nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

Transkript

1 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem:»gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med. Mark 16,14-20 nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

2 2 de skal nok komme sådan nærmest helt af sig selv og ud af det blå kan det synes og jeg ser ikke mig selv som en der sådan til hverdag skulle være en af den slags der har en særlig fornøjelse af at optrappe konflikter puste til ilden ligefrem skabe kriser med disse indledende undskyldninger har jeg nu alligevel ikke helt kunne dy mig og har tænkt mig at gøre en undtagelse jeg barsler med en ny krise det er en krise der skal have sit helt eget navn og den skal hedde 40-dages krisen ikke at den varer 40 dage og 40 nætter men den forekommer kan opstå omkring 40 dage efter

3 3 en vigtig begivenhed en skelsættende oplevelse 40 dage efter et dødsfald 40 dage efter en fødsel eller dåb 40 dage efter vielse for eksempel når man er kommet så langt at der er noget at se tilbage på men det er som om man på samme tid ikke har rykket sig det mindste alt er tilsyneladende det samme og så alligevel ikke krise en krise er som udgangspunkt nok ikke noget nogen forbinder med noget særligt behageligt men i ordets egentlig betydning har det noget at gøre med et vendepunkt - og et vendepunkt kunne være til det bedre og så det er almindeligvis fornuftigt at sætte farten lidt ned når man skal til at vende så det gør vi

4 4 ordet krise kan også betyde noget i retning af at noget spidser til noget bliver klart det giver måske endda ligefrem mening men skulle nogen komme så langt at noget ligefrem begynder at give mening skal man nok sætte tempoet endnu længere ned måske gå nærmest i stå for at opfatte det gå i kirke sætte sig ned og vente og her kan man så komme 5 søndag i træk plus i dag og høre om hvordan disciplene venter og venter efter påske og vi venter sammen med dem hvornår sker der noget? jo

5 5 det er et modigt valg af tekster man har lagt i sin tid der er ikke leflet for menigheden der er ikke spekuleret i besøgstal eller succesrate - men i indhold nu er der så ved at være gået 40 dage siden påske det spidser til der er krise disciplene nærmer sig et vendepunkt og det lader til at de nu endelig er ved at kunne se noget som de ikke kunne se da de stod i det de sidste dage sammen med Jesus og det er der vel sådan set ikke noget sært i det man står midt i er ikke til at overskue man skal lidt på afstand for at få et overblik disciplene kunne ikke se det hele og det kommer de sådan set heller ikke til for de kan ikke se sig selv udefra

6 6 så der er også noget de går glip af men i næste led lidt længere ude finder vi Paulus ham som aldrig selv havde set Jesus men nok så betydningen af Jesus liv mere klart for sig end nogen anden han så noget brede sig som ringe i vandet han skriver i et af sine breve vi interesserer os ikke for det man kan se, men for det man ikke kan se. Det man kan se, er jo kun midlertidigt, mens det man ikke kan se, varer evigt. og jeg er så glad for citatet fordi jeg synes at det så fint beskriver virkelighed hvor vi vakler mellem det vi kan se og det vi ikke længere kan se men som alligevel lever i os 40 dage efter Jesus død

7 7 er disciplene også ved at miste Jesus af syne de ved at forstå, indse og erkende at han ikke længere er en del af deres hverdag de vidste det godt de vidste det lige så godt som hele Jerusalem og de har vidst det i 40 dage men der er et stykke vej fra at vide noget og så til at forstå det fra at se til at indse så sjovt er vi indrettet med en indbygget forsinkelse de er nu er ved at miste ham af syne det er beskrevet lidt forskelligt i dag hører vi hvordan han forsvinder op mellem skyerne og det er et billede som jeg har det meget bedre med end et andet sted hvor der står beskrevet

8 8 hvordan man så hans fodsåler forsvinde som det sidste det er nok en detaljeringsgrad som ikke ligefrem vinder i den kunstneriske helhed fred være med det ja, hvad sker der så? hvad sker der med det man ikke længere kan se? det som er blevet usynligt men stadig fylder det som kunne ses midlertidigt bliver nu til det som ikke længere kan ses men til gengæld kan vare evigt som Paulus kalder det for som han skrev vi interesserer os ikke for det man kan se, men for det man ikke kan se. Det man kan se, er jo kun midlertidigt, mens det man ikke kan se, varer evigt.

