Regnvand til toiletskyl? >> side 4 Autohuset Glostrup har fanget en strømtyv >> side 12 NR. 3 - SEPT. 11 I 9. årg. I miljø og teknik TIL VIRKSOMHEDER I ballerup KOMMUNE UL Demko tænker grønt >> side 2 Grønne tage holder på regnvandet >> side 9
2 3 UL Demko tænker grønt og flytter til nyt og bæredygtigt domicil UL International Demko A/S er netop flyttet ind i et nyt domicil i Ballerup, som de har fået bygget efter de nyeste principper inden for bæredygtighed. Herudover har de lavet flere grønne tiltag. Domicilet er det første LEED certificerede domicil og laboratoriebyggeri i Danmark. Af Christine Thorsen, Kommunikation UL International Demko A/S er en del af den store internationale virksomhed Underwriters Laboratories med 7000 ansatte verden over. Hos UL Demko foretages test og certificering af elektriske produkter. De ansatte tester bl.a. elektriske komponenter, informationsteknologi udstyr, medicinsk udstyr, elektrisk udstyr der anvendes i eksplosionsfarlige omgivelser m.m. UL Demko tester i konkurrence med andre internationale testvirksomheder. Det stiller høje krav til konkurrenceevnen. Derfor arbejder de bl.a. med energieffektivisering og på at opnå status som bæredygtig og ansvarlig virksomhed. De tænker bæredygtighed ind på mange niveauer. Vi har talt med Lazar Szaff, som er Facilities Operations Manager og Environmental Health og Safety Manager. Han har været med til at sætte mange grønne projekter i gang hos UL Demko og har fulgt byggeriet af det nye domicil tæt. Forankring af den bæredygtige tankegang hos medarbejderne Lazar ser det som vigtigt at inddrage medarbejderne, når en virksomhed skal være bæredygtig. Derfor har han været med til at udarbejde flere medarbejderkampagner. - Vi har bl.a. lavet kampagner om at cykle på arbejde, at køre sammen på arbejde, at indsamle og spare på papir, genanvende metaller, plast og lignende, og vi har deltaget i Earth Day Kampagnen.
Herudover kørte vi også en sluk lyset kampagne i vores gamle domicil. For der var rigtig meget lys som skulle slukkes på de store arealer af en vægter, der gik rundt sent om aftenen hver dag. Og med sluk lyset kampagnen gik vægteren fra gennemsnitligt 25 slukninger til 7 slukninger pr. dag, fortæller Lazar Szaff. I den nye bygning er der installeret bevægelsescensorer, og derfor slukker lyset nu automatisk, når der ikke er medarbejdere i et givet rum. Herudover har bygningen også et stort atrium i midten, hvilket giver meget naturligt lys og mindsker behovet for kunstigt lys. Genbrug af vand til tests Et af de mere nytænkende initiativer, der er taget hos UL Demko, er, at de nu er begyndt at genbruge vand til tests. - Vandet bruges i test af produkter, der skal være 100 % vandtætte eller skal kunne klare en tur i regnvejr. Vi recirkulerer vandet til tests og bruger det flere gange. Derved sparer vi alt det vand, som tidligere kom fra vandhanen og løb direkte i afløbet efter en test. Og det var rigtig meget. På nogle test brugte vi op til 260 liter vand i minuttet, fortæller Lazar Szaff. Solceller og grøn strøm fra vindmøller Taget på den nye bygning skal også forsynes med 140 m 2 solceller og den strøm, der herudover bruges kommer udelukkende fra vindmøller. Ventilation og varmegenvinding I UL Demkos nye domicil er der installeret ventilationssystemer, som er baseret på varmegenvinding og varmeveksling. Her bruges de mest effektive ventilationssystemer i forhold til de rum, de skal fungere i. Der anvendes eksempelvis to forskellige systemer i kontorområder og i testområder, fordi luftkvaliteten i de respektive områder kan være forskellig. - Der skal mere til for at genbruge luften fra testområderne end fra kontorområderne. Derfor har vi brug for forskellige systemer alt efter, hvor de skal fungere, pointerer Lazar Szaff. Ambitioner om LEED Gold status Hos UL Demko har de endnu ikke beregninger på, hvor store besparelser de rent faktisk vil opnå, da de først kun lige er flyttet ind i de nye bygninger. Men efter et år kan de regne ud hvor meget energi, der rent faktisk er sparet. - Det er dog et svært regnestykke at gøre op, da antallet af testopgaver påvirker energiforbruget rigtig meget, pointerer Szaff. - Det er jo elektriske produkter, vi tester hos UL Demko, og de bruger strøm. Så jo flere tests vi laver, jo mere strøm bruger vi også. Men vores kunder kan glæde sig over, at det nu er grøn strøm og dermed CO 2 neutral strøm, vi anvender. - Og på baggrund af de mange forbedringer, som følger af flytningen har vi søgt om at få det internationale LEED certifikat for bæredygtige bygninger. Vi vil gerne have et LEED Guld certifikat, som er det næstbedste certifikat ud af fire, nemlig bronze, sølv, guld og platin, slutter Lazar Szaff.
