Hvilke sorter skal der vokse på marken?

Relaterede dokumenter
/&.777%&%+. /;/;. &/(.

Årsmøde i Hjertemotion september 2018

Velkommen til regionsmøde i Region Nordjylland V/ Henning Nielsen

Velkommen til regionsmøde i Region Hovedstaden V/ Kurt Damsted

Orientering fra DM-Markedsnyt

Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs.

ST RA N DPOSTEN AUGUST 2018 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Leve Livet. September 2018

F R I S K O L E N I L E M M I N G U G E 3 4

ST RAN DPOSTEN SEPTEMBER 2015 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)

Små synger sammen. - om bier. Inspirationsmateriale fra

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kløverbladet September

Vipper springe over klinge

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Højdevang Sogns Plejehjem. Sundbyvestervej København S

Leve Livet. Nr. 11 September 2013

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken

HUSAVIS. Højdevang Sogns Plejehjem. September Sundbyvestervej København S ÅRGANG 46

13. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø. Høstgudstjeneste Mattæus 20, 20-28

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Biodiversitetsgårde i Danmark

Kære børn og forældre Lemming d 1. september 2017

Ændringsskema Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Referat af mødet i Udvalget for Plantegenetiske Ressourcer den 1. september 2011 i Plantedirektoratet

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

OPERA-BRUNCH PÅ TORVET

Kløverbladet. September 20141

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Velkommen til Alle. Danmarks styrke. New Zealand. Aktuelt Fra. Frøsektionen. arbejde. Frøsektionen

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Talen til Samråd AE i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fredag den 23. maj 2013, kl (Det talte ord gælder)

Jægersborghave Oktober 2019

Frøsektionen L&F. Bestyrelsens beretning Aflagt af Formand Thor Gunnar Kofoed

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Frøsektionens årsmøde

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Undervisningsbeskrivelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. december 2002 (OR. fr) 15508/02 OJ CONS 75 AGRI 306 PECHE 248

Marken er mejet. et forløb om høsten i børnehave og kirke

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 26. februar 2014

Fagudvalget for Sortsafprøvning Referat:

partnerskabsmøde fredag d. 30. august Introduktion til dagens program og arbejdsformer

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Efterårsafslutning 2008

Europa-Huset

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn

STYRK DIT SALG AF ØKOLOGISKE FØDEVARER

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Brancheudvalget for Frø

Høring over udkast til bekendtgørelse om skovfrø og -planter

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Dagsorden. bestyrelsesmedlemmer. 1. Valg af dirigent og stemmetæller. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Valg af formand. 4. Præsentation af lokalt valgte

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Notat til kommunerne om koordinering af krydsoverensstemmelseskontrollen 2013 mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne.

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads København K. København d. 26. februar Kære Connie Hedegaard,

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

NATUR OG BIODIVERSITET

MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Reformen af den fælles landbrugspolitik

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:


Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004

Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014

Modul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram

Transkript:

Hvilke sorter skal der vokse på marken? En temadag om EU-sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug Tirsdag den 6. november 2012 kl. 10-15 i NaturErhvervstyrelsen Moderator: Kasper Westphal Pedersen, Operate Temadag om EU-sortslovgivning 1

Program for temadagen Velkomst og introduktion Revision af EU s sortslovgivning samt Kokopelli-dom 1. panelrunde: Den nuværende lovgivnings krav om genetisk ensartede sorter 2. panelrunde: Bevaringssorter, hobbysorter, miljøfrøblandinger og sortsblandinger 3. panelrunde: En mulig fremtidsvision Afslutning og videre proces Temadag om EU-sortslovgivning 2

Oplægsholdere og paneldeltagere Karsten Biering Nielsen (NaturErhvervstyrelsen) Päivi Mannerkorpi (Europa Kommissionen) Henrik Oftebro-Svendsen (NaturErhvervstyrelsen) Anders Borgen (Økologisk Landsforening) Per Grupe (Mørdrup Korn) Kurt Hjortsholm (Sammenslutningen af Danske Sortsejere) Thor Gunnar Kofoed (Landbrug & Fødevarer, Brancheudvalget for frø) Temadag om EU-sortslovgivning 3

