Notat Udkast til Interne regionale principper for udvikling og organisering af 3. generations sundhedsaftaler - Politisk og administrativt. (070114) I forbindelse med udvikling af 3. generations sundhedsaftale er det er nødvendigt, at der er en regional holdning til en række forhold for at det kan lykkes politisk og administrativt at gå i gang med det tværsektorielle udviklingsarbejde velovervejet og velforberedt. Det handler om følgende områder: 1. De nationale rammer for indgåelse af sundhedsaftaler 2. Regionale politiske rammer 3. Regionale administrative rammer Gennem dette notat gives et oplæg til de drøftelser, der skal være fremadrettet regionalt politisk og administrativt. 1. Nationale rammer for indgåelse af sundhedsaftaler: I 2014 skal Region Nordjylland og de nordjyske kommuner forhandle nye sundhedsaftaler som skal fremsendes til godkendelse i sundhedsstyrelsen med udgangen af januar måned 2015. De rammer, der ligger for 3. generations sundhedsaftale, er følgende: Sundhed og Sammenhæng Specialkonsulent Jane Pedersen Direkte: 40 80 46 20 jp@rn.dk Ref.: Jane Pedersen Sagsnummer: 2013-004205 En sundhedsaftale pr. region med mulighed for indgåelse af supplerende aftaler om udviklingsprojekter med en eller flere kommuner. 7. januar 2014 Der indgås en politisk sundhedsaftale med en understøttende administrativ udmøntningsaftale, der konkretiserer samarbejdet omkring følgende 4 obligatoriske indsatsområder: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og Rehabilitering 4. Sundheds-IT og digitale arbejdsgange Aftalerne skal håndtere en række tværgående temaer - herunder eks. social ulighed i sundhed, patient/brugerinddragelse, fælles mål og målbare indikatorer.
Sundhedsaftalerne skal sikre, at psykiatri og somatik ligestilles i alle indsatser. Dvs. at en indsats fra det somatiske sundhedsvæsen, skal være i stand til sikre at patientens evt. psykiatriske udfordringer håndteres og omvendt. Aftalerne indgås mellem Regionsrådet og Kommunalbestyrelserne. Det vil sige at samarbejdsprojekter mellem driftsorganisationerne og enkelte kommuner skal være politisk behandlet, for at kunne være en del af sundhedsaftalerne ligesom de skal være i overensstemmelse med den gældende politiske strategi på området. Sundhedskoordinationsudvalget godkender sundhedsaftalen forinden godkendelse i Regionsråd og Kommunalbestyrelser. Hvorefter sundhedsaftalen fremsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Dette skal ske senest den 31. januar 2015. Sundhedskoordinationsudvalget skal årligt gøre status og vurdere om aftalerne skal justeres. Udover de meget konkrete lovmæssige rammer for udarbejdelse af sundhedsaftalen, ligger der en række nationale strategier, som har indflydelse på sundhedsaftalerne, herunder bl.a. : Den Danske Kvalitetsmodel National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 2. Regionale politiske rammer og præmisser: Med henblik på at få sat den politiske ramme for det kommende arbejde, skal der uarbejdes regionale politisk principper for hvordan regionens administration skal tilgå forhandlingerne med kommunerne i form af: Hvilke sundhedspolitiske målsætninger der regionalt ønskes indarbejdet i den politiske sundhedsaftale En politisk præmis for hvad der kan indgås aftaler generelt og bilateralt En politisk præmis for hvordan regionen ønsker 3. generations sundhedsaftaler organiseret 2.1 Sundhedspolitiske målsætninger strategi 2018: Region Nordjyllands mission og vision er Et godt liv for alle borgere i Region Nordjylland og Det sammenhængende Nordjylland. Region Nordjylland vil arbejde for parallelt at forbedre befolkningens sundhedstilstand, forbedre patienters oplevelse Side 2 af 9
