I I weekenden 13-14 maj 2017 arrangerer Sydøstjysk Fugleforening en tur til den store fuglepark i Walsrode. Der er afgang fra Horsens Syd afkørsel 57 ved opsamlingsplads kl. 11.45, Vindinghallen i Vejle kl. 12.15 og ved Scandic Hotel på Vejlevej i Kolding kl. 13.00. Mød op i god tid. Evt. tilslutning fra Kolding langs motorvejen sydpå kan arrangeres. Vort første stop vil blive ved et stort outletcenter i Neumünster (noget for damerne) og når pengene er brugt fortsætter vi mod vort mål som er Hotel Luisenhöne direkte overfor parken. Vi forventer at være fremme i Walsrode mellem kl. 18 og 19. Efter udlevering af nøgler til dit værelse vil der være aftensmad i form af en buffet med kolde og varme retter, og aftenen vil være til fri disposition. Efter veloverstået morgenmad næste morgen går vi i samlet trop over gaden til parken kl. 10.00. Henad kl. 15.30, når vi er godt trætte, vender vi snuden hjemad igen. Bussen forventes at være i Kolding ca. kl. 20.00, hvorefter den fortsætter mod Vejle og Horsens. Prisen for busturen, overnatning, bespisning aften og morgen samt indgangsbillet til parken er kr. 900,00 pr. person. Tillæg for eneværelse kr. 50,00. Bindende tilmelding til Arne Petersen på tlf. 40364275 eller mail arnepetersen@live.dk med angivelse af opsamlingssted. Absolut sidste frist for tilmelding er den 26. marts 2017, men vi sælger efter princippet først til mølle. Da vi kun disponerer over et begrænset antal værelser vil det være en god ide med hurtig tilmelding. Din tilmelding gælder først når din indbetaling er registreret på konto 5398 0312765. Highlights i parken vil nok være Paradishallen, Fritflyvningsvoliererne og Tropenwaldhalle, men hele parken med dens væld af blomster er absolut et besøg værd. SYDØSTJYSK FUGLEFORENING 3
JULE AFSLUTNING For hele familien TRADITIONEN TRO HOLDER VI OGSÅ I ÅR JULEHYGGE MED FÆLLESSPISNING OG BANKOSPIL DET ER FREDAG DEN 2. DECEMBER KL. 18.00 I ALMIND FORSAMLINGSHUS Har du lyst til kun at deltage i selve bankospillet, så mød bare op i forsamlingshuset kl. 19,15 prisen er kr. 50,00 for 3 bankokort inklusiv kaffe og småkager. Ekstra kort kr. 10,00 pr. stk Vi spiller - i alt 30 spil Side gevinster til både højre og venstre Amerikansk lotteri Uddeling af årets fugleholder pokal, Dansk 1. opdræt og lokalt 1. opdræt Inviter bare hele familien med - Vi bliver rigtig mange til at skabe en god stemning Tilmelding vil ikke være nødvendig Vi ses BESTYRELSEN 4
KOMMENDE AKTIVITETER i DECEMBER 2016 Samt JANUAR & FEBRUAR 2017 Den 2. December Juleafslutning med Bankospil i Almind Forsamlingshus (se annonce andet sted i mail-posten) År 2017 Den 10. Januar: Den 7. Februar: Den 12. Februar: Foredrag v/ Dennis H. Jensen i Søndermarkshallen Vejle Generalforsamling i Almind Forsamlingshus (nærmere følger) Dyrenes dag i Plantorama i Vejle Et frø, der har fået en vis bevågenhed, er Chia, der oprindelig kommer fra Mexiiko. Frøet er ca. 2 mm langt og bruges i hjemlandet til brødbagning, da det er rigt på umættede fedtsyrer. Det er fiberrigt. Det kendte Kaytee bruger således chia i deres specialblanding til parakitter. Proteinindholdet er ret højt, højere end stort set alle hirse og kornsorter. Frøet er ret nemt at spire, og da er dets indhold meget højt af værdifulde fødeemner. Således er dets indhold af protein over 25%, og sammensætningen af aminosyrerne er god for fugle. Fedtindholdet er lavt ved spiring, mens både vitamin og mineralindholdet er godt, dog er kalkindholdet noget