Redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg om pressens omtale af TDC-sagen

Redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg om pressens omtale af TDC-sagen Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen orienterede tirsdag 8. januar 2008 Folketingets Erhvervsudvalg på baggrund af Finanstilsynets redegørelse vedrørende pressens omtale af TDCsagen. I forbindelse med mødet oplyste ministeren, at han vil fremsætte lovforslag, der skal medføre en større åbenhed om Fondsrådets arbejde. Redegørelsen beskriver forløbet i perioden fra 17. august til 30. november 2005, hvor der blev fremsat et offentligt købstilbud på TDC A/S. I denne periode fremkom der ved flere lejligheder detaljerede oplysninger om købsinteresse i pressen, herunder specifikke beløbsstørrelser på købstilbud. Derudover indeholder redegørelsen: En gennemgang af tilsynsreglerne på børsområdet En gennemgang af Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt Et resumé af Finanstilsynets fortolkning af reglerne om udsteders pligt til at offentliggøre intern viden På tidspunktet for salget af TDC var blandt andet tilsynet med børsnoterede virksomheders pligt til at offentliggøre intern viden delegeret fra Finanstilsynet til OMX Den Nordiske Børs København A/S. Ifølge delegationsaftalen var OMX Den Nordiske Børs København A/S forpligtet til at sende principielle sager til Finanstilsynet, inden der blev truffet afgørelse. I konkrete sager havde Finanstilsynet mulighed for at foretage call-in og selv behandle sagen. Den løbende kontakt mellem Finanstilsynet og OMX Den Nordiske Børs København A/S i forløbet gav imidlertid ikke anledning til at fravige den normale procedure. Siden salget af TDC har Finanstilsynet i to omgange tilbagekaldt hovedparten af de delegerede opgaver, som OMX Den Nordiske Børs København A/S tidligere har varetaget på Finanstilsynets vegne. Senest har Finanstilsynet med virkning fra 1. november 2007 tilbagekaldt delegationen til at føre tilsyn med udsteders oplysningsforpligtelser (omtalt andetsteds i denne udgave af Kvartalsnyt). Redegørelsen beskriver tilsynsreglerne på børsområdet, hvor Finanstilsynet og Fondsrådet arbejder som én myndighed. Fondsrådet, der er bredt sammensat, træffer afgørelse i principielle sager og i sager med videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet. Finanstilsynets og Fondsrådets afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, og derudover er der mulighed for at anlægge civilt søgsmål. Omkring Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt gennemgår redegørelsen de eksisterende regler på området, som blandt andet fastslår, at Finanstilsynet ikke kan offentliggøre en fortrolig afgørelse, heller ikke selv om den berørte virksomhed eller person giver sit samtykke. Reglerne om tavshedspligt indebærer også, at Finanstilsynet ikke kan kommentere fortrolige afgørelser, selv om de helt eller delvist er kommet til offentlighedens kendskab gennem pressen. Endelig omtaler redegørelsen den gældende fortolkning af børsnoterede virksomheders pligt til at offentliggøre intern viden. Fortolkningen stammer fra april 2007, hvor Finanstilsynet offentliggjorde et notat om spørgsmålet. Notatet var afledt af en principiel afgørelse i Fondsrådet, som det ikke var muligt at offentliggøre i anonymiseret form uden at virksomheden kunne identificeres. I notatet bliver det præciseret, at børsnoterede selskaber ikke kan udsætte Side 1 af 24

offentliggørelse af intern viden, der er kommet til markedets kundskab, for eksempel hvis oplysningerne er lækket til pressen. Denne fortolkning er på linje med en række af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, herunder Norge, Storbritannien og Holland. Link til redegørelsen via Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside Side 2 af 24

Tilbagekaldelse af delegerede opgaver Finanstilsynet tilbagekaldte d. 1. november 2007 delegationen af tilsynet med oplysningsforpligtelser for udstedere af værdipapirer. Denne opgave har tidligere været varetaget af OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Dette var det sidste skridt i en proces med at tilbagekalde myndighedsopgaver, der blev påbegyndt i efteråret 2006, hvor Finanstilsynet tilbagekaldte delegationen af opgaven med at godkende prospekter og overtagelsestilbud. I juni 2007 tilbagekaldte tilsynet opgaver i relation til meddelelser fra storaktionærer, som nu skal indberettes til Finanstilsynets database for selskabsmeddelelser. Finanstilsynet har nu alene delegeret opgaven med officiel notering af aktier, obligationer og aktiecertifikater til de regulerede markeder. Finanstilsynets tilbagekaldelse af delegation fra de regulerede markeder er bl.a. en konsekvens af nye lovregler, som følger af implementering af MiFID-direktivet og transparensdirektivet. Udstederne kan efter de nye regler selv vælge hvilket medie, de vil benytte, når de skal offentliggøre oplysninger. Oplysningerne skal offentliggøres på en måde, så de hurtigt bliver tilgængelige i EU og lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Tidligere var det et krav, at udstederne offentliggjorde via den markedsplads, hvor selskabets værdipapirer blev handlet. Som noget nyt skal udstederne også indsende de oplysninger, der skal offentliggøres, til Finanstilsynet. Dette skal ske samtidig med, at selskabet offentliggør oplysningerne. Oplysningerne vil være tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside i real tid. Efter tilbagekaldelsen af delegationen har de regulerede markeder fortsat pligt til at overvåge udstedernes overholdelse af oplysningsforpligtelserne i værdipapirhandelsloven. Men de regulerede markeder vil ikke længere have kompetencen til at træffe afgørelser på Finanstilsynets vegne efter værdipapirhandelslovens regler. Det vil derfor ofte fortsat være de regulerede markeder, der tager den første kontakt til udstederne, men Finanstilsynet vil komme ind i processen, såfremt en virksomhed ikke har overholdt sine oplysningsforpligtelser, og der skal træffes afgørelse efter værdipapirhandelsloven. Finanstilsynet har efter tilbagetrækning af delegationen ansvaret som myndighed for at påse overholdelse af oplysningsforpligtelserne i værdipapirhandelsloven. Derfor vil tilsynet optrappe sin egen overvågning af udstederne. Så der vil i fremtiden blive flere tilfælde, hvor tilsynet selv tager sager op. Side 3 af 24