af mødet med sundhedsvæsenet og reducere omkostninger pr. indbygger til sundhedsvæsenet - det såkaldte Triple Aim. Et godt liv for alle borgere i regionen skabes kun i samarbejde med andre samarbejdspartnere og i dialog med borgerne. Region Nordjylland har gode erfaringer og succeser, der er skabt via tæt samarbejde med nordjyske kommuner, private aktører og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Samarbejde, netværk og partnerskabsaftaler er derfor fundamentet for at nå de resultater, der er væsentlige og betydningsfulde for alle nordjyder. Gennem strategi 2018 opstilles følgende strategiske mål og værdier: Strategiske mål Regionernes 6 værdier: Sikre Patientforløb Patientsikkerhed (Behandlingen skal være sikker hver gang) Effektive patientforløb Effekt (Patienterne skal have den behandling der virker bedst) Rettidighed (Behandling og pleje ved behov og i rette tid) Omkostningseffektivitet (Mest mulig sundhed for pengene) Mennesket i centrum Patientfokus (Patienten og pårørende er omdrejningspunktet) Lighed (Der skal være lige pleje og behandling for alle borgere) Fokus i Strategi 2018 er, at der i højere grad skal knyttes sammenhænge mellem kvalitet og økonomi, sammenhæng mellem bedre kvalitet i behandlingen, bedre patientforløb og bedre prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer. Danske Regioner udgav i foråret 2013 regionernes bidrag til en ny sundhedspolitisk dagsorden, hvor de sundhedspolitiske målsætninger på fornem vis rummer den nordjyske mission og visioner: En sund befolkning: Det vil sige, at der skal opstilles målsætninger for forbedring af middellevetiden herunder konkrete mål for, regionen og de nordjyske kommuners ambitioner i forhold til ex. Antallet af rygere, overvægtige, mental trivsel, kronisk syge etc.. Ved hjælp af de tilbagevendende sundhedsprofilundersøgelser er det mu- Side 3 af 9
ligt at fastsætte fælles mål, og at følge udviklingen i nordjydernes sundhedstilstand over tid. Sundhed på nye måder: Det vil sige, at nye sundhedsløsninger skal understøtte et sundhedsvæsen i hastig udvikling. Det der er specialiseret i dag, kan være alment i morgen. Det betyder, at den ekspertise, der findes på sygehusene, skal komme patienten til gode i hele patientforløbet i både sekundær og primær sektor, gennem nye former for fælles sundhedsløsninger sammen med kommuner og almen praksis, ex. telemedicinske løsninger, let tilgængelighed til diagnostik, specialiseret viden, læring, faglig videnspredning, delestillinger etc. Løsninger med øget fokus på overgange mellem sektorerne. Patienten som partner: Det vil sige, at patienterne i fremtiden skal have mere indflydelse på eget behandlingsforløb, gennem inddragelse af egen/pårørendes viden, personlige og sociale ressourcer. Herved identificeres også de patienter, der har behov for en særlig indsats. Det vil også sige, at borger- og patientperspektivet skal inddrages i forhold til tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets tilbud, gennem samarbejde med patientforeninger og andre NGO er på sundhedsområdet. Mere sundhed og kvalitet for pengene: Det vil sige, at der kontinuerligt skal arbejdes på at forbedre omkostningseffektiviteten i alle dele af sundhedsvæsenet. Det handler om at optimere og kvalitetssikre processerne på sygehusene og om at samarbejde med kommunerne, almen praksis og den øvrige praksissektor om opgaven. Endvidere handler det om, at anvende bestemte metoder til at identificere konkrete patienttyper, hvor en indsats vil have størst betydning i forhold til de opstillede mål og økonomiske rammer. Et lærende sundhedsvæsen: Det vil sige, at det samlede sundhedsvæsen skal lære af og drage nytte af erfaringer gjort andre steder, kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det vil også sige, at regionen og de nordjyske kommuner skal bidrage til udvikling af ny viden gennem konkrete forskningssamarbejder og fælles uddannelsesforløb. Et lærende sundhedsvæsen indebærer også at systematisk viden deling på tværs af regioner, sygehuse og kommuner skal styrkes gennem konkrete aktiviteter, ex. Delestillinger, fælles skolebænk, sidemandsoplæring, kompetenceudvikling etc. Ovennævnte målsætninger søges indarbejdet i en fælles politisk sundhedsaftale. Side 4 af 9
