MF-bladet MF-bladet Studerende engagerer sig i diakoni fakultetsleder Studerende blandt Stopper udsatte borgere Kurt e.



Relaterede dokumenter
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Missional kirke i Danmark elkursus Teolkursus 2012

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Bibeltro i den akademiske verden

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Mark. 16,14-20.

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

FORSKNING. MF-bladet Menighedsfakultetet 05 Oktober MF-bladet HÆNDERNE FULDE SOM FORPLIGTELSE FORSKNINGSPROJEKT OG LOMMERNE

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Med horisont og vidde mission og teologi mødes

Arbejdsberetning 2015

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Kirkehøjskole i Aalborg

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Ny BA-uddannelse på MF

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

MF-bladet MF-bladet Menighedsfakultetet 03 juni forsvar for troen. Troen involverer forstanden. Trosforsvar er vigtigt. Hjælp os!

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Søren Kierkegaard på spil. MF-bladet Menighedsfakultetet 02 april MF-bladet Søren Kierkegaards passion. Lydighed eller lovsang

Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

MF-bladet MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december Guds rige er nær. Torvet tager form. Gudsriget via korset. kaldet blev forstærket

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

appendix Hvad er der i kassen?

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Pinsedag 4. juni 2017

sider af et Fællesskab

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Første MF-bachelorer i arbejde

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

Program for efteråret 2015

Hvem skal lede kirken?

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

2. søndag efter påske

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Studie 12 Menigheden 68

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Kundskab vs. Kendskab

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Bibelens syn på autoriteter

Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.

2. påskedag 28. marts 2016

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Er en ny dag på vej over Roskilde?

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Studie 12 Menigheden 67

Hvem var Jesus? Lektion 8

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

MF-bladet MF-bladet Menighedsfakultetet 02 april TORVET forbinder. Teologi og mission. Global missionsglød

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

International Aid Services Danmark

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Program for foråret 2016

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Indholdsfortegnelse. Del 1: Hvorfor stille spørgsmål? Del 2: Hvilke spørgsmål stiller folk? Introduktion

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Visions- og Værdigrundlag

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Hjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Transkript:

MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december Studerende engagerer sig i diakoni 03 Fakultetsleder stopper 04 Studerende blandt udsatte borgere 12 Kurt E. Larsen forsvarer 1 doktorafhandling

Leder Diakoni og mission må gå hånd i hånd Kurt E. Larsen Lektor i kirke- og missionshistorie De studerende på MF har som en del af Praktisk Teologi et fag, der hedder Diakoni og Menighedsforståelse. Diakoni er betegnelsen for den praktiske hjælp og omsorg til mennesker, som udgår fra kristne mennesker og fra menigheder som en frugt af evangeliets gave. Diakonien står centralt i Det Nye Testamente, og har også fulgt den kristne kirke gennem historien. Da vækkelserne i 1800-tallet havde gjort den kristne tro levende for mange mennesker i Danmark, skete der også en fornyelse af diakonien. Fx var Indre Missions samfund i Esbjerg aktive på det sociale område. Der var mange fattige i byen, og i 1890 erne samlede man penge ind, så fattige børn kunne få et måltid varm mad hver dag i vintermånederne, og der blev tilberedt og udleveret mad til 400-500 børn dagligt i missionshuset. Der var også et kæmpestort søndagsskolearbejde i missionshuset, og ordets og håndens tjeneste fulgtes ad over for byens børn. Der er ingen modsætning i Det Nye Testamente mellem mission og diakoni. I kirkens historie har det været sådan, at tider med stærkt åndeligt liv også var de tider, hvor troende kristne var mest aktive i at tage sig af de svageste grupper i landet. Der bør heller ikke i dag være nogen modsætning mellem missionsarbejde og diakonalt arbejde. Faktisk bør de gå tættest muligt hånd i hånd. Samtidigt med at der skal være en arbejdsdeling. Studerende på MF skal ikke være diakoner, og derfor skal de heller ikke på MF lære praktisk diakoni. Men det er alligevel vigtigt, at de kender til diakonien i teori og praksis, fordi diakoni er en så vigtig del af kirkens samlede tjeneste for de mennesker, Gud har skabt. På MF uddanner vi til Ordets tjeneste, men Ordets og håndens tjeneste skal altid følges ad. MF-bladet Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf. 8616 6300 - Fax 8616 6860 - Reg.nr. 3409 kontonr. 8177600 mf@teologi.dk - www.teologi.dk Fakultetsleder: Jørn Henrik Olsen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen December 2014-44. årgang Oplag: 6500 Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 86 16 63 00 Tryk Øko-Tryk Skjern Grafisk Design Graphic Care MF-bladet udkommer i februar, april, juni, august, oktober og december. Redaktion (mfbladet@teologi.dk) Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen Landssekretær Nils Andersen (ansvarshavende) Stud. theol. Henriette Engberg Jensen Stud. theol. Jesper Risbjerg Kristensen Forsidebillede: Colourbox.com 2

