November 2013 Energioptimering på Terndrup Rådhus Totaløkonomiskrapport
Indholdsfortegnelse 2 1. Intro 3 1.1 Sammenfatning 4 2 Tilgangen 5 3 Bygningen 5 3.1 Brugsprofil 6 3.2 Gennemgang af klimaskærm 7 3.3 Indeklima udfordringer 7 3.3.1 Lyd mellem énmandskontorer 7 3.3.2 Ventilationsanlæg 7 3.3.3 Overtemperaturer 8 3.3.4 Ovenlys i byrådssal 9 4 Energibesparelse 9 4.1 Energirenovering af klimaskærm 9 4.2 Energiforbrug 9 4.2.1 Varmeforbrug 9 4.2.2 El-forbrug 9 4.2.3 Energipriser 10 5 Totaløkonomisk beregning 11 5.1 Case 11 5.1.1 Resultat 12 5.1.2 Resultatark 13 6. Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt dele 13 6.1 Pris for sparet kwh energi - ESP 14 6.2.1 Tiltag på ydervæg 15 6.2.2 Tiltag på tag 16 6.2.3 Tiltag på vinduer/døre 17 6.2.4 Tiltag på sokkel 18 7. Indvendig renovering af eksisterende bygning 18 7.1 Ventilationssystem 18 7.2 Varmesystem 18 7.3 Solafskærmning 18 7.4 Nye ovenlys i kontor afsnit 18 7.5 Énmandskontorer 18 7.6 Skærmvæg ved indgangsparti 18 7.7 Ny gulvbelægning i gangarealer 18 7.8 Nye lofter 18 7.9 Ny belægning foran flugtvejsdøre 18 7.10 Etablering af ovenlys i Byrådssal 19 8 Anlægspris opsamling 19 8.1 Indvendige arbejder 19 8.2 Klimaskærms arbejder 1. Intro Formålet med denne rapport er at identificere energibesparelsespotentialer, fordelt på forskellige fag- og bygningsdele. De indeklimatiske udfordringer, belyst i COWI rapporten fra april 2013, berøres ligeledes i denne helhedsorienteret analyse, der belyser problemstillinger og opstiller en sammensat løsning der udnytter de enkelte tiltags potentiale. Der bør efterfølgende på baggrund af denne rapport udarbejdes en strategi for energioptimering og bæredygtighed for Terndrup Rådhus med fokus på klimaskærm, samt tekniske installationer, udnyttelse af vedvarende energi, økonomi, proces mv. Denne rapporten beskriver hvorledes der kan opnåes mest værdi for investeringerne, set i et totaløkonomisk perspektiv. Det vil sige at der beregnes på investeringernes besparelses potentiale set over hele levetiden, sat op mod den ventede energipris- og afgiftudvikling. November 2013 Side 2
1.1 Sammenfatning Rapporten beskriver en helhedsbetragtning af bygningen, i forhold til energioptimering og forbedring af det fysiske indeklima. De beskrevne forslag er baseret på dialog mellem de miljø- og bygningsansvarlige fra Rebild Kommune og rådgivningsteamet, besigtigelse på Terndrup Rådhus samt totaløkonomiske beregninger. Rapporten kan anvendes til at vurdere energibesparelsespotentialet og beslutningsgrundlag for om der igangsættes videre arbejde med de forslåede tiltag. En række af de foreslåede tiltag på bygningens klimaskærm påvirker indeklimaet, og det er et princip, at tiltag kun medtages, hvis eksisterende indeklima kan bibeholdes eller gøres bedre. Formålet med rapporten er, at identificere energibesparelsespotentialer, fordelt på forskellige fag og bygningsdele. Der bør efterfølgende, på baggrund af denne rapport, udarbejdes en strategi for energioptimering, bæredygtighedhed og indeklimaforbedrende tiltag for Terndrup Rådhus, med fokus på klimaskærm, tekniske installationer, energi, økonomi, proces mv. //Udfordringer Bygningen har siden sin opførelse i 1975 undergået forskellige tiltag til forbedringer, herunder tagreperation, etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding og flere mindre om disponeringer af rum. Bygningen indgår i dag som ét af flere kommunekontorer efter sammenlægningen til Rebild kommune og er arbejdsplads for ~70 af kommunens ansatte. Bygningens udfordringer for fremtiden ligger dels i et højt energiforbrug (ca 95 kwh/m2 år, alene i varme), samt dokumenterede udfordringer med det fysiske og akustiske indeklima, jf. COWI rapport fra april 2013. Tiltagene for at opfylde arbejdsmiljøvurderingens anmærkninger er prissat bagerst i denne rapport. I kap 3.3 er de primære tiltag beskrevet og underbygget. //Totaløkonomi Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det nødvendigt at der arbejdes totaløkonomisk. Dette betyder at investeringerne optimeres i forhold til hinanden og besparelses potentialet udnyttes bedst muligt. Denne totaløkonomiske beregning tager bl.a. højde for energiprisstigningerne, renters rente, inflation, levetider (teknik: 15-20 år, isolering : >40 år) og giver dermed det mest retvisende beslutningsgrundlag. Den totaløkonomiske beregning for Terndrup Rådhus, viser at det overordnet set ikke kan betale sig at lave en total klimaskærmsoptimering, da specielt energioptimering af facaderne ikke kan betale sig pga. deres gode tilstand