Tilsynsreaktioner 3. kvartal 2007 Hovedpointer: Ca. 18 pct. af de finansielle virksomheder under tilsyn blev meddelt en tilsynsreaktion i tredje kvartal 2007 mod 8 pct. i andet kvartal 2007. Ca. 49 pct. af tilsynsreaktionerne blev meddelt på baggrund af Finanstilsynets undersøgelser i virksomhederne. Størsteparten af tilsynsreaktioner var påbud, hvoraf størstedelen var mindre alvorlige. Pengeinstitutterne tegnede sig for det største antal tilsynsreaktioner. Der blev foretaget 6 politianmeldelser og trukket en enkelt tilladelse Kvartalsoversigt Finanstilsynet sondrer mellem følgende tilsynsreaktioner Risikooplysning, hvis Finanstilsynet f.eks. konstaterer, at en virksomhed har valgt at have en højere risiko end andre tilsvarende virksomheder. Påtale, når Finanstilsynet påpeger, at en virksomhed har overtrådt gældende lovgivning, men allerede af egen drift har bragt forholdet i orden. Påbud, når Finanstilsynet påbyder en virksomhed at ændre adfærd, så denne kommer i overensstemmelse med lovgivningen. Særlige tilsynsreaktioner, som eksempelvis politianmeldelse, inddragelse af tilladelse mv. I tredje kvartal af 2007 har Finanstilsynet meddelt 330 tilsynsreaktioner. Af disse var 46 pct. påbud, jf. tabel 1. Af de meddelte påbud er størstedelen mindre alvorlige og kun ét mere alvorlig. Tilsynsreaktionerne meddeles enten på baggrund af en inspektion på stedet eller på baggrund af en "skrivebordsundersøgelse". Typisk er langt størstedelen af de meddelte tilsynsreaktioner meddelt på baggrund af en inspektion. I tredje kvartal 2007 blev der imidlertid meddelt lige så mange tilsynsreaktioner på baggrund af en "skrivebordsundersøgelse" (51 pct.) som på baggrund af en inspektion (49 pct.). Den atypiske fordeling af tilsynsreaktioner skal ses i lyset af Finanstilsynets undersøgelse om udlånsvækst, likviditet og markedsrisiko i tredje kvartal 2007. Undersøgelsen gav alene anledning til 81 risikooplysninger fordelt på mange institutter. I forhold til andet kvartal 2007 er antallet af risikooplysninger fordoblet. I alt 159 virksomheder eller personer har modtaget en tilsynsreaktion i tredje kvartal 2007. Heraf var 129 finansielle virksomheder 1. Det svarer til ca. 18 pct. af de finansielle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Til sammenligning blev ca. 8 pct. af de finansielle virksomheder meddelt en tilsynsreaktion i andet kvartal 2007. Årsagen til stigningen skal også her findes i ovennævnte undersøgelse. 1 Finanstilsynet kan meddele ikke-finansielle virksomheder tilsynsreaktioner som følge af f.eks. børstilsynet. Side 4 af 24

Tabel 1. Tilsynsreaktioner meddelt af Finanstilsynet for 3. kvartal 2007 Reaktionstype Graden af påbud Virksomhedstyper/antal reaktioner Total Særlige tilsynsreaktioner Risikooplysning Påtale Påbud Mindre alvorligt Alvorligt Mere alvorligt Pengeinstitutter 187 0 92 16 79 43 36 0 Realkreditinstitutter 31 0 10 1 20 13 7 0 Fondsmæglere 2 0 0 2 0 0 0 0 Investeringsforeninger 44 0 1 14 29 27 2 0 Investeringsforvaltningsselskaber 5 0 2 3 0 0 0 0 Livsforsikringsselskaber og Pensionskasser 14 0 2 2 10 3 7 0 Skadesforsikringsselskaber 8 0 1 1 6 0 6 0 Øvrige finansielle virksomheder 6 1 0 2 3 1 1 1 I alt finansielle virk somheder 297 1 108 41 147 87 59 1 I alt ik k e finansielle virk somheder 33 6 0 21 6 2 4 0 Virksomheder og personer i alt 330 7 108 62 153 89 63 1 I gennemsnit meddelte Finanstilsynet 4 påbud pr. finansiel virksomhed, der blev meddelt påbud. Denne koncentration af påbudene skal ses på baggrund af, at tilsynet i forbindelse med inspektioner på stedet typisk meddeler flere påbud mv. til den undersøgte virksomhed. Ca. 50 pct. af påbuddene angik pengeinstitutterne. Pengeinstitutter, der modtog påbud, fik i gennemsnit 6,1 påbud næsten det dobbelte af det totale gennemsnit. Det var typisk mindre alvorlige påbud. Ca. 35 pct. af de meddelte påbud vedrørte 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. Ifølge 70 skal bestyrelsen for en finansiel virksomhed udfærdige skriftlige retningslinjer for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. I 71 er opstillet en række krav vedrørende styringen af den finansielle virksomhed, herunder ansvarsfordeling, administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange mv. 30 ikke-finansielle virksomheder eller personer modtog i tredje kvartal 2007 33 tilsynsreaktioner. Af disse var 6 særlige tilsynsreaktioner, og alle var politianmeldelser. Politianmeldelserne skyldes primært ulovlig handel med aktier og ulovlig brug af navnet "Bank". De 21 påtaler og 6 påbud til ikke finansielle virksomheder vedrørte primært forhold relateret til børsområdet. Blandt de finansielle virksomheder var 1 særlig tilsynsreaktion trækning af tilladelse fra en forsikringsmæglervirksomhed. Side 5 af 24