Fakultetsleder takker af Jørn Henrik Olsen har sagt sin stilling op som fakultetsleder med udgangen af november. Jørn Henrik bor på Nordsjælland og ønsker med sin opsigelse at få sit arbejdsliv og familieliv til at gå op i en bedre enhed. Der er afskedsreception på Menighedsfakultetet fredag den 28. november kl.15-17, hvor alle er velkomne. Nils Andersen Landssekretær Jørn Henrik Olsen blev ansat 1. august 2010 og havde fra starten en klar dagsorden: Den gode Teologi skal længere ud. Vi spørger ham, hvor godt han synes, dette er lykkedes de godt fire år, han har været fakultetsleder. Jeg har set gode resultater af forsøget på at åbne MF op til omverdenen, for det har helt klart været mit mål, at teologien skal bringes i kontakt med mennesker uden for de traditionelle cirkler. God teologi fortjener at blive bragt ud over kanten. Ud i grænseområderne og ud på livets korsveje. Flere og flere har fået glæde af vore foredragsserier, kurser, artikler i medierne, lydbibliotek etc. MF tjener en vigtig funktion i at skabe disse brohoveder. TORVET og Center for Kristen Apologetik Etableringen af TORVET er en synliggørelse af, at teologien er bragt mere i spil. Det har været en kæmpe glæde at se det dynamiske samarbejde mellem MF og andre organisationer blomstre, og se hvordan teologi og mission kan interageres i en frugtbar dynamik. Tilsvarende er Center for Kristen Apologetik kommet på banen og forsvarer og begrunder den kristne tro i mødet med ateisme og andre religiøse opfattelser. Uddannelsen bragt op i højere gear Med den nye samarbejdsaftale med University of South Africa er MF s internationale profil blevet styrket. Vore undervisere er aktive på konferencer og gennem øget publicering af deres forskning og ved samarbejde med det europæiske teologiske netværk (GBFE) og det nordiske Helsjö-netværk. Der er blevet sat høje standarder for forskning og uddannelse, undervisernes faglige kompetencer stiger, og teologiuddannelsen på MF står stærkere end nogen sinde. Et vedholdende bagland bærer os frem Den store økonomiske og åndelige opbakning, som MF oplever, glæder mig meget. Vi har ikke en prangende økonomi, men er dog kommet ud af de sidste fire år med overskud. Det er virkelig glædeligt. MF er et ressourcecenter, som uddanner et stort antal studerende til præstetjenester og andre vigtige opgaver, og jeg vil her på falderebet stærkt opfordre Guds folk til at kaste sin kærlighed på MF, øge forbønnen og den økonomiske støtte til det livgivende teologiske arbejde, som MF bidrager med. Vi ser frugten i form af flere og flere MFteologer, der bliver ansat som præster rundt om, ligesom vi glæder os over, at MF-studerende rejser ud som medarbejdere i international mission for kortere eller længere perioder i Asien, Mellemøsten og Afrika. Med vemod takker jeg af. På MF holdes der fast på Guds ord, satses på formidlingen af evangeliet og arbejdes med en varm linje til Guds folk. MF er med de fantastisk engagerede og målrettede studerende og medarbejdere suverænt den bedste arbejdsplads, jeg har været i berøring med. Bed... Bed Gud kalde en ny fakultetsleder 3