og lange rest levetid. Dog er der enkelte dele af klimaskærmen, hvor det kan betale sig at investere i en effektiv energioptimering, når disse bygningsdele er udskiftningsmodne. - Tagfladen kræver snarlig udskiftning, da der opleves utætheder. I forbindelse med udskiftningen af tagfladen, anbefales det at der efterisoleres med minimum 300 mm, plus kiler, oven på den eksisterende tagfalde. Samtidig anbefales det at de eksisterende ovenlyskupler udskiftes til nye, med mekanisk opluk. Dette medføre en velisoleret tagopbygning med stor energibesparelser og mulighed for udnyttelse af naturlig ventilation gennem de nye ovenlyskupler. - Vinduerne udskiftes med effektive lavenergi vinduer. En del af bygningens vinduer er de oprindelige trævinduer fra 70 erne. Mange af disse vinduer kræver snarlig udskiftning pga. råd. Det anbefaldes at alle vinduer og døre skiftes til lavenergi, når de er udskiftningsmodne. Vinduerne i sydfacaden som er udskiftet i 00 erne, har forsat lang levetid og bør ikke skiftes de næste 20-25 år. Udskiftningen bør planlægges som en proces, hvor vinduerne vurderes, og udskiftes når de kræver vedligehold eller er udtjente. Overordnet at det vigtigt at der altid afsættes midler til løbende vedligehold og udskiftning som en påkrævet udgift til enhver bygning. Tilgengæld kan merinvesteringen ved én energioptimering, gratis udføres med de opnåede energibesparelser - dette er f.eks. gældende for isoleringen ved tagfladerenoveringen, som gennem energibesparelser bliver en gratis investering. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at energibesparelsen ikke kan tilbagebetale totalinvesteringen i forbindelse med tagrenoveringen, indenfor investeringsperioden på 15 år. November 2013 Side 3
2 Tilgangen Den totaløkonomiske tilgang til energirenovering og -optimering af eksisterende bygningsmasse, tager udgangspunkt i en helhedsorienteret bearbejdning af bygningens klimaskræm. Mange energibesparende tiltag på eksisterende bygninger har tidligere hovedsageligt basere sig på optimering af teknike systemer og installationer, med lave tilbagebetalingstider. I det nedstående diagram er det forsøgt at illustrere at denne tilgang ikke er den bedste løsning hvis man regner totaløkonomisk. TEO modellen illustrere den tilgang, hvor der investeres i nye tekniske systemer, f.eks. LED belysning, nye termostater på varmesystmet etc. - de såkaldte lavthængende frugter. For at leve op til fremtidens krav om energibesparelser, vil der løbende skulle investeres yderligere i f.eks. optimering af hele varmesystemet, alternative energi (solceller) etc. for at leve op til de skærpede krav. Ofte vil der først gøres tiltag for optimering af klimaskærmen som det sidste punkt, da tilbagebetalingstiden herfor er længere, når man regner på de individuelle tiltag. Samfundsøkonomisk set er TEO modellen en fin løsning i starten, med hurtig gevinst - MEN pga. fremtidens skærpede krav til energibesparelser, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at investere i klimaskærmen for at nedbringe energiforbruget. Når dette sker vil mange af de tekniske sytemer være svært overdimensioneret - og investeringen i disse systemer vil mere eller mindre være forfejlet. EID modellen illustrere en helhedsorienteret tilgang til energioptimering af bygningen, der indregner de positive effekter som de enkelte tiltag kan have på hinanden - som én helhed. Ved at fokusere på at optimere klimaskærmen baseret på passivhus principperne (velisoleret klimaskærm, tæthed, ingen kuldebroer) som det første og væsentligste, opnåes der en række positive sideeffekter. Alene på de passive tiltag kan der oftes opnåes 75% besparelse på energiforbruget. Lægges hertil den mere effektive udnyttelse af ventilationssystemet til varmegenvinding samt gevinsten ved gratis solar varme og internebidrag (computere, udstyr, mennesker), ses der ofte et besparelsespotentiale på 80-90%. Der vil stadig være behov for teknsike anlæg, men anlæggene kan optimeres og reduceres kraftigt i forhold til de eksisterende forhold - det betyder mindre investering og mindre drift og vedligehold. Den totaløkonomiske tilgang vil altid vise en længere tilbagebetalingstid end for de individuelle tiltag alene på teknik. Lav tilbagebetalingstid er dog ikke ensbetydene med, at der er tale om den bedste investering. Et teknisk anlæg løser én opgave/udfordring - en energioptimering af klimaskærmen, optimere ikke kun for et minimeret varmetab - hvis den planlægges rigtigt, er den også ensbetydende med optimeringsmulighed for de tekniskeanlæg, som kan optimeres og reduceres kraftigt. Yderligere har energirenoveringen af klimaskærmen også stor indvirkning på indeklimatiske forbedringer - man kan nærmest snakke om positiv bivirkninger. T E O - modellen / traditionel energioptimering teknisk optimering af forsynings- og varmesystem før klimaskærmsoptimering E I D - modellen / optimeriet energidesign energioptimering gennem klimaskærm renovering og udnyttelse af passiv-energi, før teknisk optimering. November 2013 Side 4