Nyt indberetningssystem for transaktioner med værdipapirer Fra 1. november 2007 har værdipapirhandlere indberettet transaktioner direkte til Finanstilsynet. Til dette har Finanstilsynet etableret et elektronisk indberetningssystem, hvor alle transaktioner med værdipapirer samles og lagres (Transaction Reporting System TRS). Udviklingen af systemet er foretaget i et nordisk/baltisk samarbejde. Indberetningssystemet er et resultat af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Heraf fremgår det, at handel med værdipapirer i dag er organiseret anderledes end tidligere og derfor skal underlægges nye forpligtigelser med henblik på at bevare effektive og velfungerende finansielle markeder. Alle værdipapirhandler skal af denne grund registreres og indberettes til Finanstilsynet. Endvidere har de europæiske børstilsyn pligt til at udveksle en række af disse oplysninger. Systemet har siden 1. november 2007 fungeret tilfredsstillende, og Finanstilsynet har fået positive tilbagemeldinger fra branchen på forløbet med idriftsættelse af indberetningssystemet. Finanstilsynet har i nordisk/baltisk regi nedsat arbejdsgrupper til løbende evaluering af indberetningssystemet samt håndtering af eventuelle fremtidige udfordringer. Indberetningssystemet har indtil årsskiftet modtaget over 18.000 filer indeholdende 3,4 millioner transaktioner, hvoraf ca. en tredjedel er blevet udvekslet med de øvrige europæiske tilsyn. Finanstilsynet informerer generelt om TRS og offentliggør dokumentation m.v. på tilsynets hjemmeside. Side 6 af 24

Opgradering af databasen Virksomheder under tilsyn Finanstilsynet har i efteråret 2007 fået konverteret og opgraderet databasen "Virksomheder under tilsyn". Det betyder, at vi nu kan importere data fra nogle af vores interne systemer, foruden at det er blevet muligt at få flere oplysninger med under de enkelte virksomhedstyper. Samtidig har databasen fået et løft i designet, og søgefunktionen er blevet udvidet. Blandt andet er det nu muligt at søge på tidligere navne på virksomheder, og så komme hen til den nuværende post. Oplysningerne om de enkelte virksomheder kan nu eksporteres til Excel ved et enkelt klik. Databasen indeholder information om de finansielle virksomheder, som Finanstilsynet har under tilsyn og opkræver afgifter fra. Databasen indeholder også data for de virksomheder, som Finanstilsynet har givet tilladelse eller notifikation til at drive finansiel virksomhed i Danmark. Udenlandske investeringsinstitutter Desuden er der sket en speciel udvidelse af delbasen for virksomhedstypen udenlandske investeringsinstitutter, der markedsfører andele i Danmark. Fordelen ved den nye udvidelse af databasen er bl.a., at den har fået en mere overskuelig opsætning, ligesom den er mere informativ end den tidligere. På forsiden af delbasen "Investeringsinstitutter (fra udlandet)" er der en oversigt over alle de udenlandske investeringsinstitutter, der markedsfører andele i Danmark samt oplysninger om adresse, hjemland samt en eventuel agent i Danmark. Brugerne kan klikke sig ind på det enkelte investeringsinstitut og se yderligere oplysninger om investeringsinstituttet, samt instituttets subfonde, underliggende aktieklasser, og hvornår disse er godkendt til markedsføring i Danmark. På sigt er det meningen, at der skal tilføjes ISIN-koder til hver enkelt aktieklasse, så disse kan identificeres. Endvidere indeholder den nye delbase nogle tekniske muligheder, som vil gøre det lettere at redigere og tilføje nye oplysninger, såsom udvidelse af markedsføringen til at omfatte nye subfonde og aktieklasser m.v. Fremtidsplaner Finanstilsynet arbejder fortsat på at databasen kommer til at indeholde oplysninger om alle typer virksomheder, som vi har under tilsyn eller giver tilladelse. I løbet af første kvartal 2008 vil databasen blive udvidet til også at have data om virksomhedstyperne "Professionelle foreninger","fjernadgang til regulerede markeder fra udlandet" og "Investeringsrådgivere". I henhold til MiFID-direktivet er Finanstilsynet også forpligtet til at offentliggøre flere oplysninger om visse virksomhedstyper. Derfor vil nogle af virksomhedstyperne blive udvidet med flere data. Link til databasen Side 7 af 24

Betalingstjenestedirektivet Direktivet om betalingstjenester i det indre marked skal være implementeret i Danmark senest den 1. november 2009. Finanstilsynet påbegynder i starten af 2008 arbejdet med at gennemføre direktivet. Der er i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte rammerne for gennemførelsen af direktivet. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for organisationer og myndigheder. Finanstilsynet har formandskabet for arbejdsgruppen. Direktivet finder anvendelse på betalingstjenester, som ydes af de virksomheder, som efter direktivet må udbyde betalingstjenester. Som eksempel på betalingstjenester kan nævnes: indskud og hævning af kontanter gennemførelse af kontooverførsler både med og uden kreditmulighed udstedelse og indløsning af betalingsinstrumenter (kortbetalinger) gennemførelse af mobilbetalinger internetbetalinger m.m. Direktivet undtager dog betalinger med instrumenter, der har en forholdsvis begrænset udbredelse. For at kunne udføre betalingstjenester skal man som udgangspunkt have tilladelse som kreditinstitut, udsteder af elektroniske penge eller have tilladelse som betalingsinstitut. Direktivet fastsætter betingelserne for at kunne opnå tilladelse som betalingsinstitut. For at gøre det lettere for kunderne at sammenligne udbudte betalingstjenester stiller direktivet en række oplysningskrav forud for udførelsen af en betalingstjeneste. Oplysningskravene gælder for alle typer af betalingsformidling dvs. betalingsinstitutter, kreditinstitutter og e-pengeinstitutter. Reglerne suppleres af regler om oplysninger efter gennemførelsen af en betalingstjeneste. Direktivet indeholder endvidere en række regler om kundernes rettigheder og pligter for udbyderen af betalingstjenester. Disse regler omfatter brug af gebyrer, regler om hæftelse ved uberettiget brug af betalingsmidler, regler om valørdage, adgang til at få tilbageført en betaling, ansvar for korrekt gennemførelse af en betaling samt regler om betalingernes gennemførelsestid. Link til direktivet Side 8 af 24