lavere end til for eksempel hvede. Det er et godt og velegnet foderemne som supplement til den normale foderblanding. Da det er rimeligt nemt at arbejde med både som tørt men især som svuldent frø, så kan det nemt indgå i den normale foderblanding. Det kan godt stå alene som svuldent opmadningsfoder, men det anbefales, at der så suppleres med mineraler og animalske proteiner. Det kan gives til alle arter frøædende fugle som tørt frø og det kan bruges i tilskudsblandinger til alle fugle. Støt vore annoncører - de støtter os 5
Orientering fra Bestyrelsen Så har vi igen været samlet i forbindelse med bestyrelsesmødet den 14. nov. Fra udvalgene blev det oplyst, at de aftalte dispositioner forløb planmæssigt. Leo oplyste, at der var indkaldt fra Vejle Kommune til møde den 6.dec. Her vil tegninger m.m. omkring ændringer ved Skyttehuset blive forelagt. Vi deltager med Leo og Palle. Ejvind Nissen fremlagte liste over annoncører i mailposten. Emnerne blev delt ud med henblik på aftale om fortsættelse af annoncer i 2017. Tilbagemelding til Ejvind indenfor 14 dage. Forløbet af den kommende bankoaften blev drøftet og arbejdsopgaverne blev delt ud. For nærværende er der tilmeldt ca. 50 personer. Jan Asp har lovet at været opråber igen i år.. I forbindelse med den kommende generalforsamling i februar måned er følgende på valg, Ejvind, Kurt, Kaj Villy, Leo, Allan (sup.) og Jan J. (bilagsrev.). Allan ønsker ikke at fortsætte, men resten er indstillet på at modtage genvalg. Generalforsamlingen afholdes den 7. februar 2017. Planlægning af weekendturen i 2017 til Walsrode Fuglepark er godt i gang. Desværre er vi nødt til at flytte datoen, således at turen afvikles den 13/14 maj. Der er reserveret værelser på Hotel Luisenhöhe og bussen er bestilt. Enige om, at prisen for turen incl. det hele bliver på 900 kr. pr. person, dog med 50 kr. tillæg for enkeltværelse. På vej ned vil vi besøge det store outletcenter i Neumünster. Invitation til at deltage sendes ud i næste mailpost. Vi gennemgik foreningens vedtægter og fandt nogle punkter som bestyrelsen vil foreslå ændret på den kommende generalforsamling. Arne laver tekstudkast til ændringerne og sender disse rundt til bestyrelsen. Det netop overstående fuglemarked blev drøftet, og der blev uddelt ris og ros omkring markedets forløb. Der blev slået fast, at det havde været et godt marked såvel afviklingsmæssigt som økonomisk. Lidt forbedringer er der plads til og disse ting bliver taget op i løbet af de næste måneder bl.a. med hallen. Ejvind gennemgik regnskabet med resultatet indtil nu. Som ventet og aftalt vil årsregnskabet blive negativt, men dog indenfor det forventede. Under eventuelt blev der fra flere sider udtrykt ønske om, at der skulle være tidligere tilmeldingsfrister, således at vi måske kan udgå aflysninger. Dette afprøves nu på turen til Walsrode. Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 5. januar. Har du emner du ønsker drøftet i Bestyrelsen kan du kontakte en af os og fremlægge dine forslag. Arne Petersen 6