4 5 Ny autoværkstedsbekendtgørelse gammel bil på nye plader Den 1. juli 2011 kom der et revideret regelsæt med miljøkrav for etablering og drift af autoværksteder mv. Formålet med den nye bekendtgørelse er at gøre regler og miljøkrav mere klare og forståelige og derved spare landets autoværksteder for besvær og unødigt tidsforbrug. De fleste vil dog kunne genkende mange af reglerne, da ændringerne i reglerne er til at overse. Af Lill Dueholm Størstedelen af de omfattede virksomheder i Ballerup er autoværksteder med mekanisk reparation og service, pladeværksteder, autolakerere og vaskehaller. indendørs lokaliteter er uændret, men nu skal afkastet herfra kun føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor afkastet er placeret. Tidligere skulle afkastet være mindst 2 meter over tagryg. Autoværkstedsbekendtgørelsen er gældende for i alt ca. 80 virksomheder i kommunen. Driftsjournal Tidligere var der et krav om, at autoværkstederne skulle udarbejde en omfattende driftsjournal, som på forlangende skulle forevises ved miljøtilsyn. Det er forenklet til, at virksomheden ikke længere skal udarbejde en driftsjournal, men på forlangende skal kunne fremvise dokumentation for følgende: - Indkøb af farve og lak, opløsningsmidler, fortyndingsmidler - Mængde og tidspunkt for aflevering af farligt affald, samt hvor dette affald er afleveret - Tidspunktet for kontrol og vedligeholdelse af renseanordninger på luftafkast. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Luftafkast Kravet om, at der skal etableres udsugning af udstødningsgasser, rensemiddeldampe og svejserøg fra Opbevaring af olier og kemikalier Reglerne for opbevaring af olieprodukter, miljøfremmede stoffer og farligt affald er mere enkelt beskrevet i den nye bekendtgørelse. Således hedder det nu, at disse stoffer og blandinger både råvarer og affald - skal opbevares i egnede beholdere beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være med tæt belægning uden afløb og indrettet, så spild kan holdes indenfor et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfaldevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder. Oliefyr og olietanke Der ikke længere krav til fyringsanlæg i Autoværkstedsbekendtgørelsen. Disse regler findes nu udelukkende i Olietankbekendtgørelsen, som også gælder for alle autoværksteder. For autoværksteder med olietanke er det dog en rigtig god idé at holde øje med tankens alder. Fx må overjordiske olietanke af stål fra før år 2000 maksimalt benyttes i 30 år. Anmeldelse af nyt værksted eller udvidelse Både den nye og den gamle Autoværkstedsbekendtgørelse indeholder krav om, at nye autoværksteder forinden etablering skal give anmeldelse herom til kommunens Plan- og Miljøafdeling. Det samme gælder for eksisterende værksteder, der udvides, så det medfører forøget forurening. Hvis du tænker på at starte et nyt autoværksted, vil udvide dit eksisterende værksted eller i øvrigt har spørgsmål til Autoværkstedsbekendtgørelsen, skal du kontakte Center for Miljø & Teknik på 4477 2000 eller mt-miljo@balk.dk.