2.2 De regionale politiske præmisser for 3. generations sundhedsaftale. Sundhedsaftalerne indgås mellem regionen og de nordjyske kommuner men en række andre aktørers medvirken, er en forudsætning for det sammenhængende patientforløb herunder almen praksis. Udgangspunktet må derfor være, at der etableres en ligeværdig og respektfuld dialog med de aktører, som sundhedsaftalen omfatter, således at de aftaler der indgås, vil blive konkret udmøntet. Særlig fokus ønskes der på følgende spor: Lighed Inddragelse af borgere/patienter En operationel sundhedsaftale der kan omsættes til handling herunder fastsættelse af klare oprationelle mål Enkelhed i organiseringen Lighedsspor: Lige adgang samme tilbud ensartethed Dette er et indholdsspor, der indebærer, at sundhedsaftalerne skal tage fat om social ulighed i sundhed, og forsøge at finde løsninger på sikre, at alle patienter kan få et optimalt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, og at udbyttet ikke er afhængigt af uddannelse eller social status. Samtidig er det et organisatorisk, kapacitets- og kvalitetsmæssigt spor, som betyder, at alle borgere skal have samme mulighed for tilbud, uanset hvor i regionen de bor. Det udfordrer driftsorganisationerne på at sikre en vis ensartethed i tilbuddene til samme patientgruppe, både i forhold til tilgængelighed og kvalitet. Regionen skal således kunne forvente en vis ensartethed på tværs af kommuner i kvalitet og serviceniveau i tilbud til bestemte patientgrupper. Regionen kan som udgangspunkt søge at få dette defineret dette i sundhedsaftalen. Det betyder på den anden side også, at kommunerne på samme måde kan forvente en vis ensartethed i kvalitet og serviceniveau i sygehusenes behandlingstilbud til bestemte patientgrupper. Regionen skal være parat til også at få dette defineret i sundhedsaftalen. Selv om der i den nye bekendtgørelse lægges op til én sundhedsaftale pr. region, er det fortsat muligt at indgå supplerende aftaler med en enkelt kommune. Der kan være demografiske, geografiske eller kulturelle forskelle, der tilsiger, at dette er nødvendigt. Som udgangspunkt er det dog regionens overordnede princip, at det, der indgås aftale om med en kommune, i princippet skal kunne tilbydes alle kommuner. Det betyder dog ikke, at regionen ikke kan indgå i udviklingsprojekter med en eller flere kommuner, men i det øjeblik, der er tale om at implementere og forankre i driften, da skal alle kommuner have samme muligheder. Side 5 af 9
Inddragelsesspor: Konkrete aftaler om patientinddragelse. Dette spor handler om at sikre at parterne inddrager patienterne i deres eget patientforløb, samt sikrer inddragelse af patientperspektivet i den organisatoriske tilrettelæggelse af sundhedsvæsenet eks. i sundhedsplanen, udarbejdelse af forløbsprogrammer/ rehabiliteringsforløb m.v. Patienter og pårørende har mange ubrugte ressourcer, som kan bringes i spil, hvis sundhedsvæsenet inddrager deres viden og erfaringer i behandlingen. Der er brug for et opgør med den passive patientrolle og et nyt syn på patienters og de pårørendes ressourcer. I fremtidens sundhedsvæsen bør patienter og pårørende være samarbejdspartnere, der medvirker til nye og bedre patientforløb. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kl og Danske Patienter har medio 2013 lanceret en overordnet fælles vision for borgerinddragelse. Visionen er et afsæt for et struktureret samarbejde mellem parterne for at styrke inddragelse af borgere i udvikling af det danske sundhedsvæsen: Den fælles vision er et sundhedsvæsen som: Anerkender borgernes viden som nødvendig og ligeværdig Reelt inddrager borgeren i beslutninger om egen sundhed og behandling, så indsatsen så vidt muligt tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens livssituation, behov og ressourcer Inddrager borgeres, patienters og pårørendes perspektiver i udvikling af sundhedsvæsenet Er tilgængeligt og fleksibelt i forhold til den hverdag og det liv, borgeren lever Denne fælles vision for inddragelse bør være en politisk præmis for 3. generations sundhedsaftale. En operationel sundhedsaftale der kan omsættes til handling herunder synlighed og fastsættelse af klare mål. De to første generationers sundhedsaftaler har været omfattende og komplekse. Dette har givet parterne store udfordringer i forbindelse med implementeringen. Status for 2. generations sundhedsaftale i 2012 viste imidlertid, at vi er godt på vej, at aftalerne i det store hele er