3 Bygningen Administrationsbygningen i Terndrup er opført 1975. I 1991 er der sket væsentlige renoveringer på bygningen, ligesom der i 2006 er udført indvendige ombygninger og redisponering efter kommunesamlægningen. Bygningen er udført i et kubistisk formsprog, med kontor- og mødelokalegange omkring et større åbent kontorlandskab. Det opvarmede areal udgør 1995 m 2, jf. BBR. Ejendommen indeholder kontorer, mødelokaler, gl. byrådssal, kantine, med tilhørende anretterkøkken samt en række andre fællesfacilliteter. 3.1 Brugsprofil Da bygningen anvendes som administrationsbygning for Rebild kommune er elforbruget klart højest i i dagtimerne, mens varmeforbruget er nogenlunde konstant over døgnet. Brugstiden i bygningen er anslået til 45 timer om ugen, 52 uger om året, da det antages at ferieperioderne ligger spredt over hele året og at der ikke vil være deciderede lukket uger. November 2013 Side 5
Totaløkonomiskrapport 3.2 Gennemgang af klimaskærm Kort beskrivelse af klimaskærms betragtninger under besigtigelse af Terndrup Rådhus. 1 Tag- og ovenlystilstand Der opleves utætheder flere steder i taget, ligesom ovenlyskuplerne viser tegn på vandindtrængning og utætheder. 2 Vinduestilstand Der er sket udskiftning af sydvendte vinduer i bygningen, samt løbende udskiftning af ruder i enkelte af de øvrige vinduer. Dog er tilstanden af de oprindelige vinduer generelt dårlig, og enkelte steder meget dårlig. 3 Nordvendte kontorer Flere af de nordvendte kontorer opleves mørke, da 1/3 af vindues arealet er monteret med udfyldningsplade. 4 Sydvente kontorer kontorerne ved den sydlige facade oplever overtemperaturer i sommerhalvåret. Vinduerne er uden afskærmning, men dog beskygget af løvfældende træer. November 2013 Side 6
3.3 Indeklima udfordringer Kort beskrivelse af de væsentligste udfordringer vedr. indeklimaet i Terndrup Rådhus, med henvisning til løsningsforslag. De beskrevne tiltag prissættes i kap. 7, hvor der også gives prisoverslag på de mindre tiltag som nævnes i COWI rapporten, fra april 2013. 3.3.1 Lyd mellem énmandskontorer Den manglende lydisolationen mellem énmandskontorerne i den sydvestlige del af bygningen, skaber store gener for personale og borgere, da kontorerne bla. bruges til fortrolige samtaler. De lette vægge mellem kontorerne er ikke dimensioneret iht. lydkravene for deres nuværende funktion, ligesom de kun er ført til underkanten af det nedstroppede loft, hvorfor lyden kan vandre fra rum til rum. Følgende tiltag foreslåes for at udbedre problemstillingen: Demontage af eksisterende lette vægge og nedstroppet loft. Etablering: - Nye indvendige vægge, med skærpede lydkrav, som føres helt til underkant tag konstruktion. - Nye indvendige døre, med skærpede lydkrav. - Nye nedstroppede lofter. - Evt. gennemmegående installationer (ventilation) sikres ligesledes mod lydtransport. 3.3.2 Ventilationsanlæg Terndrup Rådhus er udstyrret med et nye ventilationsagregat med varmegenvinding. Dele af ventilationssystemet kører på de oprindelige installationer, ligesom enkelte rum ikke er mekanisk ventileret, da de i forbindelse med redisponeringer har fået nye funktioner og krav. Flere steder er der ligeledes oplevet gener med støj fra ventilationssystemet. For at udbedre generne med manglende ventilation og støj fra systemet, anbefales det at der indkøbes bistand/rådgivning fra ventilationsfirma/-ingeniør, til følgende arbejder: - Vurdering om ventilationssystemet bør udskiftes. - Gennemgang og evt. indregulering af ventilationsanlægget, iht. krav, behov og tidsstyrring. - Afsøgning og evt. udskiftning af ældre/utidsvarende dele, herunder ventilatorer, i ventilationssystemet. - Etablering af ventilationsinstallationer til rum hvor disse mangler. 