PCB i bygninger PCB eller polyklorerede bifenyler er et udbredt forureningsproblem i mange danske bygninger. De centrale myndigheder har på gentagne opfodringer fra blandt andre byggebranchen udarbejdet en handlingsplan for håndteringen af PCB i bygninger. Af Ole Lützen Formålet med planen er, at PCB i bygninger ved renoveringer og nedrivning skal håndteres korrekt, så PCB en ikke giver sundhedsskader eller belaster miljøet. Planen skal også medvirke til at belyse farligheden af at bebo eller arbejde i bygninger med PCB, og pege på mulige løsninger til at afhjælpe eventuelle risici. Problemer med PCB i bygninger og bygningsaffald har været kendt længe, men myndighederne har i Danmark været meget tilbageholdende med at udarbejde specifikke regler og vejledninger for, hvordan PCB en skal håndteres korrekt. Det har blandt andet betydet, at byggebranchen ikke har haft klare regler og vejledninger ved renoveringer og nedrivninger. Manglende regler og klarhed i Danmark har gennem mange år medført, at store mængder PCB-holdigt byggeaffald er blevet bortskaffet ukorrekt eller endog genanvendt med risiko for at PCB en giver skader på personer og på miljøet. Reglerne foreligger i det væsentligste i Danmark, men vejledning og håndhævelse har ikke fulgt med, og også i dag foregår bortskaffelsen af PCB holdigt affald i stor stil i strid med reglerne. Handlingsplanen udkom i slutningen af maj 2011 efter nogle års forsinkende diskussioner om blandt andet, hvem, der skulle finansiere planen og de tiltag, der skulle komme i planens kølvand. Det er de fem ministerier, Økonomi- og erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministereriet, der har været hovedkræfterne bag handlingsplanen. Fremskaffe øget viden om PCB Et gennemgående træk ved handlingsplanen er, at den i vid udstrækning lægger op til indsamling af viden og erfaring. Den viden og de erfaringer, der således opnås i forlængelse af handlingsplanen, skal efterfølgende anvendes til at håndtere de problemer, som PCB i bygninger frembyder. Der ligger dog et meget stort erfaringsmateriale fra andre lande, der umiddelbart kunne være anvendt på de fleste af PCB-problemerne. En mere håndfast handlingsplan baseret på den viden, der allerede findes, kunne sætte hurtig gang i arbejdet, frem for at flere tiltag nu skal afvente videnindsamling og forsøg m.m. Dette skal ses i lyset af, at Danmark allerede er flere år bagefter sine nærmeste nabolande. Fortsættes side 6
6 7 PCB i bygninger Fortsat fra side 5 Handlingsplanen med titlen Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger og undertitlen Indeklima, arbejdsmiljø og affald er på ca. 20 sider. Planen indeholder i alt 19 initiativer fordelt på områderne PCB og sundhed, Identifikation af PCB i bygninger, Håndtering af PCB, Bortskaffelse af PCB og Vejledning og information om PCB. I det følgende er initiativerne kort gennemgået. PCB og sundhed På sundhedsområdet er der i handlingsplanen initiativer til undersøgelse af sammenhængen mellem boliger med PCB i byggematerialerne og PCB i indeluften. Samtidig er det hensigten, at PCB-indholdet i blodet hos beboere i PCB-holdige huse skal samenlignes med PCB-indholdet i personer, der ikke opholder sig i huse med PCB-holdige byggematerialer. Herved forventes det, at det kan kortlægges, hvilke PCB-niveauer der kan tilskrives indeluften, og hvilke der kan tilskrives kosten. Der er også på dette område et initiativ, der skal vurdere aktionsværdierne for PCB i indeluften. Identifikation af PCB i bygninger Denne del indeholder initiativer til undersøgelse af udbredelsen af PCB i forskellige bygningstyper i landet. Også målinger af indholdet af PCB i indeluften skal indgå. Det forventes ifølge handlingsplanen, at resultaterne vil foreligge i 2013. Samtidig skal der udvikles et værktøj til at vurdere risikoen for, at der findes PCB i en given bygning samt til at vurdere, om dette i givet fald udgør et indeklimaproblem. Denne del forventes også at foreligge i 2013. Håndtering af PCB Under dette område er der et initiativ til at udarbejde anbefalinger om afhjælpning af PCB i indeluften. Tidsrammen er medio 2011. Ligeledes er der initiativer til at gennemmføre forsøg med forskellige PCB-afhjælpningstiltag. Forsøgene skal munde ud i en række vejledninger (tidsramme: medio 2011 2013). Endelig er der et initiativ under dette område, der vedrører udarbejdelse af en SBI anvisning om PCB renovering. Afsluttes 2013. Der er under dette område tillige initiativer på arbejdsmiljøområdet. Bortskaffelse af PCB-holdigt affald Under dette område er der et initiativ, der skal fastlægge, hvilke grænseværdier, der skal gælde for indholdet af PCB i bygningsmaterialer, for at de kan genanvendes Afsluttes 2011. Desuden er der initiativer for opdatering af vejledning om frasortering af PCB-holdigt affald. Afsluttes 2011. Et særligt initiativ går ud på, at der skal foretages en miljøkortlægning og anmeldelse ved renovering og nedrivning af visse bygninger. Et system for kortlægning og anmeldelse forventes etableret i 2011. Formålet med et anmeldesystem er, at bygherrer og entreprenører tvinges til at identificere forekomsten af PCB i bygninger, og samtidig lettes myndighedstilsynet både med hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Der er også et initiativ vedrørende selektiv nedrivning ved større bygninger.
