Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark Rasmussen E-mail: trj@envidan.dk Direkte tlf.: 27 15 37 46 Projektnavn: Skelbækken Projektnr.: 214 5059 Kvalitetssikring: Jes Sørensen Side 1 af 19

December 2015 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund for den øgede udledning til Skelbækken... 4 2.1 Beskrivelse af udbygning og nyt regnvandssystem i Havdrup Vest... 4 2.1.1 Beregning af arealer og regnvandsmængder for udbygningens etaper... 7 2.2 Dimensionering af regnvandsbassiner... 7 2.2.1 Beskrivelse af regnvandsbassin (Bassin 1)... 8 2.2.2 Volumen og beregningsforudsætninger for Bassin 1 og 2... 9 2.3 Øget udledning til Skelbækken... 10 2.3.1 Forudsætninger for modelberegninger... 12 2.3.2 Statusberegninger... 12 2.3.3 Planscenarier... 13 3. Beregningsresultater... 13 4. Diskussion... 17 4.1 Statusberegning... 17 4.1.1 Solrød Bæk... 17 4.1.2 Skelbækken... 18 4.1.3 Generelt... 18 4.2 Planscenarier for øget udledning... 18 4.2.1 Planscenarie med 4,7 l/s... 18 4.2.2 Planscenarie med 20 l/s... 19 5. Konklusion... 19 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort, område for nyt regnvandssystem og bassin 1 Bilag 2 Plan og snit for bassin 1 Bilag 3 Plan over pumpestation med sandfang og olieudskiller

December 2015 Side 3 af 19 1. Indledning Indeværende rapport er en redegørelse for konsekvenserne af den øgede udledning af regnvand til Skelbækken i forbindelse med byggemodningen i Havdrup Vest. Solrød Kommune har stillet krav til udledning af regnvand til Skelbækken fra oplandet på 1 l/s/ha (100 l/s/km 2 ), og formålet med denne rapport er at undersøge, om det er muligt, at vandløbene (Skelbækken og Solrød Bæk) kan modtage den øgede afledte regnvandsmængde fra udbygningen i Havdrup. Således må der ikke opstå problemer med forekomst af 10 års regnhændelser. Byggemodningen for Havdrup Vest er opdelt i etaperne 1-7. Etape 1 og 2 afleder til eksisterende afløbssystem for øvrige Havdrup og er derfor ikke relevant for indeværende evaluering. Den øgede udledning til Skelbækken vil i første omgang være regnvand fra Etape 3, 4 og 6, som udbygges i 2016-2017. I den forbindelse etableres et regnvandsbassin, som kan forsinke udledningen til Skelbækken fra disse delområder. Senere vil der ske en øget udledning af regnvand til Skelbækken fra Etape 5 og 7. Der vil i den sammenhæng blive etableret endnu et regnvandsbassin til forsinkelse af regnvandet fra disse delområder. Det er ikke en mulighed at aflede vandmængden fra de udbyggede områder via dræn til Skensved Å, der er hårdt belastet af private dræn. Det vurderes, at der er for høje omkostninger forbundet med etableringen af en sådan afledning, der ydermere vil være en byrde for de implicerede lodsejere. I indeværende rapport er der udført modelberegninger for den samlede udledning til Skelbækken fra disse to delområder (dvs. fuld udbygning), hvilket er i alt 4,7 l/s baseret på kravet på 1 l/s/ha (100 l/s/km 2 ). For at have muligheden for at tømme regnvandsbassinerne hurtigere efter hver regnhændelse, er der også udført modelberegninger for en udledning på 20 l/s. Der er udført modelberegninger for statussituationer samt planmæssige situationer med hhv. 5 års og 10 års Vintermaks i Mike Urban. Udgangspunktet for modelberegningerne er regulativets bestemmelser for det enkelte vandløb. Forskellen i vandspejlskoter for status og plan er derved fundet og evalueret i forhold til, hvad der forudsættes at være det enkelte vandløbs reelle statussituation, hvilket er udgjort af VASP beregningen. Den relative forskel mellem status og plan beregnet i Mike Urban bliver således evalueret i forhold til VASP beregningen.