Studerende rækker evangeliet Erik Empleo Dahl Hansen Stud. theol. på 2013-årgangen Sammen med flere andre studerende fra 2013-årgangen hjælper jeg Det Blå Sted med at holde åbent om søndagen fra klokken 10 til 14. Det Blå Sted er Blå Kors værested i Aarhus, hvor tidligere og nuværende stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, psykisk syge, ensomme og socialt udsatte mennesker, kan købe en kop kaffe, noget billigt at spise, eller bare få en hyggelig snak. Vi laver og serverer mad og drikke, og uddeler tøj, sko og tæpper til dem, der har behov for sådanne ting, men vores fornemmeste opgave er at møde folk, der hvor de er i deres liv, og snakke med dem. Sagt med andre ord: at være sammen med dem. Vi snakker om alt mellem himmel og jord; hverdagens små bagateller og livets store spørgsmål og efterhånden som de, der kommer om søndagen, lærer os bedre at kende, bliver disse snakke også mere indholdsrige og personlige. Vi møder her et segment af befolkningen, som så nemt bliver glemt og overladt til sig selv, og i det møde har vi muligheden for at dele evangeliet. Det gør vi blandt andet igennem en andagt, der bliver holdt efter frokosten, som plejer at dreje snakken hen på Gud, hvis ikke snakken allerede er om Gud. Undervisningen og et konkret besøg satte os i gang Hele dette foretagende udsprang af et besøg på Det Blå Sted, som vores lærer Kurt Larsen havde arrangeret i forbindelse med faget Diakoni og Menighedsforståelse. Hele 2013-årgangen blev vist rundt på Det Blå Sted af den daværende leder Lisbet Kristensen, som derefter fortalte os om den daglige drift på Det Blå Sted og om, hvordan de drev diakoni. Vi fik lov til at stille hende en række spørgsmål, og til sidst rundede Kurt besøget af med at spørge, om Det Blå Sted havde nogle ønsker, hvorefter Lisbet svarede, at de godt kunne bruge nogle frivillige til at holde åbent om søndagen. Efter et par dage, havde vi samlet en gruppe og arrangeret et møde med Det Blå Sted, hvor rammerne for søndagsholdet blev fastlagt. Det Blå Sted har nogle faste regler så som, at man ikke må indtage alkohol derinde eller handle med stoffer, men ellers har vi ret frit spil med hensyn til, hvad der skal være på søndagens program. Det er en enestående chance for en gruppe unge teologistuderende! Diakoni og forkyndelse i praksis I undervisningen på MF har vi diskuteret spændingen og komplementariteten mellem diakoni og forkyndelse. I denne diskussion ønskede vi alle, at forene diakoni og forkyndelse i en eller anden udstrækning, så diskussionen drejede sig i sidste ende om, hvorledes dette bør ske. Sådan en diskussion kan nemt blive teoretisk og virkelighedsfjern, hvis man ikke har nogen erfaring på emnet. Her er søndagsarbejdet en enestående mulighed for os studerende til selv at gå balancegangen mellem diakoni og forkyndelse. Her kan vi selv sætte dagsordenen og vælge, hvilken tilgang til arbejdet vi finder bedst. Vi omsætter vores undervisning til konkret erfaring med samspillet mellem diakoni og forkyndelse. Denne gave håber vi på at række videre til kommende studerende. 4

til narkomaner og alkoholikere Et undervisningsforløb i Diakoni og Menighedsforståelse har motiveret en gruppe MFstuderende til at arbejde som frivillige blandt udsatte borgere i Aarhus. 5

