Rejsen til Amerika og turen derovre fra 23. august til 17. september 2011
A = Cruise America, Denver, Colorado B = KOA Estes Park Rocky Mountains, Colorado C = KOA White River RV park, Interior, Badlands, SD D = KOA Mount Rushmore Black Hills, South Dakota E = KOA Deadwood Black Hills, South Dakota F = Sibley Lake RV. Big Horn NF, Wyoming G = KOA Read Lodge Bear Tooth Highway, Montana H = Yellowstone Valley Inn & RV park, Wyoming M = Duchesne, Utah N = KOA Fillmore Utah O = Springdale, Zion NP, Utah P = Capitol Reef NP skovcamping, Utah Q = Moab Valley RV Park, Utah R = Mesa Verde, Colorado S = Cimarron, Colorado T = KOA Buena Vista, Colorado U = Denver, Colorado A = Cruise America, Denver, Colorado I= KOA Cody RV Park Wyoming J = Fishing Bridge RV park, Yellowstone, Wyoming K = Signal Mountain RV park, Grand Teton, Wyoming L = KOA Rock Springs RV park Wyoming Skemaet på næste side viser den daglige kørsel, både i km og tid. De daglige målinger er lavet med vores medbragte Garmin GPS, der blev 0-stillet hver aften. Tidsangivelse er tid i bevægelse. Dertil skal lægges alle de pauser store som små vi lavede igennem dagen. Det kunne være udsigtspunkter, museer, visitor centre eller kaffe- og frokostpauser. Gennemsnitshastigheden viser jo også, at det ikke er et racerløb, vi har deltaget i. Det er muligt, at nogle synes, det er langt at køre hver dag, men formålet med turen var jo at se så meget som muligt og USA er et meget stort land. Vi kan godt lide at køre bil, og for os er det oplevelsen ved at se landskabet glide forbi, stoppe op hvis der viser sig noget interessant, og så køre videre, der er herligt. Campingpladserne er kun til ophold for natten. Vi nåede som regel frem omkring kl. 18.00 og sluttede kørslen med en kold øl, evt. i selskab med nogle af de øvrige campister. Amerikanerne er utrolig venlige og snakkesalige, og det går som regel helt galt, når de hører, vi er fra Danmark.
Køretid og afstande på USA turen Dato Fra til km gennemsnit km/t max km/t Tid i bevægelse timer minutter 24-8 A B 105 52 101 1 50 25-8 Kørsel med shuttlebus i området 26-8 B C 731 82 121 8 54 27-8 C D 219 49 98 4 27 28-8 Kørsel i området 139 38 3 39 29-8 D E 252 54 86 4 42 30-8 E F 501 63 112 8 0 31-8 F G 219 53 93 4 0 1-9 G H 317 50 90 6 22 2-9 H I 78 39 83 2 0 3-9 I J 292 50 94 5 54 4-9 Kørsel i området 178 42 78 4 15 5-9 J K 152 43 78 3 30 6-9 K L 390 56 91 6 0 7-9 L M 384 62 100 6 0 8-9 M N 410 68 104 6 0 9-9 N O 325 72 113 4 30 10-9 Kørsel med shuttlebus i området 11-9 O P 351 54 93 6 30 12-9 P Q 353 59 100 6 0 13-9 Q R 287 57 94 5 0 14-9 R S 358 56 95 6 21 15-9 S T 293 61 94 4 45 16-9 T U 255 60 107 4 15 17-9 U A 34,2 90 51 0 40 Totaler og gennemsnit 6.623 57 119 25 pr. dag i gennemsnit 287 Et C30 Motorhome er 9,1 meter lang, 2,54 meter bred (+ spejle) og 3,72 meter høj. Det må køres med et almindeligt dansk B kørekort (personbil). Det har automatgear og cruise-control, så det er let at køre med. Det er et tørstigt køretøj. Det har en 10 cylinder benzinmotor, der kører ca. 4 km pr. liter. Benzin er billig i USA. Vi brugte 1.600 liter til en samlet pris af DKK 8.000,-. På de fleste campingpladser (RV pladser) kan det kobles på by-vand, 110 volt elektricitet, og der er afløb til spildevand. Det er udstyret med: 22 liter varmt vand 151 liter fersk vand en spildevandstank (køkkenvand) på 132 liter en toilettank på 114 liter en gastank på 53 liter en benzintank på 208 liter en 110 volts benzingenerator en solfanger, der laver 12 volt 2 stk. 12 v akkumulatorer. En til bilen og en til huset. Begge lades op under kørsel, men kun hus-akkumulatoren bruges under stilstand og uden tilkobling af 110v. Huset kan fungere ved 12 v og 110 v. Microovn og aircondition dog kun ved 110 v. Køleskabet bruger gas eller 12 v. Det styres pr. automatik.
Ferie i USA fra tirsdag den 23. august til mandag den 19. september 2011 Vi startede meget tidligt kl. 03.30 mod Billund lufthavn, hvor vi skulle med Lufthansa flyet til Frankfurt a. M. kl. 06.00 Vi landede planmæssigt i Frankfurt a. M. kl. 07.30 og havde hele formiddagen i lufthavnen, indtil flyet mod USA havde afgang kl. 13.00. Det tog flyet en Boeing 747 8 timer og 40 minutter at flyve de 6.555 km til Washington Dulles Internationale lufthavn. I Washington D.I. skulle vi ind i USA, hvilket tager nogen tid. Første i en meget lang kø for at vise pas og få lavet fingeraftryk både af tommelfingeren og de 4 andre fingre, blive fotograferet og et lille interview inden turen gik til bagagebåndet for at få udleveret vores kufferter og få det hele igennem endnu en kontrol. Herefter satte vi kufferterne på en andet bagagebånd og fortsatte til endnu en scanning af håndbagage og egen person. Det tog også tid, og vi var på nippet til at misse flyet til Denver. Heldigvis viste det sig, da vi hæsblæsende ankom til gaten, at flyet p.g.a. sen ankomst var 2 timer forsinket. Efter den sædvanlige kontrol for ridser og skrammer og udlevering af personligt udstyr (tæpper, håndklæder og lagener) og køkkenudstyr var vi klar til at køre ud i USA. Vi startede med at køre ud til et stort supermarked Walmart Supercenter for at købe madvarer og et par stole, og så var vi klar til turen mod første campingplads nær byen Estes Park i Rocky Mountains. Vi havde bestilt plads på Estes Park RV park (B), og vi ankom omkring kl. 15.00 Efter udpakning og sengeredning tog vi en gratis shuttle bus ind til Estes Park for lige at se på byen og besøge visitorcentret for at få oplysninger om stedet og omegnen. Vi fandt ud af, at der også gik en gratis shuttle bus fra byen og op til et par søer bl.a. Bear Lake inde i Rocky Mountain National park. Den tog vi med næste dag. Ventetiden fordrev vi med en stor fadøl på en pub i nærheden af gaten. Afgang mod Denver kl. 19.12 lokal tid med ankomst til Denver kl. 22.12 efter 2.650 km flyvetur. Bagagen var med, og vi fandt hurtigt shuttlebussen til Sleep Inn Denver International Airport, hvor vi var på værelset kl. 23.00 lokal tid. Det svarer til 07.00 Dansk tid. Vi gik i seng med det samme og sov fint til næste morgen, hvor vi efter morgenmaden på hotellet ringede til Cruise America for at bekræfte, at vi var i Denver og få en tid for, hvornår vi kunne afhente vores Motorhome. Det var klar til afhentning, så vi skyndte os at få lukket kufferterne igen og finde en transport fra hotellet til Cruise America (A). I receptionen mødte vi et tysk par, som var ude i samme ærinde, og de havde bestilt en taxa. Vi blev hurtigt enige om at slå pjalterne sammen og tog med dem i deres taxa. I Frankfurt lufthavn så vi et par af de helt store og nye Airbus 380. Vi fik udleveret vores RV, som motorhome bliver kaldt i USA. En 9 meter lang C30 vogn som den vi kørte rundt med i 2008. Det var en næsten ny vogn, der kun havde kørt ca. 14.000 miles = 22.400 km. Første stop i Estes Park RV park med udsigt til Rocky Mountains.