3.3.3 Overtemperaturer I den sydlige del af bygningen opleves der i sommer halvåret overtemperaturer. De sydvendte vindueres manglende solafskærmning menes blandt personalet, at være skyld i problemet. Ved gennemgangen af bygningen, bemærkes det dog, at der syd for bygningen er et bælte af løvfældende træer som afskærmer for solen i hele sommer halvåret, men som tillader solen at bidrage til opvarmningen af bygningen i vinterhalvåret. Overtemperatur problemstilligen, menes i ligeså høj grad at bunde i det store interne varmetilskud fra personale, udstyr og belysning. Sammenfattes dette med, at mange af arbejdspladserne mod syd befinder sig i små rum, samt at bygningens ventilationsanlæg ikke er tilpasset og udnyttet ordentligt; er der grund til at anbefale alternative/supplerende tiltag til den udvendige solafskærmning. Ses der på en helhedsbetragtning for bygningen, kan der udnyttes positive bivirkninger fra øvrige tiltag, til at medvirke på overtemperaturs problemstillingen. Optimering af ventilationsanlæg: - Udnyttelse af mekanisk ventilation til tidsindstillet nedkøling af bygningen i løbet af natten, således at bygningen er underkølet om morgenen når bygningen igen tages i brug. Udskiftning af ovenlyskubler ved tagrenovering: - Etablering af ovenlyskubler med mekanisk opluk, til udnyttelse af naturlige ventilation, både i løbet af brugstiden, og som natkøling af bygningen. Den anslåede etableringspris for solafskærmning, som udvendige screens er ca. 140.000 kr. Dette tiltag anbefales først at tages, efter det er vurderet om de førnævnte tiltag på ventilationsanlæg og ovenlys, har tilstrækkelig effekt på overtemperaturen i sommerhalvåret. November 2013 Side 7
3.3.4 Ovenlys i byrådssal Den tidligere byrådssal, bruges i dag til større møder, konferencer og kursusaktiviteter. Rummet fremstår med god rummelighed, med store glaspartier i den nordlige endevæg, som står i skærende kontrast til rummets ellers mørke fremtoning. For at skabe et lysere rum, med bedre dagslysniveau og generelt bedre dagslysfordeling, foreslåes det at etablere ovenlys/tagkupler. Nedenfor ses en simpel simulering af dagslysniveauet i rummet ved tiltag med henholdsvis 6 eller 12 tagkupler. Det præcist antal skal ved projektering vurderes i henhold til rummets brug, så man sikre rummet et godt og tilpas dagslysindtag, men ikke skaber gener med overbelysning. En andel af tagkublerne kan med fordel udføres med mekanisk opluk, således at der gives bedre mulighed for udnyttelse af naturlig ventilation af rummet. Ekst. situation / Dårlig fordelingen af dagslys i rummet. / Kraftig belysning fra de store nordvendte vinduer, i stærk kontrast til det øvrige rum. 6 lyskupler 1,0 * 1,0 meter / Bedre fordeling af dagslys i rummet. / Rummets midte er rimeligt belyst, og generelt er grundbelysningen væsentligt forbedret. 12 lyskupler 1,0 * 1,0 meter / God fordeling af dagslys i rummet. / Rummets midte er velbelyst til arbejde, og hele rummet er godt grundbelyst. November 2013 Side 8
4 Energibesparelse 4.1 Energirenovering af klimaskærm Tabel med oversigt over eksisterende og krav til isoleringsevne for gældende standard og lavenergistandarder. *Eksisterende opbygning er baseret på skøn, jf. besigtigelse, byggeperiode, samt det begrænsede tegningsmateriale der foreligger. Konstruktion / U-værdi Eksisterende* Br10 (renov.) BR2015 Passivhus Ydervæg 0,30 0,20 0,15 0,15 Sokkel / Kælder ydervæg 2,05 0,20 0,15 0,15 Terræn 2,35 0,12 0,12 0,15 Tag 0,70 0,15 0,15 0,15 Vinduer (Eksisterende) 2,80 1,40 0,90 0,80 Vinduer (Udskiftet 2009) 1,50 1,40 0,90 0,80 4.2 Energiforbrug Forbrugsoplysninger for de seneste 3 år er udleveret af Rebild kommune. Forbrugstallene er fra oktober 2013. 4.2.1 Varmeforbrug Varmeforbruget i administrationsbygningen over de seneste 3 kalender år er vist i nedstående tabel. Tallene er vist for det faktiske forbrug, samt for ét graddage korrigeret forbrug. Varmeforbrug [kwh] Faktisk forbrug Graddage korrigeret 2010 176.038 166.376 2011 164.373 188.848 2012 165.142 178.214 4.2.2 El-forbrug El-forbruget i bygningen i de tre seneste kalender år er vist i nedenstående tabel. Elforbrug [kwh] 2010 97.228 2011 93.613 2012 93.609 4.2.3 Energipriser Ejendommens nuværende el- og varmepris er oplyst til værdierne i nedstående tabe. Priserne er opgivet uden moms. Afgifter er inkluderet. Energipriser Varmepris 0,53 kr/kwh Nørager Varmeværk Fastafgift 1.320,54 kr/år (2009 - Energimærkning) Elpris 2,00 kr/kwh Ukendt el-leverendør, generel pris November 2013 Side 9