Kristne var de eneste, der viste medfølelse Eksempler på diakoni i Bibelen og i kirkens historie Kurt E. Larsen Lektor i kirke- og missionshistorie Guds rige, som Jesus forkyndte, rummer et dobbelt aspekt: Det er allerede nu virksomt i verden, først gennem Jesu eget virke, siden gennem hans menighed. Dog er det endnu-ikke virkeliggjort fuldt ud, det sker først på den yderste dag. Jesu helbredelser skal også ses i dette dobbelte perspektiv: De var en lindring af nøden allerede nu, og samtidig pegede de frem mod den fuldkomne verden, som endnu ikke er indtrådt, hvor der ingen sygdom findes mere. Et sandt kristenliv leves tilsvarende i en dobbelthed: i forventningen om den kommende herlighed og i praktisk omsorg og tjeneste for andre her og nu. Et diakonalt tjenersind er den grundholdning, der må præge alle i den kristne menighed. Et særligt kald Diakoni er imidlertid også et særligt kald for nogle kristne mænd og kvinder. På apostlenes tid skete der en arbejdsdeling, fordi menigheden voksede og arbejdsopgaverne blev større, og nogle blev indsat til at være diakoner. Selv om de syv diakoner også prædikede og vidnede, varetog de dog primært menighedens diakonale opgave over for mennesker i nød. Der blev arbejdet for menighedens vækst med både mund og hånd. Et attraktivt fællesskab De første kristnes fællesskab virkede dragende på andre: Hele skaren af troende var ét i hjerte og sjæl, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget; men de var fælles om alt. Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem. (Ap.G. 4,32f). De kunne aflægge deres vidnesbyrd med stor kraft, netop fordi deres budskab blev understreget af deres egne handlinger. En kristens liv vil nemlig enten overstrege eller understrege vedkommendes vidnesbyrd. Apostlenes vidnesbyrd blev understreget af deres synlige omsorg, og derfor aflagde de det med stor kraft. Kun de kristne viste medfølelse Kirkehistorikeren Euseb fortæller fra tiden omkring år 310, hvordan de kristne levede i tjeneste for andre i en svær tid med pest, hungersnød og krig: Beviserne på de kristnes iver og fromhed blev meget tydelige for alle hedninger. For de var de eneste, som under sådanne ulykkelige forhold viste medfølelse og menneskekærlighed ved deres gerninger. Hele dagen holdt de ud med at tage sig af de døende og at begrave dem (der var utallige, som der ikke var nogen, der bekymrede sig om). Andre samlede fra hele byen mængden af dem, som var plaget af hungersnøden, på ét sted og uddelte brød til alle, så deres handling blev kendt af alle mennesker, og de priste de kristnes Gud og overbevist af selve gerningerne indrømmede de, at de kristne alene var virkelig fromme og gudfrygtige. I velfærdssamfundet i dag udføres der også diakonalt arbejde. Det moderne samfund har skabt nye problemer, som bl.a. diakonale foreninger og institutioner bidrager til at afhjælpe. Det er et vidnesbyrd om, at der i kirkelige kredse stadig er nogle, der er opmærksomme på samfundets skiftende behov og går foran for at række en hjælpende hånd. Desværre fylder den diakonale indsats ikke meget i mediebilledet og heller ikke i det officielle kirkebillede, men diakonien er i live, og mennesker bliver hjulpet - også i dag. 6

Teolkursus 2015 Teolkursus 2015 afholdes den 20.-23. januar på MF og har temaet: Ledelse og formidling - når teologi og erfaring krydser spor. Kurset er for teologer, præster, organisationsansatte og alle andre interesserede. Hovedforelæser bliver professor Paul Otto Brunstad fra Norge, mens Jens Ole Christensen holder tre bibeltimer. Programmet findes på www.teologi.dk, men kan også rekvireres på MF (8616 6300 eller mf@teologi.dk) Fra 6 til 4 numre af MF-bladet I 2015 skærer vi antallet af numre af MF-bladet ned fra de nuværende 6 numre til 4 numre. I stedet udvider vi bladet fra 12 til 16 sider. På den måde sparer vi portoudgifter og får plads til flere artikler, hvor vi blandt andet vil fokusere mere på, hvordan det går med at omsætte MFs vision om at sende teologer ud i vigtige opgaver i kirke og mission. Samtidigt opfordrer vi MF-bladet læsere til at melde sig til at modtage månedlige nyhedsmails, så I på den måde får friske nyheder, også mellem de fire numre af MF-bladet. Du kan abonnere på MFs nyhedsmail på forsiden af vores hjemmeside: www.teologi.dk. Klik på symbolet nede i højre hjørne og skriv din e-mailadresse der. Ny bog af Leif Andersen: Når Gud er tavs Når nu Gud er almægtig, står han så bag alt, hvad der sker i verden, incl. det onde? MF-lektor Leif Andersen forholder sig kompetent til emnet både sjælesørgerisk og teologisk/ tankemæssigt. Første del af bogen tager fat i den sjælesørgeriske side af lidelsen, mens anden del går ind i en debat, der har været blandt bibeltro kristne, om hvorvidt det var Gud, der stod bag Utøya-masakren i Norge i 2011. Bogen er på 108 sider og koster 100 kr. og kan bestilles på Forlaget Lohse. Peter V. Legarth gearer ned Professor Peter V. Legarth har været ansat som underviser på Menighedsfakultetet siden 1975 og nærmer sig så småt pensionsalderen og gearer efter eget ønske ned og går på deltid fra 1. januar. Således tilgodeser Peter både ønsket om at bevare sit arbejde med undervisning og forskning, som han værdsætter så højt og behovet for at tage større hensyn til sit helbred, som har skrantet de seneste år, senest med hospitalsindlæggelse i september og oktober. Nye mennesker i repræsentantskab og bestyrelse Til repræsentantskabsmødet den 20. september blev der valgt følgende nye medlemmer til repræsentantskabet: KFS-koordinator på Færøerne Ragnhard Petersen, kirkesanger Birgitte Grinderslev Christensen, administrerende direktør Peder Østermark Andreasen, process engineer specialist Jens Hassingboe, sognepræst Bjarne Hougaard og missionær Peer Mikkelsen. Informationsarkitekt. Johannes Krejberg Haahr blev valgt ind i bestyrelsen. Repræsentantskabet er MFs øverste myndighed, mens bestyrelsen varetager ledelsen. Elleve organisationer er ved at undersøge, hvad der kendetegner god forkyndelse, og hvordan det står til med den aktuelle forkyndelse. Stoffet fra en spørgeskemaundersøgelse og interviews med forkyndere og tilhørere er ved at blive analyseret, og resultatet vil munde ud i en rapport i 2015. Læs mere på godforkyndelse.dk og følg med i bloggen www.godforkyndelse.dk/blog 7

