The Tombstone Telegraph NUMMER 15

12. september 2009 The Tombstone Telegraph NUMMER 15 Indhold - Chefens hjørne - Statsminister besøg - Patrulje til Central Wadi - Klæder skaber folk - Soldatens Flagdag

Chefens Hjørne af Jan, DETCO hold II Validering af Garnisonen I denne uge har OMLT haft besøg af et Validation Training Team (VTT), som indgår i Combined Joint Task Force Phoenix i den amerikanske kommandostruktur i Afghanistan. Denne organisation er blandt andet ansvarlig for træning og validering, eller godkendelse af OMLT holdene og for validering af de afghanske enheders fremskridt. VTT består af officerer og befalingsmænd fra den amerikanske hær. Deres opgave er, som et rejsehold, at tage rundt i Afghanistan og lave en uvildig validering af de enheder, som har et OMLT tilknyttet. Vi havde på forhånd sat garnisonens ledelse ind i formålet med besøget, og til min glæde var det en opgave, som garnisonen tog meget alvorligt. De forsøgte efter alle kunstens regler at tage sig godt ud til denne eksamen, nøjagtig som vi kender det fra inspektioner ved enhederne i Danmark. Hvor vi kun har kendskab til denne ene garnison, har VTT den fordel, at de har set en lang række enheder rundt omkring i Afghanistan. De er derfor er i stand til at lave en sammenlignende vurdering efter afghanske forhold. Valideringen forløb fint, og der blev peget på en række områder, hvor Shorabak Garnisonen er godt kørende og har gode rutiner, ligesom der blev peget på lidt flere områder, hvor forbedring er mulig og ønskelig. Det er nu vores opgave, i fællesskab med garnisonens ledelse, at planlægge en systematisk håndtering af disse forbedringsforslag, så garnisonens løser sine opgaver endnu bedre i fremtiden. OMLT hold II og Validation Teamet fra Kandahar

Statsminister besøg af Carsten Statsministeren mødte tirsdag den 1. september det danske Operational Mentor and Liaison Team (OMLT). Mødet, som fandt sted på Camp Bastion, var en del af det hemmelige to-dages besøg, som ministeren var på sammen med departementschefen samt følge fra Statsministeriet og Forsvarsministeriet. Inden ankomst til Camp Bastion havde statsministeren været forbi Forward Operating Base Price, hvor ministeren havde besøgt Danish Battle Group. Eftermiddagen blev blandt andet brugt til orientering om OMLTs opgave ved garnisonen Shorabak. Detachment Commander (DETCO) for OMLT hold II oberstløjtnant J. Dam bød ministeren velkommen sammen med Shorabaks fungerende garnisonskommandant oberstløjtnant Sayeed og dennes mentor B. Wold. Udenfor teltet hilste statsministeren ligeledes på det opstillede OMLT hold. Statsministeren møder OMLT holdet Indenfor orienterede DETCO statsministeren og hans følge om den overordnede målsætning, de strategiske og de operationelle mål for indsatsen. Selve udførelsen med coaching, undervisning og mentoropgaven blev forklaret. En anden opgave, der også løses af OMLT holdet, er liaison opgaven, som består i at være forbindelsesled mellem koalitionspartnerne og Den afghanske hær (ANA). Et eksempel på dette blev givet i træning af ANA befalingsmænd indenfor våbenbetjening og lederskab, som udføres ved United States Marine Corps foranstaltning. DETCO briefer om OMLT opgaven Statsministeren fik mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de resultater, som OMLT allerede har opnået. Eksempelvis blev statsministeren forevist en prøve fra en diesel leverance, som indeholdt vand. Chaufførerne tapper ofte dieselolien af tankene og erstatter den inden afleveringen med vand for, at den leverede mængde skal passe. Ved at tage prøver af leverancerne inden påfyldning afdækkes sådanne forhold, og man undgår at forurene hele anlægget. Det er resultater, som efter dansk målestok, kan synes små og overkommelige, men efter Afghansk målestok er det store fremskridt og en hjælp til en bedre hverdag. Ministeren ser på fuel prøver