Sidste år gik vi over til betaling af kontingent via netbank. Dette lykkedes ret godt og skabte både besparelser og mindre arbejdsbyrder. Så denne form for opkrævning fortsætter vi også med for 2017. Kan du ikke huske hvordan du bar dig af sidste gang skal/kan du gøre følgende: Gå ind i din netbank Vælg overførsel i betalingsmodulet Til konto: anfør reg. nr. 5398 konto nr. 0000312765 Som tekst til modtager anfører du dit navn Beløb: kr. 300,- Betalingsdato er senest 15. januar 2017. Husk rettidig indbetaling hvis du vil have stemmeret på generalforsamlingen. Der udsendes ikke girokort. Har du problemer med betalingen kan du kontakte kasserer Ejvind Nissen på tlf. 2360 4924 eller mail ejvind@nissen.mail.dk BESTYRELSEN Formandsskifte Under navne og noter skriver Arne, at der har fundet et formandsskifte sted i Markedsudvalget. Det er også rigtigt. Det er ikke fordi jeg ikke længere ønsker at varetage jobbet, men afstanden mellem Kolding og Djursland er for stor. Det er svært, når man ikke fysisk kan være tilstede når de enkelte aftaler træffes mellem de berørte parter. Her tænker jeg bl. a. på møde med halbestyreren og når markedsudvalget har møde. Som også Arne skriver varetager jeg stadig kontakten til myndigheder og modtager tilmeldingerne til selve markedet Jørgen Erik 7
Glædelig jul og et godt nytår Julen og årsskiftet nærmer sig med hastige skridt, og i den forbindelse vil vi fra Bestyrelsens side gerne ønske alle medlemmer, sponsorer m.m. en glædelig jul og et godt nytår. Vi takker for et godt og positivt 2016, og glæder os til at se jer igen, når kalenderen siger 2017. Bestyrelsen Jysk - Fynsk Kanarieklub: Flere af foreningens medlemmer deltog lørdag den 29. oktober i Jysk-Fynsk Kanarieklubs udstilling på BMS i Kolding. Generelt var der stor tilfredshed med dagens forløb samt de opnåede resultater, så tillykke med det. Trekantområdets Fuglemarked: I forbindelse med det netop overståede fuglemarked har Jørgen Erik afleveret formandskasketten til Arne Petersen. Jørgen Erik har dog lovet at fortsætte med at tage sig af relationerne til brandmyndigheder og Fødevarestyrelsen. Ligesom han fortsat vil være ansvarlig for tilmelding til markedet. Så alt i alt er der ikke tale om de store ændringer. Reservation: Der er foretaget reservation af et antal værelser på Hotel Luisenhöhe i Walsrode i forbindelse med foreningens tur til Walsrode Fuglepark i weekenden den 13/14. maj 2017. Nærmere om turen følger med senere, men få det nu ind i din kalender. Bemærk dog, at datoen er ændret i forhold til den udsendte kalender. Altså rette weekend er den 13 til 14. maj 2017. Arne Petersen 8
Dejligt opdræt af Skægsisken i 2009. Carduelis barbata Engelsk navn: Black-chinned Sisken Chilenske navn : Jilguero Af: verner Jespersen,Them/Silkeborg. Skægsisken møder vi ikke så ofte i danske fuglehold: Det er mere Hættesiskenen ( tidl. Magellansisken ) som findes i vores hjemlige fuglehold og som den er på størrelse med og begge arter kommer fra Sydamerika. Skægsisken lever i det centrale og sydlige Chile til Cape horn og de tilstødende vestlige områder i Argentina samt på Falklandsøerne. Her findes de i de tempererede skove i regionen såvel som skovbryn og haver i små til mellemstore støjende flokke, men ses også i enlige par. De kan træffes i op til 1500 meters højde. Ved første øjekast kan den forveksles med hvor hjemlige Grønsisken, som den ligner en del, men der er forskel på størrelsen,skægsisken er støre og måler (12-13 cm ) hvor grønsisken kun måler (11-12 cm) Desuden har Skægsisken en mere udbredt og mere sort strubeplet og kalot og lidt andre farvenuancer på vinger og krop. ( se farverne på billedet ) Der er tydelige kønsforskelle idet hunnen er mere afmattet i farverne og mangler den sorte strubeplet og den synger ikke, så det skulle ikke være så svært at finde et par. Det er en dejlig rolig og tillidsfuld fugl som nemt tilpasser sig volieren og