MF-bladet 06 05 2014 Gud har lagt en brand i mit hjerte for at nå indvandrere, særligt kvinderne, med evangeliet. Teologi er også for kvinder Johane Ettrup Larsen er i gang med sit sidste år på MF s bacheloruddannelse. Det har indtil videre været tre fyldte læringsår, hvor Johane har fundet ud, at teologi kan bruges til meget mere end at blive præst. 8

MF-bladet 05 2014 Julie Kajgaard Stud. theol. På 2011-årgangen Teologi er for Johane ikke kun en uddannelse til at blive præst, men en basisuddannelse, hvor der gives mange kompetencer. Med det, jeg gerne vil bruge uddannelsen til, kunne jeg godt have læst 3K (Kristendom, Kultur og Kommunikation red.), men interessen for at læse Bibelen på originalsprog og gå i dybden i teologien, tiltalte mig. Johane valgte at studere teologi på MF, fordi hun på Aarhus Universitet ville skulle forholde sig mere skeptisk til undervisningen. På MF får vi kendskab til både en kritisk og en konservativ forskning. Det gør en afgørende forskel for Johane, at de studerende på MF også får kendskab til den konservative forskning. Hvis jeg selv skulle sætte mig ind i den konservative forskning, skulle jeg bruge meget energi, en energi som jeg nu kan bruge på de mennesker, jeg er sat i blandt. Johane vil nå indvandrerkvinder Johane bor i Gellerupparken, hvor hun sammen med andre kristne drømmer om at dele Guds håb og forvandling med Gellerup. Johane bor netop her, fordi hun allerede er i gang med det, hun drømmer om på sigt at kunne leve af: nemlig at dele evangeliet med indvandrerkvinder. Gud har lagt en brand i mit hjerte for at nå indvandrere, særligt kvinderne, med evangeliet. For at kunne nå disse kvinder, er det godt selv at være kvinde. I en mellemøstlig kultur er det vanskeligt for danske mænd at skabe naturlige relationer til disse kvinder. Johane oplever, at det er givende at have en teologisk indsigt, når man bor blandt folk af en anden trosopfattelse. Jeg synes, det giver mening at læse teologi, for det hjælper mig med at forstå, hvad jeg selv tror på, og det gør det lettere at møde mennesker med en anden tro. Kvindelig teologistuderende på MF Når Johane fortæller andre, at hun læser teologi på MF, oplever hun fra tid til anden, at folk bliver bekymret for, om hun trives der. Dertil svarer Johane: Selvom der ikke er så mange kvinder på MF, så er det ikke noget, jeg tænker over. Johane har tidligere arbejdet på et plejehjem, og konklusionen derfra lyder: Jeg dur ikke til at være i en hønsegård! Selvom der blandt studiekammeraterne er forskellige teologiske holdninger til kvinders rolle i menigheden, så oplever Johane, at det er et godt studiemiljø, hun færdes i. Min oplevelse er, at vi på vores hold godt kan have forskellige holdninger og også diskutere dem, men der er en accept over for de forskellige positioner. Lige fra at Johane startede på MF, har hun oplevet, at der er en positiv stemning fra ansatte og studerende over for de kvindelige studerende, så Johane slutter af med at slå fast: Der er brug for folk, der vil læse teologi på MF, også kvinder! Der er brug for folk, der vil læse teologi på MF, også kvinder! 9

