Vigtige politiske styringsredskaber

Vigtige politiske styringsredskaber Der er mig en stor ære at få lov at stå her i dag og komme med nogle betragtninger om, hvad jeg synes er fornuftig politik. Jeg ved det ikke, men det er næsten som om, at når man er forhenværende, så får debatten og argumentationen et mere oprigtigt indhold. Vi skal jo ikke tage hensym til tusinde af andre ting. Grønland og Færøerne har en meget lang tradition for fornuftigt samarbejde. Dette samarbejde går vel ca 100 år tilbage til dengang, vi begyndte fiskeri ved Grønlands kyster. Jeg mener helt afgjort, at dette samarbejde har været en fordel for begge lande, og det er netop det, der kendetegner godt samarbejde. Mutual benefit. Men denne gang skal det ikke dreje sig om fiskeri, men om vigtige politiske styringsredskaber. Ligesom smeden må have sin ambolt, snedkeren sin hammer, skipperen sin radar og GPS, så har vi politikere også brug for fornuftige redskaber, skal vi leve helt op til forventningerne. Men mens smeden,snedkeren og skipperen har deres uddannelser, så har vi politikere ikke nogen skræddersyet uddannlese til neop det at være politiker. Vi har derfor brug for gode redskaber i vores arbejde. Politikere har den fornemme opgave at styre samfundet. Men uden redskaber er det en meget vanskelig opgave. Vi kan meget let ende ude på Herrens mark, og så får vi en ubønhørlig straf af vores arbejdsgivere, som jo er vælgeren. Men med gode redskaber har vi ikke rigtig nogen undskyldning længere for at tingene ikke går, som de skal. Jeg vil beskrive nogle af de tekniske fremskridt, der er sket på Færøerne de sidste små 20 år specielt indenfor administrationen af de økonomiske anliggender. Det er meget vigtigt for os politikere, at vi hele tiden har det rigtige forhold til de penge, vi forvalter. Der er jo tale om skatteydernes hårdt tjente penge. Derfor skal systemerne være gennemsigtige og driftsikre, således at vi ikki sløser med pengene. Og finansloven er ikke noget vejledende dokument, men finansloven er det, vi navigerer efter. På vegne af den færøske landsstyremand Aksel V Johannesen for finans- og økonomi siger jeg tak for indbydelsen. Han er min efterfølger på posten. En særlig tak til min tidligere kollega Palle Christiansen for indbydelsen. 1

Finansministeriet har en meget travl måned her i marts, da rammerne for finansloven 2012 skal forhandles på plads og fremlægges i Lagftinget inden 1. april. Jeg var indtil den 21. februar finansminister på Færøerne og har været det i to omgange. Fra 1994 til 1996 og nu fra 2008 til 2011. 5. marts trak jeg mig også som formand for vores parti Javnaðarflokkurin, som er et socialdemokratrisk parti. Jeg har sagt til dem, der gerne vil huske mig som politiker, at det var ham, der gik af en uge efter Moubarak og nogle uger før Gadaffi. Jeg har haft glæden også sammen med min kone at besøge Grønland ved flere lejligheder specielt i perioden som lagmand på Færøerne fra 2004 til 08. I perioden som finansminister fra 1994 til 1996 erfarede jeg tingenes tilstand før, og nu her de sidste to år, har jeg efraret tingene efter. Og der er det, som min lille tale skal dreje sig op. Før og efter. Tilbage i 1988 kan jeg huske, at vores daværende finansminister gik ud og sagde, at vi havde et meget positivt problem på Fæøerne, fordi vi ejede simpelthen så mange penge, at samtlige fonde under landsstyret flød over. Dengang havde vi et utal af fonde, som finansierede aktiviteter af alverdens slags udenfor finansloven. Der var slet ikke nogen form for gennemsigtighed. Et par år senere kom direktøren for Færøernes Statestik ud og sagde, at efter hans bedste skøn skyldte vi ca 7 mia. kr. Men sandheden, hvad den så end var, var sikkert, at de begge to ikke havde noget eksakt viden om det, de udtalte sig om. Under rutinebesøgene af det Rådgivende Udvalg var der altid en del ubesvarede spørgsmål om vores økonomiske nøgletal, da vi ikke kendte svarene. Som i sikkert ved, så fik vi på Færøerne en meget alvorlig økonmisk krise i 1992 og årene, der fulgte. Hele banksystemet krakulerede, og landsstyret måtte komme med en indsprøjtning på 2,7 mia. kr. Men det var ikke penge, vi havde, så vi måtte låne de penge af staten. Arbejdsløsheden voksede til 25%, og ca 10% af færingerne udvandrede. 2