Efter den danske briefing blev ordet givet videre til den fungerende garnisonskommandant oberstløjtnant Sayeed. Han fortalte om garnisonens syn på det danske OMLT bidrag. Her kunne det konstateres, at det var afghanernes opfattelse, at det danske OMLT holds tilstedeværelse gør en forskel. En forskel som ledelsen i garnisonen udtrykte stor taknemmelighed for. Moral og velfærds officer major Obaydullah takkede danskerne for at tage væk fra familien i så lang tid, for at rejse ned og hjælpe med opbygning af den afghanske hær. Danskerne har i den korte tid, de har været her, formået at knyttet nære venskaber med afghanerne, sagde major Obaydullah. OL Sayeed fortæller om garnisonen Shorabak Mødet med det danske OMLT hold sluttede med, at statsministeren mødte de danske mentorer. Her fik ministeren et førstehåndsindtryk fra OMLT holdets medlemmer, deres oplevelse med afghanerne og de udfordringer, der er i løsning af opgaven, når man arbejder med islamisk kultur. Ministerens besøg fandt sted midt i måneden, hvor afghanerne holder ramadan. En vigtig forpligtelse for muslimer i den niende måned (ramadanen) i den islamiske månekalender er at faste, mens solen er oppe. Man afstår fra al nydelse så som at spise, drikke, ryge tobak, og man opfører sig moralsk korrekt og dyrker islam. Det er forhold i den afghanske kultur, som vi som mentorer må forholde os til og vise den respekt, som det fortjener. Statsministeren fik afslutningsvis lejlighed til at tale med to af vore tolke, som vi havde medbragt, så der kunne oversættes for vore afghanske officerer. Han anerkendte det arbejde, som de udfører for os, for uden dem var opgaven uløselig. Det var to stolte tolke, som senere på dagen kørte med os hjem, efter at have hilst på statsministeren. To stolte tolke med den danske statsminister Statsministerens hilsen i OMLT gæstebog.

Patrulje til Central Wadi, af Simon I forbindelse med overdragelsen mellem OMLT hold I og II blev der gennemført en fælles patrulje ned gennem Central Wadi. Central Wadi strækker sig fra High Way 1 til den grønne zone nord for Lashkar Gãh umiddelbart øst for lejrene Shorabak, Tombstone, Bastion og Leatherneck. Som dansk OMLT har dette område en særlig interesse, idet det ligger indenfor garnison Shorabaks ansvarsområde. Derudover udgør Central Wadi en naturlig færdselsåre fra blandt andet Lashkar Gãh. Området tiltrækker en masse mennesker, som slår lejr her. Enten for at leve under den beskyttelse som International Security Assistance Forces (ISAF) kan give med deres tilstedeværelse, eller for at handle med ISAF. Dagens patrulje har til formål at udvise kontrol og dominans i området, og indøve fælles patruljevirksomhed mellem US Marine Corps og ANA. Samtidig gav patruljen det danske OMLT hold en mulighed for at evaluere afghanernes patruljevirksomhed i praksis. USMC, ANA og OMLT hold II på patrulje Ansvarsområdet omkring lejrene er generelt meget fredeligt på grund af det store opbud af koalitionsstyrker og disses kontrol med området. Udenfor ansvarsområdet derimod findes konfliktområderne, hvor oprørsgrupperne har den fulde kontrol og styrer dagligdagen. DETCO hold II, ANA soldat og landsbyfolk i Central Wadi Området udenfor lejren er støvet og udtørret ørken, men på trods af det er der mennesker, der forsøger at bosætte sig. De kommer hertil fra områder, hvor Taliban chikanerer lokalbefolkningen i stor stil. De medbringer deres få ejendele i telte af meget varieret kvalitet og stil, mens de forvandler støvet til huse. Det er meget imponerende at se dem blande støv og vand til en klistret masse for efterfølgende at forme det til en beskyttende mur. Muren de bygger, omkranser alle husene herude, og inden for denne opstår den egentlige beboelse. Med temperaturer på op til 48 grader celsius i skyggen, tørrer den klistrede masse hurtigt ind og bliver betonhård. Muren giver god beskyttelse mod vind og vejr og hvad der ellers flyver i luften hernede.