leif andersen Teksten og tiden I & II I: 150 kr. II: 100 kr. En midlertidig bog om forkyndelse»... Det er lang tid siden, jeg har læst så god en bog om den kunst, det er at prædike... At bogen så samtidig er skrevet i en personlig essayistisk stil med den frækhed og det engagement, der skal til, for at den bliver medrivende, det gør ikke overraskelsen mindre. Andersen har simpelthen skrevet en perle af en bog.«anders Kjærsig, Fyns stifttidende»...lige præcis lidenskab, hjertelighed, varme, glæde, inderlighed og kropslighed bobler det med i denne bog.«lohse LogosMedia Credo Fokal Kolon Refleks Forlagsgruppen Annonce Lohse MF.pdf 75 93 44 55 1 info@kolon.dk 26/08/13 15.25 Biskop Sten Skovsgaard Kristeligt Dagblad»... Homiletikker kan man ikke have nok af - og de forældes hurtigt. Det kan være en mangel, men også en fordel, tegn på, at der er liv i teologien. Leif Andersen s homiletik er både aktuel, nutidig og rodfæstet i en traditionel teologi. En udfordring til postmoderniteten, og dog også præget af den. En grundholdning, der forbinder begge dele, at kunne være gammeldags og moderne på en gang. En bog, fyldt med materiale, skrevet i en levende personlig stil, meget at hente også for den, der teologisk står et andet sted. Den er både let at læse og dog fyldt med tung teologi.«en god bog fra kolon Eberhard Harbsmeier, Rektor for Teologisk Pædagogisk Center, professor i praktisk teologi Forlaget Kolon blev oprindeligt etableret af Menighedsfakultetet i Aarhus, men har siden 2006 været en del af Forlagsgruppen Lohse. Kolon udgiver akademiske teologiske bøger, som er blevet godkendt ved en forlagsuafhængig fagfællevurdering. forlagetkolon.dk d IN Genbrug Tilst Dødsboer tømmes Vi afhenter og sælger gode brugte møbler, ting og sager samt tøj. Anelystparken 21 Tilst Tlf. 8616 6930 Åbningstider: Ma.- fr. 10-17, lø. 10-14 Vi støtter Mission Afrika og Menighedsfakultetet q C M Y CM MY CY CMY K Vækst og fornyelse i liv og parforhold Konsultation: Århus og Bramming www.barak.dk Gunhild Aaen Madsen Par-, familie- og Psykoterapeut - MPF Tlf: 4036 8459 gunhild@barak.dk Lægerne Axelsen & Fausholt Vestre Strandalle 56 8240 Risskov Tlf. 8617 7674 VI STIKKER LIDT DYBERE Psykoterapi & supervision af ledere mail@lonedalsgaard.dk www.lonedalsgaard.dk Mob. 22 32 24 73 Dorthea Nedergaard Begravelsesforretning for Silkeborg og omegn Vestergade Christian 8.s 37 Vej 8600 41, Silkeborg 8681 6411 www.dnbegravelse.dk q Reparation af alle bilmærker Lindholm Auto Thistedvej 121 9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen 10