December 2015 Side 4 af 19 2. Baggrund for den øgede udledning til Skelbækken I det følgende beskrives baggrunden for den øgede udledning til Skelbækken. 2.1 Beskrivelse af udbygning og nyt regnvandssystem i Havdrup Vest Der skal ske byggemodning i Havdrup Vest og i den anledning har Solrød Kommune anvist, at regnvandet fra en del af de nye udbygninger skal ledes til Skelbækken. Regnvandet fra det samlede udbyggede område forudsættes at foregå som beskrevet i det følgende. Der opbygges et nyt regnvandssystem, der kan håndtere vandmængden fra de udbyggede områder inden det udledes til Skelbækken. Etape 1-7 for den samlede udbygning er angivet på figur 1. På figuren er der angivet 2 bassiner, som skal forsinke regnvandet fra de udbyggede områder. Etape 1 går til den eksisterende kloak, mens etape 2 vil gøre det i fremtiden, når området er færdigudbygget. Derved indgår område 1 og 2 ikke i betragtningen i forhold til udledningen til Skelbækken. Disse områder vil ikke blive behandlet yderligere. Figur 1. Oversigt over etaper til udbygning og den omtrentlige placering af 2 nye bassiner På Etape 3 planlægges udbygningen udført fra 2016. Etape 4 er under udførelse og Etape 6, der udgøres af Havdrup Centervej, skal videreføres og i den forbindelse skal der etableres vejafvanding. Dette planlægges udført i 2016. I forbindelse med udbygningen af dette delområde (Etape 3, 4 og 6) vil den første del af et nyt regnvandssystem blive etableret i 2016. Denne del består af selve ledningssystemet, et regnvandsbassin (bassin 1), en pumpestation med sandfang og olieudskiller umiddelbart før indløb samt udløbsledning til Skelbækken.

December 2015 Side 5 af 19 I 2016 vil Etape 6 blive koblet på det nye regnvandssystem. Det samme er gældende for Etape 4 (som indtil da midlertidigt afledes til afløbssystemet). Etape 4 kobles på regnvandssystemet opstrøms Havdrup Centervej, mens Etape 3 forventes tilkoblet regnvandssystemet omkring Havdrup Centervej i 2016-17. Det opsamlede regnvand fra delområdet (Etape 3, 4 og 6) graviterer via en strækning med ø700-ø1000 mm regnvandsledninger til en pumpestation (med en kapacitet på 4,7 l/s), hvorfra regnvandet pumpes til udledning i Skelbækken. Før pumpestationen etableres sandfang og udskiller med kapacitet på 20 l/s. Ved større regnhændelser vil regnvandet stuve op i det nye regnvandsbassin (bassin 1). Området for Etape 5 og 7 er byggemodnet og er planlagt udført indenfor nærmeste fremtid. Regnvandssystemet udbygges med et nyt regnvandsbassin (bassin 2) til forsinkelse af regnvandet fra Etape 5 og 7. Fra regnvandsbassinet vil der blive etableret et droslet udløb til regnvandssystemet ved Havdrup Centervej (Etape 6). Således vil regnvandet fra område 5 og 7 også blive afledt via pumpestationen med udløb til Skelbækken. Fra regnvandssystemet vil der ved fuld udbygning blive pumpet 4,7 l/s ud til Skelbækken via pumpestationen. Oplandet for bassin 1 (Etape 3, 4 og 6) bidrager med en regnvandsmængde på 2,05 l/s, mens oplandet for Bassin 2 (Etape 5 og 7) bidrager med en regnvandsmængde på 2,65 l/s. I den første periode, hvor der udelukkende sker tilslutning af Etape 3, 4 og 6 vil pumpestationen og dermed Skelbækken kun have en belastning fra regnvandssystemet på 2,05 l/s. Der ansøges på nuværende tidspunkt om en udledning på 4,7 l/s, så der ikke er behov for udskiftning af pumpe på et senere tidspunkt. Sandfanget og olieudskilleren ved pumpestationen vil stå for rensningen af alt regnvand inden udledning til Skelbækken. De to regnvandsbassiner vil begge blive bygget med reguleringsbygværker, der sikrer, at regnvandet først går til overløb i det enkelte bassin, når det overstiger en vis kote. Således kan det sikres at first flush under regnhændelser ikke går i bassinerne, men direkte til sandfang og olieudskiller og derefter pumpes renset ud i Skelbækken. På figur 2 ses en principtegning over det nye regnvandssystem og bassin 1. Systemet fungerer overordnet set som beskrevet ovenfor. Læg mærke til, at bassin 2, der tilbageholder vand fra Etape 5 og 7 ikke indgår på tegningen. Se også bilag 1-3 for oversigt over plan og snit af bassin 1 samt plan over pumpestation med sandfang og olieudskiller. Eksisterende dræn i området vil om nødvendigt blive omlagt og tilsluttes under alle omstændigheder ikke det nye regnvandssystem.

