U.S.A. Skrevet af 6.-7. klasse på Fjelsø Friskole og 6.-8. klasse på Langsø Friskole. Torsdag d. 12. maj 2011.

U.S.A. Skrevet af 6.-7. klasse på Fjelsø Friskole og 6.-8. klasse på Langsø Friskole. Torsdag d. 12. maj 2011.

Indholdsfortegnelse Christoffer Columbus Skrevet af: Nicolaj, Kasper og Jakob Ø. Udryddelsen af Indianerne Skrevet af: Andreas, Jacob T. og Jeppe S. Borgerkrigen Skrevet af: Kamilla, Katrine, Freedrik og Rasmus Rosa Parks Skrevet af: Charlotte, Anne Sofie og Marc Barack Obama Skrevet af: Mathias G., Josefine, Anna og Jeppe A. Skolesystemet Skrevet af: Louise, Emma, Mathias S. og Xenia Mad Skrevet af: Hanne-Marie, Pernille og Nanna Højtider Skrevet af: Elisabeth, Laura, Feliks og Morten

Christoffer Columbus Baggrund Christoffer Columbus (1451-1506) var født og opvokset i den lille norditalienske havne by Genova. Hans forældre hed Susanna Fontanarossa og Domenico Columbus, som begge var vævere og købmænd. Han havde også 3 brødre, hvor en af dem døde. I byen kendte hans forældre nogle munke som lærte han at regne, skrive, navigere og læse på latin af, for hans forældre ville have at han blev handels-rejsende. Som 14 årig begyndte han at sejle, ikke som kaptajn, men som skibsdreng. Det skib var et handelsskib og han sejlede rundt i hele Europa og Nordafrika. I 1479 slog han sig ned i Lissabon, hvor han mødte Felipa Moniz y Perestrello, som var en adelsdame. De giftede sig senere og flyttede til en sydhavsø i Nordafrika. Her begyndte han at planlægge en rejse til Indien over Atlanterhavet, for at nemmere kunne handle med asiatere. Opdagelsen af Amerika Columbus starter ekspeditionen den 6. september 1492. De første par dage tager passatvindene den lille flåde vestpå. De begynder at blive bange da de støder ind i en masse tang. Alle begynder at snakke om søuhyrer der bare venter på at kunne komme og trække dem ned i dybet. Men da de slipper fri vender stemningen på skibet. Religionen spiller en stor rolle ombord. Hver dag startes med en gudstjeneste med en masse sange. Om aftenen holdes der en religiøs ceremoni. Kosten består af et varmt måltid der bliver lavet under åben ild. De spiser beskøjter, saltet kød, tørrede ærter, ost og vin. Sommetider frisk fanget fisk. Efter mere end tre uger til søs opfodrer nogle af officererne Columbus til at vende om men Columbus fortsætter. Den 9. oktober opfodrer kaptajnerne på to af karavellerne til at vende om og Columbus må love at de højest vil fortsætte vestpå i endnu to dage. Der viser stadig flere tegn på at man nærmer sig land: Grene, siv, løsrevne grønne planter og fugle. Endelig ved 10-tiden om aftenen den 11. oktober 1492 får Columbus og flere af besætningen øje på lys inde på kysten. Quiz! Hvornår startede han ekspeditionen? Hvor er han født? hvem blev han gift med? Hvad spiste de på skibet?