Initiativet er ikke præciseret, men foreslår uddannelse og certificering for at sikre kvaliteten ved nedrivningsarbejde. Afsluttes i 2012. Der er endelig under dette område også et initiativ om en faglig udredning af farlige stoffer i byggeaffald ud over PCB. Initiativet, skal på samme måde, som det er hensigten med hensyn til udredningen af PCB i bygninger, kunne danne grundlaget for fastlæggelse af krav til håndteringen af sådant affald. Vejledning og information om PCB i bygninger Det er en intention i handlingsplanen at gøre information om PCB i bygninger let tilgængelig og til stadighed opdateret. Til det formål er der etableret en hjemmeside www.pcb-guiden.dk, hvor bl.a. virksomheder kan indhente information om PCB og bygninger. Der er desuden udarbejdet en trin for trin vejledning om håndtering af PCB i bygninger. Oprettelse af tværministeriel PCB helpdesk På hjemmesiden, www.pcbguiden.dk, kan der stilles enkle spørgsmål angående PCB. Spørgsmålene kan enten stilles pr. e-mail eller pr. telefon. Følgegruppe En følgegruppe skal ledsage indsatsen. Den vil bestå af repræsentanter fra de større bygningsejere, byggeriets parter, videninstitutioner og myndigheder. Formålet er løbende at sørge for koordination og videndeling, og at initiativerne i handlingsplanen gennemføres, så der opnås størst effekt. Der vil i foråret 2012 blive gjort status over initiativerne i handlingsplanen. Ansvar og pligter ved håndtering m.m. af PCB i bygninger Bygningsejeren er ansvarlig for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger og til at reagere, hvis der er begrundet mistanke om sundhedsfare, fx på grund af PCB. Bygherren har ansvar for, at PCB-holdigt affald frasorteres på nedrivningsstedet, og at affaldet efterfølgende håndteres korrekt. Det er kommunens ansvar at føre tilsyn med, at affaldet håndteres korrekt samt at rådgive borgere og virksomheder om korrekt affaldshåndtering. Ved renovering eller nedrivning af bygninger skal bygherren og rådgiveren allerede i planlægningsfasen tage stilling til eventuelle problemer med PCB. Arbejdsgiveren i det byggefirma, hvor håndværkerne er ansat, har ligeledes en pligt til at sørge for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er også arbejdsgiverens ansvar at sørge for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette indebærer blandt andet, at fx PCB-holdige fuger i bygningen ikke må afgive dampe eller støv til arbejdsrummet i sundhedsskadelige mængder. Blandt de statslige myndigheder er: - Arbejdstilsynet er ansvarlig for at føre kontrol med, om reglerne for PCB i arbejdsmiljø overholdes. - Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for at vejlede om PCB i byggematerialer og indeluft. - Miljøstyrelsen er ansvarlig for vejledning om håndtering af byggeaffald med PCB. - Socialministeriet har ansvar for regler om kommunernes tilsyns- og handlepligt over for sundhedsfarlige boliger og opholdsrum. - Sundhedsstyrelsen vejleder om PCB og sundhed. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet, Faktaark, http://www.oem.dk/~/media/oem/pdf/2011/pressemeddelelser-2011/25-05-2011-pcb-handlingsplan/ fakta-pcb.ashx
8 9 Regnvand en værdifuld ressource Der er penge at spare ved at anvende regnvand til toiletskyl fremfor drikkevand. Dette er med til at sikre rent drikkevand af god kvalitet, aflastning af kloakkerne og samtidig mindske risikoen for oversvømmelse. Af Anja Theilgaard, forhenværende medarbejder Glostrup Kommune Der er i Danmark en voksende interesser for at spare på drikkevandet. Dette kan gøres på mange måder: Ved hjælp af tekniske installationer, som eksempelvis vandperlatorer og to-skyl toiletter samt ændret forbruger adfærd. 