MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Relaterede dokumenter
Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Matematika rsplan for 6. kl

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Årsplan matematik 6. Klasse

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Årsplan 5. Årgang

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Matematik Faghæfte 2019

Årsplan for matematik i 6.kl. på Herborg Friskole

Årsplan 5. Årgang

Færdigheds- og vidensområder

Vejledende årsplan i matematik 6.kl

4. klasse 5. klasse. Tema 1: Tal, systemer og regning med dem - Uge: 33-36

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Fase 2: Matematik i en kontekst: Fase 3: Aktiviteter: Fase 4: Viden om. Fase 5: Breddeopgaver. Fase 6: Eftertanken (Evaluering).

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Årsplan for Format 4 Ret til ændringer forbeholdes. I løbet af året vil vi arbejde sammen på tværs af årgangene med relevante opgaver.

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan for 9 årgang

MATEMATIK 5. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL)

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Eleverne skal lære at:

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Undervisningsplan for matematik

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 4. Årgang

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

MATEMATIK. Formål for faget

Matematika rsplan for 8. kl

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan 4. Årgang

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Matematika rsplan for 9. kl

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Matematikprofilen, 3. klasse

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik

Årsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Indholds- og årsplan matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Transkript:

MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de, der endnu ikke er indarbejdet i færdige forløb. De steder i skemaet hvor der er skrevet en titel, er udtryk for at forløbet er under udarbejdelse. De steder i skemaet, hvor der kun står ukendt titel og hvor der ikke er angivet mål for en matematisk kompetence, er forløbet ikke påbegyndt. Målet for den matematiske kompetence er styrende for udformningen af forløbet. Hvis du bruger Maximat som supplerende materiale i din undervisning, kan du nemt se hvilke læringsmål, der bliver arbejdet med og hvilke, du skal indfri via dit bogsystem. Vi arbejder på at beskrive de nedbrudte læringsmål og tegn på læring til de enkelte forløb.

Tal og algebra 4. 6. klasse Forløbstitel Matematisk stofområde Matematiske kompetencer Tal fase 1 Ræsonnement og tankegang - fase 1 Eleverne kan anvende decimaltal og Eleven kan anvende ræsonnementer i Eleven har viden om brøkbegrebet og decimaltals opbygning i titalssystemet Før brøk Tal fase 1 Eleverne kan anvende decimaltal og Eleven har viden om brøkbegrebet og decimaltals opbygning i titalssystemet Kommunikation fase 1 Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik Eleven har viden om formål og struktur i tekster med og om matematik Brøk 1 Multiplikation 2 Repræsentations- og symbolbehandling fase 1 Eleven kan oversætte regneudtryk til hverdagssprog oversættelser af regneudtryk Division 3 Repræsentations- og symbolbehandling fase 1 Eleven kan oversætte regneudtryk til hverdagssprog oversættelser af regneudtryk Ligninger Algebra fase 1 Eleven kan finde løsninger til enkle ligninger med uformelle metoder Eleven har viden om lighedstegnets betydning og om uformelle metoder til løsning af enkle ligninger 4 kl. Tal fase 1 Eleverne kan anvende decimaltal og Eleven har viden om brøkbegrebet og decimaltals opbygning i titalssystemet Brøk og decimaltal

Division 2 Ræsonnement og tankegang fase 2 Eleven kan anvende ræsonnementer til at udvikle og efterprøve hypoteser ræsonnementer knyttet til udvikling og efterprøvning af hypoteser Regnestrategier fase 2 Eleverne kan anvende decimaltal og Eleven har viden om brøkbegrebet og decimaltals opbygning i titalssystemet Brøker 2 Regningsarterne Algebra fase 2 Eleven kan anvende enkle algebraiske udtryk til beregninger Eleven har viden om variables rolle i formler og om brug af variable i Tal fase 2 Eleven kan anvende negative hele tal Eleven har viden om negative hele tal Problembehandling fase 2 Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning Eleven har viden om forskellige strategier til matematisk problemløsning, herunder Repræsentations- og symbolbehandling fase 2 Eleven kan oversætte mellem hverdagssprog og udtryk med matematiske symboler oversættelser af udtryk med matematiske symboler Negative tal Division 4 Kommunikation fase 2 Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik Eleven har viden om mundtlige og skriftlige kommunikationsformer med og om matematik, herunder med digitale medier Uden titel Algebar fase 2 Eleven kan anvende enkle algebraiske udtryk til beregninger