Indianernes udryddelse Efter Columbus havde været i Amerika begyndte man at myrde indianerne. Mange indianere døde også af de sygdomme europærerne medbragte. Massakrerne og sygdommene reducerede 1 million indianere til kun 340.000 indianere. Der var mange indianer samfund som blev udryddet. Indianerne blev opfattet som vilde, barbariske hedninge uden rettigheder i eget land. De hvide så det som deres soleklare ret at fordrive indianerne fra alt frugtbart land. Alle midler var tilladte: For at knække prærieindianernes modstand og fordrive dem fra de frugtbare sletter, satte den nordamerikanske regering en total nedslagtning af bisonoksen i gang. Denne politik var så vellykket, at bisonbestanden i 1910 var næsten totalt udryddet efter i 1850 at have talt ca. 60 millioner. En stor grund til at indianerne hurtig blev færre var især sygdommene de hvid medførte. Spanierne og portugiserne stod for de fleste af nedslagtningerne. De dræbte indianerne ved at smitte dem med sygdomme eller skyde dem. Nogle gange huggede de også indianerne ned med svær. En af grundene til at man dræbte indianerne var at man ville have fat i guld, mere land og andre ting der havde en høj værdi. Indianerne i dag I dag er der lavet reservater til indianere. I Nordamerika er de fleste indianere trængt sammen i små, tørre og fattige reservater, der ikke egner sig særlig godt til landbrug. I Sydamerika har mange indianere stadig adgang til jord, men det mest frugtbare jorde er tilhører overalt i Sydamerika store plantager som indianerne arbejder i til en ringe løn. Der er også masser af indianere der er flyttet ind til byen for at få et bedre liv men de ender oftest med at de kommer til at bo i fattige slumkvarterer. Hvordan kom indianerne til Amerika? Der findes mange teorier om hvordan indianerne kom til Amerika. En af de mest anerkendte teorier er den såkaldte Beringstræde-teori. Beringstrædet er de stykke hav der skiller Rusland og Alaska. Ifølge teorien skulle indianernes forfædre have indvandret til Amerika via Beringstrædet under sidste istid. Under sidse istid var der frosset så meget vand til is at det var muligt at gå fra Sibirien til Alaska. Mange mener at indianernes forfædre skulle være vandret over Beringstrædet fra Sibirien til Alaska. I første omgang stoppede indianerne ved Alaska på grund af den store mængde is der gjorde det umuligt at komme videre. Da det blev varmere og isen begyndte at smelte blev det muligt for indianerne at drage længere ind i landet. På grund af den stigende temperatur endte det med at broen mellem Alaska og Sibirien forsvandt. Det forhindrede dog ikke indvandringen af flere indianere. I stedet for at gå de 86 kilometer over isen sejlede man nu i små skind både. Den seneste indvandring af indianere foregik for cirka 4000 år siden. I dag findes er der ikke mange indianere tilbage i Amerika. Mange indianere blev udryddet da europæerne kom til Amerika for at lede efter guld og andre

værdifulde ting. Det var dog ikke alle indianere der blev dræbt. Nogle indianere blev gjort til slaver. Slaverne blev købt og solgt som kvæg og fik ikke meget ud af deres hårde arbejde. Quiz 1. I hvilken periode blev der dræbt flest indianere? 2. Hvilke folkeslag dræbte flest indianere? 3. Hvordan kom de første indianere til Amerika? 4. Hvorfor dræbte man dem? 5. Hvordan døde de fleste indianere? Borgerkrigen Borgerkrigen i USA startede, da nord- og sydstaterne blev uenige om at det skulle være lovligt at handle med slaver. Nordstaterne afskaffede slavehandlen i 1884 efter krigen mod Storbritannien. Da nordstaterne afskaffede brugen af slaver begyndte sydstaterne at bruge flere slaver til plukning af bomuld og ris der var de primære afgrøder i sydstaterne den gang. Krigen stod mellem Unionen (nordstaterne) og konføderationen (sydstaterne). Unionen bestod af præsident Abraham Lincoln og Republikansk parti, det var dem der startede med at gøre oprør mod slaveri. Præsident Lincoln var ansvarlig for slaveriets ophævelse. Konføderationen blev anført af Jefferson Davis. Unionen var de stater, hvor det ikke er tilladt slaveri og fem stater hvor der endnu var slaveri. Krigen fandt hovedsageligt sted i den sydlige del af Amerika. Nord og sydstaterne brugte den samme taktik som i Napolionskrigene. Det vil sige at de to tropper løber mod hinanden mens de affyre deres våben. De brugte: repetergevær, kanoner og seksløbere. Det var nordstaterne der vandt borgerkrigen, og det betød at alle slaverne blev fri og selv kunne bestemme, hvor de ville bo og hvor de ville arbejde. Der var ingen, der kunne eje et andet menneske længere. Der døde 620,000 mennesker i borgerkrigen i Amerika. Quiz! Hvor mange mennesker døde der i borgerkrigen i Amerika? Svar (620,000) Hvilke våbentyper blev der brugt i krigen? Svar (repetergevær) Hvem startede borgerkrigen i Amerika? Svar (unionen) Hvem vandt borgerkrigen i Amerika? Svar (Nordstaten)