de øvrige beboer og den er mere fredsommelig overfor andre fugle end som Hættesisken der kan være ret så stridbar i yngle sæsonen. Når den holdes i voliere er det en fortræffelig sanger, idet den synger sin skønne sang dagen lang. Selv her i januar hvor der er frost og sne sidder hannerne og synger på livet løs. Den har været opdrættet første gang i Danmark i 1985, men det hører til sjældenhederne at se et opdræt af den på en udstilling. Dog var der i 2009 udstillet et par af dem på ICC skuet i forbindelse med Silkeborg foreningens lokale udstilling. Fortsættes side 11 9
Kalenderen for 2017: Snart er kalenderen for 2017 på vej ud, og vi gør allerede nu opmærksom på, at der er et par ændringer i forhold til da kalenderen blev sendt til trykkeriet. Ændringerne er indtil videre Årets generalforsamling er flyttet fra den 6. februar til den 7. februar. Vores udflugtstur til Walsrode Fuglepark er flyttet fra den 20/21 maj til den 13/14 maj. Arne Petersen 10
Historien bag mine opdræt af Skægsisken: En fugleven i Lunderskov fandt i sommeren 2007, et par ved en fuglehandler i Thy, som havde oplyst at de var importeret. Fuglevennen fik ikke gang i dem det efterår og da han senere på året valgte at stoppe med fuglehold, ja så kom parret op til mig. Her kom de til at gå i en udendørs beplantet voliere på ca. 6 kvm. og hvor der var adgang til en frostfri voliere i tilstødende fuglehus. Da Skægsisken oprindeligt kommer fra kolde og barske forhold i Sydamerika, ja så er der ingen problemer med at lade dem gå ude hele året og det er også det de helst vil. Det må da også være det rigtige, at give dem forhold der ligner deres naturlige levesteder. Den 30 marts 2008 byggede de selv en rede i en fyrgren`s kløft og her lagde hunnen 4 æg som hun gav sig til at ruge på. Efter at den havde ruget 12-14 dage syntes jeg at den lå der for meget og i samme stilling, så det måtte jeg da lige undersøge nærmere, og det viste sig da også at hun lå død og under hende 3 små døde unger. Fortsættes side 12 11
Opdrættene i 2009: Det blev ikke til mere det år da jeg ingen ny hun kunne finde. Men i foråret 2009 ringede fuglevennen fra Lunderskov til mig at han havde fundet en hun (ungfugl fra 2008) og som sad ved en fugleven på Sjælland. Efter at have fået den til mig, blev den sat sammen med hannen som dog i de første 14 dage ikke viste særligt stor interesse for hende. Det kom dog hurtigt derefter og først i maj måned byggede de selv en rede ca.1,5 m. højde oppe i en fyrtræsgren`s kløft. Heri lagde hunnen 4 æg som hun så rugede på og den 23 maj var de blevet til tre unger og hvoraf den ene desværre ret hurtigt døde. Rugetiden er 12-14 dage. Den 30 maj havde de igen bygget en ny rede, men denne gang ca 60 cm. fra den første og ca. 30 cm. højere oppe. Her i denne rede lagde hunnen også 4 æg og som blev udruget den 14 juni, også denne gang var der 3unger. De to unger fra første kuld opholdt sig stadig i den første rede og blev her madet af hannen, men efter ca. 14 dage forlod de reden og blev i en lille måneds tid derefter stadig madet af hannen. Den 02 juli havde hunnen igen indtaget den første rede, hvor hun denne gang også lagde 4æg og som blev til 4 unger, der klækkede den 16 juli. Jeg havde med vilje ladet alle ungerne gå ved forældrefuglene og det var der ingen indbyrdes problemer med, og med det mente jeg at de kunne få en god opvækst. Samtidig håbede jeg på at forældrefuglene ville stoppe med opdræt, når nu de gik så mange sammen. Og så! alligevel snød hunnen mig, for pludseligt opdagede jeg at hun igen havde unger i nr. to rede, hvor tre unger kom på pind den 01 sept. Da de yngste unger havde været af reden et stykke tid, valgte jeg at stoppe hendes ynglelyster, og derfor valgte jeg at indfange alle de ældste unger, som blev flyttet til nabovoliere. 