Forsikringsmægler har anmodet Finanstilsynet om at indbringe sag for domstolene Kvartalsnyt 4, 2007 Domstolene skal nu tage stilling til om Finanstilsynets inddragelse af en tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed er i overensstemmelse med lov om forsikringsformidling. Finanstilsynet inddrog i oktober måned en forsikringsmæglers tilladelse, fordi den pågældende virksomhed ikke havde indberettet sidste års indtjening. Når Finanstilsynet inddrager en tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed har forsikringsmæglervirksomheden mulighed for at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet eller anmode Finanstilsynet om at indbringe sagen for domstolene. I dette tilfælde har forsikringsmæglervirksomheden anmodet Finanstilsynet om at indbringe sagen for domstolene. En forsikringsmægler skal til enhver tid være uafhængig af de forsikringsselskaber, som forsikringsmæglervirksomheden samarbejder med. Forsikringsmæglervirksomhederne skal derfor hvert år inden den 1. juni indberette sidste kalenderårs indtjening samt hvordan modtagne provisioner fra forsikringsselskaberne fordeler sig. Dette er Finanstilsynets eneste mulighed for at kontrollere om der fortsat er uafhængighed mellem forsikringsselskaberne og forsikringsmæglerne. Indberetningen til Finanstilsynet skal ske elektronisk på nettet. Finanstilsynet havde ikke inden for den fastsatte frist modtaget korrekt indberetning fra den pågældende forsikringsmæglervirksomhed, hvorfor der blev iværksat en almindelig rykkerprocedure. Finanstilsynet fremsendte flere breve, hvori det blev meddelt, at konsekvensen ved ikke at indberette sidste års indtjening er, at Finanstilsynet inddrager virksomhedens tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed. Side 9 af 24

Nyt organisationsdiagram for Finanstilsynet Pensionsmarkedsrådets plads i diagrammet er blevet erstattet med Penge- og Pensionspanelet. Link til organisationsdiagrammet på Finanstilsynets hjemmeside Pensionsmarkedsrådet stopper Pensionsmarkedsrådet holdt sit sidste møde i oktober 2007. Rådet afsluttede sit arbejde ved at afgive en rapport om etiske investering i november 2007. Denne rapport vil i lighed med rådets øvrige rapporter fortsat være tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. Pensionsmarkedsrådet blev oprettet i 1997. Det har været rådets opgave at bidrage til debatten om åbenhed omkring pensionsinstitutternes investeringspolitik og sikre fokus på institutternes investeringsbeslutninger samt udvikling af medlemsindflydelse. Side 10 af 24

Nedlæggelsen Pensionsmarkedsrådet blev besluttet i forbindelse med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet ved lov nr. 576 af 6. juni 2007. Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet har i 4. kvartal 2007 afholdt panelets første og andet møde. På de to møder har panelet bl.a. drøftet, hvilke undersøgelser, test og forbrugerinformation panelet har til hensigt at iværksætte i 2008. Drøftelserne vil primo 2008 blive udmøntet i en årsplan for panelets arbejde, som udarbejdes under hensyntagen til Penge- og Pensionspanelets formål. Regeringens lovforslag vedrørende oprettelsen af et Penge- og Pensionspanel blev vedtaget i juni 2007 (lov nr. 576 af 06/06/2007). Af loven fremgår, at panelet har til formål at fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter. Panelet har til opgave at udarbejde objektiv forbrugerinformation, foretage og offentliggøre test af finansielle produkter samt udarbejde og offentliggøre undersøgelser om forbrugerforhold på det finansielle område. Som en udmøntning af lovforslaget blev Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Handelshøjskolen i København, i august 2007 udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren som formand for Penge- og Pensionspanelet. I 4. kvartal 2007 udpegede Økonomi- og Erhvervsministeren panelets øvrige medlemmer efter indstilling fra en række erhvervs- og forbrugerorganisationer. Læs mere om Penge- og Pensionspanelet her Side 11 af 24

Finanstilsynets EU-orientering januar 2008 Orienteringen omtaler forslag til nye regler eller initiativer. Indholdsfortegnelse 1. Tværgående emner 2. Ny EU-lovgivning 3. Arbejdet i Kommissionen 4. Andet internationalt arbejde 5. Tidsplan for igangværende og kommende EU-initiativer 1. Tværgående emner 1.1 Det portugisiske EU-formandskab 2. halvår 2007 Det portugisiske formandskab har gennemført den første gennemgang af forslaget til sammenskrivning af de 13 gældende forsikringsdirektiver samt om forslag til nye kapitalkravsregler for forsikringsselskaber - Solvens II. Herudover har det portugisiske formandskab forhandlet med Europa-Parlamentet om gennemførelsen af de tekniske ændringer, der blev vedtaget i 2006, i den procedure, der benyttes ved vedtagelsen af direktiver om finansielle tjenesteydelser. Ændringerne afskaffer de tidsfrister, der var for Kommissionens mulighed for at udstede gennemførelsesdirektiver og forordninger. Med ændringerne indføres den såkaldte forvaltningsprocedure med kontrol for direktiver om finansielle tjenesteydelser. 1.2 Det slovenske formandskab 1. halvår 2008 Det slovenske formandskab vil arbejde på at få en politisk aftale om vedtagelsen af Solvens II forslaget. Herudover forventer formandskabet at starte på forhandlingerne af et direktivforslag om tilpasning af direktivet om investeringsinstitutter (i Danmark investeringsforeninger) og et direktivforslag om ændring af direktivet om endelig afregning og sikkerhedsstillelse. Herudover vil formandskabet arbejde videre med smidiggørelse af den grænseoverskridende handel med værdipapirer, med finansiel uddannelse, Kommissionens hvidbog om realkreditmarkeder og boligfinansiering og det langsigtede arbejde med finansiel stabilitet og krisehåndtering. 1.3. Hvidbog om finansielle tjenesteydelser - KOM(2005)603 1 Kommissionens initiativer om reguleringen af finansielle tjenesteydelser sker med udgangspunkt i hvidbogen om finansielle tjenesteydelser fra december 2005. Kommissionens arbejde i 2008 vil følge de retningslinier, som er beskrevet i hvidbogen. 1.4. Kommissionens arbejdsprogram program for det indre marked i det 21. århundrede 1 http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/white_paper/white_paper_da.pdf Side 12 af 24

