1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

Relaterede dokumenter
Revideret oplæg til drøftelse af professoratspolitikken på Business and Social Sciences

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

FAKULTETETS OG INSTITUTTERNES HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.

Analyse. Forskerrekruttering på universiteterne

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet

2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde

Supplerende regler vedr. ansættelse af videnskabeligt personale ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Principper for ansættelse af VIP medarbejdere ved Health

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Rekruttering af vækstlag; Forskertalentudvikling ved HEALTH, AU.

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

Stillingsfællesskaber

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

STILLINGSSTRUKTUR FOR FORSKNINGS- OG ANALYSEMEDARBEJDERE I VIVE

AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin

LØNSTRUKTUR FOR VIDENSKABELIGE MEDARBEJDERE Oktober 2012 DTU Diplom stillinger tilføjet oktober 2013 Professor A+/B+ tilføjet november 2016

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

VEJLEDNING FOR ANSØGERE TIL VIDENSKABELIGE STILLINGER VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Konservatorskolen under Kulturministeriet

VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG

Stillingsfællesskaber Mellem Health, AU og offentlige og private partnere i sundhedssektoren

Aftale om tillægskriterier

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF PROFESSOR

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Stillingsstruktur for medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF LEKTOR

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Stipendier efterår Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter.

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF POSTDOC

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF KLINISK PROFESSOR

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

Principnotat om universitetsklinikker

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Strategi 2020 Syddansk Universitet

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF ADJUNKT OG TENURE TRACK ADJUNKT

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Transkript:

NOTAT Professoratspolitik på Arts Indhold 1. PROFESSORATSPOLITIK... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter... 2 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013... 3 1.4 Anvendelse af professoratskategorier... 4 1.5 Arbejdsopgaver for professorer... 5 1.6 Kompetenceprofiler for professorer på Arts... 6 Dato: 20. december 2012 Mette Thunø Dekan Faculty of Arts arts@au.dk Side 1/6 1

1. Professoratspolitik 1.1 Baggrund Side 2/6 Arts arbejder målrettet på at leve op til visionerne for det nye fakultet. Professoratpolitikken skal således skabe en fælles ramme for forståelse af professorernes rolle og funktioner samt sætte fælles strategiske mål op for andelen af professorer og typen af professorater i relation til andre stillingskategorier. Politikken skal endvidere udgøre grundlaget for formuleringen af konkrete professoratsplaner på institutter og center, der kan bidrage til at styrke fakultetets strategiske satsninger inden for forskning, undervisning, talentudvikling og videnudveksling. Arts strategi for 2013 og frem lægger op til en stærk uddannelsesprofil for fakultetet, idet fakultetet bærer en væsentlig del af ansvaret for at 25 procent af en ungdomsårgang får en længerevarende uddannelse. Der stræbes efter en større international synlighed og en øget mobilitet blandt fakultetets forskere, studerende og ph.d.- studerende og en fortsat rekruttering af de bedste talenter. Et sådan bredt fagligt løft af Arts som helhed kræver en særlig indsats af alle fakultetets ansatte. De videnskabelige medarbejdere, herunder professorerne, bærer en væsentlig del af forskningsledelsesansvaret på fakultetet og bidrager dermed til alle aspekter, der skal styrke forskningen og sikre et bedre grundlag for den forskningsbaserede undervisning samt styrke talentudviklingen af juniorforskerne. 1.2 Professorater ift. øvrige hovedområder og universiteter Professorratio i 2012 For indeværende er der 68 professorer, 323 lektorer og 135 adjunkter/postdoc på Arts og dermed: 4,8 lektorer for hver professor (professorer og professorer MSO) 2,0 adjunkt/postdoc for hver professor (professorer og professorer MSO) Hermed er professordækningen (fast og MSO) noget mindre på Arts end på BSS og Health og en anelse lavere end på HUM, KU: 1,6 lektorer for hver professor på BSS, AU (professorer og professorer MSO) 4,7 lektorer for hver professor på ST, AU (professorer og professorer MSO) 1,9 lektorer for hver professor på HE, AU (professorer og professorer MSO) 4,0 lektorer for hver professor på HUM, KU (professorer og professorer MSO) På BSS og HE er professorratioen høj. Det skyldes blandt andet, at de pågældende fagområder er i skarp rekrutteringskonkurrence med det øvrige offentlige og private arbejdsmarked. Fælles for alle hovedområder er dog, at professoratet er den højeste akademiske position, som bør anvendes i en bevidst og nødvendig rekrutteringsstrategi, hvor man konkurrerer om at fastholde og tiltrække de bedste kandidater. Ud af de 68 professorer på Arts er 28 professorer MSO (41%) og 40 faste professorer (59%). Til sammenligning er der 125 professorer på BSS, hvoraf 30 er professorer