Onsdag den 24. august 2011. Fra Cruise America (A) til Estes Park (B) 105 km med en gennemsnitsfart på 52 km/t og max. fart 101 km/t. Det tog 1 time og 50 minutter i ren køretid. KOA Estes Park RV park ligger på: N 40 22.42,2 W 105 29.14,2 i en højde af 2.275 m. Et typisk KOA hus med reception, kiosk, toiletter, bad og vaskerum. Estes Park ligger smukt ved starten af Rocky Mountains National Park. Bighorn Sheep og Elk (kronhjorte) går frit omkring i byen. Vi så dog ingen i selve byen, men et par Elk besøgte os på campingpladsen.
Torsdag den 25. august 2011. Kørsel i Rocky Mountains med shuttle bus Efter morgenmaden tog vi shuttle bussen ind til Estes Park Visitor Center og derfra videre med en anden shuttle bus ind i Rocky Mountain National Park op mod Bear Lake. Midtvejs skiftede vi bus endnu engang, og den kørte os op til søen. Vi gik en lille tur op til Bear Lake, som man kan gå rundt om, men vi havde fået anbefalet at gå op til 3 andre søer, som var lidt længere oppe ad bakken. Nymph Lake, Dream Lake og Emerald Lake. Det tog omkring 2 timer at gå op til den sidste sø med indbyggede pauser, forstås!! Det var fint vejr og ikke for varmt, men alligevel det var rart at holde pause i skyggen. mere på vores rute. Vi tog de samme tre busser hjem til campingpladsen igen. Mens vi sad og hvilede benene over en øl, kom der pludselig en stor han-elk (en stor kronhjort) ind på pladsen og begyndte at molestrere et par piletræer. Da det var gjort, gik den sin vej igen. Lige neden for campingpladsen ude ved landevejen, har vi også set et par stykker. De vader bare over vejen, så man skal være påpasselig og klar til at bremse, for dyrene har ingen respekt for biler og mennesker. Søerne ligger flotte med hver deres charme. Nymph Lake var næste groet til med vandplanter i blomst. Dream Lake var åben og ret langstrakt, mens Emerald Lake var rund og lå for foden af en gletscher, der dog var krøbet lidt langt op ad bjerget. Det tog kun en time at gå ned til busholdepladsen igen, og nu kunne vi høre torden ind over bjergene. Det blev dog ikke til Fra Bear Lake til Nymph Lake er der 800 meter med en stigning på 6 meter. Fra Nymph Lake til Dream Lake er der 1,8 km med en stigning på 127 meter og fra Dream Lake til Emerald Lake er der 2,8 km med en stigning på 362 meter. Bear Lake. Nymph Lake.
Nymph Lake. Emerald Lake og stien derop. Dream Lake. Besøg på campingpladsen.
Fredag den 26. august 2011. Fra Estes Park (B) til Interior, Badlands NP (C) 732 km med en gennemsnitsfart på 82 km/t og max. fart 121 km/t. Det tog 8 timer og 54 minutter i ren køretid. KOA White River RV Park, Interior, SD ligger på: N 43 41.31,5 W 101 55.48,3 i en højde af 711 m. Vi kørte fra Estes Park omkring kl. 8.30 og kørte mod vest på en meget smuk vej ud af Rocky Mountains og derefter nordpå ad Interstate vej 25. Vores oprindelige mål var byen Lusk, halvvejs imellem Estes Park og Interior, men da vi kom der, var klokken kun omkring 13.00, og der var ulidelig varmt ca. 35 grader. Da der ikke var noget at se der i omegnen, besluttede vi os for at køre videre mod Badlands NP og Interior. 650 km var kørsel ud over prærien, som var mere eller mindre opdyrket. Vi kunne se så langt øjet rakte, hvis det da ikke lige var fordi, der var varmedis i horisonten. Vi nød skuet fra en kølig bil og holdt selvfølgelig ind et par gange for at se lidt nærmere på det, vi kørte forbi. Vi nåede Interior omkring kl. 17.30 og kørte først ind på den naturcampingplads, der ligger i forbindelse med Visitor Centret. Den så lidt kedelig ud, så vi kørte ca. 6 km sydpå til KOA White River RV park, og kl. 18.30 var vi klar til dagens kørsels-øl. Vi er nu en dag forud for vores program, men det er godt at have lidt tid at bruge af, hvis der viser sig noget interessant, som vi ikke har planlagt at skulle se. Turen ud af Rocky Mountains var meget smuk. Vi holdt kaffepause på en parkeringsplads uden for et US Airforce museum, som vi ikke kunne komme ind og se uden en tilladelse.
Køretur ud over prærien. Vi nærmer os Badlands National Park. Så er vi i mål! En dag før tid. Godt med noget tid at give af, hvis der viser sig noget spændende senere på vores vej.
