Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 206 Offentligt 22. marts 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. marts 2011 samrådsspørgsmål X-Z af 24. februar 2011, stillet af Benny Engelbrecht (S) om Rejsegarantifondens forsikringsordning for flyrejsende. Indledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Jeg vil gerne starte med ridse op, hvad det egentlig er for en ordning, vi har med at gøre. Det synes jeg er vigtigt for at kunne svare bedst muligt på de tre spørgsmål. Baggrund for rejsegarantiordningen Rejsegarantifonden blev oprindeligt oprettet i 1979 for at sikre danske pakkerejsekunder mod de økonomiske konsekvenser af en rejsearrangørs konkurs. Fonden er en privat selvejende institution, som har sin egen uafhængige bestyrelse. I 1990 trådte pakkerejsedirektivet i kraft. Direktivet medførte, at alle EU-lande blev forpligtet til at sørge for, at kunder, der havde købt pakkerejser, kunne blive transporteret hjem eller få deres penge igen, hvis en rejseudbyder gik konkurs.
2/14 I Danmark sker det via Rejsegarantifonden. Alle, som udbyder pakkerejser, er forpligtet til at være registreret i fonden, ligesom de er forpligtet til at stille en garanti over for fonden. I oktober 2008 gik Sterling som bekendt konkurs. Det medførte, at en stor gruppe forbrugere mistede de penge, de havde forudbetalt for flybilletter hos Sterling. Rejsegarantifonden havde ikke mulighed for at dække forbrugernes tab på de købte flybilletter, da fonden efter loven alene kunne dække tab på pakkerejser. På baggrund af Sterlings konkurs var der et bredt politisk ønske om, at Rejsegarantifondens konkursdækning skulle udvides til at også at dække flyrejser. Efter en række politiske drøftelser fremsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister lovforslag. I juni 2009 vedtog et enigt Folketing derfor, at Rejsegarantifondens dækningsområde pr. 1. januar 2010 skulle udvides. Udvidelsen betød, at det blev obligatorisk for udbydere af flytransport at tilbyde forbrugere dækning af Rejsegarantifonden. Udvidelsen gælder for de udbydere, som er etableret i Danmark. Denne afgrænsning er nødvendig, fordi vi ikke i dansk lovgivning kan pålægge udenlandske virksomheder krav, medmindre de udenlandske virksomheder er etableret i Danmark.
3/14 Der var enighed om, at det skulle gøres frivilligt, om forbrugerne mod betaling af et mindre bidrag ville vælge denne dækning. Rejsegarantifondens formål er således at sørge for, at alle kunder, som har købt en pakkerejse eller har valgt konkursdækning til en flyrejse, bliver transporteret hjem uden ekstraomkostninger, hvis rejseudbyderen går konkurs. Derudover skal forbrugere, der har forudbetalt deres rejser, have deres penge tilbagebetalt. Fonden skal endvidere sikre, at forbrugere ikke har ekstraudgifter i forbindelse med allerede betalt overnatning. I dag gælder det endvidere fælles for de omfattede rejseudbydere hvad enten de sælger flybilletter eller pakkerejser - at de skal stille en garanti til Rejsegarantifonden. Garantiens størrelse afhænger af rejseudbyderens omsætning. Fonden kan kræve, at en rejseudbyder stiller en forhøjet garanti, hvis der er særlig risiko for, at fonden vil lide tab. Hvis en rejseudbyder går konkurs, vil Rejsegarantifonden først søge at dække forbrugernes tab ved hjælp af den stillede garanti. Alle rejseudbydere betaler desuden et administrationsbidrag til driften af fonden. Dette bidrag er også delvist afhængig af udbyderens omsætning.