Rosa Parks Rosa Louise McCauley Parks blev født den 4. februar 1913 og hun døde den 24. oktober 2005 og hendes kiste blev lagt i rotunden. Hun boede i Tuskegee i Alabama, USA og døde i Detroit Michigan. Hendes forældre hed James og Leona McCauley. Hun havde en bror som hed Sylvester Hendes mor var skolelære og hendes far var tømrer. Da hun var 19 år blev hun gift med Raymond Parks som var barber på det tidspunkt. Rosa og Raymond blev involveret i borgerlige rettigheder som stemmeret til de sorte. Raymond døde i 1977 og et par år senere døde hendes mor og bror også. Det hun gjorde. Den 1. december 1955 nægtede Rosa Parks at rejse sig op i bussen for en hvid mand. I den tid var busserne indrettet så der var 10 sæder foran til de hvide og der måtte de sorte ikke sætte sig, bag i bussen kunne de sorte sidde men ikke hvis der var hvide der stod op. Så skulle de rejse sig for dem. Til sidst blev hun anholdt og kom i fængslet, men blev redet den samme aften. Det fik de sorte til at boykotte busserne og gå i stedet for. Det fik busselskaberne til næsten at gå konkurs, for det var mest de sorte der tog bussen. Den 13. november bestemte højesteretten at raceadskillelse var forbudt og mærkerne fra bussernes sæde blev fjernet. Et skridt på vejen Uden hende var ligestilling ikke kommet så langt som det er i dag og Barack Obama ville ikke have været præsident. Et eksempel på raceadskillelse er Rodney Glen King, han blev stoppet af politiet, tilskueren George Holliday havde filmet to politibetjente slå løs med deres stave på Rodney mens to andre bare stod og kiggede på. Quiz! Hvornår blev hun født? Hvor boede hun? Havde hun søskende? Hvad arbejde hendes mand som? Hvad hed hendes mand? Hvad hed ham der blev banket af politiet?

Barack Obama Barack Obama kommer fra Honolulu på Hawaii. Han blev født d.4/8 1961. Obama blev i 1992 gift med Michelle Obama og sammen har de to døtre, Malia Ann Obama og Sasha Obama. Han er USA s præsident nummer 44. Han er uddannet på Colombia universitet i statskundskab og international politik. Efter hans uddannelse flyttede han til den sydlige del af Chicago for at hjælpe de fattige med at få bedre forhold. Efter tre år i Chicago blev han redaktør for Harvard Law Review. Han var den første mulat i magasinets historie. Obama vendte i 1992 tilbage til Chicago og hjalp med at vælge præsident Bill Clinton. Efter det blev han advokat og blev ansat på universitetet i Chicago. Han blev offentligt kendt da han holdt hovedtalen til nummerering af partiets præsidentkandidat. 3. juni 2008 blev han valgt til præsidentkandidat som den første mulat for et af de store Amerikanske partier. Samme år blev han valgt til præsident. Hvad har han gjort som andre præsidenter ikke har gjort? Han har gjort miljøet meget bedre for de fleste amerikaner. Og har hjulpet med olieudslippet i USA. Hvorfor valgte folket ham? Han bliv valgt på grund af hvad han lovede, han lovede at USA skulle kunne gå til lægen og blive undersøgt og behandlet uden at få en regning i hånden bagefter det fik han livet i år maj 2010. De valgte ham også fordi han talte til hele folket han. Quiz! Hvornår blev Barack Obama præsident? Hvad hedder hans kone og to døtre? Er Barack Demokrat eller Republikaner? I Hvilken Amerikansk stat er Barack Obama født? Hvilken uddannelse har Amerikas første sorte præsident fra University of Columbia?