Lørdag den 27. august 2011. Fra Interior (C) til KOA Mount Rushmore (D) 219 km med en gennemsnitsfart på 49 km/t og max. fart 98 km/t. Det tog 4 timer og 27 minutter i ren køretid. KOA Mount Rushmore RV Park, SD ligger på: N 43 54.15,1 W 103 32.06,5 i en højde af 1.532 m. Badlands. Navnet stammer fra franske emigranter, der først i 1800-tallet forsøgte at krydse det. Bad lands to cross. Dakota indianerne kalder det mako cita som betyder dårlig land. Her er alt hvad hjertet kan begære af Cowboy-gear. Der er også et apotekermuseum, et kunstgalleri, gamle fotos fra Black Hills, restaurant og et lille tivoli. Stedet serverer gratis isvand og kaffe til 5 cent. Stedet åbnede i 1931 som et lille apotek, og for at gøre opmærksom på sig selv opstillede ejeren utallige reklameskilte ved vejene op til 100 km væk. Det har åbenbart hjulpet, set ud fra stedets størrelse i dag. Skiltene står der stadig for at trække kunder til. Vi spiste middagsmad i restauranten, så på butikkerne, hvorefter vi kørte til Rapid City. Her besøgte vi The Journey Museum, der har udstilling om de fossile fund fra området, om indianerne og om gamle dage i Rapid City. Vi brugte lang tid i museet, og klokken nærmede sig 18.00 da vi kom ud. Vi skulle lige købe lidt ind, inden vi kørte tilbage til campingpladsen, men tog noget tid, for det første store center vi fandt, var et center uden fødevarer. Vi blev dog guidet hen til et Walmart og fik handlet ind. Vi startede med at køre tilbage til Badlands Visitor Center Ben Reifel Visitor Center hvor vi så udstillingen og en film om området. Herefter kørte vi lidt nordpå ad vej 240 til nogle udsigtspunker og små stier ind i området. Vi gik et par ture i området, hvorefter vi kørte retur igen, forbi Visitor Centret og ind på Badlands Loop Road, som går fra Visitor Centret og til byen Wall. Ude igen var det blevet mørkt, og vi måtte køre med lys de godt 40 km til KOA Mount Rushmore. GPS en guidede os fint, men jeg missede afkørslen mod campingpladsen. Det gav lidt omkørsel, da vi ikke lige kunne finde et sted at få vendt vognen, men omkring kl. 21.00 var vi etableret og kunne få lidt aftensmad. Her var der også mange udsigtspunkter, og vi holdt på dem alle! Et utroligt landskab midt ude på prærien. Hvor der ellers var udsigt til den, kunne man se ja, milevidt får altså en anden dimension i USA, men milevidt ud over den uden at se andet landskab i horisonten. Ifølge filmen lever der mange forskellige dyr i området bl.a. Bison, Bighorn Sheep, Præriehunde og klapperslanger. Vi så nu ingen af dem. Badlands indeholder også mange fossiler af forhistoriske dyr. De ældste synlige bjergarter i Badlands er ca. 75 millioner år gamle. Der er spor af mennesker ca. 11.000 år tilbage. Vi kørte 50 km på Badlands Loop og endte i byen Wall, som er kendt for den enorme landhandel Wall Drug.
Søndag den 28. august 2011. Kørsel i området Black Hills 139 km med en gennemsnitsfart på 38 km/t Det tog 3 timer og 40 minutter i ren køretid. Crazy Horse Memorial og Custer State Park. Vi kørte først til Crazy Horse Memorial og så på den kæmpestore skulptur, der bliver hugget ud i klippen. Den forestiller indianerhøvdingen Crazy Horse til hest, skuende ud over indianernes land. Her så vi Nordamerikas største flok bisoner ca. 1.300 stk. Før de hvide kom til, var der over 1 million bisoner i området. I 1914 var der 36 tilbage, og det er disse dyr, der er stamfædre til den nutidige flok. Det var Lakota høvdingen Henry Standing Bear, der så hvordan de hvide lavede statuerne af de 4 præsidenter Mount Rushmore der gerne ville vise at røde folk har også store helte. Statuen er 200 meter lang og bliver 172 meter høj, altså lige så stor som de 4 præsidenter tilsammen!! Alene hans næse er 6 meter lang! Den laves for indsamlede penge. Der er ingen statsmidler blandet i projektet, som startede i 1947, og som ingen ved hvornår bliver færdig. På vej til Crazy Horse blev vi vildledt af vores GPS. Den guidede os op i bjergene på Needles Highway, men der er et par tunneller, der er for små til vogne som vores. Det gik lige ved den første tunnel, men vi vendte nu om igen og kørte ned samme vej vi var kommet op. Vi kørte fra Crazy Horse til Custer State Park, hvor vi kørte på Wildlife Loop Road en snoet vej på ca. 30 km. igennem området. Vi kunne lige være der. (Det er ikke hullet oppe ved Crazy Horse, vi kører igennem.) Der er en mængde andre dyr i området: Mountain Goats, Bighorn Sheep, Burros (æsler), Coyotes (prærieulve), Præriehunde, Pronghorns, Elk og Mule Deer (små kronhjorte)og Mountain Lion (Pumaer).
Mandag den 29. august 2011. Fra KOA Mount Rushmore (D) til KOA Deadwood (E) 252 km med en gennemsnitsfart på 54 km/t og max. fart 86 km/t. Det tog 4 timer og 42 minutter i ren køretid. KOA Deadwood, Black Hills, SD ligger på: N 44 22.16,6 W 103 45.15,7 i en højde af 1.480 m. Efter besøget på museet var vejret ved at klare op, og vi kørte via Custer State Park op til Mount Rushmore med de 4 præsidenthoveder. Heroppe var det næsten tørvejr, men skyerne hang så lavt, at vi ikke kunne se hovederne til at starte med. Vi gik derfor ind på museet for at se, hvordan man havde lavet monumenterne. Vi så også en lille film om projektet og da den var færdig var det klaret så meget op, at vi lige kunne få et kik op mod: George Washington (1732-1799), Thomas Jefferson (1743-1836), Theodor Roosevelt (1858-1919) og Abraham Lincoln (1809-1865). Det er en 2. generationsdansker Gutzon Borglund og 40 arbejdere, der fra 1927 til 1941 har lavet monumentet det indtil videre største på jorden. (Når eller hvis Crazy Horse monumentet bliver færdigt, vil det få den titel). Vi kørte fra KOA Custer RV Park omkring kl. 9 i regnvejr. Det første mål var Mammoth Hot Springs museet. Et meget interessant museum, der er bygget over en aktuel udgravning af en mammut kirkegård. Disse store dyr blev for 26.000 år siden fanget i et sink hole en sø med meget stejle kanter. Hvis dyrene, i iver efter at få fat i nogle af de saftige vandplanter på søens bund, faldt i, kunne de ikke komme op igen, men druknede og faldt til bunds i søen. Den er så senere blevet fyldt op med mudder og det er så det, man graver ud i dag. I museet var der også en flot udstilling om dyrene og livet omkring dem. De første mammutter blev fundet under en udgravning til et byggeri i 1974. Man har fundet ud af, at det er ene unge hanner, der ligger i dybet. De har ikke været så erfarne som de voksne. Herefter kørte vi nordpå igennem nogle småbyer til spille- og guldbyen Deadwood. Vi gik en tur gennem hovedgaden og var inde på den pub, hvor Wild Bill Hickok huserede og blev skudt under et pokerspil den 2. august 1876. Det er den episode, der er gengivet i Wall Drugstore. Størelsen på mammuter og elefanter: Den bageste er en Colombian mammut: 4 meter Den næste er en afrikansk elefant: 3,4 meter Herefter den asiatiske elefant og en woolly mammut: 3 meter Den foreste er en pygmæ mammut: 1,8 meter.
Billede inde fra udgravningen. Der udgraves stadig, og i museets underetage er der et værksted, hvor de sidder og renser fundene. Motiver fra mammut museet. Her ses, hvordan man kan bygge et hus af mammutknogler. Alleen op til præsidenthovederne. Alle USA s staters flag er her. Monumentet kan under normale omstændigheder ses herfra bare ikke lige i dag. Til højre et billede fra museet.