20 % af det samlede drikkevandsforbrug i dag bruges til toiletskyl. Dertil kommer at der bruges mange penge på at lede regnvand væk som spildevand. Men regnvand er en ressource, der ved lokal opsamling kan anvendes til både toiletskyl, tøjvask eller som spædevand til svømmehaller. Det er også derfor, at kommunerne i øget grad inddrager LAR, lokal afledning af regnvand, og fastlægger bæredygtigheds principper for regnvandshåndtering fx i nye lokalplaner. For at kunne anvende regnvandet, kræver det for det første et velegnet tag. Altså et tag med den rette hældning og materiale, som tegl, skifer eller beton og en bygningshøjde, så katte ikke kan gå på taget. For det andet bør der vælges en bygning med et passende stort tagareal. For det tredje bør der vælges en bygning, hvor der er en fast brugerkreds, det kunne fx være en virksomheds personaletoiletter. Du må ikke anvende regnvand til toiletskyl i bygninger, hvor der er adgang for offentligheden. Ved at opsamle og genbruge regnvand kan din virksomhed være med til at: - Bidrage til at vi i fremtiden også har drikkevand af god kvalitet - Aflaste kloakkerne og nedsætte risikoen for oversvømmelse - Spare på udgifterne til vand & el. Vigtige grundbetingelser inden du går i gang Ønsker din virksomhed at etablere et anlæg, skal du ifølge byggeloven sende en ansøgning til kommunen og få en byggetilladelse. Det er kun autoriserede VVS-firmaer, som må udføre arbejdet med vandinstallationer i jorden, bygninger samt afløbsinstallationer i bygninger. Vand- og afløbsinstallation skal anmeldes til kommunen og regnvandsanlæg skal være VA- godkendt. Hvis du er blevet mere nysgerrig omkring brug af regnvand til toiletskyl, kan du se det i praksis hos IDA kontorhus og i Mercedes- Benz Danmark hovedkvarter i København. Eller du kan finde inspiration på www.regnvand.com samt i Rørcenter Anvisningen 009 af juni 2005.
Grønne tage holder på regnvandet Er det muligt på en gang at aflaste kloakkerne, så store regnskyl ikke oversvømmer veje og kældre, spare energi i bygninger sommer og vinter, og skabe et mere grønt bymiljø? Ja, svaret er et grønt tag. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Erhvervskvarterets udvikling har medført, at grønne arealer er blevet erstattet med overflader af sten- og asfalt såsom hustage, veje og parkeringspladser. Sammen med stadigt hyppigere tilfælde af intensiv regn har det betydet en stadigt større regnvandsafstrømning til regnvandskloakken. Derfor er det en oplagt idé at genskabe den grønne overflade ved at løfte det bevoksede areal op på taget og etablere et grønt tag. Et grønt tag er et tag med planter som tagbelægning. De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter, men især stenurter er med sine tykke blade rigtig gode til at holde på vandet. Et grønt tag optager mere end halvdelen af den regn, der falder enten fordi vandet bliver optaget af planterne eller fordamper, inden det når til nedløbsrøret. Det betyder, at et grønt tag mindsker og forsinker regnvandet og dermed afstrømningen til regnvandskloakken. Det aflaster regnvandskloakken, som undgår store mængder vand på kort tid ved voldsomme regnskyl og dermed risikoen for at den løber over og afstedkommer oversvømmelse af huse og kældre. Et grønt tag kan faktisk tilbageholde op til 85 % af den maksimale regnvandsafstrømning i de første par timer med intensiv regn, og kan reducere den samlede afstrømning med ca. 60 %. Alle nye flade tage med op til en 30 graders hældning kan blive til grønne tage. Et grønt tag består af først et lag filt og en gummimembran, der skal holde taget tæt. Ovenpå lægges et drænlag af tagjord, som stenurterne kan vokse i. Et grønt tag med stenurter kan laves i flere forskellige farver og kan den måde omdanne en kedelig grå og øde tagflade til en grøn flade, som giver liv og er smuk at se på. God totaløkonomi Et grønt tag koster noget mere at etablere, men