Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer i det åbne land Kommunal og private anlæg Tidsplan for anlæg Spildevandsbkg. 5: Anden planlægning Afgrænsning af kloakanlæg (off. / privat) Berørte vandområder Renoveringsplan kloak Økonomi Oversigt over berørte ejendomme Ejendomme tilsluttet det off. kloakfælleskab
Udfordringer Udfordringer: Byernes udvikling Serviceniveau og miljøkrav Klimaændringer Samarbejde på tværs af faggrænser / sektorer
Rollefordeling Kommune og forsyningsselskab Kommune: Politik Ejer af spildevandsplan Godkender m 3 takst og betalingsvedtægt Tilsyn, tilladelser, påbud og forbud Forsyningsselskab: Anlæg og drift Finansierer og realiserer spildevandsplan Udarbejder betalingsvedtægt Varetager tømningsordning
Byernes udvikling Knopskydning på byen og dermed på afløbssystemet Fra fælleskloakering til separatkloakering Byggeri i lavtliggende områder Fortætning af byerne større befæstelse
Serviceniveau og miljøkrav Oversvømmelser og vand i kældre Ny funktionspraksis Fælleskloak Separat Oversvømmelser på terræn 10 år 5 år Overløb fra fælleskloakerede områder Lillebælt, Viby Å, Storåen/Båring Vig Separate regnvandsudløb Mindre vandløb, der ikke kan bortlede mere vand (Tokkemade afløbet, Russelbæk, Ejby Moser etc.)
Middelfart Håndtering af øgede regnmængder Mål klimatilpasning: Kloaknettet skal dimensioneres under hensyntagen til de øgede regnmængder Tilledning af regnvand til kloaksystemet ved nyanlæg og væsentlig ændret arealanvendelse i eksisterende oplande begrænses Mulighed for lokal håndtering af regnvand skal udnyttdes Forslag til initiativer: Fastsætte grænser for befæstigelse Opsamle viden om gener fra vand på terræn og i kældre mv. i en driftsdatabase
Indsats hidtil Bassiner og bassinledninger på fællessystemet Forsinkelsesbassiner på separatsystemet Igangværende projekter: Hydraulisk model (planlægningsværktøj) Byggemodninger (erhverv og boliger) Kloaksanering (Middelfart midtby)
Afkobling af regnvand Mulighed for private lodsejere i fælleskloakerede områder at afkoble regnvand til lokale løsninger (LAR) Gulerod: tilbagebetaling af 40 % af det nugældende tilslutningsbidrag (ca. 22.400 kr. inkl. moms) Skal fremgå af spildevandsplan og betalingsvedtægt
Maksimal befæstelsesgrad Arealanvendelse jf. Kommuneplan og lokalplan Maksimalt tilladelige befæstelsesgrad Boligområder, åben lav og tæt lav 0,3 Boligområder, etageboliger 0,5 Centerområder 0,8 Industriområder Industriområder og håndværk Kontor- og serviceområder 0,6 Serviceområder Parker og grønne områder 0 Landsbyer 0,3 En befæstelsesgrad på 1,0 betyder alt vandet må afledes og en befæstelsesgrad på 0,0 betyder at intet vand må afledes. Hvis man vil befæste en større del af grunden end MTB giver mulighed for, skal overfladevand fra den del af arealet, der overskrider værdierne i skemaet, enten nedsives på egen grund eller forsinkes, før det afledes til kloaksystemet.
Indsats fremover Planlægning: Kommuneplan 2009 2021, lokalplaner, ny spildevandsplan samt strategi for Middelfart Spildevand as, Projekter: Arealbaseret afvanding (lokal nedsivning og forsinkelse) Udvidelse af kapaciteten i afløbssystemet Mindske effekt af overløb og separate regnvandsudløb på vandområder
Eksempel 1 Kloaksanering i Middelfart midtby
Eksempel 1 Kloaksanering i Middelfart midtby
Eksempel 1 Kloaksanering i Middelfart midtby Baggrund oversvømmelser i kældre og på terræn Tidsplan 2008 2010 Anlægsomkostninger ca. 47, 5 mio. kr. Det største kloakprojekt i byens historie Forventet resultat: Færre oversvømmelser Mindre forurening af Lillebælt Bedre drift af renseanlæg og kloaksystem
Eksempel 2 Bassiner og bassinledninger Bassiner og bassinledninger på fællessystemet Forsinkelsesbassiner på separatsystemet Anlægsomkostninger for de to viste bassiner ca. 4 mio. kr.
Eksempel 3 Klimasti Gl. Banegårdsvej Havnegade Klimatilpasning i praksis 300 m. lang og 10 m. bred. En 20 års regn (32 mm. på en time) giver ca. 100.000 liter vand. Regnvandet foreslås nedsivet og forsinket i bugtet grøft med hoppesten i stedet for ledt til kloak. Stien belægges med stenmel som er velegnet for både cyklister og kørestolsbrugere. Kantbegrænsning er chaussésten. Anlægsomkostninger ca. 250.000 kr.
Eksempel 4 Blå struktur for nyt boligområde Regnvandet forsinkes til mindre end den naturlige afstrømning (under 1 l/sek/ha) Tokkemade afløbet overbelastet Tre systemer: spildevand, tagvand og vejvand Anlægsomkostninger ca. 3,5 mio. kr.
Eksempel 5 Tværfaglig workshop om klimatilpasning Samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer (plan, byg, vej, natur, miljø, beredskab og spildevand) Prioriteret liste over udfordringer i klimatilpasning Værktøj til risikoscreening oversvømmelser
Eksempel 6 Udviklingsprojekt om rensning af overløbsvand Tilskud på 240.000 kr. fra Miljøstyrelsens pulje til miljøeffektiv teknologi Bonnerup Consult / HydroSystems i samarbejde med Middelfart Spildevand Videreudvikling og afprøvning af Hydroseparator til rensning af overløbsvand Afprøves ved Kærby
Eksempel 7 Vand i byer Strategisk netværk 25 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet Mere end 75 virksomheder, forskningsinstitutioner, vandselskaber og kommuner Målet er at fremtidssikre byerne mod fremtidens ændrede klima Udvikle nye metoder til at opsamle og anvende regnvand og undgå skadelige oversvømmelser Stort eksportpotentiale for den danske vandsektor
Eksempel 8 Cykelsti som ekstremregnsbassin Etablering af underjordisk rørbassin samt kontrolleret oversvømmelse af stien i stiens længderetning Pris ca. 1 mio. kr. ekskl. moms Stiens bassinvolumen vil bidrage til en sikkerhedsfaktor på 1,44 og mindske behovet for en yderligere opgradering af afløbssystemet i området til en pris af ca. 7 mio. kr. ekskl. moms.
Opsamling Spildevandsplanen Politisk prioritering af investeringer Koordination i forhold til øvrig planlægning Udpege områder, hvor der kan udtrædes for regnvand Maksimale befæstelsesgrader Serviceniveau og miljøkrav fra vandplan Spildevandsplanen som redskab kan ikke stå alene der mangler lovmæssige beføjelser og koordinering Mangler økonomisk incitament og viden om de tekniske løsninger hos borgerne vedrørende anvendelsen af LAR Vigtigt med et tværfagligt samarbejde mellem miljø og natur, spildevand, vej, parker og grønne områder samt kommuneog lokalplanlæggere