Tirsdag den 30. august 2011. Fra KOA Deadwood (E) til Sibley Lake RV Park (F) 501 km med en gennemsnitsfart på 62 km/t og max. fart 112 km/t. Det tog 8 timer. Sibley Lake RV park, WY, ligger på: N 44 45.36,5 W 107 26.28,0 i en højde af 2.377 m. Vi forlod KOA Deadwood omkring kl. 9.00 og kørte via 14A en meget flot vej ind igennem Black Hills National Forest til Spearfish og videre til Devil s Tower, hvor vi ankom omkring kl. 12.00. Vi besøgte deres Visitor Center og gik en tur på ca. 2 km omkring tårnet. Vi kørte videre mod Gillette, Buffalo og Sheridan på highway 90. Igen en tur igennem den endeløse prærie. Nord for Sheridan kørte vi vestpå op i Big Horn Mountains. Vores mål var Sibley Lake RV plads, som viste sig at være en skov-campingplads lige ned til en sø. Devil s Tower er resterne af en vulkanbund. Det er størknet magma, der har siddet nederst i vulkanen. Alt andet materiale fra vulkanen er forvitret bort igennem 50 millioner år. Indianerne har deres egen myte om bjerget: Der var engang syv små indianerpiger, som legede lidt væk fra lejren. Pludselig dukkede en gigantisk bjørn op, som jagtede pigerne. Pigerne sprang op på en klippe, der blot var en meter høj, og de bad en bøn til klippen om at redde dem. Klippen hørte deres bøn, og den begyndte at vokse op mod himlen. Bjørnen sprang op ad klippen og skrabede dybe rifter i klippen med sine store kløer. Hver gang bjørnen faldt ned fra den stejle klippe, rejste den sig til fornyet angreb. Til sidst blev pigerne presset helt op i himlen, hvor de kan ses den dag i dag som Syvstjernen. Og sporene efter bjørnens kløer er heller ikke til at tage fejl af. For indianerne er bjerget helligt, og på mange træer i området har indianerne hængt farvede bånd og små drømmefangere op. Bjerget er 264 meter høj og står 1.558 m.o.h. Det er 304 meter i diameter ved foden. Ud over prærien. Sibley Lake.
Black Hills National Forest. På vej op i Big Horn Mountains. Udsigten fra foden af Devil s Tower. HOGBACK About 500 millions years ago the air and land were warmer, and seas covered all of Wyoming including the area you see. You would not recognize any animal life that time. None of it lived on the land. Then around 75 millions years ago, the earth s crust began to grind together. The earth buckled, heaved, and the Big Horn Mountains were formed. The long sharp red ridges in front of you are callet Hogbacks. Other geological formations to look for are steep escarpments, sheer almost vertical sides caused by the fault that runs along this side of the Big Horn Mountains, synclines, downfolds in the earth s crust that cause valleys, and Cuestas, long gentle upslopes of alternating hard and soft rocks.
Onsdag den 31. august 2011. Fra Sibley Lake RV Park (F) til KOA Read Lodge (G) 219 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 93 km/t. Det tog 8 timer. KOA Red Lodge, MO, ligger på: N 45 15.21,2 W 109 13.43,1 i en højde af 1.584 m. Vi startede dagen med at gå ned til Sibley Lake, hvor vi faldt i snak med et par, der sad og fiskede. De kom fra Cody og holdt lige en miniferie her oppe. Herefter kørte vi vest på ad vej 14A, hvor der var en del sving og stejle op- og i særdeleshed nedkørsler. Det gik nu fint. En meget flot tur over bjerget, hvor vi nåede op til den evige sne. Vi kom forbi et kultsted Medicine Wheel. Vi var dog ikke helt inde ved det, men nøjedes med at læse om det på en tavle. Man ved ikke helt, hvad det har været brugt til, men noget med solen og Indianere. Vi besøgte 2 Visitor Centre på vejen og var fremme ved KOA Read Lodge RV Park, Bear Tooth Highway, Montana, omkring kl. 16.00
Vi mødte en mand med en kikkert. Han fortalte, at der 1 time tidligere var observeret 3 store elge i det grønne område her. Nu var de desværre gået, så vi fik dem ikke at se. Her er vi ved at være oppe. En fantastisk udsigt fra 2.830 meters højde. Her var der en flot blomsterpragt. Så er vi på vej nedad! En nedlagt mine. Red Lodge
Torsdag den 1. september 2011. Fra KOA Red Lodge (G) til Yellowstone Valley Inn & RV (H) 317 km med en gennemsnitsfart på 50 km/t og max. fart 83 km/t. Det tog 6 timer og 22 minutter Yellowstone Valley Inn & RV park, WY, ligger på: N 44 28.29,2 W 109 24.34,7 i en højde af 1.697 m. Efter vi havde tanket benzin og handlet ind, kørte vi sydpå ad Bear Tooth Highway mod Yellowstone National Park. Vejen er 108 km lang, og vi kørte op over et pas i 3.336 m. Her var også en mængde udsigtspunkter, og vi holdt ved en del af dem. Vi kørte op over skyerne, men heldigvis var der nogen opklaring, så vi kunne nyde udsigten. Vi kørte ind ad Yellowstone National Parks nordøstlige indgang ved Cooke City. I parken kom kørte vi på en vej, som var lukket pga. sne, da vi var her i 2008. Vi kørte over Tower Fall og passet Dunraven Pass i 2.700 m. ned mod vejen ud af Yellowstone på vej mod Cody. Kl. 19 holdt vi ind på Yellowstone Inn & RV park, ca. 30 km fra Cody.
Fredag den 2. september 2011. Fra Yellowstone Valley Inn & RV (H) til KOA Cody (I) 78 km med en gennemsnitsfart på 39 km/t og max. fart 83 km/t. Det tog 2 timer. KOA Cody RV Park, WY, ligger på: N 44 30.47,7 W 109 00.27,2 i en højde af 1.568 m. Vi kørte fra Yellowstone Inn & RV park omkring kl. 9.30 med kurs mod wildwest-byen Cody. Byen er grundlagt i 1898 af William F. Cody (1846-1917) alias Buffalo Bill. Den store bisonjæger indtog hele Europa med sit wildwest show. Et af de første huse, han opførte i Cody er Irma Hotel, opkaldt efter hans yngste datter. Den engelske dronning Victoria forærede Buffalo Bill en kostbar bar af kirsebærtræ. Baren kan stadig ses i hotellets spisesal. Hver aften opfører Cody Gunfighters et melodramatisk skydeshow foran hotellet. Vi mødte et barnebarn af Buffalo Bill, da vi var i USA i 2008. Han havde et lille museum og souvenirbutik nær byen Kanab. Vi købte en lille sandstensskulptur af ham. Busbilletten gjaldt også til Buffalo Bill Historical Center, et meget stort og flot museum og galleri. Her brugte vi 2-3 timer og så en masse om dyrelivet i Yellowstone, indianerne på prærien, pionerene og selvfølgelig også noget om Buffalo Bill. Efter museumsbesøget kørte vi godt 6 km uden for byen til KOA Cody RV Park, hvor vi skulle overnatte og mødes med vore venner Else og Verner, samt deres venner Connie og Keld. De var allerede ankommet i hver deres C30 vogn. Vi kørte samlet i vores vogn retur til Cody, hvor vi skulle se det legendariske wildwest show. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, så godt vi ikke brugte penge til en siddeplads her. Vi løste billet til en tur i en sightseeing bus, der køret os rundt i Cody samtidig med at en meget livlig stewardesse fortalte om byen, og hvad Buffalo Bill havde betydet for byen. Hun viste billeder imens bl.a. et oversigtsbillede af byen, hvor der kun var hotellet og en lille kirke, som også består idag. Køreturen rundede også lige Cody Dam en opstemmet sø vest for byen på vej med Yellowstone. Dæmningen var den højeste i USA i 1910 og på Visitor Centret så vi en lille film om, hvordan de byggede den, og hvilke problemer de var rendt ind i. Dæmningen blev forbillede for alle andre dæmninger i USA herunder den store Hoover Dam over Colorado floden, neden for Grand Canyon. Vi gik en tur op og ned af hovedgaden for at finde et egnet spisested. Irma Hotellet var mere eller mindre fyldt op, så der gad vi ikke spise. Karen spurgte sig derfor rundt omkring i butikkerne, om de kunne anbefale et godt sted. Hun fik anbefalet Cassie s Wyoming s Premier Steakhouse lidt uden for byen. Det viste sig at være en ægte wildwest restaurant med bar, spisesalon og balsal og det hele var i brug. Først blev vi bænket ved en lang bar, og da maden var klar, blev vi sat til bords lige ved balsalen, hvor der var levende westernmusik. Vi fik os en god gang spareribs og et par svingom, inden vi køret tilbage til campingpladsen.