9 9 og han er om nogen optaget af det der varer evigt altså det der lever videre han er alt andet end et ude af syne ude af tanke-menneske hos ham mister det forgængelige ligefrem alt sin magt i lyset af det der varer ved det er nok de færreste af os der kan prale af at have et så afklaret forhold til det forgængelige ved tanken om at skulle give afkald på hus og bil godt helbred og en rask familie men Paulus skriver Vi mister ikke modet, for selvom det ydre forsvinder og dør bliver det indre fornyet hver eneste dag.

10 10 De lidelser vi har så mange af nu, vil føles lette i forhold til tyngden i det evige liv. vi interesserer os ikke for det man kan se, men for det man ikke kan se. Det man kan se, er jo kun midlertidigt, mens det man ikke kan se, varer evigt. 2. kor 4, det er ikke bare afklaret og smukt og indlysende i et øjeblik og det er også skjult i det daglige for os, at det skulle hænge sådan sammen men ordene kunne tale til, ramme og forløse den der står midt i en 40 dages krise som disciplene her til Kristi Himmelfart Kristi Himmelfart her går det pludseligt hurtigt Kristus forlader jorden, disciplene, menneskene os - farer til himmels og inden disciplene har set sig om så står der et par mænd i hvide klæder og spørger dem

11 11 Hvorfor står I og glor op mod himlen, galilæere? Nej, I kan roligt begynde at kigge jer omkring og de disciple der nu havde gået og kigget ned i jorden skulet som Kain i sin tid og undveget fremmede blikke i ugevis som nu endelig havde vendt blikket op op i sky blev nu kaldt tilbage til virkeligheden her mellem os de kom i øjenhøjde med virkeligheden et par mænd i hvide klæder kalder på dem de er virkelig ved et vendepunkt de begynder at kunne se en mening igen de 40 dage er ved at være ovre og de husker hvad han havde sagt Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.

12 12 og det selvom han lige havde kaldt dem vantro og hårdhjertede fordi de ikke kunne begribe det der med opstandelsen og på den måde afviger de vel ikke alverden for os deres tro var ikke noget at prale af deres uddannelse, bedrifter og CV afslørede ingen særlige kvalifikationer til denne opgave og det er kristendom kort den handler ikke om alt det vi kan og vil, tror og magter men om en Gud der tager menneskelivet alvorligt i fuld udstrækning ikke bare det vi kan og vil men også det vi ikke kan og ikke vil det vi magter og det vi ikke magter så alvorligt tager vi knap nok os selv var det bare et spørgsmål om at vi skulle tage os sammen

13 13 så kunne vi jo nøjes med hinanden og en håndfuld politikere i et valgcirkus det behøver Gud ikke at komme ned på jorden for at fortælle os nej, det ville næsten være for pinligt kristendommen kort er en Gud der rummer os selvom vi ikke rummer ham selvom vi nok i bund og grund er ligeså vantro og hårdhjertede som disciplene det er os der er de udvalgte det er ikke Gud derfor skal vi heller ikke stå og glo op i himlen vi kan uden videre gå ud i verden og fortæller historien videre for vi kan ikke noget som ingen andre kan og skulle det være svært a begribe så er det nok fordi vi er så optaget af hvad vi kan

14 14 ved egen hjælp hvad vi kan drive det til det er en nærmest fremmed tanke at varen sælger sig selv at ordet virker i sig selv og sådan set ikke er særlig afhængig af vores evner eller mangel på samme og når jeg ikke kan lade være med at nævne det så er det også fordi vores problem skulle jeg komme med et hurtigt bud slet ikke er mangel på tro men alt for meget tro og en forventning om at tro kan redde os og hæve livskvaliteten fjerne mislyde gøre hverdagen støjfri og gnidningsløs - det er store forventninger til troen til den personlige tro følelsen af tro derfor vil jeg hellere slutte med den

15 15 sikkert for nogen - og også mig selv lidt forstyrrende tanke at vi på trods af alt kan være vores tro bekendt det kunne disciplene Jesus valgte dem på trods af deres vantro og deres hårdhjertethed det kan vi hvis ikke vi stiller os i vejen for os selv kræver noget særligt af vores egen tro det er svært og når det er sagt så kan det her være vendepunktet her hvor vi har ventet uge efter uge og nærmer os de 40 dage det hele spidser til der er krise men 40 dages krisen varer ikke ved hverken for disciplene eller os den er midlertidig

16 16 og når vi til sidst ikke kan se nogen vej ud hverken frem eller tilbage så hvisker Paulus vi interesserer os ikke for det man kan se, men for det man ikke kan se. Det man kan se, er jo kun midlertidigt, mens det man ikke kan se, varer evigt. og da Jesus var forsvundet op i skyen kom det evige, det som gjaldt, til syne og disciplene fandt vej 40 dages kristen var ovre