5 Totaløkonomisk beregning Den totaløkonomiske analyse er beregnet på baggrund af udleveret information om levetid og løbende vedligeholdsomkostninger for de enkelte bygningsdele. Beregningen af tilbagebetalingstiden (amortionstiden) for investeringen beregnes kun for den ekstra investering der ligger i at energirenovere end bygningsdel, udover det vedligehold der alligevel skulle udføres. Eksempel: Tagfladen er utæt og kræver udskiftning indenfor en kortere årrække. Energirenoveringen foreslå en efterisoleringsløsning af taget, som også indeholder en ny tagbelægning. Investeringen til det oprindelige vedligehold/udskiftning af tagfladen modregnes i investeringen til energirenoveringen, da denne investering er påkrævet. Amortionstiden beskriver altså hvor hurtigt energibesparelsen kan tilbagebetale den ekstra investering der er som følge af energioptimeringen. Priserne for den valgte tiltag er beregnet med VS Prisbøgerne og korrigeret i forhold til erfaringstal for licitationspriser for ligende konstruktionsbygning på aktuelle projekter. Totaløkonomiskeberegninger betragtes normalvis i henhold til et løbende vedligehold og levetidsbestemt renovering af bygningsdele. I dette tilfælde for Terndrup Rådhus, er der dog ikke afsat midler til vedligehold og/eller renovering af udslidte bygningsdele. Det er valgt at lave beregningen for én case; èt nul scenarie, der tager udgangspunkt i den aktuelle situation for bygningen, hvor der ikke udføres væsentlig vedligeholdelse. Resultatet viser at, energibesparelserne ikke kan tilbagebetale totalinvesteringerne til klimaskærmsrenoveringen. Kapitalrenten, renoveringsefterslæbet og den korte investeringperiode, gør at tilbagebetalingsperioden bliver MEGET lang. Tilgengæld kan energibesparelsen i mange tilfælde tilbagebetale merinvesteringen for de energioptimeriende isoleringstiltag (se kap. 6) Beregningsgrundlag iht. beregningsskema. D1 - håndværkudgifter omfatter: materialer og lønninger, tekniske anlæg (ventilation), rådgiverhonorar og tilsyn, samt uforudsete udgifter (10%) E1 - driftudgifter til vedligehold af eksisterende klimaskærm (akutbehov samt alm. vedligehold f.eks. maling af udhæng) E2 - driftudgifter til nye bygningsdele og teknik (baseret på procentssats af investering) E7 - Den årlige driftsomkostning, år 1(vedligehold, investeringsrente og afdrag, energiudgift(varme, el)) E8 - Den årlige middelværdi driftomkostning for investeringperioden (15 år, energiprisstigninger, rentersrente, inflation) Alle priser er eksl. moms. November 2013 Side 10
A9 Kapitalrente A9 Kapitalrente 3,0% A10 Annuitetsfaktor 3,0% 0,084 A10 Annuitetsfaktor A11 Prisstigning Energi+afgift A11 Prisstigning Energi+afgift 5,0% A12 Middelværdifaktor Ene./son. 5,0% 1,47 A12 Middelværdifak A13 Prisstigning i øvrigt A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 2% 1,16 A14 Middelværdifak Totaløkonomiskrapport B. Varianten B. Betegnelser Varianten Betegnelser B0 Eksisterende B0 Eksisterende scenarie - nul Eksisterende scenarie - nul B1 B1 B2 Enerphit B2 Energioptimeret Enerphit scenarie Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre C. Projekt Eksisterende Parametre Enerphit Eksisterende Enerph 5.1 C1 Case Netto areal (NGF) C1 Netto areal (NGF) 1.908 1.908 m² 1.908 totaløkonomiskberegning C2 Personantal for energioptimerende C2 Personantal tiltag, ved nul -investering 70 i eksisterende 70 bygning. P 70 C3 spec. Varmebehov C3 spec. Varmebehov 91 20 kwh/m²a 91 Beregningen C4 Varmetal baseres Kedel+Fordeling på den aktuelle situation C4 for Varmetal bygningen, Kedel+Fordeling hvor 99% der ikke indregnes investeringer 99% % 99% og kun vedligeholdes C5 efter spec. behov. Strømforbrug C5 spec. Strømforbrug 48 48 kwh/m²a 48 Følgende C6 øvrige spec. CO2-Emissioner forhold gældende C6 i beregningen: spec. CO2-Emissioner 60 59 kg/m²a 60 - Der C7 regnes spec. for en Drikkevandsforbrug 15 årig tilbagebetalingsperiode C7 spec. (resultat Drikkevandsforbrug 201,37 30 år er indsat nederst) 179,90 l/m²a 201,37 - Årlig D. energiprisstigning Kapitalomkostning på 5%, samt inflation D. på Kapitalomkostning Eksisterende 2% Enerphit Eksisterende Enerph D1 Håndværk. (DIN 276) D1 Håndværk. (DIN 276) - Eksisterende energibehov er beregnet som gennemsnit af de seneste 0 3 års udgifter 4.419.697 DKr. (klimakoorigeret) 0 D2 Div. omkostninger D2 Div. omkostninger 0 0 DKr. 0 - Kapitalrenten beregnes for 3,0% D3 Ejenkapitalindsats D3 Ejenkapitalindsats 0 4.419.697 DKr. 0 D4 Kapitalomkostning D4 Kapitalomkostning 0 370.223 DKr./a 0 Eksisterende: D5 spec. Kapital omkostning D5 spec. Kapital omkostning0 194 DKr./m²a 0 - Nul investering E. middel. Drift omkostn. E. middel. Eksisterende Drift omkostn. Enerphit Eksisterende Enerph - minimal E1 vedligehold, Rep.