Figur 2. Principtegning over regnvandssystem inkl. bassin 1, men ekskl. bassin 2.

I det følgende redegøres for de beregnede reducerede arealer og afledte regnmængder for udbygningens etaper og dimensionering af regnvandsbassiner. 2.1.1 Beregning af arealer og regnvandsmængder for udbygningens etaper I tabel 1 ses en oversigt over arealer for den fulde udbygning i Havdrup. De grønne områder er medtaget i det samlede bruttoareal. I tabellen er angivet beregningen af det befæstede areal samt det reducerede areal for udbygningens etaper. Det reducerede areal er beregnet ud fra det befæstede areal (tag og parkering, areal + befæstet vej, areal) med en reduktionsfaktor på 0,9. Det er antaget, at hver grund har hus, indkørsel mv. på samlet 150 m 2. Det ses, at det samlede reducerede areal for udbygningen er 4,7 ha. Med et krav om en maksimal udledning til recipient på 1 l/s/ha (100 l/s/km 2 ), er den maksimale regnvandsmængde, som kan udledes til Skelbækken beregnet til 4,7 l/s. Tabel 1. Samlede arealer, beregnede befæstede areal, reduceret areal og afledte vandmængder for etaper i udbygningsområde i Havdrup. Udbygning Areal [ha] Hus, antal Tag og parkering, grunde [ha] Vej, areal [ha] Bef.gr. grund [%] Bef.gr. vej [%] Bef. areal [ha] Red. Areal [ha] Etape 3 1,20 35 0,53 0,32 60 90 0,82 0,73 Etape 4 2,04 40 0,60 0,42 37 90 0,98 0,88 Etape 5 0,90 30 0,45 0,19 63 90 0,62 0,56 Etape 6 0,81 0 0,00 0,81 0 60 0,49 0,44 Etape 7 5,90 88 1,32 1,11 28 90 2,32 2,09 Grønne områder 3,39 0 0,00 0,00 0 0 0,00 0,00 Total 14,24 193 2,90 2,85 25 81 5,21 4,70 2.2 Dimensionering af regnvandsbassiner I forbindelse med udbygningen i Havdrup skal der som tidligere nævnt etableres to regnvandsbassiner for at forsinke regnvandet fra udbygningen i Havdrup inden det udledes til Skelbækken. I tabel 2 er vist de beregnede reducerede arealer og de dertil hørende afledte regnmængder for oplandet til hhv. bassin 1 (Etape 3, 4 og 6) og bassin 2 (Etape 5 og 7). Disse tal er grundlag for dimensioneringen af regnvandsbassinerne. I indeværende rapport vil der blive set på dimensioneringen og udformningen af begge bassiner.