Når de har etableret et område, stiller man sig spørgsmålet, hvad lever de så af herude?. Der har været tørke de sidste 5 år, og der er på overfladen knastørt alle vegne. Deres brønde bores mellem 80 og 100 meter ned for at få brugbart drikkevand. Når én først er startet på at bygge i et område, så kommer der mange andre til, og bebyggelserne vokser hurtigt op omkring lejren. Første gang vi stopper, kommer børnene løbende hen for at se hvilke mærkelige mennesker, der kommer ud for at besøge dem. De får ikke sådan besøg hver dag, så de smiler og er glade og taler løs på pashto. Totalt uforståeligt sprog for mig, så jeg svarer på dansk og lidt dari, hvilket bare får dem til at grine endnu mere. Mændene kommer også ud for at se os an. De er dog knap så anmassende og meget mere reserverede i deres møde med os. Dette gælder dog kun, til de finder ud af, at vi ikke er der for at smide dem væk fra området. Ejendomsforholdene er ikke så restriktive, som vi er vant til hjemme fra Danmark. Hvis du har boet på et område i 30 år, så har du retten til jorden. Problemet er, at ingen holder styr på bosætterne, og der findes ingen skøde på jorden. Det giver til tider gnidninger i lokalbefolkningen. Især når de, der kommer først, har sat sig på området, og kontrollerer det sparsomme overfladevand, der nu en gang er i området. Overfladevandet, som kun er spildevand fra NATO lejrene, udgør forskellen på, om man kan dyrke jorden med dette, eller man skal hente vandet op fra undergrunden for at kunne arbejde. MaxxPro er med sine 29.000 lbs, fordelt på to akser, ikke velegnet til patrulje i løst sand. Der er stor forskel i udstyret der anvendes på patruljen. Afghanerne kører med deres soldater på ladet af ubeskyttede Ford rangers. Man kan grine meget af det, men de kommer frem på en økonomisk måde. USMC kører i en minesikret MaxxPro, som hverken er økonomisk eller praktisk at køre. Det upraktiske består i at køre i løs sand, så da de på patruljen kørte fast, var det afghanerne, som bredt smilende og vinkende, kørte uden om USMC. Danskerne kører i Mercedes GD270, der udgør et kompromis mellem beskyttelse, mobilitet, økonomi og udsyn, i hvert tilfælde til kørsel i vores ansvarsområde. Boplads i ørkenen

Klæder skaber folk af Lars K. Department of Public Works (DPW) arbejder med at holde infrastrukturen på Camp Shorabak i god stand. Afdelingen består af 23 personer, der hver har deres eget arbejdsområde, som de tager sig af. Afdelingen består overvejende af civile medarbejdere, og da DPW ikke udleverer tøj til disse mennesker, er det svært at se forskel på basens arbejdere og andre civile. Medarbejderne i DPW går derfor rundt i deres eget civile tøj, hvilket ofte ikke er særligt velegnet til det arbejde, der skal udføres. Den foregående facility engineer mentor, Alex Andersen, har derfor i samarbejde med MASCOT WORKWEAR i Danmark fået sponsoreret arbejdsbeklædning til DPW personel. Sponsorgaven fra MASCOT WORKWEAR består af arbejdsjakker, - bukser og livremme. DPW arbejdere i sving, i eget civilt tøj. En sådan sponsorgave fra Danmark betyder meget hernede i Afghanistan. Eksempelvis opfattes basens arbejdere nu ikke længere som andre civile på Camp Shorabak, idet man gennem arbejdsbeklædning kan se deres tilhørsforhold. Hos den enkelte arbejder betyder det at bære en arbejdsbeklædning ligeledes meget, da vi oplever en selvværdsfølelse hos dem, da man nu kan se de tilhører gruppen af arbejdere. Sponsorgaven indfandt sig desværre først efter Alex Andersens afrejse fra Afghanistan, så det blev besluttet at lade ledelsen for DPW stå for udleveringen af tøjet til medarbejderne. Chefen, som hedder Jamal Kahn, bestemte at udleveringen skulle finde sted i forbindelse med facility engineermødet onsdag den 26. august, hvor alle infrastrukturmæssige tiltag og problemer på basen skulle diskuteres. Efter mødet var den del af medarbejderne, som ikke havde andre opgaver, opstillet foran DPW bygningen. Man kunne fornemme, at de var spændte på, hvad der skulle ske. I de sidste uger er der tit blevet spurgt til tøjet, da de vidste, det var på vej. Jamal Kahn holdt en lille tale inden udleveringen af tøjet, hvor han takkede Danmark og firmaet MASCOT WORKWEAR mange gange for den flotte gave til hans medarbejdere. Efterfølgende bad han mig om at udlevere tøjet som en gestus fra Danmark til Afghanistan. Der klargøres til udlevering. Da folkene blev kaldt frem for at modtage tøjet, kunne man se at det med at få gaver, eller i det hele taget at få noget udleveret, ikke var noget der skete tit. Flere havde en lille glædeståre i øjnene, og det fremgik tydeligt, at de var glade og stolte over, at de nu kunne identificeres som DPW medarbejdere.