Skolegang i USA. Forskellen mellem der amerikanske og det danske skolesystem. I USA begynder man i skole allerede som 5 årige, hvor i Danmark begynder man som 6 årige. Det første år i skolen kalder man børnehave i USA. I Danmark er børnehaven noget man går i inden man skal i skole. Man har ca. et undervisningsforløb i ca. 12 år, men der i mange af staterne man godt stoppe efter 10 år. I Danmark skal man have undervisningspligt i mindst 7 år. Man deler undervisningsforløbet op. Elementary school er fra 1.-6. klasse. Middle school er fra 6.-9. klasse. Efter high School kan man forsætte på universiteterne. High school. Når man vil i high school skal man være 15 år. High school er det samme som gymnasium i Danmark. Når man går i high school skal man kald sine lære for mr. Eller mrs. 07:50: kan man være sammen med vennerne inden timerne begynder. 08:30: Første time. Det kunne være engelsk, historie, matematik eller noget helt andet som f.eks. fotografi. 09:30: Anden time. Det kunne være fremmedsprog naturvidenskab, Idræt eller drama. 10:30: Kort pause. Snak med vennerne, mens du finder bøgerne til din næste time i dit skab. 11:00: Måske er dette din tredje time, eller måske har du en fritime til at lave dine lektier i "study hall. 12:00: Så er det tid til frokost! Læg din bøger i dit skab og tag ned i skolens kantine sammen med dine venner, hvor I kan slappe af indtil næste time. 15:00: Timerne er slut, så nyd denne lille pause. Få en bid mad sammen med vennerne, inden næste aktivitet starter. 15:30: Så har man tid til alt det man vil efter skole. På de fleste high school er der mange idrætshold f.eks.: cheerleading, amerikansk fodbold, softball, osv. De forskellige hold konkurrere med andre skoler, til konkurrencer. Man er færdig med highschool når man bliver 18. Skal de gå i uniformer? Ja nogen steder skal man gå i uniform, men der er også andre steder hvor det ikke er nødvendig. En uniform til drenge kan være en skjorte og cowboy bukser, og pigernes kan være en form for skørt og en skjorte med vest.

Prom (skolefest) Prom er en slags skolefest, hvor at pigerne skal have store kjoler på og drengene skal have jakkesæt. Der er junior prom og senior prom. Junior prom er for junior elever og senior prom er for senior elever. Til junior prom bliver der koret en prom princess og en prom prince. Til senior prom bliver der koret en prom queen og en prom king. Skoleafslutning i high school. Når man er færdig med senior year skal man videre på college. I USA holder man skoleafslutning ved at alle dem fra senior year skal have en kappe og en graduation cap og have et diplom. Man bliver kaldt op på scenen og så får man sit diplom. Quiz! Skal man gå i uniform i USA? Hvad hedder skolefest i Amerika? Hvor lang tid skal man gå i grundskole i USA? Hvor tager man hen efter high school? Hvor gammel skal man være for at starte i high school?

Det Fede USA! Fastfood er færdiglavet mad som man ofte køber i cafeer, pølsevogne eller lignende f.eks. McDonald s og Burger King. Andre ting som burde være sundt og bedre kunne være skolemad, Ideen med skolemad/kantinemad er at alle børn, også dem som er fattige kan få et sundt måltid, men på de fleste skoler i USA gider man ikke at lave maden selv, så man køber frossen mad og varmer det. Børnene for som regel lignende: nuggets, chips og kiks med chokolade på. Amerikansk mad er mere end bare burgere og pomfritter. Amerikansk mad spiller en stor rolle i USA. De spiser så usundt fordi de fandt ud af at det smagte godt og at det var nemt og billigt. Alle amerikanere bliver mere og mere fede en undersøgelse viser at mindst 86 procent af voksne amerikanere bliver overvægtige inden vi når 2030. Fastfood består ofte af sandwiches, hamburgere, fish and chips, kebab, pitabrød, pommes frites, taco, pizza, is, durumrulle, falafel og hotdog. Quiz! 1. Hvad fik børnene at spise i skolen? 2. Hvorfor spiser amerikanerne så meget fastfood? 3. hvor mange procent voksne bliver overvægtige inden vi når år 2030? 4. Betyder fastfood meget for amerikanerne? 5. Hvor mange slags forslag af fastfood er der i teksten?