+Vedligeholdelse behovs (30 år frem-investering) bestemte1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år 0frem-investering) 0 DKr./a 0 E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning 141.920 149.365 DKr./a 141.920 Enerphit E3 / Energioptimeret: Varmeomkostning E3 Varmeomkostning112.802 39.550 DKr./a 112.802 - investering E4 Strømomkostning i optimering af klimaskærm E4(Sokkelisolering, Strømomkostning tagisolering, 147.943nye lavenergi vinduer 147.133 og dører) DKr./a 147.943 - Der E5 beregnes Vandomkostning ikke med tiltag på facaderne, E5 da Vandomkostning energioptimering 17.852 af denne ikke er rentabel, 15.949 fra DKr./a 17.852 et totaløkonomisk E6perspektiv Fremtidig (kap. opretning 6.2), & De uforudsete nuværende udgifter E6 facader Fremtidig kræver opretning nærmest & uforudsete 0 ingen udgifter vedligehold og 0har DKr./a lang levetid. 0 E7 Driftomkostninger i dag E7 Driftomkostninger 420.517 i dag 351.997 DKr./a 420.517 E8 middel Driftomkostninger 5.1.1 Resultat E8 middel Driftomkostninger 569.282 466.816 DKr./a 569.282 E9 spec. Driftomkostninger E9 spec. Driftomkostninger Som ventet viser resultatet at tilbagebetalingstiden på total investeringen, 298 alene gennem 245 DKr./m²a energibesparelser 298 langt F. overstiger Miljø målet følge omkostning Eksisterende Enerphit for de 15 år. Det F. nedstående Miljø skema følge omkostning Eksisterende Enerph viser at den årlige middelomkostning (gennemsnitsomkostning for hele investeringsperioden, 15 år) F1 CO2-Emissioner (50 /to) F1 CO2-Emissioner (50 /to) 0 0 DKr./a 0 F2 Drikkevand (1 /m³) F2 Drikkevand (1 /m³) 0 0 DKr./a 0 Den røde markering i diagrammet, viser besparelsen i energiudgifter til opvarmning (ca. 70%) F3 Miljø følge omkostning F3 Miljø følge omkostning 0 0 DKr./a 0 Den hvide markering viser kapitalomkostningen til investeringen F4 spec. Miljøfølgeomkostn. F4 spec. Miljøfølgeomkostn. 0 0 DKr./m²a 0 G. Samlet omkostning G. Samlet Eksisterende omkostning Enerphit Eksisterende Enerph Energibesparelsen G1 Samlet omkostning som er udset til at finansere G1 energirenoveringen, Samlet omkostning 569.282 kan totaløkonomisk 837.039 ikke bære DKr./a 569.282 hele investerings G2byrden spec. for renoveringen Samlet omkostn. (totalinvesteringen) G2 spec. Samlet omkostn. 298 439 DKr./m²a 298 G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) #NUM! ######### a #NUM set af: set af: Opstillet af: SD Opstillet af: SD mittlere Wartung mittlere Wartung 165.080 0 173.741 0 ######### 165.080 0DKr./a mittlere Heizkosten mittlere #I/T Heizkosten # #I/T #I/T ## #I/T # DKr./a #I/T mittlere Stromkosten mittlere #I/T Stromkosten # #I/T #I/T ## #I/T # DKr./a #I/T Forskellen mittlere mellem Wasserkosten de to søjler mittlere Wasserkosten 20.765 0 18.551 0 ######### 20.765 0DKr./a beskriver en væsentlig merudgift ved den årlige middel- + omkostning. Dette skyldes at hele investeringsbyrden ligger i energi- renovering samt den relativt korte investeringsperiode. Energibesparelsen (rød) kan ikke dække hele denne meromkostning. November 2013 Side 11
5.1.2 Resultatark totaløkonomiskberegning for energioptimerende tiltag, ved nul -investering i eksisterende bygning Oversigt for tilbagebetalingstid (amortionstid), ved forskellige investeringsperioder og kapitalrentesatser: invest.periode tilb.tid. (3%) 15 år --.- år 30 år --.- år 65.25 - Terndrup Rådhus_nfs_totaløko1-1. Samlede Omkostninger Bjerg Energimanagement Side 1 1. Samlede omkostninger Bjerg Arkitektur a/s A. Gennerelle Data Version 10.0 17-03-2009 A1 Projekt betegnelse Terndrup Rådhus A2 Nr. A3 Bygningsbetegnelse A4 Vej.-Nr. A5 Gade/Vejnavn Rebild Kommune A6 Hus-Nr. A7 Finanserings tidsrum 15 a A8 Kapitalenhed DKr. A9 Kapitalrente 3,0% A10 Annuitetsfaktor 0,084 A11 Prisstigning Energi+afgift 5,0% A12 Middelværdifaktor Ene./son. 1,47 A13 Prisstigning i øvrigt 2% A14 Middelværdifaktor iøvrigt. 1,16 B. Varianten Betegnelser B0 Eksisterende Eksisterende scenarie - nul B1 B2 Enerphit Energioptimeret scenarie C. Projekt Parametre Eksisterende Enerphit C1 Netto areal (NGF) 1.908 1.908 m² C2 Personantal 70 70 P C3 spec. Varmebehov 91 20 kwh/m²a C4 Varmetal Kedel+Fordeling 99% 99% % C5 spec. Strømforbrug 48 48 kwh/m²a C6 spec. CO2-Emissioner 60 59 kg/m²a C7 spec. Drikkevandsforbrug 201,37 179,90 l/m²a D. Kapitalomkostning Eksisterende Enerphit D1 Håndværk. (DIN 276) 0 4.419.697 DKr. D2 Div. omkostninger 0 0 DKr. D3 Ejenkapitalindsats 0 4.419.697 DKr. investering i D4 Kapitalomkostning 0 370.223 DKr./a bygning og D5 spec. Kapital omkostning 0 194 DKr./m²a teknik E. middel. Drift omkostn. Eksisterende Enerphit E1 Rep.