December 2015 Side 8 af 19 Der vil dog være fokus på bassin 1, da dette regnvandsbassin skal etableres allerede i 2016. Derfor er man også nået længere i forhold til designet af bassinet. Bassin 2 vil blive etableret på et senere tidspunkt, når Etape 5 og 7 er udbygget og klargjort til tilkoblingen til regnvandssystemet. Det kan forudsættes, at bassin 2 vil være funktionelt lig bassin 1. I det følgende afsnit beskrives funktionen af bassin 1. Efterfølgende beskrives beregningsforudsætningerne for bassin 1 og 2. Tabel 2. Beregnede reducerede arealer og afledte regnmængder fra oplandene til bassin 1 og bassin 2. Bassin Red. Areal [ha] Afledt Regnvand [l/s] Bassin 1 (Etape 3, 4 og 6) Bassin 2 (Etape 5 og 7) 2,05 2,05 2,65 2,65 Total 4,7 4,7 2.2.1 Beskrivelse af regnvandsbassin (Bassin 1) Regnvandet fra udbygningen i delområdet (Etape 3, 4 og 6) i Havdrup vil blive opsamlet i et 1.625 m 3 regnvandsbassin (jordbassin), hvorfra vandet pumpes til Skelbækken via en pumpestation umiddelbart øst for jernbaneoverskæringen. Se bilag 1-3 for oversigt over plan og snit af bassin 1 samt plan over pumpestation med sandfang og olieudskiller. Regnvandsbassinet etableres som et vådt bassin uden tæt membran i bunden. Bassinet kommer først i funktion under en regnhændelse, når vandspejlet i reguleringsbygværket kommer over kote 22.40, hvilket vil være 1,4 m over bundkoten. På det tidspunkt vil first flush med urenheder fra veje og andre befæstede arealer have passeret reguleringsbygværket. Således vil det mere rene vand havne i regnvandsbassinet. Længere nedstrøms i systemet, umiddelbart før pumpestationen, vil der blive etableret sandfang og olieudskiller som skal stå for primær rensning af regnvandet inden udledningen til Skelbækken. Alt regnvand op til en 10 års hændelse vil passere sandfang og olieudskiller. På figur 2 angives maks. kote i bassin 1 ved 5 års og 10 års regnhændelse til hhv. kote 23.40 og 23.44, dvs. en maksimal dybde i bassinet på hhv. 1,90 m og 1,94 m. Dette er en fremtidig (år 2100) regnhændelse ved 5 og 10 år. Når der er behov for oprensning af bassinet aktiveres en indbygget funktion i reguleringsbygværket, så bassinet kan tømmes for vand. Vedligeholdelse af området omkring bassinet vil ske ved græsslåning og beskæring af beplantning. Udledning fra bassin 1 sker via gravitation gennem større regnvandsledninger til pumpestation, hvorfra vandet pumpes til Skelbækken. Regnvandsledninger vil også transportere regnvandet fra bassin 2, når dette bassin etableres og sluttes på regnvandssystemet.

December 2015 Side 9 af 19 2.2.2 Volumen og beregningsforudsætninger for Bassin 1 og 2 Størrelsen af bassin 1 og 2 er fundet ud fra SVK regneark 30. Beregningsforudsætningerne for de to bassiner samt de to forskellige beregningsmetoder er angivet i tabel 3. Det er Skrift 30, der er grundlaget for dimensioneringen af regnvandsbassinerne. Beregningerne er foretaget dels med nutidsklima og dels med fremtidigt klima (2100) med klimafaktor 1,3. Tabel 3. Beregningsforudsætninger for de to anvendte metoder (Skrift 28 og Skrift 30) til beregning af bassinvolumen. Metode Generelt, bassiner Beregningsforudsætninger Bassin 1, opland: 2,29 ha (befæstet areal) 2,05 ha (reduceret areal) Bassin 2, opland: 2,94 ha (befæstet areal) 2,65 ha (reduceret areal) Skrift 30 Koordinater, Northing, (WGS84 ZONE 32): 6159336 Koordinater, Easting, (WGS84 ZONE 32): 696290 Årsmiddelnedbør: 611 mm Hydraulisk reduktionsfaktor: 0,9 Sikkerhedsfaktor: 1 Klimafaktor: 1,3 Sikkerhed på 1,2 for koblede regnhændelser Vandføring 2 l/s Gentagelsesperiode: 10 år Maksimal vandstand for 5 og 10 års hændelser er fundet via langtids simulering (1979-2004) med Mike Urban. De beregnede bassinvolumener ved brug af de angivne metoder er vist nedenfor i tabel 4. Af SVK regneark 30 fremgår det, at 48 timers hændelsen er dimensionsgivende og indikerer samtidig potentiel fare for problemer med koblede regnhændelser. Tabel 4. Beregnet volumen af bassin 1 og 2 samt volumen med sikkerhed i forhold til klima ud fra Skrift 30. Metode Bassin 1 Bassin 2 vol. (m 3 ) vol. klima (m 3 ) vol. (m 3 ) vol. klima (m 3 ) Skridt 30 1.310 1.855 1.670 2.380 De beregnede volumener for de to regnvandsbassiner er således på plads. Bassin 2 er på nuværende tidspunkt ikke relevant for den første fase af udbygningen af regnvandssystemet, da Område 5 og 7 først kobles på senere. Da bassin 1 udbygges med den første etape af regnvandssystemet i 2016, er det mest relevant at fokusere på dette bassin i indeværende redegørelse.