Højtider i Amerika. I Amerika har de mange højtider, og der er mange højtider der stammer fra USA, fx. Valentinsdag og Halloween, og mange andre. Nytårs dag 1 januar er det nytårsdag, amerikanerne holder en stor parrede ned af gaderne, det tager ca. 80 tusinde timer og arrangerer det, og der er 935 mennesker der hjælper med at arrangere det om året. det har været en tradition i mere in et år hundred. parraden kaldes tournament of roses. Martin Luther King Jr. day. 3 mandag i januar fejer de Martin Luther King Jr. day. han er kendt for den rørene tale i have a dream som handler om at alle er ens, og det er lige meget om du er sort eller hvid. på denne dag holdte Martin Luther King Jr. en tale ved navn I have a dream. Påskedag. Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag. Dvs. han er formentlig stået op i løbet af natten, da han som bekendt forlængst var væk, da kvinderne kom til graven tidlig om morgenen, hvor de mødte englen, der viste dem det sted, hvor Han havde ligget. Memorial Day Memorial Day blev oprindeligt indført for at mindes de 364.000 faldne soldater fra Nordstaterne i Den amerikanske Borgerkrig Uafhængigheds dag Uafhængighedsdagen er den 4 juli, en nation er blevet uafhængig af en anden nations herredømme. Det drejer sig ofte om en kolonisering, der frivilligt er blevet opgivet, eller når en besættelsesmagt er blevet fordrevet med magt. Normalt fejres årsdagen for uafhængigheden som en national festdag. Hallooween Allehelgensaften er aftenen før Allehelgensdag (som er 1. søndag i november). Ifølge folketroen er det den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på Allehelgensdag

Saint Patrik s Day 17 marts Saint Patrick er en gammel skytsengel han døde ca. i år 386 det siges at han var skytsengel for ingeniører. det er en officiel festdag Veterans day. Det er den fjerde november. Det er en ferie i USA for at ære militære og veteraner. I annoncer kaldes det Veterans day. Fordi det er en føderal ferie, holder mange amerikanere fri for arbejde og skole. Thanksgiving. Det er en høst festival, som oftest fejres i USA og Canada. Det var først tilknyttet kristendom, men er i dag en fridag hvor man hygger med familien. Den første Thanksgiving var i 1621, da de første europæere kom til Amerika. I USA fejrer man Thanksgiving den fjerde torsdag i november, i Canada hvor høsten slutter tidligere, fejres Thanksgiving den anden mandag i oktober. Det er tradition at spise kalkun den dag. Juledag. I USA holder de jul den 25. december, hvor de mener at Jesus er blevet født, her i Danmark fejer vi det den 24. december. Jule aften tager man et gran tre ind i huset og pynter det med jule pynt. Der serveres søde sager i masse vis, og der holdes stor middag, med fx and eller gås. Valentinsdag. Saint Valentinsdag er normalt vis kaldt Valentinsdag. Det holdes den 14. februar. Man fejrer kærligheden, hengivenheden mellem kamerater. Det er en dag hvor man udtrykker sin kærlighed for sin kæreste. Dagen er opkaldt efter en eller flere Christian martyrer ved navn Saint Valentin. Mardi Gras. Festen starter på eller efter Helligtrekonger. Mardi Gras betyder Fat Tuesday på fransk. Man spiser brier og fed før fastelavn. Det er en parade, med masker, kostumer dans, sportskonkurrencer osv. I nogle af de amerikanske byer, bliver det nu kaldt Mardi Gras Day eller Fat Tuesday.