4/14 I forhold til flyrejser gælder det desuden, at forbrugerne pt. skal betale 20 kroner, hvis de frivilligt vælger dækning af Rejsegarantifonden. Bidraget går til at opbygge fondens formue, som sammen med den garanti rejseudbyderen har stillet - skal dække forbrugernes økonomiske tab, når en rejseudbyder går konkurs. Alle rejseudbydere har desuden pligt til at skilte med, at de er registreret i Rejsegarantifonden. Og disse oplysninger skal være frit tilgængelige for forbrugerne. Hvis ikke rejseudbyderne lever op til dette, kan de straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Den gældende ordning giver således forbrugerne en rigtig god sikkerhed for deres ferierejser, hvis rejsebureauet eller flyselskabet skulle gå konkurs. I dag skal jeg svare på tre konkrete spørgsmål omkring rejsegarantiordningen. Spørgsmål X: [Ministeren bedes redegøre for, hvad der gøres for at sikre, at rejseudbydere - herunder flyselskaber - der er tilmeldt Rejsegarantifonden, lever op til det lovpligtige krav om tydeligt at give forbrugerne mulighed for at tilvælge konkursdækning?] Svar:
5/14 I det første spørgsmål bliver jeg bedt om at redegøre for, hvad der gøres for at sikre, at rejseudbydere, der er tilmeldt Rejsegarantifonden, lever op til det lovpligtige krav om tydeligt at give forbrugerne mulighed for at tilvælge konkursdækning. Loven bestemmer, at alle dansk etablerede rejseudbydere, som sælger flyrejser, har pligt til at være registreret hos Rejsegarantifonden, ligesom de har pligt til at tilbyde kunderne at kunne tilkøbe konkursdækning. Forbrugeren skal selv tilvælge konkursdækningen, hvis vedkommende ønsker at være dækket af Rejsegarantifondens konkursdækning. Det fremgår også af loven, at det tydeligt skal fremgå af rejsebeviset, om kunden har valgt dækning hos Rejsegarantifonden eller ej. Rejsebeviset kan for eksempel være flybilletten. Når det skal fremgå af rejsebeviset, er det for at sikre, at forbrugeren ikke er i tvivl om, at den konkrete rejse er dækket. Hvis konkursdækningen ikke fremgår af rejsebeviset, kan rejseudbyderen straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Loven stiller imidlertid ikke krav om, hvordan rejseudbyderne i praksis skal tilbyde konkursdækningen til forbrugerne.
6/14 Det betyder, at de registrerede flyselskaber i dag udbyder muligheden for at tilvælge konkursdækning på forskellig vis. Rejsegarantifonden har oplyst, at der er 26 flyselskaber, som er registreret i fonden, og som tilbyder forbrugerne konkursdækning. 17 af disse 26 selskaber tilbyder konkursdækningen via deres hjemmeside. Det gælder blandt andet Cimber og SAS. Blandt de 17 selskaber er der forskellig praksis for, hvordan konkursdækningen tilbydes. Nogle selskaber tilbyder forbrugerne at købe dækningen samtidig med købet af flybilletten, mens andre tilbyder forbrugerne at købe dækningen efter at købet af flybilletten er gennemført. Hos 9 af de 26 registrerede flyselskaber skal forbrugeren kontakte flyselskabets kontor eller et callcenter for at købe konkursdækningen. Disse 9 er alle udenlandske flyselskaber, der har et kontor i Danmark, og derfor ifølge loven er etableret i Danmark. Jeg kan oplyse, at Forbrugerrådet den 20. januar 2011 har klaget til Forbrugerombudsmanden over den måde, en række flyselskaber udbyder konkurssikringen på. Forbrugerrådets indvendinger går på, at flere flyselskabers hjemmesider ikke gør opmærksom på muligheden for at tilkøbe konkursdækningen. Forbrugerrådet mener, at alt for mange kunder slet ikke opda-
7/14 ger, at de faktisk kan sikre sig mod en eventuel konkurs. Forbrugerrådet peger endvidere på, at nogle flyselskaber først oplyser om muligheden, når forbrugeren har købt billetten, og forbrugeren derfor skal gennem et nyt særskilt køb. Forbrugerombudsmanden er indstillet på at undersøge sagen nærmere og har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til Rejsegarantifonden for at få de nødvendige oplysninger for at kunne gå videre med sagen. Når Forbrugerombudsmanden har vurderet spørgsmålet, vil vi naturligvis se på, om det giver anledning til yderligere overvejelser i forhold til ordningen. Det følger af loven, at ordningen skal evalueres efter 2 år. Spørgsmålet om, hvordan og hvornår flyselskaberne skal tilbyde forbrugerne konkursdækning, vil indgå i denne evaluering. Spørgsmål Y: [Ministeren bedes redegøre for, om han mener, at det er hensigtsmæssigt, at det, hvis en forbruger har købt en flybillet gennem et rejsebureau, og det pågældende flyselskab går konkurs, er rejsebureauet, der hæfter for forbrugerens erstatningskrav uden at have mulighed for at få dækket sit tab gennem Rejsegarantifonden.] Svar:
8/14 Det andet spørgsmål går på, om det er hensigtsmæssigt, at det er rejsebureauet og ikke Rejsegarantifonden der skal dække eventuelle tab, en forbruger lider, hvis forbrugerne har købt en flybillet gennem rejsebureauet, og flyselskabet går konkurs. Spørgsmålet vedrører den situation, hvor en forbruger ikke har købt sin flybillet direkte hos det flyselskab, som går konkurs, men i stedet har købt billetten gennem et rejsebureau. Helt overordnet er det sådan, at Rejsegarantifonden dækker de ydelser, som forbrugere har købt direkte hos en rejseudbyder, der går konkurs. Det gælder uanset, om det er et rejsebureau eller et flyselskab, der går konkurs. Forbrugerens krav skal være omfattet af Rejsegarantifondens dækningsområde. Det vil sige, at der skal være tale om en pakkerejse, eller der skal være tale om en flyrejse, hvor forbrugeren har tilvalgt konkursdækning. I rejsegarantiordningen er det de almindelige aftaleretlige principper, der gælder. Dette gælder både, når der er tale om pakkerejser og flyrejser. Konkret betyder det, at forbrugeren er konkurssikret, hvis det rejsebureau eller flyselskab, som forbrugeren har lavet en aftale med altså købt rejsen hos - går konkurs.
9/14 Det vil sige, at en forbruger, der har købt en flybillet direkte hos et flyselskab, som efterfølgende går konkurs, får dækket sit tab af Rejsegarantifonden. Og hvis en forbruger har købt en flybillet gennem et rejsebureau, og rejsebureauet efterfølgende går konkurs, vil forbrugerens tab ligeledes blive dækket af Rejsegarantifonden. Hvis en forbruger derimod har købt en flybillet gennem et rejsebureau, og det pågældende flyselskab efterfølgende går konkurs, er det rejsebureauet, som forbrugeren har indgået sin aftale med, der hæfter for forbrugerens krav. Det betyder, at det er rejsebureauet, der skal dække de eventuelle tab, som en forbruger lider, hvis forbrugeren har købt en flybillet gennem rejsebureauet. Hvis rejsebureauet og flyselskabet derimod har indgået en aftale om, at bureauet agerer som agent for flyselskabet, skal rejsebureauet imidlertid ikke stille garanti og hæfte for flyselskabets konkurs. De nævnte eksempler bygger således på de almindelige aftaleretlige principper, som gælder helt generelt, når man indgår aftaler. Det er et godt princip, som der ikke er grund til at fravige på rejseområdet.
10/14 Det var i øvrigt et spørgsmål, der blev drøftet af Folketingets partier, da loven blev vedtaget. Rejsegarantifonden har oplyst, at de ikke er bekendt med, at der siden konkursordningen med flybilletter trådte i kraft den 1. januar 2010, har været tilfælde, hvor rejsebureauet har skullet dække en kundes tab som følge af et flyselskabs konkurs. Vi følger løbende udviklingen på området med henblik på at vurdere, hvordan ordningen fungerer i praksis. Spørgsmålet vil også indgå i den kommende evaluering af loven. Spørgsmål Z: [Ministeren bedes redegøre for, om han har overvejet, om forbrugerbeskyttelsen og lige konkurrencevilkår sikres bedre ved at finansiere Rejsegarantifonden gennem et mindre gebyr på nogle få kroner på alle flybilletter ind og ud af Danmark.] Svar: Endelig spørges der til, om jeg har overvejet, om forbrugerbeskyttelsen og lige konkurrencevilkår sikres bedre ved at finansiere Rejsegarantifonden gennem et mindre gebyr på nogle få kroner på alle flybilletter ind og ud af Danmark. Det vil altså sige, at man i stedet for den nuværende kollektive ordning, hvor de enkelte rejseudbydere bidrager og stiller garanti til fonden, ønsker en ordning, hvor det alene er op til forbrugerne at betale et gebyr for hver flybillet.