MSO (24 %) og 95 faste professorer (76%). På HUM, KU er der 11 professorer MSO (20%) og 41 faste professorer (80%). På Arts udgør de kvindelige professorer 26% i maj 2012. Hertil bemærkes, at 66% af de ordinære studerende og 57% af de ph.d. studerende i 2011 var kvinder på Arts. Side 3/6 Den relativt lave professordækning og den ulige kønsfordeling har konsekvenser for Arts muligheder for at markere sig forsknings- og uddannelsesmæssigt i internationale sammenhænge, i forhold til bedømmelse af talent og generelt i forhold til at sikre faciliterende forskningsledelse indadtil. Begge dele, både ratio og kønsskævhed præger ligeledes karakteren af de ambitioner, man kan have om at opnå en professortitel, når man kommer fra Arts fagvifte. Forklaringen på den lavere professordækning på Arts er også velkendt fra de andre humanistiske områder på universiteterne i Danmark og skyldes primært økonomiske begrænsninger, som ikke mindst er afstedkommet af de ringere muligheder for at søge eksterne forskningsmidler og varetagelsen af uddannelse med lavt taksameter. Herudover er den ulige kønsfordeling på professorniveau bemærkelsesværdig og en af forskningsledelsesudfordringerne i forbindelse med talentudviklingen består i aktivt at udnytte de talenter, som findes hos alle, uanset køn. Konkluderende betragtes den nuværende situation på Arts som utilstrækkelig for at kunne realisere fakultetets vision, og det er derfor hensigten på baggrund af indeværende notat, at der, inden for den kommende strategiperiode fra 2013 og inden for fakultetets økonomiske rammer, arbejdes målrettet for en højere professordækning på institutter og centre. 1.3 Strategiske målsætninger fra 2013 For at fakultetet kan realisere sin vision om fortsat at udvikle en stærk faglig forankring af alle forsknings- og undervisningsaktiviteter er det vigtigt at fastholde og tiltrække de mest velmeriterede forskere og undervisere uanset nationalitet inden for fakultetets faglige satsninger. Følgende målsætninger vil derfor være i fokus i den kommende strategiperiode: Øge antallet af professorer på alle institutter og centre således, at der opnås en fordeling på 1-2 ordinære professorater og 1 professor MSO for hver 9 lektorer under stadig hensyntagen til balancen mellem dette og ny-rekruttering på juniorniveau. Fastholde og tiltrække lovende yngre professorer, der kan stille sig i spidsen for særlige forsknings- og uddannelsesmæssige initiativer eller satsninger via 5-årige professorater MSO med mulighed for forlængelse. Styrke talentudviklingen, herunder med særligt henblik på udjævning af den kønsmæssige ubalance på professorniveau gennem målrettet forskningsledelse. Det er fakultetets ambition generelt at opnå flere professorater set i relation til lektorater. Målsætningen vil både blive søgt opnået gennem flere ordinære professorater

og flere professorater MSO for yngre forskere. Fakultetet er opmærksomt på, at der med et professorat MSO ofte følger en forventning om først forlængelse og dernæst opslag af et fast professorat. Fakultetet er ligeledes bevidst om, at det for den enkelte kan opleves som en degradering at blive lektor efter en kortere eller længere periode som professor MSO. Fakultetets strategiske ambition om flere professorater og om at give flere fremragende forskere muligheden for i en periode at bære et initiativ med et forskningsledelsesansvar på professorniveau kan dog ikke opfyldes, hvis alle professorer MSO fortsætter i faste professorater. Det bør derfor ikke være en forventning, men en potentiel mulighed, at der opslås et fast professorat ved udløb af en MSO periode, i de særlige tilfælde hvor det skønnes strategisk og økonomisk muligt. Side 4/6 Det er hensigten, at alle institutter hurtigst muligt vil opnå samme relative fordeling mellem professorer og lektorer. Balancen etableres over en tre årig periode gennem fakultetets strategiske investeringspulje. Alle institutter forventes i forbindelse med formuleringen af institutstrategier at udarbejde professoratsplaner for den samlede strategiperiode (2013-20). 1.4 Anvendelse af professoratskategorier Der opereres med følgende professoratsstillingskategorier: - Ordinært professorat (evt. tidsbegrænset) - Professorat MSO De faglige kvalifikationskrav er stort set identiske for de to typer af professorater (se kompetenceprofiler for professorer i afsnit 1.6). Dog vil stillingskategorierne blive bragt i spil på Arts i forbindelse med forskellige typer af opslag. Det er fakultetets grundlæggende politik, at alle professorater uanset type besættes ved åbne opslag, undtaget de særlige forhold vedrørende visse professorater MSO og tidsbegrænsede professorater (jf. nedenfor). Professorat Ordinært professorat Ordinært professorat, tidsbegrænset 1 Anvendelse Det ordinære professorat skal sikre faglig kvalitet på højeste internationale niveau inden for både forskning og undervisning. Endvidere skal et professorat af denne type sikre en kontinuerlig faglig udvikling af faget i samspil med andre forsknings- og undervisningsmiljøer internt såvel som eksternt (internationalt). Det tidsbegrænsede professorat kan anvendes til rekruttering til større eksternt finansierede midlertidige forsknings- eller uddannelsesprojekter. 1 I ansættelsesbekendtgørelsens ( 9) er der nu mulighed for en tidsbegrænset ansættelse af professorer for en periode op til 1 år for udenlandske ansatte på professorniveau (eller lektorniveau) dog op til 2 år og forlængelse i op til 1 år kan finde sted uden opslag. Overstiger den samlede ansættelsesperiode inklusive fornye l- se 2 år for udenlandske ansatte professorer dog 3 år skal stillingen slås op.