Kommissionen udsendte den 20. november 2007 en meddelelse om det indre marked i det 21. århundrede 2. I tilknytning til meddelelsen er udsendt et særskilt arbejdspapir om finansielle tjenesteydelser på detailområdet. I arbejdspapiret opregnes følgende områder, hvor Kommissionen foretager undersøgelser eller overvejer initiativer: boligfinansiering (se punkt 3.5) kreditformidlere, overførsel af bankkontonumre fra en bank til en anden, grænseoverskridende betalinger i euro (se punkt 3.11), betingelse om at købe flere ydelser hos samme udbyder, kreditoplysninger, forskellige regler for samme finansielle produkter, "det 28. regime" (se pkt. 3.9), almene hensyn, krav om udpegelse af en repræsentant, der er ansvarlig for betaling af afgifter m.m. i det land, hvor en grænseoverskridende finansiel tjenesteydelse leveres, finansiel uddannelse, retten til adgang til basis finansielle ydelser samt klagemuligheder. 1.5. Offentliggjorte direktiver Direktivet - (2007/64/EF) - om betalingstjenester i det indre marked er offentliggjort i EU-Tidende den 5. december 2007 3. Direktivet træder i kraft den 1. november 2009. Direktivet - (2007/44/EF) - om overdragelse af større aktieposter i den finansielle sektor ophævelse af unødige barrierer for grænseoverskridende konsolidering - er offentliggjort i EU- Tidende den 21. september 2007 4. Direktivet træder i kraft den 21. marts 2009. 2. Ny EU-lovgivning KOM(2007) 361 om Solvens II Forslaget 5 indeholder en sammenskrivning af de 13 gældende forsikringsdirektiver samt om forslag til nye kapitalkravsregler for forsikringsselskaber - Solvens II. De skal anvendes på livsforsikringsselskaber, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsgrupper. Hovedprincippet i Solvens II vil være, at kravene til et forsikringsselskabs kapitaldækning beregnes på baggrund af selskabernes risici. Samtidig indfører Solvens II markedsværdier på balancen. De nye regler er i et vist omfang inspireret af Basel II reglerne for kreditinstitutter, som er gennemført i direktiver om kapitalkravsregler fra 2006. Reglerne skal ses som et led i en styrkelse af det indre marked for forsikringsydelser, og de forventes at styrke europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet vil desuden betyde et incitament til en styrkelse af risikostyringen i forsikringsselskaberne og dermed en styrkelse af beskyttelsen af forsikringstagerne. Solvens II vil i højere grad end de hidtidige regler medføre harmonisering af tilsynsfunktionen og give tilsynsmyndighederne beføjelser til og mulighed for at vurdere forsikringsselskabernes samlede solvensstatus, som består af såvel kvantitative som kvalitative elementer. Ligesom Basel II/Kapitalkravsdirektivet tager Solvens II udgangspunkt i en struktur med tre "søjler"; kvantitative krav (søjle 1), tilsynsaktiviteter (søjle 2) og tilsynsrapportering og offentliggørelse (søjle 3). 2 http://ec.europa.eu/citizens_agenda/docs/com_2007_0724_en.pdf 3 http://eur-lex.europa.eu/johtml.do?uri=oj:l:2007:319:som:da:html 4 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/site/da/oj/2007/l_247/l_24720070921da00010016.pdf 5 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/site/da/com/2007/com2007_0361da01.pdf Side 13 af 24

Forslaget er udarbejdet efter den nye metode til forberedelse af direktiver om finansielle tjenesteydelser (Lamfalussy processen). Status Det slovenske formandskab stiler mod at opnå en politisk enighed i Rådet, således at forslaget vil kunne vedtages, når Europa-Parlamentet har afgivet sin udtalelse om forslaget. 3. Arbejde i Kommissionen kommende initiativer 3.1. Direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse Kommissionen har den 20. december 2006 udsendt en rapport om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (2002/47/EF) 6. Rapporten konkluderer, at da direktivet er gennemført med forsinkelse i 9 medlemslande, er der ikke tilstrækkeligt med erfaringer til at kunne foretage en endelig vurdering af alle direktivets virkninger. Kommissionens undersøgelser har vist, at nogle medlemslande har givet mulighed for at stille sikkerhed i flere typer aktiver, end det oprindeligt blev forudsat under forhandlingerne. ECB har også udvidet adgangen til at stille sikkerhed i flere typer aktiver som led i bankens kreditgivning i eurosystemet. Kommissionen overvejer i dette lys at foreslå en mindre udvidelse af direktivets anvendelsesområde, så der gives mulighed for at stille sikkerhed i flere typer aktiver. Herudover overvejer Kommissionen at præcisere og ændre direktivet på en række mindre væsentlige punkter. Status Forslag til ændringsdirektiv forventes fremsat i 1. halvdel af 2008. 3.2. Investeringsforeninger Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde (UCITS) 7. I Danmark omfatter direktivet investeringsforeninger. Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Der er dog behov for en revision af EU-reguleringen på enkelte områder. Kommissionen har især sat fokus på: 1. En styrkelse af det indre marked, så investeringsforeningerne får bedre mulighed for at drive virksomhed over grænserne. 2. At investorerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. 3. Muligheden for at skabe et indre marked med henblik på salg af visse typer andele i ikkeharmoniserede investeringsforeninger til almindelige investorer. 4. Undersøge om der er grundlag for at stille forslag om fælles europæiske regler for institutionelle og professionelle investorers investeringer i "private placements" i andele af ikke-harmoniserede foreninger. Kommissionen vil herunder særligt se på: Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri, fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende markedsføring, øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger, asset pooling (fælles 6 http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/docs/collateral/fcd_report_da.pdf 7 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/site/da/com/2006/com2006_0686da01.pdf Side 14 af 24