December 2015 Side 10 af 19 Som tidligere nævnt vil bassin 1 blive etableret som et 1.625 m 3 jordbassin. Dette ligger et stykke under det beregnede volumen på 1.855 m 3 i tabel 4. Forskellen skyldes, at der ligger en kapacitet på 242 m 3 gemt i rørene i regnvandssystemet, som ligeledes inddrages i det samlede regnestykke. I tabel 5 ses det totale volumen på 1.867 m 3 med rør og bassin 1, hvilket dækker det ønskede volumen på 1.855 m 3. Tabel 5. Totalt opmagasineringsvolumen i nyt regnvandssystem ved etablering af rør og bassin 1. Etableringsvolumen for bassin 1. Volumen (m 3 ) Regnvandssystem, rør 242 Bassin 1 1.625 Total 1.867 2.3 Øget udledning til Skelbækken I evalueringen af den øgede udledning til Skelbækken, som følge af udbygningen i Havdrup (se forrige afsnit), er det nødvendigt at inddrage Solrød Bæk, som er recipient for Skelbækken. På figur 3 ses stationeringerne for Skelbækken og Solrød Bæk. Udledningen fra det nye område vil via regnvandsbassinet ske til St. 665, hvor Skelbækken ikke længere er rørlagt. Herefter er Skelbækken ikke overbelastet, jf. regulativet. Ved St. 468/1843 løber Skelbækken til Solrød Bæk. Det samlede opland for Skelbækken og Solrød Bæk er angivet på figur 4.

December 2015 Side 11 af 19 Solrød Bæk Skelbækken løber til Solrød Bæk, St. 1843/468 Ny udledning, Skelbækken, St. 665 Skelbækken Figur 3. Oversigt over oplandene til recipienterne Skelbækken og Solrød Bæk med de respektive stationeringer. Solrød Bæk: 821 ha (til St. 2093) Skelbækken: 311 ha Figur 4. Oversigt over recipienterne Skelbækken og Solrød Bæk med de respektive stationeringer og oplande

2.3.1 Forudsætninger for modelberegninger I tabel 6 angives forudsætningerne for modelopbygningen i relation til de angivne statusmodeller og planscenarier, som beskrives i de følgende afsnit. Tabel 6. Beregningsforudsætninger for statusmodeller og planscenarier for recipienterne Skelbækken og Solrød Bæk. Recipient Generelt Beregningsforudsætninger Den hydrauliske påvirkning af recipienterne Skelbækken og Solrød Bæk er i Status og Plan beregnet i Mike Urban. Tværsnit ved forskellige stationeringer i beregningerne er baseret på manuelle aflæsninger af regulativets tværsnit Manningtallene fra regulativerne er blevet benyttet i beregningen (Manningtal, vinter: 20) Der er udført Status beregninger i Mike Urban. Beregningerne er sammenlignet med manuel aflæsning af resultatkurve fra VASP Status beregningen fra de respektive regulativer for de to recipienter. Der er udført beregninger for 5 års og 10 års vintermaks. Naturlig afstrømning er jf. regulativet ved 5 års vintermaks. sat til 40 l/s/km 2. Naturlig afstrømning er jf. regulativet ved 10 års vintermaks. sat til 50 l/s/km 2. Skelbækken Nedstrøms randbetingelse for Skelbækken (St.1843) er fra Solrød Bæks St. 468 og således betinget af vandstanden i Solrød Bæk. I regulativet er der sat en randbetingelse på 19,44 m for VASP beregningen. Skelbækkens opland er 311 ha (st. 0 St. 1843), jf. regulativ. Solrød Bæk Solrød Bæks opland er 821 ha (St.0 - St.2093) samt Skelbækkens opland 311 ha, totalt 1.132 ha (11,3 km 2 ) Nedstrøms randbetingelse for Solrød Bæk (St. 2103) er jf. regulativet sat til 18,20 m. 2.3.2 Statusberegninger I vandløbenes regulativer er der angivet VASP beregninger for 5 års vintermaks., der i indeværende opgave betragtes som værende grundlaget for statussituationen i det enkelte vandløb. Der udføres statusberegning i Mike Urban for at simulere statussituationen ved 5 og 10 års vintermaks. VASP beregningen og Mike Urban beregningen for 5 års vintermaks. sammenlignes for