på den anden side fordobler et grønt tag tagets levetid, da tagmembranen er beskyttet mod UV-strålernes nedbrydende effekt. Set over et grønt tags levetid vil det grønne tag være en billigere løsning, idet de almindelige tage inden for denne periode vil have gennemgået en større renovering eller udskiftning. Et grønt tag isolerer, idet det sikrer mod overophedning om sommeren og afkøling om vinteren og mindsker dermed CO 2 -udslippet. Et grønt tag giver et behageligt og stabilt indeklima. Et grønt tag er i dag en helt gennemtestet teknik, der bruges en del i udlandet. Københavns Kommune har lige vedtaget, at flade tage med en hældning på 0-30 grader så vidt muligt skal være grønne tage. Læs mere om grønne tage her: http://www.gronnetage.dk/ og http://www.kk.dk/borger/byogtrafik/groenneomraader/groennetage.aspx
10 11 Leo Pharma har sparet energi svarende til 240 enfamiliehuse i 2010 Hos medicinalvirksomheden Leo Pharma i Ballerup tager man klimaforandringerne alvorligt og er i gang med en større energioptimering sammen med en fornyelse af hele virksomhedens kultur og brand inden for bl.a. miljø og klima. Af Christine Thorsen, Kommunikation Svend Thygesen, som er energiingeniør og ansat som energikonsulent hos Leo Pharma, fortæller, at han har været med til at udføre flere energioptimeringsprojekter med store energibesparelser til følge. - I 2010 har vi gennemført besparelser på 5.700 MWh svarende til energiforbruget i ca. 240 enfamiliehuse. Besparelserne er bl.a. opnået på ventilation, luftskifte og opvarmning i kontorer, laboratorier og pakkeri, fastslår Svend Thygesen og har flere konkrete eksempler på, hvordan de har gjort det. Stinkskabe - Vi har bl.a. reduceret luftskiftet på mange af vores stinkskabe. Et stinkskab bruges til opbevaring af kemikalier, som anvendes i medicinalproduktionen. Disse skabe skal være afdækket med en glasrude, når de ikke bruges, og luften foran skal udskiftes, så kemikalierne hverken er til gene eller sundhedsfare for medarbejderne. Vi har nu opsat bevægelsescensorer foran skabene, så der starter en alarm, hvis personalet glemmer at trække glaslågen ned foran skabene. Herudover bliver lufthastigheden reduceret, når glaslågerne er trukket ned, og der ikke er personer i nærheden af skabene. Vi har flere hundrede stinkskabe, og derfor er disse tiltag med til at skabe væsentlige besparelser i energiforbruget, fortæller Thygesen. Ventilation Herudover fortæller energiingeniøren om reduktionen af ventilation i pakkeri, kontorer og møderum sådan, at den er tilpasset arbejdstiden og dermed medarbejdernes behov for frisk luft. De står altså ikke og kører, når folk er gået hjem. Dampcentral - I dampcentralen har vi energioptimeret en ud af to store dampkedler via varmegenvinding på røggassen fra den naturgas, som bruges til opvarmning af vandet til damp. Det fungerer sådan, at varmen fra røgen bruges til at opvarme det kolde vand inden, det bliver sendt ind i kedlen og lavet til damp. På den måde er den ene kedel faktisk blevet så effektiv, at vi kan nøjes med kun at bruge den til at lave damp til alle processerne i vores produktion og forskning, fortæller Thygesen. Mål for fremtiden skal hænge sammen med vækst og økonomi Hos Leo Pharma har ledelsen sat sig et mål om at reducere energiforbruget fra 2007 med 10 % inden udgangen af 2011. Men da virksomheden er i vækst og bl.a. har en stigende produktion, som gør, at man eksempelvis nu bruger pakkeriet døgnet rundt i stedet for kun i dagog aftentimerne vil energiforbruget også stige. Derfor har man i stedet sat mål om Svend Thygesen, Energikonsulent hos Leo Pharma står ved virksomhedens ene kedel at reducere energiforbruget på givne projekter. Arbejdet med energioptimering kommer til at løbe over en årrække med løbende forbedringer.