forvaltning af aktiver), europæisk pas til administrationsselskaber, styrkelse af tilsynssamarbejdet, forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne, forenklede prospekter og distributionssystemer. Status Initiativer, der kræver direktivændringer, forventes fremlagt i 1. halvår 2008. 3.3. E-pengedirektivet Kommissionen gennemførte i 2005 en undersøgelse af samt en høring om, hvordan e-pengedirektivet var gennemført og virkede i medlemslandene 8. Status Kommissionen forventes at genoptage arbejdet med analyse af brugen af e-penge efter at betalingstjenestedirektivet er vedtaget. 3.4. Clearing og afvikling af værdipapirhandel Interesseorganisationer FESE, EACH, og ECSDA for de europæiske børser, centrale clearingmodparter samt værdipapircentraler har den 7. november 2006 udsendt "European Code of Conduct for Clearing and Settlement" 9. "Koden" bygger på en forbedring af prisgennemsigtigheden, af adgangsbetingelserne og på adskillelsen af ydelser og bogføring. Alle medlemmer af de tre organisationer skal offentliggøre deres priser på et lettilgængeligt sted på deres hjemmesider. Offentliggørelsen skal også omfatte rabatter og særordninger, så enhver har reel mulighed for at sammenligne priserne hos de enkelte enheder. Der skal skelnes mellem engangsbetalinger, for eksempel tilslutningsgebyrer, transaktionsrelaterede priser, priser for depotydelser samt priser for eventuelle andre kunderelaterede ydelser. De enkelte medlemmer af de tre underskrivende organisationer skal give hinanden mulighed for medlemskab samt for at modtage transaktioner fra andre (interoperability). En værdipapircentral eller et afviklingscenter for værdipapirhandel skal for eksempel som udgangspunkt give en hvilken som helst tilsvarende organisation i et andet EU-land mulighed for enten at blive medlem på sædvanlige tilslutningsvilkår eller mulighed for at sende de clearede transaktioner til afvikling i værdipapircentralen. Medlemsorganisationerne skal splitte deres ydelser op i enkeltkomponenter, i det omfang dette ikke allerede måtte være tilfældet. Der skal fastsættes særskilte priser for de enkelte komponenter, og der skal faktureres, så den enkelte deltager efterfølgende kan se, hvad der er betalt for de enkelte typer af ydelser eller på anden vis gives mulighed for et sådant overblik. Anvendelsen af koden er begrænset til handel, clearing og afvikling af aktier. De tre underskrivende organisationers medlemmer er frit stillet med hensyn til også at anvende koden på andre områder end for aktier. Status Kommissionen vil i 2008 undersøge, om koden har haft den ønskede virkning. 8 http://ec.europa.eu/internal_market/bank/e-money/index_en.htm 9 http://www.fese.be/en/?inc=cat&id=19 Side 15 af 24

3.5. Realkredit og boligfinansiering Kommissionen har den 18. december 2007 udsendt en hvidbog om realkredit og andre former for boligfinansiering - KOM(2007) 807. Målet er øget effektivitet, konkurrencedygtighed og harmonisering af realkreditmarkeder til fordel for forbrugere, långivere og investorer. Dette opnås ved at fremme grænseoverskridende aktivitet, øge produktudbuddet, højne forbrugerbeskyttelse samt fremme forbrugermobiliteten. Hvidbogen indeholder ikke konkrete forslag om direktivændringer. Hvidbogen summerer konklusionerne fra omfattende analyser af markederne for boliglån. Hvidbogen peger på en række områder, hvor der er brug for arbejde videre, blandt andet inden for regler for førtidig indfrielse af boliglån, førkontraktlig informationskrav, herunder Årlige Omkostninger i Procent, og ansvarlig långivning. Hertil kommer forslag til anbefalinger om tiltag inden for områder om tinglysning, værdiansættelse af ejendomme, tvangsauktionsprocedurer og overtagelse af pant. Status Der arbejdes videre med ikke lovgivningsmæssige tiltag. Kommissionen udelukker dog ikke lovgivningsmæssige, hvis det viser sig at være nødvendigt. 3.6. Direktiver om kapitalkravsregler for kreditinstitutter m.fl. (CRD) Kommissionen forventes at revidere en række vigtige afsnit i CRD med henblik på ajourføring og reducering af byrderne. Efter tumulterne på de finansielle markeder er der kortlagt en række spørgsmål, som kræver yderligere analyse for at bistå beslutningstagere og myndigheder med at drage hensigtsmæssige konklusioner, herunder med forslag til ændringer af tilsynsreglerne. Blandt de spørgsmål, der arbejdes med, er: Gennemsigtighed for investorer, markeder, og tilsynsmyndigheder, værdiansættelsesstandarder, herunder mindre likvide aktiver, tilsynsrammer og risikostyring samt markedets funktion, herunder kreditvurderingsbureauers rolle. Hertil kommer, at ændringer forventes at vedrøre rammer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, kravene i forbindelse med store engagementer, tilsynsmæssig behandling af hybridkapital, der indgår i kernekapitalen, udvidelse af dispensationer for andelsbanker samt en række andre præciseringer og tekniske tilpasninger. Status: Kommissionen vil revidere ved brug af komitologi procedurer. 3.7. Garantiordninger for forsikringsselskaber Kommissionen undersøger fortsat, om den skal fremsætte forslag til fælles regler om garantiordninger for forsikringsselskaber. Status Kommissionen har ikke oplyst om eventuelle initiativer i 1. halvår af 2008. Side 16 af 24

3.8. Indskydergarantiordninger Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om revision af indskydergaranti ordninger - KOM(2006) 729 10. Kommissionen mener, at der på kort sigt i mange tilfælde bedst kan gennemføres ændringer af indskydergarantiordningerne uden at ændre det gældende direktiv, og den foreslår, at de relevante spørgsmål snarest muligt behandles. Yderligere ændringer af lovgivningen vil afhænge af det igangværende arbejde på andre relevante områder og af tilstrækkelig støtte fra medlemsstaterne og interessenterne, ligesom der først skal foretages passende konsekvensanalyser. Specielt er der behov for en klarere afgrænsning af fordelingen af tilsynsansvaret og eventuelt for større sammenhæng i tilgangene til "byrdefordeling" (dvs. hvem skal betale regningen) i tilfælde af en grænseoverskridende kreditinstitutkrise i EU. Kommissionens "Joint Research Centre" har i februar 2007 offentliggjort en rapport om omkostningerne ved tiltag til en eventuel harmonisering af principperne bag indskudsgarantiordninger 11. I lyset af uroen på de finansielle markeder vil Kommissionen se nærmere på problemstillinger om kommunikation mellem ordninger og indskydere i 2008. Endvidere vil Kommissionen se nærmere på ordningernes evne til at fungere sammen samt de praktiske konsekvenser for ordningerne ved at deltage i en byrdedeling. Status Samarbejdsorganisationen for de europæiske indskudsgarantiordninger (EFDI) arbejder videre med spørgsmålet med henblik på indførelse af fælles frivillige regler. Der vil ske en opfølgning for ECOFIN i 2008. 3.9. Det 28. regime Det 28. regime benyttes som betegnelse for et sæt regler, der kan benyttes af udbydere af tjenesteydelser i alle EU-lande, og som gælder parallelt med reglerne i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal være forpligtede til at anerkende sådanne produkter på lige fod med de produkter, der er udbudet på grundlag af de nationale regler, der gælder i udbyderens hjemland. Status Der forventes ikke initiativer i 1. halvår 2008. 3.10. Grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet - KOM(2007) 226 Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked. 12 Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem: 10 http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/guarantee/comm9419_da.pdf 11 http://ec.europa.eu/internal_market/bank/docs/guarantee/final_report_en.pdf 12 http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/site/da/com/2007/com2007_0226da01.pdf Side 17 af 24