December 2015 Side 13 af 19 at se, hvor stor forskellen er i vandspejlskoten ved udvalgte kritiske stationeringer, som også går igen i planscenarierne. Statusberegningen i Mike Urban vil kun blive benyttet til at finde den relative forskel i vandspejlskoten i forhold til de beregnede planscenarier, der ligeledes beregnes i Mike Urban. 2.3.3 Planscenarier Udledningen til recipienten er baseret på et myndighedskrav, der begrænser den maksimale udledning til 1 l/s/ha (100 l/s/km 2 ). Oplandet for vandløbene, Skelbækken og Solrød Bæk, er som angivet i det forrige afsnit. Som beskrevet i tidligere afsnit er udledningen af regnvand til Skelbækken begrænset til 4,7 l/s, fordelt på 2,05 l/s for oplandet til bassin 1 og 2,65 l/s for oplandet til bassin 2. Regnvandssystemet tømmes til Skelbækken med en pumpe på 4,7 l/s på pumpestationen. Tømmetid for bassiner og ledninger ved 4,7 l/s estimeres til at være ca. 10 dage. Grundet de lange tømmetider undersøges en udledning til Skelbækken på 20 l/s. Herved kan tømmetiden reduceres til ca. 2,5 dage. Ved en øget udledning på 20 l/s kan tømmetiden reduceres væsentligt og gøre systemet mindre sårbart overfor koblede regnhændelser. Ved udledning på 20 l/s skal der tages højde for vandstanden i åen. Der kunne f.eks. være niveaumåler i Solrød Bæk ved Skelbækkens udløb. En højere afledning kan ske i situationer, hvor der er plads i vandløbene. Hvis det kun sker ved lav vandstand sikres det, at drænene fra de tilstødende marker påvirkes minimalt af den øgede vandmængde. Planscenarierne omfatter derved: Planscenarie med 4,7 l/s udledning til Skelbækken Planscenarie med 20 l/s udledning til Skebækken Planscenarierne undersøges ved 5 års og 10 års vintermaks. For Planscenarie med 20 l/s undersøges kun ved 5 års vintermaks. Det vurderes, hvilke konsekvenser planscenarierne har for vandspejlskoterne i hhv. Skelbækken og Solrød Bæk. Den relative forskel i vandspejlskote mellem opsatte statusmodeller og planscenarier vil blive evalueret i forhold til VASP beregningen i det enkelte vandløbs regulativ. Dette vurderes for kritiske stationeringer langs vandløbene. 3. Beregningsresultater I dette afsnit angives resultater for modelberegninger. På figur 5 og 6 er angivet resultaterne for modelsimuleringerne af Status og Plan for hhv. Solrød Bæk og Skelbækken. Den efterfølgende tabel 7 angiver vandspejlskoterne og de relative forskelle i vandstand i forhold til Status og Plan for de forskellige scenarier. Nedenfor er en række relevante stationeringer angivet i forhold til vandspejlskoter og går igen i tabel 7. Stationeringer, hvor vandspejlskoterne er angivet, er udvalgt på følgende grundlag for de to vandløb:

December 2015 Side 14 af 19 Skelbækken Stationering St. 0 St. 665 St. 1375 Udvælgelseskriterie : Udvalgt, da det ligger et godt stykke opstrøms : Udledningssted for regnvandet fra udbygningen fri bæk, ikke længere rørlagt : Kritisk punkt ved bro, mulig flaskehals Solrød Bæk Stationering Udvælgelseskriterie St. 30 : Fri bæk ikke rørlagt på dette stykke (ligger et godt stykke opstrøms) St. 468 : Skelbækken løber til her St. 963 : Kritiske punkter med lave brinkkoter St. 1789 : Kritiske punkter med lave brinkkoter I det følgende diskussionsafsnit drøftes de fremkomne resultater.

Solrød Bæk 22 21,5 21 Kote, m 20,5 20 19,5 19 18,5 18 Terræn Rør/Bro VAPS 5årVinterMax Vinter5årMaks PlanVinter5årMaks Vinter10årMaks PlanVinter10årMaks Plan20Vinter5årMaks Bund 17,5 17 0 500 1000 1500 2000 Stationering, m Figur 5. Beregningsresultater for Status og Plan for 5 og 10 års vintermaks. for 4,7 l/s samt 5 års Vintermaks. For 20 l/s for Solrød Bæk.