blevet implementeret, men at det kræver et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus. Dette arbejde skal fortsætte i driften, og 3. generations sundhedsaftaler skal bygge ovenpå det gode fundament, der er lagt, men sundhedsaftalerne bør forenkles på en måde, så driftsorganisationerne bedre kan håndtere aftalerne i praksis. Sundhedsaftalen skal indeholde: klare mål for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet, der bidrager til opfyldelse af de sundhedspolitiske målsætninger. klare aftaler om ansvarsfordelingen i hele patientforløbet, der omfatter alle aktører sygehuse, kommuner, almen praksis og andre ydere. Side 6 af 9
klare aftaler om ansvaret for at sundhedsaftalerne synliggøres og implementeres, på en måde der giver mening i den kliniske hverdag. Parterne har i forhold til deres driftsenheder ansvaret for at frontpersonalet er bekendt med aftalerne og at de efterleves. klare aftaler om hvordan der følges op, så der administrativt og politisk er overblik over status for implementeringen, herunder eventuelle områder, der er vanskelige. I forbindelse med udvikling af 3. generations sundhedsaftale, skal der tænkes i nye sundhedsløsninger, så den bedste specialiserede viden på området kommer i spil i hele patientforløbet. Det betyder ikke, at sygehusene har en række udgående funktioner i form af speciallægeniveauet rykker ud i borgerens eget hjem. Regionalt er der følgende synspunkt, der skal tages udgangspunkt i. En udgående funktion fra regionens sygehuse handler at sikre tilgængelighed til den specialiserede viden både i forhold til den konkrete patient og generel tilgængelighed til specialiseret viden. Udgangspunktet bør hele tiden være, at de specialiserede ressourcer skal anvendes med omtanke, så flest mulige borgere kan få den rette behandling. Indsatsen bør tage udgangspunkt i LEON princippet (lavest effektive omsorgs niveau) Ministeriet for sundhed og forebyggelse har udstukket rammerne for indholdet i sundhedsaftalerne, og som indledningsvis nævnt, skal der indgås aftaler om: 1. Forebyggelse 2. Behandling og pleje 3. Genoptræning og rehabilitering 4. Sundheds It og digitale arbejdsgange Disse indsatsområder erstatter nuværende indsatsområder: Indlæggelse og udskrivning, Træningsområdet, Behandlingsredskaber og hjælpemidler, Forebyggelse og sundhedsfremme herunder patientrettet forebyggelse, Indsatsen for mennesker med sindslidelse samt Opfølgning på utilsigtede hændelse. Fastsættelse af de nye områder betyder ikke at de eksisterende aftaler opsiges men at områderne integreres i de nye områder, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt, og i det omfang det alene kan overlades til daglig drift skal dette ske. Særligt skal bemærkes, at der foreligger et nationalt krav om, at indsatsen for mennesker med sindslidelser skal tænkes ind på lige fod med indsatsen for mennesker med somatiske lidelser. Sundheds-IT og digitale arbejdsgange er, som noget nyt, et selvstændigt indsatsområde, men det skal samtidig betragtes som et tværgående tema i de tre øvrige områder. Side 7 af 9
Enkelhed i organiseringen Den fælles organisering omkring sundhedsaftalerne, skal løse flere udfordringer: sikre at aftalerne bliver omsat til handling sikre inddragelse af relevante aktører herunder patient/borgerinddragelse følge udviklingen indenfor de fastsatte faglige indikatorer for målopfyldelsen og udarbejde den nødvendige ledelsesinformation sikre at aftalte udviklingsprojekter indenfor indsatsområderne kommer i gang sikre ensartethed i opgaveløsningen på sygehuse, i kommunerne og i praksissektoren sikre at der er lokalt ejerskab til aftalerne, politisk, administrativt/fagligt. Sundhedskoordinationsudvalget er det øverste fælles politiske organ. SKU har ansvaret for at følge op på sundhedsaftalerne minimum en gang årligt, og tage stilling til evt. behov for justeringer. Den politiske organisering skal dog også imødegå den udfordring, at ikke alle 11 kommuner er repræsenteret i Sundhedskoordinationsudvalget, og det skal overvejes om de kommunale politiske styregrupper er et godt supplement til SKU, eller om der kan dannes 4 