+Vedligeholdelse (30 år frem-investering) 0 0 DKr./a E2 Drift+Vedligeholdelsesomkostning 141.920 149.365 DKr./a E3 Varmeomkostning 112.802 39.550 DKr./a E4 Strømomkostning 147.943 147.133 DKr./a E5 Vandomkostning 17.852 15.949 DKr./a E6 Fremtidig opretning & uforudsete udgifter 0 0 DKr./a E7 Driftomkostninger i dag 420.517 351.997 DKr./a E8 middel Driftomkostninger 569.282 466.816 DKr./a genm.snitlig E9 spec. Driftomkostninger 298 245 DKr./m²a driftudgift F. Miljø følge omkostning Eksisterende Enerphit over hele F1 CO2-Emissioner (50 /to) 0 0 DKr./a investeringsperioden F2 Drikkevand (1 /m³) 0 0 DKr./a F3 Miljø følge omkostning 0 0 DKr./a F4 spec. Miljøfølgeomkostn. 0 0 DKr./m²a G. Samlet omkostning Eksisterende Enerphit G1 Samlet omkostning 569.282 837.039 DKr./a G2 spec. Samlet omkostn. 298 439 DKr./m²a G2 Amortisationstid (Basis: Variante 1) #NUM! ######### tilbagebetalingstid a set af: Opstillet af: SD (over 200 år) mittlere Wartung November 165.080 0 2013 173.741 0 ######### Side DKr./a12 mittlere Heizkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a mittlere Stromkosten #I/T # #I/T ## #I/T DKr./a
6. Analyse af tiltag på klimaskærmens enkelt dele For at kunne vurdere den reelle kostpris for den energibesparende merinvestering på det enkelte tiltag i klimaskærmsrenoveringen, opstilles beregninger for de 4 væsentligste bygningsdele. Skemaet opsummere varmebesparelsespotentialet, investeringsbehovet og tilbagebetalingstiden ved det enkelte ændringsforslag. Forslagene er opdelt i henholdsvis en oversigt for totalinvesteringen og de energibesparende tiltag alene (isolering). Resultaterne viser at målet om en maks. tilbagebetalingstid på den energibesparende investering, på 15 år, kan opnåes for 2 af de 4 tiltag. Dog viser beregningen også at den totale investering har lang tilbagebetalingstid, alene via driftsbesparelser. Forslagene er uddybet enkeltvis i afsnit 6.2.1-4. Sag Dato int Emne 6.1 Pris for sparet kwh energi - ESP (Cost of Conserved Energy CCE metode) For at kunne vurdere den reelle kostpris for den energibesparende mer-investering på den enkelte bygningtekniske del, kan der udføres en beregning for pris for sparet kwh energi som herefter kan sammenholdes med pris for købt energi (kr./kwh.) Beregningsmetoden modregner den investering der alligevel fremadrettet skal foretages i klimaskærmen og medregne den restværdi der opnås ved at investere i klimaskærm med levetid længere end finansieringsperioden. Konventionelle simple beregningsmetoder kan ikke medtage disse værdi stigninger og ikke modregne den vedligeholdelses investering der fremadrettet alligevel skal foretages. Beregningen viser at merinvesteringen i den energioptimerende isolering kan betale sig ved alle tilfælde i en totaløkonomisk betragtning. Hvis tallen betragtes over en 30 års periode, vil alle totalinvesteringer, på nær ydervæggen, i klimaskærmen være gode totaløkonomiske løsninger. Investeringen i klimaskærms tiltagene kan gøres for den aktuelle energipris, men bør sammenlignes med energiprisens energiprisens middelværdi for 30 år, da prisen for sparet kwh ved investeringen i klimaskærmen er den samme for hele investeringsperioden. Hvis prisen for sparet kwh er mindre end energiprisen, vil energioptimering af klimaskærmen være en bedre investering end at købe energi, set over 15/30 år. 1 2 3 4 1 2 3 4 Kr / kwh eksl. moms 1,001 kr2,00 kr. 0,53 kr/kwh 1,001 kr1,00 kr. 0,83 kr/kwh aktuel mv.15** fjernvarme Energipriser 1,11 kr/kwh mv.30* 6,69 kr/kwh 7,70 kr/kwh 1,44 kr/kwh 1,58 kr/kwh total isolering ydervæg klimaskærm 0,42 kr/kwh 0,47 kr/kwh 0,13 kr/kwh 0,14 kr/kwh total isolering sokkel 1,70 kr/kwh 1,53 kr/kwh total isolering vind./døre 1.02 kr/kwh 1.14 kr/kwh 0,34 kr/kwh 0,38 kr/kwh total isolering tag pris for at spare én kwh energi ved at investere i energibesparelse (totalinvestering) pris for at spare én kwh energi ved at investere i energibesparelse (energioptimerende tiltag / isolering) Sammenligningsgrundlag - hvis prisen for én sparet kwh energi er lavere end energiprisen (mv.15** eller mv.30*), kan det konkluderes at tiltaget vil være en god investering. *middelværdi for 30 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger. **middelværdi for 15 år inkl. energipris- og afgiftsstigninger. November 2013 Side 13
6.2.1 Tiltag på ydervæg kr Konklussion Det anbefales ikke at energioptimere facaderne, da de nuværende facader forsat besider lang levetid og kræver kun minimal vedligehold. Beregningen for en efterisolering af facaden viser at investeringen ikke er totaløkonomisk attraktiv. November 2013 Side 14