Marken er mejet Tekst: Mads Hansen, 1868 Melodi: Folkemelodi Marken er mejet, og høet er høstet, kornet er i laderne, og høet står i hæs. Frugten er plukket, og træet er rystet, og nu går det hjemad med det allersidste læs. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt. Temadag om EU-sortslovgivning 4

Loen vi pynter med blomster og blade, vi har georginer og bonderoser nok. Børnene danser allerede så glade, alle vore piger står ventende i flok. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Bind så korn i krans, hurra, her til lands sluttes altid høsten med et gilde og en dans. Temadag om EU-sortslovgivning 5

Velkomst Udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen NaturErhvervstyrelsen Temadag om EU-sortslovgivning 6

Baggrund: Revision af EU s sortslovgivning samt Kokopelli-dommen New legislation on Plant Reproductive Material particularly in relation to the variety aspect (Paivi Mannerkorpi, Europa Kommissionen) Kokopelli-sagen hvad endte den egentlig med? (Henrik Oftebro-Svendsen, NaturErhvervstyrelsen) Temadag om EU-sortslovgivning 7

I hver panelrunde indgår: Oplæg fra panelet Deltagerne drøfter udleverede spørgsmål i grupper Debat i plenum Titel Temadag om EU-sortslovgivning 8

1. Panelrunde: Den nuværende lovgivnings krav om genetisk ensartede sorter Den nuværende lovgivning kræver som hovedregel, at plantesorter skal være selvstændige, ensartede og stabile for at kunne markedsføres (SES-kravet). Der er endvidere krav om værdiafprøvning (VP-krav) og certificering. Hvilke fordele og ulemper er der ved dette system? Temadag om EU-sortslovgivning 9

1. Panelrunde: Spørgsmål til grupperne Hvilken indvirkning har den hidtidige EU-sortslovgivning haft på: Agro-biodiversitet? Bæredygtighed? Fødevareforsyningssikkerhed? Innovation? Konkurrenceevne? Temadag om EU-sortslovgivning 10

2. Panelrunde: Bevaringssorter, hobbysorter, miljøfrøblandinger og hobbysorter Selvom SES-kravet er en hovedregel i den nuværende lovgivning, så har det været muligt at markedsføre visse typer af plantesorter på lempede betingelser. Hvordan har disse undtagelsesbestemmelser fungeret set med dine øjne? Temadag om EU-sortslovgivning 11

2. Panelrunde: Spørgsmål til grupperne 1. Har de hidtidige undtagelsesbestemmelser haft uheldige konsekvenser for det konventionelle marked og i givet fald, hvilke? 2. Har de hidtidige undtagelsesbestemmelser gavnet: Agro-biodiversitet? Bæredygtighed? Innovation? Temadag om EU-sortslovgivning 12

3. Panelrunde: En mulig fremtidsvision Hvordan kunne man forestille sig, at den fremtidige lovgivning kan imødekomme ønsket om at forbedre mulighederne for at markedsføre mere genetisk diverse sorter, uden at fordelene ved det eksisterende system sættes over styr? Temadag om EU-sortslovgivning 13

3. Panelrunde: Spørgsmål til grupperne 1. Fordele og ulemper ved: - et parallelt system med lempede SES-krav til genetisk heterogene sorter? - Mængdebegrænsninger? - Handel begrænset til særlige områder? - Frivilligt versus obligatorisk system? 2. Hvordan kan sortslovgivningen medvirke til Grøn Omstilling? Temadag om EU-sortslovgivning 14

Videre proces Enhedschef Kristine Riskær NaturErhvervstyrelsen Temadag om EU-sortslovgivning 15