Lørdag den 3. september 2011. Fra KOA Cody (I) til Fishing Bridge RV park (J) 292 km med en gennemsnitsfart på 50 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 6 timer. Fishing Bridge RV Park Yellowstone, WY, ligger på: N 44 33.54,1 W 110 22.11,6 i en højde af 2.382 m. Vi kørte i samlet kortege fra Cody til Fishing Bridge RV Park, midt inde i Yellowstone, ved Lake Yellowstone. De 130 km fra Cody til Yellowstone betegnes for den flotteste indgang til naturparken. Vi stoppede et par steder, men det var lidt svært at få plads til 3 stk. C30 vogne på en gang. Vi kørte ind på campingpladsen, fik Vi nåede lige at besøge det nye Visitor Center og så endnu et vandshow inden vi kørte videre til Lower Geyser Basin. Efter at have set de forskellige potholes kørte vi nordpå mod vandfaldet Gibbin Falls. Herfra vendte vi snuden hjemad mod campingpladsen. På vej dertil så vi forskellige vilde dyr, bl.a. en bjørn, nogle ulve og hjorte. anvist vores pladser og fortsatte så i vores vogn ud i den nederste del af 8-tallet, som vejene i Yellowstone er anlagt som. Vi kom forbi West Thumb Geyser Basin, som vi gik en tur i inden vi kørte videre mod Old Faithful geyseren. Efter vi havde set et vandshow gik vi ind i Old Faitful Inn, verdens største Inn, opført i træ. Her fik vi frokost. Hjemme på campingpladsen serverede Else, Verner, Connie og Keld grillmad, som vi indtog i Else og Verners vogn.
Søndag den 4. september 2011. Kørsel i Yellowstone National Park 178 km med en gennemsnitsfart på 42 km/t og max. fart 88 km/t. Det tog 4 timer og 15 minutter. Vi kørte igen samlet ud i en bil. Denne gang var målet den øverste del af 8-tallet med Mud Vulcano og Sulphur Caldron, Upper and Lower Falls. Vi så Lower Falls fra udsigtspunktet Artist Point, hvor der er et godt udsyn ned over Grand Canyon of Yellowstone. Herfra kørte vi ad den vestlige vej mod Mammoth Hot Springs i den nordlige del af Yellowstone og så på det flotte natursceneri, der er der. Næste stop var Tower Falls, hvor vi også kunne se dybt ned mod Yellowstone River. Tilbage på campingpladsen var der tid til et bad og få vasket noget tøj, inden der var aftensmad. Verner og Keld så en bison på campingpladsen. Den kom gående ind på pladsen tidligt om morgen. Der var også rådyr i udkanten af campingpladsen.
Mandag den 5. september 2011. Fra Fishing Bridge (J) til Signal Mounting RV Park (K) 152 km med en gennemsnitsfart på 43 km/t og max. fart 78 km/t. Det tog 3 timer og 30 minutter. Signal Mountin RV Park, Gran Teton, WY ligger på: N 43 50.31,1 W 110 36.47,0 i en højde af 2.095 m. Vi forlod Fishing Bridge RV Park omkring kl. 9.00 med kurs mod Jenny Lake, Grand Teton National Park. Turen blev lidt længere end beregnet, da en bro, som førte over et vandfald, var under reparation. Vi måtte derfor gå lidt op ad bjerget for at komme over ved en anden bro. Tilbage på parkeringspladsen tog vi afsked med Else, Verner, Connie og Keld. De skulle videre mod Salt Lake City, mens vi havde bestemt os for at blive i området og overnatte på Signal Mountain RV Park, der var en skovcampingplads uden nogen som helst tilslutning. De havde dog en dumpstation, som vi benyttede os af dagen efter. Vel parkeret gik vi en tur ned til Jackson Lake, som lå lige nedenfor vores område. Alle tre vogne i samlet flok. Vi standsede et par steder, hvor der var plads til alle. Da vi ankom til Jenny Lake, var alle parkeringspladser optaget også dem, der var beregnet til RV-vogne. Her holdt personbiler, så det var umuligt at få vores vogne parkeret der. Vi klagede vores nød til en ranger, men han kunne ikke gøre noget, men foreslog os, at vi kunne parkere i vejsiden ind mod søen. Det var ok, når der nu ikke var andre muligheder. Vi gik i samlet trop en tur halvvejs rundt om Jenny Lake. Vi kunne så tage en båd tilbage. Turen langs søen gik gennem frodig skov, smukke blomster, store klippestykker og hele tiden med kig til de flotte bjerge, der stod snehvide mod den blå himmel og den klare sø.
Tirsdag den 6. september 2011. Fra Signal Mounting RV park (K) til KOA Rock Springs (L) 390 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 91 km/t. Det tog 6 timer. KOA Rock Springs, WY ligger på: N 41 34.05,1 W 109 17.31,9 i en højde af 1.908 m. Vi kørte tilbage mod Yellowstone National Park, men drejede efter dæmningen fra mod Jackson Hole ad vej 89. På vejen standsede vi et par gange for at nyde udsigten ud over søen og op mod bjerget Mount Moran i Grand Teton massivet. I Jackson Hole kørte vi mod Jackson Village for at se, hvad er var der og for at komme op i bjergene med en kabelbane. Heroppe var der en kølig vind men en god udsigt. Vi stod og så på nogle børn, der skulle ud at springe tandem spring med instruktører. Det tog lidt tid, inden de kom af sted, for da de var klar, var der ingen vind. Vi spiste et par vafler i restauranten, inden vi tog hejsen ned igen. Herefter kørte vi mod KOA Rock Springs ad vej 191 en ret kedelig tur uden de helt store udfordringer. Det samme uendelige øde land, som vi havde set et par gange før. På vejen var der mange mindetavler over de pionerer, der havde været med til at opdyrke det her landskab. Vi var på campingpladsen omkring kl. 18 og fik vasket og tørret vores tøj, mens vi spiste aftensmad. Udsigt over Snake River mod Grand Teton bjerget.
På toppen ved kabelbanen. Det går bare lige ud og så forbi en by eller hvar det nu var.