MFs Økonomi Hjælp os med at imødekomme efterspørgslen på gode præster! Giv en ekstra julegave! Walther Plauborg Hansen Forretningsfører tlf. 8616 6300 wph@teologi.dk MF har brug for din støtte Tak om du vil sende en julegave på fx 300, 500 eller 1.000 kr. På forhånd tak! Fra juli til oktober modtog Menighedsfakultetet (MF) ligesom sidste år 2 mio. kr. i gaver, hvilket vi er meget taknemlige for. Tak for jeres trofaste støtte! På MF glæder vi os over to hold studerende, som udviser stor flid og dygtighed i fagene. Vi ser frem til, at de om få år indtræder som præster i menigheder eller i missionsopgaver i Danmark og internationalt. MF-teologer er efterspurgte, og vi modtager en lind strøm af henvendelser fra menigheder, som ønsker en god præst. Det er en stor glæde for os, hver gang en MF-kandidat bliver ansat i sogne-, valg- og frimenigheder. Vi har kendskab til mere end en håndfuld teologer med MF-baggrund som i 2014 har fået stilling som præster. Men det kniber med at efterkomme efterspørgslen, så der er også sogne, som ikke fik en præst fra MF eller DBI, som de ønskede. Der er derfor et stigende behov for at uddanne flere engagerede teologer, især nu, hvor de første årgange af MF-kandidater nærmer sig pensionsalderen. Menighedsfakultetet brænder for at uddanne en kommende generation af engagerede præster og ledere, der bibringer kirken Ånd og liv. Dertil behøver vi Guds hjælp og jeres forbøn og støtte. Hjælp os med at imødegå behovet og efterspørgslen på bibeltro teologer ved at give MF en ekstra julegave på fx 300, 500 eller 1.000 kr. Et fald i de offentlige tilskud på 200.000 kr. i form af bl.a. momskompensation øger behovet for ekstra gavebidrag, og vi forventer, at udgifterne i dette regnskabsår bliver knapt 2 % større end sidste år. MF har brug for din støtte. På forhånd tak for ethvert bidrag! Sådan kan du støtte Benyt en af nedenstående muligheder eller se flere på www.teologi.dk/stot Derfor støtter jeg MF Jeg støtter MF økonomisk, fordi jeg (og alle andre) har en medfødt mistillid til Guds Ord, og hvis den mistillid får frit spil og får anledning til at præge vores tro eller præge kirken, så går det galt. Vi har brug for i fællesskab at holde fast ved Guds Ord. Den Treenige Gud har talt klart og forståeligt, og det Ord skal oversættes, læses, granskes, tolkes og udlægges, og derfor er det vigtigt med et MF, der på flere felter kan levere den teologiske kompetence. Nu om stunder er det den religiøse pluralisme, der sætter dagsordenen i samfundet og kræver alles tilslutning, men det glæder mig at kunne støtte et foretagende, hvor der er respekt for Guds Ord. Erik Kloster Gymnasielærer i Ringkøbing Dankort www.teologi.dk/dankort MobilePay Til nr. 21 52 10 44 Skriv dit navn og adresse i meddelelsesfeltet Netbank Overførsel til: reg.nr. 3409 kontonr. 8177600. 11

Magasinpost SMP ID nr. 42484 Sidste nyt! Kurt E. Larsen forsvarer doktorafhandling Aarhus Universitet har antaget en afhandling af Menighedsfakultetets lektor i kirkehistorie, ph.d., Kurt E. Larsen, til forsvar for den teologiske doktorgrad. Afhandlingen bærer titlen Christian Bartholdy, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv - studier i Indre Missions historie ca. 1930-1960. Forsvaret er offentligt og finder sted fredag den 30. januar 2015 kl. 13.00 på adressen: Aarhus Universitet, AIAS, Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergsgade 6B, 8000 Aarhus C, bygning 1632, lokale 201. Afhandlingen, der er på ca. 720 sider, udgives på forlaget Kolon og udkommer i starten af december. Prisen er kr. 349.95. Den kan bestilles og købes i MF s bogsalg, se www. teologi.dk. Hvis alt går vel med forsvaret, bliver Kurt E. Larsen den fjerde af MFs nuværende lærere, der har erhvervet sig en doktorgrad i teologi og den første, der forsvarer den ved Aarhus Universitet. Tom WrighT Nyt studiekredsmateriale på dansk af den kendte engelske teolog Nt Wright. Serien består pt af Lukas for alle Jakob for alle timotheus-titus for alle www.prorex.dk tlf. 7456 3343 Bestil MF-bladet SMS MF-bladet til 21521044.