Ordinært professorat, kaldelse Kaldelse af en ordinær professor finder kun sted i ekstraordinære tilfælde og med tæt inddragelse af det faglige miljø. Ligesom det ordinære professorat skal et professorat, der besættes ved kaldelse sikre faglig kvalitet på højeste internationale niveau inden for både forskning og undervisning. Endvidere skal et professorat af denne type sikre en kontinuerlig faglig udvikling af faget i samspil med andre forsknings- og undervisningsmiljøer internt såvel som eksternt (internationalt). Side 5/6 Professorat MSO Professorat MSO, opslag Professorat MSO, kaldelse Professorat MSO, forlængelse Anvendelse Det åbne professor MSO opslag skal give yngre forskere mulighed for at opkvalificere eller videreudvikle et særligt/nyt forsknings- eller uddannelsesmæssigt satsningsområde i en begrænset periode. Kaldelse af professorer MSO skal give interne og eksterne kandidater muligheden for at avancere til professorniveau ved ekstraordinær og tidsbegrænset faglig indsats, f.eks. i forbindelse med forskningsledelsesansvar knyttet til en større ekstern bevilling. Professor MSO perioden er i udgangspunktet begrænset til fem år. Forlængelse af professor MSO perioden kan dog finde sted for en periode på yderligere maks. tre år, såfremt det er strategisk og økonomisk muligt, f.eks. i kraft af ekstraordinær ekstern finansiering eller opbygning af nye uddannelsesaktiviteter. 1.5 Arbejdsopgaver for professorer Professorater tilhører den såkaldte chefløngruppe. Det indebærer helt generelt, at professorer forventes at gå forrest blandt medarbejderne i alle aspekter af arbejdet, fx arbejdsindsatsens synlighed, aktiv og konstruktiv tilstedeværelse i de faglige miljøer, tage særlige initiativer til fag- og undervisningsudvikling, talentudvikling, internationalisering og interaktion med omverdenen. Professorer forventes ikke at være den faglige leder af både forskning og uddannelse inden for et fagligt afgrænset område, men at påtage sig lederskab i forhold til at skabe faglig udvikling og synlighed både nationalt og internationalt samt medvirke til at udvikle det lokale faglige miljø med særligt henblik på juniorforskernes udviklingspotentiale. Endvidere omfatter en professors arbejdsområder engagement i forhold til interne og eksterne tillidshverv. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan naturligvis variere over tid.

1.6 Kompetenceprofiler for professorer på Arts I forlængelse af ovenstående arbejdsopgaver er der en forventning om excellence på internationalt niveau inden for følgende områder med forskellig vægtning, hvis man ønsker at komme i betragtning til et professorat. Side 6/6 Forskning, herunder et højt fagligt niveau dokumenteret ved løbende videnskabelige publikationer, en overbevisende funding record, bedømmelse af videnskabelig produktion samt erfaring med forskningsledelse. Uddannelse, herunder veldokumenterede undervisnings- og vejledningskompetencer samt aktivt engagement i uddannelses- og studiemiljø. Talentudvikling, herunder veldokumenterede kompetencer inden for vejledning, forskningsledelse og engagement i juniorforskeres (ph.d.-studerende, postdocs og adjunkters) karriereudvikling samt udvikling af ph.d.-kurser. Videnudveksling, herunder tiltrækning af eksterne videnudvekslingsmidler/strategiske forskningsmidler, samt opsøgende indsats i forhold til potentielle aftagere af forskning/viden. Inden for alle områder er der en forventning om at en professor har erfaring med og aktivt bidrager til instituttet/fakultetet/universitetet i kraft af deltagelse i forskellige typer af tillidshverv i forbindelse med nationale og internationale råd, nævn, udvalg og arbejdsgrupper. Kompetenceprofil for professorer MSO på Arts For professorer MSO gælder samme kompetenceprofil under hensyntagen til, at denne stillingskategori særligt er tiltænkt yngre forskere med kortere forudgående karriereforløb, som skal realisere et specifikt formuleret projekt eller opgave.