1. Øget konkurrence, som skal sikrer forbrugerne konkrete fordele i relation til priser, mobilitet og valgmuligheder, 2. Øget forbrugertillid ved at sikre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, og at de finansielle udbydere er økonomiske velfunderede, og 3. Styrkelse af forbrugerne, herunder finansiel forbrugeruddannelse og målrettet information, ved at øge forbrugernes forståelse for finansielle produkter og ydelser. Der er initiativer på EU-plan på vej inden for investeringsfonde (investeringsforeninger), betalinger, forsikringer, realkredit, bankkonti og kreditformidling. Arbejdet med pensionsopsparing og finansiel forbrugeruddannelse er i en mere forberedende fase. 3.10.1. Øget konkurrence - lavere priser og flere valgmuligheder Kommissionen vil sammen med nationale konkurrencemyndigheder finde passende foranstaltninger for at fjerne de konkurrencehindringer, der afdækkes i sektorundersøgelsen af detailbanksektoren. Fokus vil især være på betalingskort, men også på at sikre at adgang til kreditoplysninger og til clearing- og afregningssystemer ikke uretmæssigt nægtes. På forsikringsområdet planlægger Kommissionen - sammen med CEIOPS 13 - at undersøge de nationale regler om almene forbrugerbeskyttelseshensyn. Det skal undersøges, om reglerne uberettiget opstiller hindringer for det indre marked. På investeringsområdet har Kommissionen iværksat en undersøgelse af konkurrerende investeringsprodukter, der henvender sig til detailleddet. Kommissionen vil afdække om der er væsentlige forskellige i forbrugerbeskyttelsen. Med henblik på fremtidige initiativer vil Kommissionen undersøge, hvorfor forbrugere generelt ikke køber finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne, og hvordan de kan tilskyndes til at indhente de bedste tilbud uafhængigt af, hvor udbyderen har hjemsted. 3.10.2. Øget forbrugertillid sikre forbrugerbeskyttelse og økonomisk velfunderede finansielle udbydere Analyser viser, at forbrugere fortsat er bekymrede over risici forbundet med grænseoverskridende aktiviteter og nærer mistillid til den tilgængelige juridiske rådgivning. Det skal sikres, at europæiske forbrugere har tillid til, at de har de samme rettigheder, uanset hvor i EU den finansielle virksomhed ligger, og hvilken salgskanal der benyttes. Formålet med et nyt direktiv om forbrugerkreditaftaler, hvorom der er opnået politisk enighed i Rådet i maj 2007, er at fremme skabelsen af et egentligt indre marked samt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det har vist sig svært for medlemslandene at nå til enighed om indholdet og graden af harmoniseringen. Direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser har til formål at styrke forbrugernes tillid til brug af internettet og telefonen ved køb af finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne og dermed fremme det indre marked. Da dette formål endnu ikke synes opfyldt, vil Kommissionen 13 CEIOPS er en forkortelse af "Committee of European Insurance and Occupational Pensions Supervisors", som på dansk er "Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger". Side 18 af 24

evaluere direktivet, og Kommissionen vil om nødvendigt stille forslag til ændringer. En rapport herom planlægges offentliggjort i 2008. Et forslag til en forordning om lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser (dvs. regler om hvilke regler der gælder, når en forbruger indgår aftale med en udbyder i et andet land) drøftes i Rådet og Europa-Parlamentet med særligt henblik på at finde den rette balance mellem forbrugernes og erhvervslivets legitime interesser. Forordningen vil medføre visse ændringer i forbrugerkontrakter. Kommissionen vil følge arbejdet i CEIOPS, som omfatter en undersøgelse af samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne, herunder i forbindelse med behandlingen af grænseoverskridende klager. Kommissionen har stillet forslag til et direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, der vil komplementere de gældende henstillinger på området 14. Kommissionen vil også overvåge de gældende henstillinger med minimumsgarantier vedrørende alternative tvistbilæggelsesorganer. 3.10.3. Styrkelse af forbrugerne finansiel forbrugeruddannelse og målrettet information Udgangspunktet er, at forbrugerne kan udnytte det indre marked fuldt ud, hvis de har tilstrækkelig indsigt i finansielle forhold, er velinformerede, har adgang til uafhængig rådgivning af høj kvalitet, og frit kan skifte udbyder. En velinformeret forbruger vil få mere mod på at finde de bedste tilbud, der opfylder forbrugerens behov, uafhængig af, hvor den finansielle tjenesteyder har hjemsted. Kommissionen har den 18. december 2007 udsendt en meddelelse om finansiel uddannelse. Målet med finansiel uddannelse, som led i forbrugerbeskyttelse, er at højne forbrugernes finansielle beslutninger til fordel for forbrugere, økonomien og samfundet. Kommissionen annoncerer en række praktiske initiativer. Kommissionen vil nedsætte en ekspertgruppe, der kan udveksle erfaringer og fremme 'best practice'. Kommissionen vil etablere en online database med målrettet information om emnet i 2008. Kommissionen vil udvikle et træningsmodul om finansiel uddannelse (Dolceta initiativ). Der ventes en omfattende gennemgang af området i 2010. Status ECOFIN-rådet (økonomi- og finansministrene) forventes at drøfte finansiel uddannelse" under det slovenske formandskab i 1. halvår 2008. 3.11 Single Euro Payment Area SEPA Formålet med SEPA er at opbygge en infrastruktur for betalinger i euro for herigennem at fjerne nationale barrierer for betalinger, som hindrer konkurrence og effektiv drift. SEPA vil indebære, at det bliver muligt for borgere og virksomheder i EU at sende og modtage betalinger i euro på samme vilkår, uanset om der er tale om en indenlandsk eller en grænseoverskridende transaktion. 14 Henstillinger om de principper, der finder anvendelse op organer med ansvar for udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, 30. marts 1998, og henstilling om principper for udenretlige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, 4. april 2001. Side 19 af 24