11/14 Som udvalget sikkert kan huske, blev dette forslag også drøftet, da Folketinget behandlede lovforslaget i foråret 2009. Som jeg før har været inde på, er den nuværende garantiordning opbygget således, at alle registrerede rejseudbydere skal stille en omsætningsbestemt garanti til fonden. På den måde kan fonden i første omgang søge at dække forbrugernes tab ved hjælp af de stillede garantier. Hvis midlerne ikke er tilstrækkelige til at dække fondens forpligtigelser, kan der stilles statsgaranti for lån, som fonden bliver nødt til at optage for at opfylde sine forpligtelser. Fonden har endnu ikke stået i en situation, hvor det har været nødvendigt. Hvis man derimod vælger at indføre et gebyr på alle flybilletter ind og ud af Danmark, vil der være tale om et helt andet system. Ved en sådan ordning vil selskaberne ikke selv være med til at bidrage kollektivt til ordningen gennem deres administrationsbidrag og garantistillelse. Samtidig giver forslaget anledning til at spørge, hvem der egentlig skal være omfattet af en sådan konkursdækning. Forslaget må skulle forstås sådan, at alle, der betaler et gebyr for at flyve til og fra Danmark, ville være omfattet af Rejsega-
12/14 rantifondens konkursdækning. Det vil sige, at alle passagerer, der flyver til eller fra en dansk lufthavn, ville være dækket. Som jeg ser det, er der tre overordnede betænkeligheder forbundet med en sådan ordning. For det første vil ordningen komme til at omfatte alle udenlandske besøgende som for eksempel turister fra andre lande, herunder også erhvervsrejsende. Det har aldrig været meningen med den danske ordning, at den skulle omfatte alle erhvervsrejser og tjenesterejser. Det har heller ikke været meningen, at udenlandske turister, der ønsker at besøge Danmark, automatisk skulle have en konkursdækning af deres flybillet eller sikres hjemtransport, hvis flyselskabet gik konkurs, mens de var i Danmark. For det andet vil en ren forbrugerfinansieret gebyrordning indebære, at flyselskaberne ikke skal stille garanti til Rejsegarantifonden. Formålet med den nuværende garantiordning er jo netop, at Rejsegarantifonden først skal søge at dække forbrugernes tab ved hjælp af de garantier, som virksomhederne har stillet. Herved bidrager det flyselskab, der går konkurs, selv til at betale tabene.
13/14 Hvis man alene opererer med gebyrer for forbrugerne og ikke garantier fra rejseudbyderne, vil det øge risikoen for, at staten kommer til at betale, hvis et selskab går konkurs. Og for det tredje vil et obligatorisk gebyr på alle flybilletter betyde, at det bliver dyrere at flyve fra og til Danmark. Det kan medføre, at flytrafik vil blive flyttet fra danske lufthavne til lufthavne i fx Nordtyskland og Sverige. Med hensyn til spørgsmålet om ulige konkurrencevilkår, så er det rigtigt, at den nuværende konkursordning som udgangspunkt medfører omkostninger for de flyselskaber, der er etableret i Danmark. Omvendt kan man også vælge at se dette som en konkurrencefordel for de dansk etablerede selskaber. Muligheden for at vælge at sikre sin ferie i tilfælde af konkurs, kan nemlig meget vel betyde, at forbrugerne vælger at købe flybilletten hos et flyselskab etableret i Danmark. Afslutning Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at det er min overordnede holdning, at det rent faktisk går godt med den nye ordning for flybilletter. Således var der i 2010 200.000 forbrugere der havde tilvalgt konkursdækning. Det er klart, at den nye ordning også har medført nogle helt konkrete fortolkningsspørgsmål. For eksempel hvornår og
14/14 hvordan flyselskaberne skal tilbyde forbrugerne konkursdækningen. Disse spørgsmål vil naturligvis blive adresseret i den kommende evaluering af ordningen.