6.2.2 Tiltag på tag kr Konklussion Det anbefales at energioptimere taget, i forbindelse med en snarligt forestående tagrenovering. Den nuværende tagbelægning er utæt og og isoleringsevnen utidssvarende. Investeringen i efterisoleringen vil tilbagebetales med energibesparelser i løbet af kun 13 år. (Eksl. tagbeklædningen) November 2013 Side 15
6.2.3 Tiltag på vinduer/døre kr Konklussion Det anbefales at udskifte vinduerne med nye lavenergiruder (3 lags glas, samlet U-værdi < 0,8) Udskiftningen af vinduerne bør indarbejdes i en vedligeholdelsesplan, således at alle vinduer udskiftes over de næste 20 år, men at dette forløber i en proces, hvor vinduerne udskiftes løbenden, som deres levetid udløber. Nogle vinduer er i dag udskiftningsmodne, mens andre er relativt nye (medio 00 erne) November 2013 Side 16
6.2.4 Tiltag på sokkel kr Konklussion Det anbefales ikke at efterisolere soklen. Selvom totaløkonomien viser en relativ kort tilbagebetalingstid på 20 år, anses denne investering kun som et alternativ som bør overvejes i forbindelse med en efter isolering af facaden, da etableringen af sokkelisolering, alene, vil have negativ effekt på den arkitektoniske helhed og fremtræden af bygningen. November 2013 Side 17
7. Indvendig renovering af eksisterende bygning I det følgende afsnit er lavet overslagsberegninger for de enkelte tiltag til udbedrelse af indvendige forhold, herunder indeklimafor Terndrup Rådhus. Den forudgående screening har kun omhandlet tiltag i forbindelse med renovering af bygningens klimaskærm. De enkelte afsnit beskriver kort indgrebets omfang, samt beregner en forventet anlægspris. 7.1 Ventilationssystem Gennemgang af anlæg, for evt. optimeringsmuligheder eller udskiftning. Etablering af rørførringer til rum hvori der i dag ikke er ventilation. Indregulering og opsætning iht. bygningens specifikke behov. Det anbefales at der tages kontakt til ventilationsfirma eller -ingeniør, for udarbejdelse af specifik projektpris. - kr. eksl. moms (ikke prissat) 7.2 Varmesystem Gennemgang af det eksisterende varmefordelingssystem. Indregulering og korrekt placering af rumfølere, termostater mv. 7.3 Solafskærmning Der beregnes med solafskærmning på alle vinduer i den sydlige facade. Samlet afskærmningsareal: ca. 62 m 2 7.4 Nye ovenlys i kontor afsnit Der beregnes med udskiftning af 19 stk. ovenlys kupler. Heraf udføres 10 stk med mekanisk opluk. 7.5 Énmandskontorer Der beregnes med nye indvendigevægge mellem kontorerne, samt mod gangen. Væggene og dørene udføres med høje krav til lydisolering. Der medregnes ligeledes nye lofter og gulv belægning i kontorerne. Samlet vægareal: ca. 220 m 2 Samlet antal døre: 15 stk. Samlet loftareal: ca. 120 m 2 Samlet gulvareal: ca. 120 m 2 7.6 Skærmvæg ved indgangsparti Der beregnes med 5 meter skærmvæg med delvist trasparente og lydabsorberende flader. 7.7 Ny gulvbelægning i gangarealer Der beregnes med udskiftning af i alt 220 m 2 gulvtæppeareal. 7.8 Nye lofter som følge af vandgennemtrængning. Der beregnes med udskiftning af i alt 20 m 2 loftsbeklædningsplader. 7.9 Ny belægning foran flugtvejsdøre Der beregnes med ny blægning + trin foran de 5 flugtvejsdøre. 30.000-50.000 kr. eksl. moms (skønnet pris) 140.000 kr. eksl. moms 110.000 kr. eksl. moms 395.000 kr. eksl. moms 30.000 kr. eksl. moms 55.000 kr. eksl. moms 5.000 kr. eksl. moms 40.000-50.000 kr. eksl. moms 7.10 Etablering af ovenlys i Byrådssal Der kræves yderligere gennemgang af de byggetekniske udfordringer ved denne løsning, før der kan garanteres for at løsningen er mulig og/ eller kan prissættes. - kr. eksl. moms (ikke prissat) November 2013 Side 18
8 Anlægspris opsamling 8.1 Indvendige arbejder Nødvendige tiltag - jf. COWI rapport om de fysiske forhold på Terndrup Rådhus Ventilationssystem (bearbejdes yderligere) Varmesystem Belægning ved flugtdøre - kr. 30.000-50.000 kr. 40.000-50.000 kr. Øvrige tiltag - forbedringsforslag Solafskærmning - se 3.3.3 Lyd optimering af én mandskontorer - se 3.3.1 Skærmvæg - ved hovedindgang Gulvbelægning - i gangarealer Lofter - ved fugtskader Nye ovenlys i byrådssal - se 3.3.4 Uforudsete udgifter - der bør påregnes 5-10 % ved renovering Rådgiverhonorar - afhængig af opgave og omfang 140.000 kr. 395.000 kr. 30.000 kr. 55.000 kr. 5.000 kr. - kr. - kr. - kr. 8.2 Klimaskærms arbejder Anbefalede tiltag Tag - Udskiftning af ovenlys Vinduer og døre - løbende proces, s. 6.2.3. Uforudsete udgifter (skønnet) Rådgiverhonorar Samlet pris: Øvrige tiltag - anbefales ikke Facade Sokkel 2.085.000 kr. 110.000 kr. 870.000 kr. 100.000 kr. 285.000 kr. 3.450.000 kr. eksl. moms 1.670.000 kr. 215.000 kr. November 2013 Side 19