Det er planen, at SEPA baserede produkter på længere sigt skal erstatte de nuværende betalingsinfrastrukturer i de EU-lande, der har euro som valuta. I EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt i Norge, Island, Liechtenstein og i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SEPA og tilbyde deres kunder SEPA baserede produkter til overførsler i euro. Kommissionen har fået foretaget beregninger, der viser, at der vil kunne opnås en økonomisk gevinst for perioden 2007-2012 på op til 123 mia. euro ved en meget hurtig overgang til SEPA baserede betalingstjenester. Der vil være endnu større besparelser, ved udbygning af SEPA produkterne til også at omfatter elektronisk fakturering. SEPA indføres i flere etaper. Fra 28. januar 2008 vil bankerne begynde at udbyde SEPA betalingsoverførsler. Efterfølgende vil produktudbuddet blive udvidet med SEPE Direct Debit, der er et betalingstræk på kundernes konto i stil med Betalingsservice i Danmark (formentlig i november 2009). Der vil ikke ske ændringer i udstedelsen af betalingskort, men en tilpasning af de eksisterende kortsystemer. Danske pengeinstitutter har mulighed for at udbyde SEPA baserede produkter fra 28. januar 2008. Dermed vil SEPA gøre det muligt for en dansk kunde at foretage transaktioner i euro fra en dansk bank til en anden dansk eller europæisk bank. Det vil f.eks. blive muligt for en koncern at styre sin likviditet i euro centralt. Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, der opfordrer til hurtigst muligt at benytte SEPA som betalingsinfrastruktur. 3.12 Kreditoplysningsbureauer Kommissionen undersøger kreditvurderingsbureauernes rolle i den finansielle sektor i lyset af subprime virkninger på de finansielle markeder Hvis Kommissionens undersøgelser bliver færdige under det slovenske formandskab, vil formandskabet sætte det på dagsorden for ECOFIN. 4. Andet internationalt Dialog med 3. lande om et nordatlantisk / globalt finansielt marked Kommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande, først og fremmest USA, om at fjerne restriktioner for den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser. Kommissionen vil orientere ECOFIN om fremskridtene i disse forhandlinger. WTO Finansielle tjenesteydelser er et vigtigt tema under forhandlingerne. Resultaterne vedrørende finansielle tjenesteydelser vil afhænge af landbrugsforhandlingerne, som er meget vanskelige. Side 20 af 24

TIDSPLAN FOR IGANGVÆRENDE OG KOMMENDE EU-INITIATIVER Initiativ 1. halvår 2008 2. halvår 2008 2009 Direktiver / forslag Basel II Revision forventes til oktober ved brug af komitologi. Betalingsdirektivet Direktivet om erhvervelse større aktieposter Solvens II Gennemførelsesdirektiver /- forordninger Politisk enighed søges Direktivet træder i kraft den 1. november Direktivet træder i kraft 21. marts Nye initiativer, meddelelser m.m. Clearing & Settlement - Direktivet om endelig afregning Revision af E-pengedirektivet Direktivforslag Revisionen forventes at starte Garantiordninger for forsikringsselskaber Meddelelse om indskudsgarantiordninger for kreditinstitutter Hvidbog om investeringsforeninger (UCITS) SEPA Kreditoplysningsbureauer Forslag til ændring af direktivet om investeringsforeninger Første SEPA-produkter på markedet Evt. initiativ Revisionen forventes at starte Fremlæggelse af eventuelle initiativer Side 21 af 24

Regeludstedelse 4. kvartal 2007 Lovbekendtgørelser LBK nr. 1561 af 19/12/2007 Bekendtgørelse af lov om tilsyn med firmapensionskasser LBK nr. 1413 af 10/12/2007 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed LBK nr. 1376 af 10/12/2007 Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut LBK nr. 1412 af 10/12/2007 Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Bekendtgørelser BEK nr. 10302 af 21/12/2007 Bekendtgørelse om kapitaldækning BEK nr. 1599 af 19/12/2007 Bekendtgørelse om forretningsorden for Penge- og Pensionspanelet BEK nr. 1529 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. BEK nr. 1528 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring BEK nr. 1527 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser BEK nr. 1523 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber Side 22 af 24

BEK nr. 1520 af 13/12/2007 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser BEK nr. 1375 af 10/12/2007 Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om efterstillet kapital i fondsmæglerselskaber BEK nr. 1350 af 05/12/2007 Bekendtgørelse om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark BEK nr. 1266 af 26/10/2007 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser BEK nr. 1265 af 26/10/2007 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. BEK nr. 1264 af 26/10/2007 Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) BEK nr. 1253 af 24/10/2007 Bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder BEK nr. 1252 af 24/10/2007 Bekendtgørelse om god skik for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt andre kollektive investeringsinstitutter BEK nr. 1233 af 22/10/2007 Bekendtgørelse om tilladelse til skadesforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber BEK nr. 1228 af 22/10/2007 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud BEK nr. 1222 af 19/10/2007 Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder Side 23 af 24

BEK nr. 1172 af 09/10/2007 Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser BEK nr. 1165 af 08/10/2007 Bekendtgørelse om digital kommunikation Vejledninger VEJ nr. 10310 af 19/12/2007 Vejledning til bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler VEJ nr. 10179 af 12/10/2007 Vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder Anordninger ANO nr. 1531 af 14/12/2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed Side 24 af 24