Onsdag den 7. september 2011 fra KOA Rock Springs (L) til Dushesne (M) 384 km med en gennemsnitsfart på 62 km/t og max. fart 100 km/t. Det tog 6 timer. Tæt på Duchesne, Utah. Vi ligger på: N 40 11.30,2 W 110 27.34,3 i en højde af 1.704 m. KOA Rock Springs. Vi kørte fra Rock Springs ved 8.30-tiden og valgte turen vest om Flaming Gorge. Vi havde spurgt i receptionen, hvilken rute den østlige eller den vestlige der var flottest. Campingfatter mente den østlige, mens campingmutter syntes den vestlige var flottest. Under alle omstændigheder skulle vi køre ind til Visitor Centret syd for Flaming Gorge National Recreation Area. Vi valgte vest ruten. Det var en flot tur igennem det flade højland. Da vi nåede byen Manila kom vi til at køre langs selve kløften med nogle flotte udsigter langs vejen. Vi kørte ind til Visitor Centret, som desværre var lukket for sæsonen, men vi kunne gå på afmærkede stier helt ud til kanten og nyde synet af de farvede klippesider og vandet langt nede. Vi var også lige et smut forbi selve dæmningen, der var lavet over floden Green. Efter dæmningen kørte vi videre sydpå til byen Vernal. Her var vi inde og se Utah Field House of Natural History State Park Museum, hvor de har udstilling om alle de dinosaurskeletter, de har fundet i Dinosaur National Monument i nærheden. Det område ligger godt 10 km vest for Vermal, og der er normalt et Visitor Center derude, men det var under ombygning, så alle deres udstillingsgenstande var midlertid flytte ind til museet i byen. Efter museumsbesøget kørte vi lige en tur ud til området, men der var lukket for turister, så det fik vi ikke noget ud af ud over at se på omgivelserne. Vi køret videre østpå mod byen Duchesne, hvor vi fandt en campingplads lige ved bredden af en sø Starvation Reservoir. Her var fred og ro, næsten ingen gæster, men alt var til gengæld optaget i den kommende weekend, men vi skulle kun bruge en overnatning.
Flaming Gorge. Dinosaurland. Der er noget af en klo, det dyr har haft! En lårbensknogle af en dinosaur. En væg fyldt med aftryk af forhistoriske planter.
Torsdag den 8. september 2011. Fra Duchesne (M) til KOA Fillmore RV Park (N) 410 km med en gennemsnitsfart på 68 km/t og max. fart 104 km/t. Det tog 6 timer. KOA Fillmore RV park, Utah, ligger på: N 38 56.58,7 W 112 20.07,7 i en højde af 1.569 m. Vi startede dagen med en svømmetur i søen, før vi kørte videre mod Fillmore via vej 191, 6, 89, 50 og 15. Landskabet var mere eller mindre det samme, som vi havde kørt i de sidste par dage. Vi kørte igennem Ashley National Forest og Uinta National Forest, som er et kæmpe område, der strækker sig fra Salt Lake City og ned til Ephraim. Navnlig turen ad vej 89 var meget smuk, op og ned ad bjerget. Vi kom forøvrigt igennem byen Manti, hvor min tip-tipoldefar Søren Olesen Rammelhøj (Serren Olsen) har været med til at bygge veje og kanaler efter 1853. Han og hans familie flyttede senere til Rockville, nær Zion Nationalpark, hvor han døde i 1872.
Skiferformationer langs vejen. De stønnede noget, de store lastbiler. De var lige kommet op ad 7,2 km bjerg med en stigning på 8%. Det skulle vi til at ned ad. Vores overmand. Vores bil er 9,5 m lang, men kunne snildt holde to gange langs denne trucker.
Fredag den 9. september 2011. Fra KOA Fillmore RV Park (N) til Zion Canyon Campg. (O) 325 km med en gennemsnitsfart på 72 km/t og max. fart 113 km/t. Det tog 4 timer og 30 minutter Zion Canyon Campground, Utah, ligger på: N 37 11.34,3 W 112 59.27,3 i en højde af 1.194 m. I dag havde vi god tid, så vi kørte først fra Fillmore RV caming omkring kl. 9.30 og bestemte os for at køre helt ned til St. George. Karen havde nemlig set reklameskilte for et Outlet indkøbscenter, der skulle ligge i den by. Vi fandt da også en hel gade med Outlet forretninger, så dem gik vi lidt amok i, og fik købt forskelligt tøj. Herefter kørte vi nordpå igen mod Rockville og Springdale i Zion National Park. Første stop var Rockville Cemetery (begravelsesplads) hvor Chris s tip-tipoldefars grav stadig er. Han døde i 1872 efter et liv, hvor han forsøgte at dyrke bomuld på de stenede marker omkring Rockville. Samtidig var han med til at anlægge veje og kanaler samt lave en dæmning over Virgin floden, der løber lige forbi. Det sidste mislykkedes dog. december 1852 gik de ombord på skibet Forest Monarch, der sejlede dem til New Orleans. Torsdag den 17. marts ankom de endelig til New Orleans. Søndag den 3. april 1853 blev han viet til sin anden kone, Bertha Pedersen fra Greve. Hun var en hel del yngre en ham.hele flokken sejlede via Missisipi floden op til St. Louis og Keokuk. De købte vogne og okser, og omkring den 16. maj begyndte de den lange tur over prærien. De fulgte the mormon trail, som den hedder i dag, og som de var nogle af de første, der kørte ad. Der er beretning om en del problemer med indianere på deres vej, men den 23. oktober 1853 nåede de endelig byen Provo syd for Salt Lake City. Som tak for turen skulle de være med til at bygge en mur omkring det, der i dag hedder Tempel Square i Salt Lake City. Tilsyneladende er Søren syg på det tidspunkt, så det er Bertha, der må tage slæbet med deres del af opbygningen. Til gengæld står den del af muren der vistnok endnu. Senere blev de bedt om at deltage i koloniseringen af Dixie Land (det sydlige af Utah), og derfor flyttede de først til Manti og senere til Rockvill Disse oplysninger har jeg fundet på internettet, hvor der også er en detaljeret beskrivelse af hans og hans ligestilledes rejse fra Danmark til Rockville. Han udvandrede fra Vendsyssel i 1852, da hans kone var død, og han var blevet omvendt til mormonismen. Sammen med en flok mormoner sejlede han fra København den 22. december 1852 mod Kiel med skibet Obetrit og fortsatte til Altona (Hamburg) med tog den 23. december. Juleaften sejlede de med dampskibet Lion til Hull, England. Det tog 3 dage. Herefter med tog til Liverpool. Fredag den 31. Uden at vi vidste det, har vi krydset deres spor ca. 4 gange. Jeg mener at kunne huske, at vi så et skilt et eller andet sted, der fortalte om the Mormon trail, uden at vi forbandt det med noget, vi skulle interessere os for. Det var ærgerligt, men så må man jo gå på internettet og læse om den. Vi ville have været inde på Watchmann Campground lige ved siden af Zion National Park Visitor Center, men der var alt optaget (det var lige op til en weekend), så vi kørte tilbage til Springdale og parkerede på Zion Canyon Campground.