December 2015 Side 16 af 19 Skelbækken 33 31 Kote, m 29 27 25 23 21 Terræn Rør/Bro VAPS 5årVinterMax Vinter5årMaks PlanVinter5årMaks Vinter10årMaks PlanVinter10årMaks Plan20Vinter5årMaks Bund 19 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 Stationering, m Figur 6. Beregningsresultater for Status og Plan for 5 og 10 års vintermaks. for 4,7 l/s samt 5 års Vintermaks. For 20 l/s for Skelbækken.

Tabel 7. Beregninger udført for recipienterne Solrød Bæk og Skelbækken. Angivelse af vandspejlskoter i Status og Plan i forhold til 5 og 10 års vintermaks. Udledningsscenarier med 4,7 l/s og 20 l/s for Plan. For 20 l/s dog kun 5 års Vintermaks. VASP Mike Urban -> Status Plan, 4,7 l/s Plan, 20 l/s Plan, 4,7 l/s Plan, 20 l/s Brink, Laveste kote, m Vandspejlskote, m Vandspejlskote, m Forskel, cm Vinter maks., år 5 5 10 5 10 5 5 10 5 Skelbæk St. 0 27,00 o.t. o.t. o.t. o.t. o.t. o.t. 0,0 0,0 0,0 St. 665 22,00 20,74 20,80 20,84 20,82 20,85 20,87 1,5 1,6 6,5 St. 1375 21,25 20,07 20,28 20,37 20,29 20,37 20,33 0,9 1,0 4,4 Solrød Bæk St. 30 21,10 20,28 20,32 20,40 20,32 20,40 20,33 0,2 0,2 0,9 St. 468 21,30 19,91 20,15 20,24 20,16 20,25 20,18 0,5 0,5 2,3 St. 963 20,54 19,77 19,95 20,04 19,96 20,04 19,97 0,4 0,4 2,0 St. 1789 19,62 18,90 18,95 19,01 18,95 19,01 18,96 0,3 0,3 1,2 *o.t. over terræn 4. Diskussion 4.1 Statusberegning I det følgende sammenlignes statusberegningen med 5 års vintermaks 5 år med hhv. VASP og Mike Urban. 4.1.1 Solrød Bæk Følgende observationer gøres ud fra figur 5 samt tabel 7: Grundet de opsatte randbetingelser ligger modelberegninger på samme niveau nedstrøms. I St. 1789 ligger beregningen med Mike Urban 5 cm højere i vandspejlskote. Dog kan dette betragtes som værende indenfor aflæsningsusikkerhed Fra St. 1400 til St. 400 ligger Mike Urban beregningen ca. 20 cm for højt i forhold til VASP. Opstrøms ved St. 30 er det kun 4 cm for højt i forhold til VASP.