Fordelingen af arbejdstøjet forløb meget disciplineret og stille og roligt, hvilket ikke altid er tilfældet hernede, når noget skal udleveres. Jamal Kahn noterede navnene ned på alle, som fik udleveret arbejdstøj, så han kunne holde styr på den udleverede mundering. Jamal Khan var meget glad og udtrykte endnu engang sin taknemmelig. I Afghanistan iklædes civile arbejdere som nævnt ikke, og af den grund bliver der ofte set ned på dem. Vi har set tilfælde, hvor arbejderne er blevet nægtet adgang til militære installationer, selv om deres ærinde var arbejdsmæssigt begrundet. Med udlevering af den nye arbejdsbeklædning har vi skabt stolthed hos den enkelte medarbejder, skabt en enhedsfølelse i DPW og gjort afdelingen synlig på Camp Shorabak. Efter udleveringen blev der holdt tale, hvor man fra dansk side udtrykte glæde ved at kunne bidrage til en større arbejdsglæde og en større sikkerhed på Shorabak. Afghansk DPW arbejder før og efter udlevering af arbejdstøj. Yderligere blev det nævnt, at DPW med rette kan være stolte af at være med til at sikre et bedre og mere sikkert Afghanistan, ved at sørge for at infrastrukturen virker, og at de nu også er synlige, når de gør det. Brystet på de fleste hævede sig lidt under talen. Det var tydeligt at flere af dem følte, at de stort set lige var blevet forfremmet fra at være civile arbejdere med ringe kår til nu at være en fast og vigtig del af Afghanistans daglige kamp for at opnå en bedre fremtid. Det har været en god dag for DPW, og en god dag for mig som mentor. Det nye arbejdstøj skabte glæde hos de afghanske håndværkere. Allerede nu, få dage efter udleveringen, kommer der positive tilbagemeldinger fra både DPW og andre enheder på basen. Der bliver nu, takket være min forgænger Alex og MASCOT WORKWEAR, lagt mærke til DPW. Tusind tak for det på vegne af vores afghanske venner. Endnu engang kan vi konstatere, at der tit ikke skal så meget til for at skabe en god ændring, og at den gamle læresætning stadigt holder stik: Klæder skaber folk!

Soldatens flagdag, af Carsten Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen ved slaget i Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219. Dannebrog bragte fornyet kraft til de danske tropper, som kæmpede der. I Afghanistan giver Dannebrog ligeledes de danske soldater støtte, nu hvor man i Danmark har godkendt d. 5. september som soldatens flagdag. Initiativet til den officielle flagdag i Danmark, hvor man ærer den enkelte soldats mod og vilje og viser faldne siden 1948 den sidste respekt, er opstået hos 26 årig overkonstabel Kim Eg Thygesen. Kim, som er soldat på Bornholm, har selv været udsendt til både Kosovo og Afghanistan. Han Dannebrogs fald fra himlen i Estland i 1219 mener, at danske soldater rent faktisk nu bliver husket for deres indsats for fred rundt omkring i verdenen ved at indføre denne nationale flagdag. Dagen blev her i Afghanistan højtideligholdt ved afholdelse af parader i henholdsvis Camp Price og Camp Bastion. I Bastion deltog stabs- og logistikkompagniet, felthospitalet og Flyvevåbnets OMLT hold II. Højtideligheden startede kl. 1900 med tale af oberst Karsten Kjær, CH DA BG. Efter talen gik Dannebrog til tops, mens faneeden blev læst op. Legenden fortæller, at i år 1500 drog Kong Hans i krig mod ditmarskerne. Umiddelbart inden han og fanebærer Hans Ahlefeldt blev hugget ned, svøbte de sig i den afrevne fanedug for at værne om flaget så længe som muligt. Herefter talte Chefen for Camp Bastion, UK Colonel Peacock til paraden, og der afholdtes et minuts stilhed for de faldne, mens der blev blæst Last Post og Reveille. Man kunne under paraden fornemme den danske opbakning til soldaterne, hvor der nu er indført en flagdag, for at støtte de udsendte i deres arbejde for fred. Levende lys, som i Bastion blev markeret med lysstave, tændtes for at mindes de soldater, der betalte den højeste pris, nemlig med deres liv. En officer fra DA BG læste navnene op på de 21 danske soldater, der var afgået ved døden i Afghanistan i kampen for, at andre kan leve trygt. Fotograf ved paraden Morten Fredslund