12 unger i alt, det må da være et fint resultat, men endnu bedre er det at det kønsmæssigt næsten er ligeligt fordelt, det blev til 7 han og 5 hun fugle. Jeg har dog senere mistet én hun unge, ærgerligt nok. Ungerne kan efter ca. en tre- fire måneders tid køns sorteres, men jeg mener også at der på et tidligere tidspunkt kan det ses hvilke der bliver hanner, dels på begyndende tegn på sort kalot og hagesmæk og sang. Fortsættes side 13 12
Foderet der blev anvendt: En god Skovfugleblanding samt tilskud af en god Siskenblanding. I perioden fra marts måned og til oktober anvender jeg dagligt opblødt og spiret frø ( lige dele af Skovfugle og Tropeblandingen samt Negerhirse) dertil opmadningsfoder og melorme. Det var ret begrænset antal melorme som Skægsisken indtog i forbindelse med opmadning af ungerne, hvorimod det opblødte og spiret frø forsvandt hver dag. Derudover grønt fra naturen ( mælkebøtteblade og hoveder-stolt henriks brandbæger-fuglegræs- gråbynke- div. græsser ) og om efteråret diverse bærfrugter fra prydbuske som (ildtorn-coteneaster og lidt af rønnebær). Der er utroligt meget man kan bruge fra naturen, det er bare med at komme i gang med det, men pas på hvis det er sprøjtet. Og er man først startet med at give grønt, så skal man blive ved med det og i hvert fald så længe der er unger der skal opmades. Nogle dejlige opdræt af en dejlig fugl som oven i købet er en god sanger og det var en dejlig oplevelse da jeg havde dem alle lukket sammen i min store voliere og her kunne se hvordan de fløj sammen i flokke. Januar 2010 Verner Jespersen, Them. Tak til Verner Jespersen Generalforsamling Den kommende generalforsamling afholdes tirsdag den 7. februar 2017 i Almind Forsamlingshus Vi starter med spisning kl. 18.00 Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00 Dagsorden følger i januarnummeret Bestyrelsen 13
14
24/7 24/7 er et meget anvendt udtryk brugt i det danske sprog, specielt omkring åbningstider på mange leder (hele døgnet alle ugens 7 dage). Jeg vil tage mig den frihed, at tolke det lidt anderledes, så 24 kommer til at stå for juleaften og 7 for kl. 19, hvor der danses omkring juletræet og der deles gaver ud. December måned er ønskernes måned, hvor fantasien har frit løb til hvad julemandens sæk skal indeholde. Jeg er en af dem, der har mange ønsker, og som redaktør har jeg vel også lov til at have nogle på Mail-Posten s vegne. Så er der nogle, der ønsker at give mig gaver, står min mailboks åben for mange nye artikler, også udover december måned. I må skrive om lige hvad der falder jer for. Det behøver ikke kun at være succeshistorier. Også de historier, hvor succesen ikke helt har fulgt med, kan være til gavn for andre (man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken to gange). Måske var mine ønsker for 2016 for voldsomme og ikke særlig realistiske, så jeg vil hermed sænke overliggeren for 2017, intet vil være for småt. Det er jo jeres artikler der skal være med til at gøre bladet til spændende læsning, og ikke kun et meddelelses blad. (Nedskæring i side antallet) Med optimismen i behold ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul. Jørgen Erik 15