PIONEERS AND PROMINENT MEN OF UTAH OLSEN, SEREN. Born November, 1791, In Uland, Denmark. Came to Utah 1853, Lorenzo Snow company. Married Bertha Peterson in Copenhagen while on way to Utah. She was born May 8, 1821, and came to Utah with husband. Family resided Manti and Rockville, Utah. Elder; teacher in ward. Helped to build the first canal and roads at Rockville. Died Oct. 8, 1872, at Rockville. Solnedgang over Zion National Park, set fra Springdale RV Camping
Lørdag den 10. september 2011. Kørsel med shuttlebus ind i Zion National Park Vi startede med at tage den gratis bybus til Visitor Centret, der ligger i starten af Zion National Park. Her skulle vi vise vores pas til Nationalparkerne, men det lå i vores bil! Vi gik derfor hen til en ranger og forklarede hende situationen. Et lille dansk over fingrene med besked på at huske det næste gang klarede sagen. (Sidst vi var her lavede vi det samme nummer og slap også godt fra det dengang). Passet er købt, så vi har adgang til samtlige nationalparker i USA i en måned. Inde i Visitor Centret så vi en lille informationsfilm om de forskellige ture, man kan gå på inde i parken. Der blev oplyst længde, stigning og sværhedsgrad. Vi besluttede os for Emerald Pool og Temple of Sinawava. Med de oplysninger tog vi den gratis shuttlebus ind i parken og op til Zion Lodge, hvorfra turen til Emerald Pool starter. Der var en fin asfalteret sti op til den første sø og vandfald. Vandfald var der nu ikke meget af på denne tid af året. os for, at det ville vi også prøve. Skoene og strømperne blev nok tørre igen, så op med buksebenene og af sted ud i vandet. Bunden var meget stenet, men der var stokke, man kunne tage og støtte sig til. Vi gik videre ad en noget mere strabadserende sti op til endnu en sø og indtørret vandfald. En fin tur med udsigt ind i nationalparken og de stejle røde klipper. På denne tur så vi en lille slange og et firben, nogle chipmunks og et par rådyr (eller hvad de nu hedder derovre). Vi vadede over floden to gange og kom så til et punkt, hvorfra vi kunne se, at de, der var gået videre, gik i vand til livet. Det havde vi nu ikke lyst til, så vi vadede tilbage igen. Inde på land fik vi strømperne vredet og gik så tilbage til bussen. Både sko og strømper var tørre, inden vi nåede så langt. Vi kørte et stop med bussen og steg så af for at se, hvad der var der. Vi fandt ud af, at der kun var et par km til næste stoppested, så vi besluttede os for at gå det stykke for rigtig at nyde scenariet med de høje og røde klippeformationer. Nede ved næste stoppested var der en lille sti op til nogle hængende haver. En klippehule, hvor vandet løb ned ad væggen, hvorpå der groede blomster. Vi gik ned samme vej, som vi var kommet op, gik over til Lodgen og købte noget at drikke og lidt at spise. Herefter tog vi igen bussen helt op til enden af parken, hvorfra der går en sti ind i kløften, langs Virgin floden. En meget flot tur, som kan udvides med en spadseretur igennem vandet ind i kløften. Vi kikkede lidt på de andre, der vadede der og bestemte Tilbage til bussen og med helt ud af parken. Vi stod af på det næstsidste stoppested. Her var Zion Human Museum, som viste noget om pionererne i Zion. Vi nåede lige at se deres film, inden de lukkede, men nåede desværre ikke at gå i detaljer med udstillingen. Det kunne jo være sjovt, hvis der havde været noget om Søren Olesen, men det må vente til næste gang vi kommer der. Da vi kørte det sidste stykke ind til campingpladsen fortalte en meget snakkesalig kvindelig chauffør om de fremragende spisesteder, der er i Springdale. Vi besluttede os for at gå ud at spise på en restaurant lige over for campingpladsen.
Søndag den 11. september 2011. Fra Zion Canyon Camp, (O) til Capital Reef N.P. (P) 351 km med en gennemsnitsfart på 54 km/t og max. fart 93 km/t. Det tog 6 timer og 30 minutter Capital Reef NP Campground, Utah, ligger på: N 38 16.58,8 W 111 14.53,0 i en højde af 1.628 m. Vi kørte fra Zion mod Bryce National Park omkring kl. 9.30, og efter den meget smukke tur ud igennem parkens østlige udgang, igennem den smalle tunnel, hvor der kun kan være trafik i en retning ad gangen, og hvor vi får besked på at køre midt på vejen, ankom vi til Bryce NP ved middagstid. Vi kørte derfra igen og bestemte os for at køre bag om naturparken ad vej 12 mod Cannonville og op mod Capitol Reef Natur Park. Her var tørvejr, og vi så Bryce fra bagsiden. Det var heller ikke så ringe endda. Vi kørte direkte til Visitor Centret, hvor vi så en mindre god film om området. Herefter kørte vi ind i parken til Sunset Point, hvor vi ville have været en lille tur nede i parken, men et kraftigt regn- og tordenvejr satte en effektiv stopper for det. Vi blev holdende på parkeringspladsen og spiste vores frokost, i håb om at det klarede op, men det gjorde det ikke. Når det endelig skulle være, så gjorde det ikke noget, at det lige var i dag, vi rendte ind i uvejr. Sidst vi var her gik vi nemlig en flot tur ned i parken. Vi kørte ind over Escalante State Park og Dixie National Forrest, over nogle fantastiske landskaber med vidde udsigter, hoodoos (små bløde bjergtoppe som i Bryce NP) og dybe dale. Det er desværre næsten umuligt at fotografere disse naturscenerier. Man får ikke dybden med på billederne. Vi holdt ind ved Capitol Reef Canyon RV park Fruita Campground, en lækker skovcampingplads, hvor der lige var plads til en vogn mere for en enkelt nat. Bryce National Park, set fra bagsiden.
Ud af Zion National Park. Billeder fra Dixie National Forrest. Her er spor fra tidligere indianer aktivitet. Den lille firkant oppe under klippeudhænget på den gule klippe er en bankboks, hvor de opbevarede værdifulde ting. Om de er kommet til den oppefra via tov eller nedefra via stiger, vides ikke.
Mandag den 12. september 2011. Fra Capitol Reef N.P. (P) til Moab Valley RV park (Q) 353 km med en gennemsnitsfart på 59 km/t og max. fart 100 km/t. Det tog 6 timer. Moab Valley Campground, Utah, ligger på: N 38 36.00,8 W 109 34.33,4 i en højde af 1.209 m. Fra Fruita Campground i Capitol Reef Nationalpark kørte vi vestpå ad vej 24 mod Richfield, men drejede mod nord ad vej 72 i Loa og Highway 70, hvor vi kørte østpå mod Moab. Vej 72 går op over et fladt plateau i Fishlake National Forest. Her var der mange free range med løsgående køer, der krydsede vejen uden hensyn til trafikken. Også her var der en formidabel udsigt ud over den endeløse prærie. Vi kom forbi nogle helt sorte klippesider, men har ikke fundet nogen forklaring på disse aflejringer. Der er lavet flere ViewPoints på vejen,og vi stoppede på dem alle for at nyde synet af landskabet. På flere af dem havde indianerne salgsboder eller rettere tæpper, hvorfra de solgte kunst og håndværk. Vejen går igennem San Rafael Desert, hvor vi igen krydsede floden Green, før vi drejede mod syd og Moab. Her kom vi forbi Arches National Park, som vi besøgte i 2008, men dengang nåede vi ikke alle seværdighederne, så derfor kørte vi igen ind i parken og mod The Windows Section. Highway 70 er motorvejen, der går fra Salt Lake City mod Denver. Det er en meget flot vej, der snor sig imellem fladt land og store røde klippeformationer. Her så vi på Elephant Butte og North and South Window, et par store huller i de røde klipper. Vi stoppede på Moab Valley RV Resort. ArchesNational Park.