Lige før krisen holdt Rådgivende Udvalg møde med daværende finansminister, hvor udvalget varslede om det, der helt sikkert ville komme til at ske. Men det forstod ministeren intet af, fordi han lod sin uvidenhed komme sine urealistiske meninger til gode. Manden var aldeles ikke påklædt til at have en mening overhovedet, fordi han ikke sad inde med de faktuelle informationer. Under krisen blev der nedsat et udvalg, som skulle finde ud af, hvad der var, der gik specielt i 80 erne. Udvalgets korte konklusion var, at systemerne især det politiske havde mere eller mindre handlet i blinde. Man havde kort sagt ikke den fornødne viden og forholdene. Jeg skal her lige sige, at vi fik vores nue system omkring skattaeopkrævningen ved kildeskattens indføresle i 1983. For almindelig lønmodtagere, og det er langt de fleste, så stemmer skatteregningen hver eneste gang. Der er sjældent tale om, at der udskrives ekstraregninger eller at der betales tilbage, når det gælder almindelige lønmodtagere. Hvis vi ikke havde fået den ordning, før krisen ramte os, så ville landsstyret have haft flere milliarder kr. udestående. * Men så gik vi i gang i 1994. Krisens sår var åbne endnu, men vi valgte at bruge den fornuftige holdning, at enhver krise skal og må udløse noget godt og fornuftigt. Ellers har vi ikke lært noget af krisen. Noget af det første var at få en moderne lovgivning specielt omkring reknskaber. Så vi fik en ny regnskabslov og dertil hørende bekendtgørelser. Vi fik en ny aktieselskabslovgivning. Men specielt var det forhold gældende, at vi havde fået en del unge veluddannede og meget energiske og ikke mindst dygtige medarbejdere i vores centralforvaltning, der virkelig ønskede ændringer, De unge er selvfølgelig blevet noget ældre, men absolut endnu meget kvalificede. En af arkitekterne bag hele denne teknsike revolution var Leif Abrahamsen, der er med her i dag, og som forresten fylder 52 i dag. Så vi siger tillykke Leif. 3

Det store projet blev kaldt Landsstyrets Økonomistyring. Ingridienserne i Økonomistyringen var en række tiltag omkring regnskabsprocedurer, kontoplaner, lønudbetalinger, forskellige afstemninger, hvor konceptet hele tiden lagde op til, at det hele skulle være enkelt, ensartet og gennemsigtigt. Disse tekniske facetter vil embedsfolkene bedre kunne beskrive senere i dag. Men helt klart, så havde Økonomistyringen som hovedpoint at få gennemsigtighed, som er det bedste middel imod korruption. Men det var også vigtigt, at embedsfolkene vidste og kunne være trygge med, at de havde politisk opbakning gennem hele reformen. Hele projektet tog mange år at implementere, og det kostede ca 40 mio. kr. Ganske givet har vi samtidigt sparet det offentlige betydeligt større summer Vi får vore økonomiske situation og vores kreditværdighed ratet af Moodey s. En absolut forudsætning for vores rimelig gode rating, vi har i dag er, at der er systemer, som er driftsikre, og at der ikke ligger bomber, som pludselig kan eksplodere. En anden vigtig del er, at vi også får gjort den kommunale budgettering efter samme koncept, og kan derfor let gøre sammenligninger mellem kommuner. F.ex. hvor meget koster en vuggestueplads i de forskellige kommuner. På samme måde med de kommunale regnskaber, som også er betydelig mere informative og gennemsigtige, end de tildligere har været. For en finansminister er tale om to tilbagevendende store årlige opgaver, hvis vi et øjeblik ser bort fra den overodnede økonomiske politik Den ene er selve budgetteringen, og den anden er budgetstyringen eller budgetkontrollen. Da jeg sad som mininster i 90 erne, var vi nødt til at gætte og vurdere, hvordan det gik med budgettet. Vi var i hvertfald ikke særlig godt i stand til at svare, om budgettet ville holde eller ikke. Med vores nye ledelsesinformationssystem kan vi time for time se, hvordan budgettet holder. Forudsat at departmenterne og direktoraterne er dygtige nok til at bogføre udgifterne. Et anden formel procedure, der sikkert også har hjulpet på budgettdicipilinen er, at hver måned skal departmentchefen og landsstyremanden godkende, at budgettet er i orden og i tråd med gældende finanslov. 4

Så hvis der er ting, som ikke er om de skal, så skal der tages et forbehold, som man så må vende tilbage til. Det har så gjort, at vi i 2009 havde et overtræk på 20 mio. kr., og det formodede overtræk for 2010 kommer til at ligga på ca 10 mio kr ud af et budget på næsten 5 mia. D.v.s. ca 0,2% eller 2 promil. Som befokningsmæssige små samfund har både Grønland og Færøerne for vane at importere store systemer til vore små samfund. Det gælder ikke kun lovgivning, men gerne også tekniske systemer, der er konstruerede til samfund med mange millioner. Men vores skatteopkrævningssystem, vores Økonomistyring og vores Ledelsesinformationssystem har vi eksempler på, at det kan vi sagtens selv finde ud af. Så hvis der er brug for rådgivning, support eller andet så kender i adressen. Tak. Nuuk 11. marts 2011 Jóannes Eidesgaard 5