Fugleinfluenza fundet i danske vildænder (skrev Fødevarestyrelsen10-11-2016) Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men er stærkt smitsom mellem fugle. Derfor iværksætter Fødevarestyrelsen nu en række forholdsregler for at sikre mod smittespredning. Den alvorlige fugleinfluenza H5N8, der breder sig i Europa, er nu også fundet i døde fugle her i Danmark. DTU Veterinærinstituttet har fundet virusset i en gruppe vilde troldænder, fundet på Møn samt en enkelt troldand, der er fundet på Christiania i København. Det kan ikke udelukkes, at sygdommen er hos vilde fugle i andre dele af landet. Men den er ikke fundet i besætninger. Sygdommen smitter normalt ikke til os mennesker, og ifølge FN er ingen mennesker blevet smittet med denne aktuelle type af fugleinfluenza. Og der er heller ingen risiko for at blive smittet med sygdommen gennem hverken æg eller andestegen Mortens Aften. Finder man en død fugl i naturen skal man alligevel lade den ligge for at sikre mod at sprede eventuel smitte. Finder man flere på samme sted skal man kontakte Fødevarestyrelsen på telefon 72 27 69 00. Hold fugle indendørs Sygdommen er stærkt smitsom mellem fugle og kan betyde stor dødelighed, hvis den breder sig til fjerkræbesætninger. Derfor er alle udstillinger og andre samlinger af fugle og fjerkræ forbudt med øjeblikkelig varsel. Desuden skal besætningsejere og hobbyfjerkræejere så vidt muligt holde deres fugle indendørs og i øvrigt følge anbefalingerne for smittebeskyttelse. Det samme gælder zoologiske haver. Disse forholdsregler gælder for hele landet, indtil andet meldes ud. Fødevarestyrelsen har 14.11.16 udsendt nedenstående pressemeddelelse, hvor det påbydes at alt fjerkræ og andre fugle skal være under fast tag. Og det skal bemærkes at der med andre fugle, menes at også fx parakitter, tropefugle mv., skal være under fast tag. Fast tag kan dog godt være i form af presenning. Der findes evt. yderligere information og mulighed for opklarende spørgsmål på fødevarestyrelsens facebook-side Pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen: For at undgå at den fugleinfluenza, som de seneste dage er fundet i vildfugle flere steder i Danmark, spreder sig, bliver det fra midnat lovpligtigt for landets hønse- og fjerkræavlere at have deres dyr enten indendøre eller under hegn og med fast tag. Ænder, gæs og fjervildt, er dog undtaget, da de ikke kan holdes indendørs. Kravene skal være med til at mindske risikoen for, at den frygtede fugleinfluenza H5N8 spredes fra vildfugle til fjerkræ i både hobbybesætninger og erhvervsfjerkræ. Sker det, står Danmark til at miste eksportindtægter i millionklassen, fordi en lang række lande øjeblikkeligt vil standse deres import af blandt andet dansk fjerkrækød. Uanset om man er privat hobbyavler med fem høns i baghaven eller professionel æg- eller fjerkræproducent, betyder de nye regler, at ejerne fra nu af er forpligtede til at beskytte dyrene mod fugleinfluenzaen, forklarer souschef Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen. Det er meget vigtigt, at alle er med til at leve op til deres ansvar, så vi i fællesskab kan bidrage til at sikre, at H5N8 ikke får en fod inden for i danske besætninger, siger Stig Mellergaard. Også de økologiske fjerkræproducenter er omfatter af Fødevarestyrelsen krav. Det får imidlertid ikke konsekvenser for den økologiske status, at dyrene holdes inde i en begrænset periode. Fødevarestyrelsen kommer med en ny udmelding så snart de økologiske fjerkræ igen kan lukkes ud. 16