Capitol Reef National Park. Vej 72 over det sydlige af Fishlake National Forest. Highway 70. San Rafael Desert.
Tirsdag den 13. september 2011. Fra Moab Valley RV Park (Q) til A&A Mesa Verde RV (R) 287 km med en gennemsnitsfart på 57 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 5 timer. A&A Mesa Verde RV Park, Colorado, ligger på: N 37 20.31,9 W 108 24.23,0 i en højde af 2.123 m. Vores naboer i Moab anbefalede os at besøge Mesa Verde National Park og Pueblo indianernes klippebyer. Det skulle være et besøg værd, hvilket det også blev. Vi var stadig en dag forud for vores tidsskema så vi tog en hurtig beslutning om at droppe Colorado National Monument, for at køre mod syd til Mesa Verde. jeg glemt. Vi gik derefter op for at se på ruinen før vi kørte videre mod Mesa Verde National Park. At det var stort fik vi en fornemmelse af på det museum, vi lige have besøgt. Der traf vi nemlig en dansker, der var på besøg hos nogle venner. Da han hørte, at vi lige skulle nå Mesa Verde Syd for Moab kom vi forbi Hole n the Rock, den lejlighed, som en dansker omkring 1948 byggede ind i klippen. Vi besøgte stedet i 2008, så vi nøjedes med at vinke ind til dem og køre videre ad vej 191. I Monticello drejede vi af og tog vej 666 mod Cortez. Inden vi nåede byen drejede vi igen fra mod et museum og en ruin af en indianerby: Escalante Ruins, Historical område. Vi besøgte museet og så en film om ruinen, og om hvordan og hvem, der havde fundet den. Det var en svensker, men navnet har National Park i dag udbrød han: Det tager mindst et par dage at få det hele med! Der var heller ingen der havde fortalt os at Mesa Verde Nationalparken lå på 10. etage. Efter indgangen til parken kørte vi næsten 1 km op ad en 32 km lang snoet vej. Det var en flot tur med udsigt helt over til Arizona. Vi holdt ind ved deres Visitor Center og fandt ud af, at vi lige kunne nå en omvisning ved landsbyen Cliff Palace. Vi købte billetter og kørte de sidste 10 km ud til landsbyen. Her blev vi mødt af en ranger, der fortalte om byerne og guidede os ned ad stejle og smalle trapper til landsbyen, som amerikanerne, der har døbt Cliff Palace. Efter rundvisningen skulle vi igen ad stejle stiger for at komme til parkeringspladsen. Vi kørte nu den lange vej ned igen og ville have overnattet på den campingplads, der er lige inden for porten, men der var ingen plads med tilslutninger. Vi skulle også have benzin på og med den pris, de tog derinde, kunne vi komme næsten hele turen igennem igen, så vi kørte ud af området og fandt den nærmeste RV plads. Her var der god plads, idet der kun var et lille telt foruden vores vogn. Vi bestemte, at vi ville køre op i området igen i morgen og besøge et museum og se på endnu en beboelse.
Læg mærke til tegningen til venstre og billedet af bjerget til højre en liggende indianer! Escalante Ruins. Udsigt fra Mesa Verde over mod Arizona. Cliff Palace.
Onsdag den 14. september 2011. Fra A&A Mesa Verde RV (R) til Cimarron (S) 358 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 95 km/t. Det tog 6 timer og 21 minutter Campingpladsen ved Cimarron ligger på: N 38 23.43,3 W 107 29.34,4 i en højde af 2.280 m. Vi startede i regnvejr med at køre tilbage og op i Mesa Verde National Park igen. Der var regndis og tåget, så det var godt, vi tog turen op i går, for i dag kunne vi ikke se den flotte udsigt. Vi kørte ud til Chapin Mesa Archeological Museum, hvor der var en flot udstilling om Pueblo indianerne og de ting, man har fundet i klippebyerne. Der er ca. 600 indianerboliger i området. Det stilnede lidt af ved det næste pas: Red Mounting Pas i 3.456 meters højde. Trods regndis var turen fra Durango over Silvertown til Ouray utrolig flot med begyndende efterårsfarver over skoven. Ved byen Montrose drejede vi til højre ad vej 50 mod Cimarron og Black Canyon of the Gunnison NP. Museet viste også en 25-minuters film om byerne. Efter museumsbesøget gik vi ad en stejl sti ned til Spruce Tree House, som også er en klippeby. Her kunne vi komme lidt tættere på husene. Ved frokosttid kørte vi ned igen og begav os mod Black Canyon of the Gunnison National Park. Vi kørte over Durango og op ad vej 550. Det var en decideret bjergetape med et utal af hårnålesving. Det småregnede hele vejen og oppe ved Coal Bank Hill Pass i 3.350 meters højde var der snevejr. Vi kørte op til den skovcampingplads, der er oppe ved kanten, men den kunne vi nu ikke bruge. Der var ingen mulighed for at få tømt tankene og det havde vi brug for. Vi køret derfor ned på vej 50 igen og fortsatte mod Cimarron i håb om at finde en RV plads i nærheden. Det lykkedes da også efter ca. 20 km kørsel. Her var en fin plads, hvor vi blev budt velkommen af campingfatter, der anviste os en plads tæt ved toilet- og brusebadsbygningen. Der var også vaske faciliteter, så vi klarede lige storvasken imens vi spise aftensmad.
Spruce Tree House. Vej 550 op over bjerget.
Torsdag den 15. september 2011. Fra Cimarron (S) til KOA Buena Vista RV park (T) 293 km med en gennemsnitsfart på 61 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 4 timer og 45 minutter KOA Buena Vista RV Park ligger på: N 38 49.11,1 W 106 05.33,7 i en højde af 2.441 m. Vi kørte tilbage til Black Canyon of the Gunnison National Park og holdt ind ved Vistitor Centret og så udstilling og en film om opdagelsen af kløften, og hvordan man havde forsøgt at komme Vi kørte nu på den vestlige side af Rocky Mountains og her fulgte vi et regnvejr, som gav os en utrolig stålblå himmel med nogle meget flotte regnbuer. igennem den. På det tidspunkt var der mere vand i floden, end der er i dag, pga. en dæmning oppe ved Gunnison. Derefter kørte vi langs kanten og var ude at gå til alle de udsigtspunkter, der var på vejen og der var mange! Det ene skue flottere end det andet. Den samme flod, den samme kløft, men forskellige og meget flotte udsigter fra sted til sted. Vi brugte lige en regnbyge til at få frokost i og vi var i området indtil kl. 15.00, hvorefter vi begav os videre mod byen Buena Vista. Denne rute havde også et højt pas: Monarch Pass i 3.456 meters højde. Her var der også snevejr. I Poncha Springs drejede vi mod nord ad vej 24 indtil Buena Vista.