Eleven har viden om variables rolle i formler og om brug af variable i 6. kl. Potenser Tal fase 3 Eleven kan anvende procent, enkle potenser og pi Eleven har viden om procentbegrebet, 6. kl. Omskrivning mellem brøk, decimaltal og procent enkle potenser og pi Tal fase 3 Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om strategier til beregninger med procent 6. kl. Beregninger med procent Regnestrategier fase 3 Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om strategier til beregninger med procent 6. kl. Uden titel Algebra fase 3 Eleven kan anvende variable til at beskrive enkle sammenhænge Eleven har viden om variables rolle i beskrivelse af sammenhænge Geometri og måling 4. 6. klasse Forløbstitel Matematisk stofområde Matematiske kompetencer Geometriske egenskaber og sammenhænge Ræsonnement og tankegang fase 1 fase 1 Eleven kan anvende ræsonnementer i Eleven kan kategorisere polygoner efter sidelængder og vinkler Eleven har viden om vinkeltyper og sider i enkle polygoner Figur og vinkel Måling fase 1 Eleven kan anslå og bestemme omkreds og areal Eleven har viden om forskellige metoder til at anslå og bestemme omkreds og areal, herunder metoder Repræsentations- og symbolbehandling fase 1 Eleven kan oversætte regneudtryk til hverdagssprog oversættelser af regneudtryk Areal og omkreds Placering og flytninger fase 1 Eleven kan fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger, herunder Ræsonnement og tankegang fase 1 Eleven kan anvende ræsonnementer i

Flytninger Tegning og konstruktion Geometrisk tegning fase 1 Eleven kan gengive træk fra omverdenen ved tegning samt tegne ud fra givne betingelser Eleven har viden om geometriske tegneformer, der kan gengive træk fra omverdenen, herunder tegneformer i Uden titel Placering og flytninger fase 1 Eleven kan beskrive placeringer i koordinatsystemets første kvadrant Eleven har viden om koordinatsystemets første kvadrant Geometriske egenskaber og sammenhænge fase 2 Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved plane figurer Eleven har viden om vinkelmål, linjers indbyrdes beliggenhed og metoder til undersøgelse af figurer, herunder med dynamisk geometriprogram Ræsonnement og tankegang fase 1 Eleven kan anvende ræsonnementer i Vinkler og måling Geometriske egenskaber og sammenhænge fase 2 Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved plane figurer Eleven har viden om vinkelmål, linjers indbyrdes beliggenhed og metoder til undersøgelse af figurer, herunder med dynamisk geometriprogram Ræsonnement og tankegang fase 1 Eleven kan anvende ræsonnementer i Cirkler og måling Areal af trekanter og andre Måling fase 1 figurer Eleven kan anslå og bestemme omkreds og areal Eleven har viden om forskellige metoder til at anslå og bestemme omkreds og areal, herunder metoder Rumfang Måling fase 2 Eleven kan anslå og bestemme rumfang anslå og bestemme rumfang Flytning i koordinatsystem Placering og flytninger i fase 2 Eleven kan beskrive placeringer i hele koordinatsystemet Eleven har viden om hele koordinatsystemet Uden titel Geometrisk tegning fase 2 Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger Eleven har viden om skitser og præcise tegninger

6. kl. Mål og måleenheder 6. kl. Rumlige figurer og måling Geometriske egenskaber fase 3 Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved rumlige figurer Eleven har viden om polyedre og cylindere 6. kl. Omkreds, areal af cirkler Måling fase 3 Eleven kan bestemme omkreds og areal af cirkler bestemme omkreds og areal af cirkler 6. kl. Tegning af rumlige figurer Geometrisk tegning fase 3 Eleven kan tegne rumlige figurer med forskellige metoder Eleven har viden om geometriske tegneformer til gengivelse af rumlighed 6. kl. Mønstre ved flytning Placering og flytninger fase 3 Eleven kan fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger fremstille mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger, herunder Stokastik 4. 6. klasse Forløbstitel Matematisk stofområde Matematiske kompetencer Statistik fase 1 Ræsonnemt og tankegang fase 1 Eleven kan anvende og tolke grafiske Eleven kan anvende ræsonnementer i fremstillinger af data Eleven har viden om grafisk fremstilling af data Sammenligning af data Sandsynlighed fase 1 Eleven kan undersøge tilfældighed og chancestørrelser gennem eksperimenter undersøge tilfældighed og chance gennem eksperimenter Problembehandle fase 1 Eleven kan opstille og løse matematiske problemer Eleven har viden om kendetegn ved lukkede, åbne og rene matematiske problemer samt problemer, der vedrører omverdenen Chancer

Statistik fase 2 Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser behandle og præsentere data, herunder med anvendelse af Modellering fase 1 Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser modelleringsprocesser Tal i undersøgelser Uden titel Sandsynlighed fase 2 Eleven kan undersøge chancestørrelser ved simulering af chanceeksperimenter Eleven har viden om metoder til simulering af chanceeksperimenter med Uden titel Sandsynlighed fase 2 Eleven kan undersøge chancestørrelser ved simulering af chanceeksperimenter Eleven har viden om metoder til simulering af chanceeksperimenter med 6. kl. Ord på statistik Statistik fase 3 Eleven kan sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser og enkle statistiske deskriptorer Eleven har viden om hyppighed, frekvens og enkle statistiske deskriptorer 6. kl. Er det sandsynligt? Sandsynlighed fase 3 Eleven kan beskrive sandsynlighed ved brug af frekvens Eleven har viden om sammenhængen mellem frekvenser og sandsynlighed Kommunikation fase 3 Eleven kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt Eleven har viden om fagord og begreber