De bedste ben sidder stadig på LEO Endnu en gang viste medarbejderne hos LEO Pharma topform, da de kørte flere kilometer i årets VCTA-kampagne end nogen andre i Ballerup. ryttere og P-dal Yderne. På de næste pladser kom Siemens Power med Gas inden holdet Tabletter på hjul, som også var et LEO-hold. fra Baisikeli. Det andet vinderhold var Leo s Landvejsryttere fra LEO Pharma, der vandt en Firmacykel også fra Baisikeli. Af Rasmus Lindharth, Kommunikation Nogle deltagere får cyklet et par ture og samler nogle få kilometer i løbet af maj. Andre tager Vi Cykler Til Arbejde-kampagnen meget seriøst og cykler tusindvis af kilometer. Det viser tallene fra årets cykelkampagne, hvor vinderne nu er trukket, og tallene gjort op. I Ballerup slog de 3600 deltagere igen i år flere rekorder. Der var flere med end nogen sinde før, og de trampede sig frem til en ny rekord på 669.585 km. Dermed indtager Ballerup igen en 4. plads på landsplan lige efter Århus, Odense og København. Kilometer per deltager Nogle af de mest inkarnerede cyklister arbejder på LEO Pharma - det viste flere af virksomhedens hold igen i 2011, hvor top 3 med flest kilometer per deltager i Ballerup Kommune alle kom fra LEO, nemlig holdene API sprinters, Leos landevejs- Flest kilometer Når det gælder flest kørte kilometer, er det også P-dal Yderne fra LEO, der fører feltet an med ikke mindre end 7.924 km tilbagelagt af de 15 deltagere. På andenpladsen kommer holdet The death lords fra NeuroSearch A/S med 6.018 km efterfulgt af A+ fra KMD med 5.950. LEO-ryttere får bæredygtig firmacykel To hold fra Ballerup var i år så heldige at vinde en af præmierne. Det ene var Team Gentofte 3 cykelklemmerne fra Psykiatrisk Center Ballerup, der vandt T-shirts Danmarks største motionskampagne Formålet med Vi Cykler Til Arbejde-kampagnen er helt enkelt at få flere til at cykle. Bag kampagnen står Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund. Dansk Cyklist Forbund hentede idéen i Norge, og kampagnen kørte første gang i Danmark i 1997 som et pilotprojekt i København og Holstebro. Året efter blev Vi cykler til arbejde-kampagnen landsdækkende, og den er i dag Danmarks største motionskampagne.
B Autohuset Glostrup har fanget en strømtyv Opsætning af tænd-sluk-ur på kaffe- og sodavandsautomaten har sparet Autohuset Glostrup for 10.000 kr. på den årlige elregning. Af Michael Seifert, Glostrup Kommune Mange virksomheder har opstillet sodavands- og kaffeautomater til glæde for kunder og de ansatte. Men disse automater er store energisyndere, som tegner sig for en større del af energiforbruget, end man umiddelbart skulle tro. Automaternes konstante køling eller opvarmning sluger sammen med lys og lamper en masse strøm. Kaffeautomaten behøver ikke at stå bryggeklar hele natten eller i weekenden, og sodavandsautomaten behøver heller ikke, at holde sodavand kolde om natten og i weekenden. Med et helt almindeligt tænd-sluk-ur kan halvdelen af elforbruget spares. Direktør Christian Nielsen fra Autohuset Glostrup fortæller, at et sådant simpelt tiltag har givet virksomheden en årlig el-besparelse på 10.000 kr. Vi monterede bare tænd-sluk-ure på to kaffeog to sodavandsautomater og slukkede lyset i automaterne. Det er altid en god ide at holde øje med sit forbrug. Elforbruget kan findes ved hjælp af en måler eksempelvis et sparometer, som kan anskaffes for under 400 kr. Der vil stort set altid være mange penge at spare ved et systematisk energitjek, som evt. kan udføres af en ildsjæl i virksomheden eller ved ekstern hjælp fra eksempelvis dit energiselskab. Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø og Teknik, www.ballerup.dk - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 Opsætning: Mette Holm. Oplag: 500 stk.