden for autobranchen er det velkendt, at fx generatorer, dynamoer, selvstartere og motorer genbruges, når de er blevet renoveret, dvs. at de bliver forsynet med nye lejer og andre sliddele. Produkter, der på denne måde starter et nyt liv, skal selvfølgelig livscyklusanalyseres på ny. Ved genvinding er det nødvendigt, at et produkt nedbrydes i materialegrupper. En elektromotor skal således sorteres og nedbrydes i kobber, støbejern, stål, aluminium og plast. Disse produkter kan ikke oparbejdes samlet som elektromotor, men lader sig hver for sig fint oparbejde til nyt kobber, aluminium osv. Nogle materialegrupper lader sig ikke oparbejde og må derfor brændes. Her er det muligt at udnytte brændværdien, men det pågældende materiale som resurse går tabt for evigt. Forbrænding er som tidligere nævnt ofte forbundet med store miljøbelastninger. Bl.a. derfor er det ikke en god måde at bortskaffe ting på. Stål og metalskrot kan sagtens gen indvindes. Dette sker dog un der et stort energiforbrug ved smel te processen på stålværkerne. Kun ganske få steder i industrien kan ting komposteres. Derfor er dette bortskaffelsesalternativ ikke særlig aktuelt. Det er deponi eller lossepladsen derimod, og denne mulighed benyttes da også flittigt. Men set ud fra en genanvendelsesteori er det den dårligste løsning overhovedet. For det første går alle resurser i produktet tabt, men oven i dette er miljøbelastningen enorm i form af landskabsødelæggelse samt grundvands- og jordbundsforurening. Genanvendelse af materialer, produkter og resurser vil i fremtiden blive et vigtigt indsatsområde for alle, der producerer og fremstiller. Vores klode vil ikke i al evighed kunne levere, hvad vi har brug for. Resurserne bruges op. Også derfor haster det med at finde nye og renere teknologier, som er bæredygtige. Vore efterkommere vil kræve det af os! Og husk, når det gælder affald: FAKTA Væk er altså ikke væk!