politiske klyngestyregrupper, der matcher kommunernes klyngestruktur. For at aftalerne bliver implementeret i praksis, ses det at være nødvendigt at lægge ansvaret herfor ud i driftsorganisationerne, hvor aftalerne skal omsættes til handling. Der er sideløbende behov for, at der konstrueres en administrativ og fagligt organisering, som sideløbende kan arbejde med den tværgående udvikling, monitorering og ledelsesinformation. Der bør sondres skarpt mellem hvad driftsorganisationerne skal have ansvar for at implementere, og hvad der er behov for at have en central styring af. Det politiske budskab er, at Administrationen skal arbejde på at forenkle organiseringen, og sikre at ansvaret for implementering af aftalerne bliver så driftsnær som mulig. 3. De interne regionale administrative rammer I lighed med, at der bliver vedtaget en politisk strategi for udviklingen af 3. generations sundhedsaftale, er der også et behov for, at der på det regionale administrative niveau træffes beslutning om, hvordan der skal arbejdes med området herunder: Klarhed over den regionale arbejdsdeling i forbindelse med de konkrete indsatser herunder Klarhed over de indre linjer i organisationen herunder en synlig arbejdsdeling mellem regionens fælles administration (stabe) og driftsenhederne (sygehusene) hvilket er en forudsætning for en vellykket implementering af sundhedsaftalerne. Side 8 af 9
Klarhed og regional beslutningskraft. Når processer kører i et tværsektorielt spor, er der risiko for at de interne regionale beslutningsprocesser dekobles. Arbejdet med arbejdsdelingen for konkrete indsatser skal vurderes i forhold til, hvor den ledelsesmæssige forankring af opgaven ligger bedst muligt, for at sikre at implementeringen sker efter hensigten og for at der er ledelsesmæssig fokus på at vurdere opgavens omfang. En måde at definere arbejdsdelingen mellem regionens fællesadministration (stabe) og driftsenhederne (sygehusene) kunne være: - Opgaver og produkter der kræver nyudvikling på vegne af alle sygehuse, løses i en fællesproces som regionens fællesadministration har ansvar for. Løsningerne skal som hovedregel indeholde model for monitorering af indsatsen, plan for overgang til drift, samt overordnede implementeringsaktiviteter, der sikrer god overdragelse af opgaven fra fællesadministration til driftsorganisationerne. Dette sker gennem hensigtsmæssig inddragelse af Programstyregruppe, Klinikforum og Udvidet Direktion. Opgaven leveres ind af fordøren på sygehusene. - Koncepter og samarbejdsmodeller, der er udviklet og overleveret til implementering i og af driftsenhederne, afsluttes i den regionale fællesadministration, som flytter fokus til monitorering med henblik på politisk rapportering i Sundhedskoordinationsudvalget, samt til at forsyne den ansvarlige driftsenhed med data til brug for opfølgningen. - Opgaver, der vedrører lokalt tværsektorielt samarbejde efter et fastlagt koncept, løses lokalt i en proces, den enkelte driftsenhed har ansvar for. Klarhed og regional beslutningskraft, er en forudsætning for at regionen kan møde sine samarbejdspartnere velovervejet og med klarhed over mandat. Sundhedsaftalerne er aftalt i en fælles proces med andre aktører, og der bliver i 3. som i 2. generations sundhedsaftale, etableret en tværsektoriel organisering, der skal varetage udvikling af de aftalte områder, og opfølgning på om aftalerne udvikles og implementeres efter hensigten. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet de nødvendige kommissorier for det kommende arbejde. De opgaver, der er kendte på forhånd, volder sjældent problemer, men ex. afledte opgaver og nye udviklingsopgaver kan være vanskelige at vurdere i forhold til hvilket ressourceforbrug opgaven vil trække, både i forhold til udvikling, og i nogle tilfælde også i forbindelse med den efterfølgende implementering i driften. Der ses et behov for at skærpe opmærksomheden på dette, for at der ledelsesmæssige kan prioriteres på rette vis og dermed udvikles en model der kan skabe overblik over delelementerne i aftalerne, samt over implikation af omprioriteringer i aftalernes levetid. Side 9 af 9