Kalender for året 2017 Januar tirsdag 10. Foredrag m. Dennis H. Jensen Februar tirsdag 7. Generalforsamling i Almind søndag 12. Dyrenes dag i Plantorama, Vejle Marts tirsdag 7. Foredrag m. Claus Nielsen søndag 19. Fuglemarked i KFUM-Hallerne, Peter Tofts Vej 21, Kolding April lørdag 29. Tur til Konges Kær søndag 2. Fuglemarked Assentoft Maj lørdag 13. 2 dags tur til Walsrode søndag 14. 2 dags tur til Walsrode Juni mandag 5. Plantemarked Geografisk Have lørdag 17. Sommerfest August søndag 13. Åben voliere i Skytte Huset lørdag 26. Tur til Ree-Park, Djursland September tirsdag 5. Rundtur i Geografisk Have Oktober lørdag 7. Besøg Århus Fugleforening her iblandt Niels Herping-Hansen m.f. søndag 29. Fuglemarked i KFUM-Hallerne, Peter Tofts Vej 21, Kolding November tirsdag 14. søndag 12. Foredrag m John Frikke Fuglemarked Assentoft December fredag 1. Juleafslutning m. Banko Revideret udgave 17
Sort Svane Den sorte svane har sin naturlige udbredelse i Australien, men er indført til Europa som prydfugl.. Der bliver set et stigende antal sorte svaner i Danmark. I 2008 er en halv snes sorte svaner observeret på forskellige lokaliteter rundt om i landet eksempelvis ved Lønborg og Filsø. Sort svane anses for at være en invasiv art, der ikke hører hjemme i den danske fauna. Arten bør derfor forhindres i at have succes med at yngle. En ynglebestand af sorte svaner bør undgås, da arten muligvis kan forrykke den naturlige balance i de områder, hvor den hjemmehørende Sort Svane Sort svane reguleres i øjeblikket ikke i Danmark. Der er ikke fastsat jagttid på den, hvilket betyder at den ikke må jages. Skestork Som omtalt indledningsvis, så er alle invasive arter ikke nødvendigvis uvelkomne. Her er skestorken et godt eksempel. Den har aldrig hørt til i den danske fauna, men den er blevet budt velkommen. Den er åbenbart fredelig og ikke en trussel for andre arter. Skestorke Vi kan bare glæde os over, at den danske natur er blevet beriget med en lidt eksotisk fugl, og vi er ovenikøbet så heldige at den har slået sig ned lige uden for døren. Den største bestand holder i yngleperioden til på Skjern Enge. Den 5. august blev der talt 35 stk. ved Stauning Strand. Således skrevet af Carl Hamer 18
Bestyrelse Arne Ole Ejvind Jonna Kurt Kaj Villy Leo Formand: Arne Petersen Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenalive.dk Næstformand: Ole Westergaard Tlf. 2215 9230. E-mail marienlundastofanet.dk Kasserer: Ejvind Nissen, Tlf. 7581 4122. E-mail ejvindanissen.mail.dk Sekretær: Jonna Nissen Tlf. 7581 4122 E-mail jonnaanissen.mail.dk Best.medlem: Kurt Jensen Tlf. 4092 1699 E-mail teute1ahotmail.com Best.medlem: Kaj Villy Nielsen, Tlf. 7555 3982. E-mail kajvillyaprofibermail.dk Best.medlem: Leo Hansen, Tlf. 2372 0801. E-mail rugvaenget7astofanet.dk Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf 2372 0801. Kolding: Ludvig Dall, Tlf 5142 9810 Give: Ole Westergaard, Tlf 2215 9230. Horsens: Henning Hass Hansen Tlf 2561 5735 Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf. 2242 3362 E-mail jjkm2ahotmail.com, ansvh. redaktør Arne Petersen, Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenalive.dk, Henning Hass Hansen Tlf. 2561 5735 E-mail. Hass@stofanet.dk Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: www.sydostjyskfugleforening.dk Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen Sindet har det som faldskærme, de virker kun hvis de er åbne 19