December 2015 Side 18 af 19 4.1.2 Skelbækken Følgende observationer er gjort ud fra figur 6 og tabel 7: Skelbækken ved St. 468 ligger Mike Urban beregningerne 24 cm for højt i forhold til VASP. Dette skyldes den dynamiske rand med Solrød Bækken til forskel fra VASP, hvor randen var sat til en antaget kote. Det gør, at niveauet ved Mike Urban beregning ligger for højt på nederste del af Skelbækken. Opstrøms på den åbne del (St. 665) ligger det dog på et sammenligneligt niveau. For Skelbækkens rørlagte del, der ligger opstrøms (St.0 - St.665), viser begge modeller overbelastede rør med trykniveauer over terræn. Modellerne kan dog i denne sammenhæng ikke sammenlignes pga. forskellige numeriske beregningsmetoder ved vandstand over terræn. 4.1.3 Generelt Forskellen i absolut vandstand mellem VASP og Mike Urban beregningen er højere end forventet og kan skyldes en række usikkerheder, såsom manuel aflæsning, forskel i beregningsmetode samt usikkerhed på aflæsning af bundkote, vandstandsniveau og tværsnit i regulativerne. Derfor forholder vi os kun til den relative forskel i beregningen af vandstanden i vandløbene mellem Status og Plan. Tillige er der lavet beregning i Mike Urban med 10 års Vintermaks. Sammenlignet med 5 års vintermaks ligger vandstanden ved 10 års vintermaks. forventeligt 4-9 cm højere for Solrød Bæk og 6-9 cm højere for Skebækken, men stadig med god afstand op til laveste brinkkote. 4.2 Planscenarier for øget udledning Generelt er forøgelsen i vandstanden i planscenarierne mindre end forskellen i vandstandsniveau mellem modelsimuleringerne af statussituationen (hhv. VASP og Mike Urban). Den øgede vandstand i vandløbene i planscenarierne er baseret på sammenligningen mellem det enkelte planscenarie og statusberegningen, som er udført i Mike Urban. 4.2.1 Planscenarie med 4,7 l/s Forskellen i vandstand i vandløbene som følge af den øgede udledning ved St. 665 i Skelbækken er diskuteret i det følgende for planscenarie med 4,7 l/s. Der udledes regnvand fra det udbyggede område ved St. 665, hvilket giver øget vandstand ved denne stationering med 1,5 og 1,6 cm ved hhv. 5 og 10 års vintermaks. Dette er en lille relativ ændring i forhold til vanddybden og afstanden til brinkkoten. Ved stationering St. 1375 er ændringen på 1,0-0,9 cm. Her er placeret en bro, hvor der stadig vil være luft/plads op til undersiden af broen. I Solrød Bæk er den største ændring i vandstanden 0,5 cm i forhold til statussituationen. Det vurderes, at der er rigelig af kapacitet i vandløbene til den tilførte vandmængde fra de udbyggede områder. En udledning på 4,7 l/s har marginal betydning i forhold til vedligehold og grødeskæring mv. af vandløbene.

December 2015 Side 19 af 19 I planscenariet med 4,7 l/s er der en forøgelse på 1,6 cm i vandstanden ved 5 års vintermaks. i forhold til statusberegningen i St. 665, hvor regnvandet udledes til Skelbækken. Det vurderes, at den øgede udledning umiddelbart ikke vil have en betydelig effekt på dræningen af markarealerne til de to vandløb, da der er tale om en forholdsvis lille vandstandsstigning. Hvis status vandniveauet ønskes fastholdt for Skelbækken, kræver det, groft estimeret, en udvidelse af tværsnittet på 6 cm fra St. 665 til St. 1843 (hvor Skelbækken løber til Solrød Bæk). Der vil i denne sammenhæng ikke være behov for at udvide Solrød Bæk. 4.2.2 Planscenarie med 20 l/s Forskellen i vandstand i vandløbene som følge af de øgede udledning ved St. 665 i Skelbækken er diskuteret i det følgende for planscenarie med 20 l/s. Der udledes vand fra det udbyggede område ved St. 665, hvilket giver øget vandstand ved denne stationering med 6,5 cm ved 5 års vintermaks. Vandstanden ved St. 1375 er 4,4 cm. Udledningen ved 20 l/s vil udelukkende ske efter styring på vandstanden (baseret på niveaumåler) og derfor vil der ikke umiddelbart være nogen problemer med oversvømmelser. Der er udført beregninger med ændret Manningtal (fra 20 til 10), som har simuleret tilvoksning af grøde. Denne beregning er sammenlignet med planscenarier, hvilket viser, at en tilvoksning vil øge vandstanden 3 gange så meget i Skelbækken end for planscenariet med 20 l/s. For Solrød Bæk vil der være en forøgelse på 14 gange i forhold til forøgelsen under planscenariet med 20 l/s. Derved har vedligehold og grødeskæring en større betydning for belastningen af vandløbet end øget vandudledning. 5. Konklusion Det konkluderes, at der er rigeligt med plads i vandløbene (Skelbækken og Solrød Bæk) til den øgede udledning (4,7 l/s) i forbindelse med den fulde udbygning i Havdrup. Ved bassintømning kan der udledes 20 l/s. Tømningen skal kontrolleres ved brug af niveaumåler i Solrød Bæk, således, at den større vandmængde til åen ikke giver problemer med oversvømmelser og eventuelle problemer ved koblet regn minimeres. Forøgelsen af vandspejlet ved planscenariet med udledning på 4,7 l/s er lille i forhold til grødeskæring og vedligehold af vandløbene. Dvs. at eventuelle problemer med dræn ved øget udledning kan forebygges ved vedligehold og grødeskæring af vandløbene.