1 MILJØ BERET NING 215
2 LYNGBY-TAARBÆK SIGNATURFORKLARING KOMMUNEGRÆNSE HOVEDOPLANDSGRÆNSE TRANSMISSIONSLEDNINGER P PUMPESTATION GENTOFTE GLADSAXE REGNVANDSBASSIN RENSEANLÆG HERLEV BALLERUP P RENSEANLÆG LYNETTEN ALBERTSLUND RØDOVRE FREDERIKSBERG KØBENHAVN GLOSTRUP BRØNDBY HØJE-TÅSTRUP VALLENSBÆK ISHØJ P HVIDOVRE RENSEANLÆG DAMHUSÅEN RENSEANLÆG AVEDØRE INDHOLD LEDELSENS BERETNING TEMA 1: MASSESTRØMME 215 TEMA 2: CO2-REGNSKAB TEMA 3: SÅDAN ARBEJDER BIOFOS MED MILJØFREMMEDE STOFFER MILJØMÅL 216 MILJØINDSATSER OG RESULTATER I 215 MILJØ- OG KLIMAPOLITIK MILJØFORHOLD DER MEDFØRER VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER BASISOPLYSNINGER OG MILJØGODKENDELSER APPENDIKS 1: MILJØDATA FOR 215 APPENDIKS 2: FEMÅRSOVERSIGT 3 4 6 1 15 16 2 21 26 28 34 BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 12. gæster om året. Grafisk design: Essensen Fotos: Anders Hviid, Jakob Helbig og BIOFOS Tekst: BIOFOS Print: KNUDTZON GRAPHIC A/S
3 LEDELSENS BERETNING VIRKELIGGØRELSE AF STRATEGI FOR BIOFOS 215-22 MED PEJLEMÆRKER MOD 225 HAR VÆRET ET CENTRALT OMDREJNINGSPUNKT FOR BIOFOS AKTIVITETER I 215, OGSÅ PÅ MILJØOMRÅDET. Særligt på energiområdet er det et bemærkelsesværdigt resultat, at vores energibalance samlet set er på 15%, hvilket betyder, at vi i 215 solgte 5% mere energi, end vi købte. Det betyder, at BIOFOS er Danmarks mest energieffektive spildevandsselskab og et af de få selskaber, der er energiproducerende ved at udnytte ressourcerne i spildevandet. Resultatet er positivt for BIOFOS på flere fronter. At vores indsatser udmønter sig i bedre økonomi samt positive bidrag til klimaforhold og CO 2 -regnskab, er vi glade for og noget, vi fortsat vil arbejde ihærdigt for. Et andet omdrejningspunkt i 215 har været samarbejdet med kommuner og forsyninger, bl.a. omkring nuværende og fremtidig belastning af anlæggene. I 214 og 215 har Renseanlæg Damhusåen ikke kunnet overholde udledningstilladelsens krav til bypass uden dispensation, og der er risiko for, at den udfordring fortsætter. Bl.a. på grund af kraftigere og hyppigere regn. Der er derfor i 215 arbejdet med at løse de nuværende udfordringer med bypass, særligt på Renseanlæg Damhusåen, og samtidig få fastlagt rammerne for den langsigtede udbygning af alle vore tre renseanlæg. I 215 er der skabt overblik over aktiviteter i kommuner og forsyninger, der påvirker anlæggenes belastning fx klimatilpasningstiltag, byudvikling, befolkningsprognoser mv. I 216 fortsætter arbejdet med at opstille prognoser for, hvilken stofmæssig og hydraulisk belastning anlæggene skal håndtere i fremtiden. På selve anlæggene er kapaciteten gennemgået, så vi kender deres nuværende præstationsevne, og sammenholdes dette med de fremtidige behov, kan vi tegne et billede af fremtidens renseanlæg. Miljøberetning for BIOFOS 215 omfatter vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen samt hovedkloakledninger, pumpestationer og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres opland. Miljøberetningen har følgende formål: synliggørelse af BIOFOS CO 2 -regnskab arbejdsdokument internt i organisationen orientering til ejerkreds, myndigheder og offentlighed Velkommen til BIOFOS miljøberetning for 215. John Buur Christiansen Adm. direktør Jens Prisum Teknisk Direktør
4 TEMA 1 MASSESTRØMME 215 Her gives et overblik over de væsentligste ind- og udgående massestrømme til og fra de tre renseanlæg i 215. Data om de tre anlæg ses i tabel 1. BIOFOS opland er fordelt på 15 kommuner med et samlet indbyggerantal på ca. 1,2 mio. Oplandet er karakteriseret af tæt bebyggelse, mindre industri og ca. 1 større særbidragsvirksomheder. Renseanlæg Lynetten og Damhusåens oplande er primært fælleskloakeret, og Renseanlæg Avedøres opland er primært separatkloakeret. Renseanlæg Lynetten og Damhusåen udleder renset spildevand til Øresund og Renseanlæg Avedøre til Køge Bugt. Udgående massestrømme af ressourcer genanvendes så vidt muligt. SPILDEVAND TIL RENSEANLÆG 129 MIO. m 3 5.684 TONS KVÆLSTOF 839 TONS FOSFOR 66.942 TONS ORGANISK MATERIALE (COD) 33.16 TONS SUSPENDERET STOF EKSTERNT MODTAGET SLAM 2.113 TONS TS TIL ENERGIUDNYTTELSE FORBRUG AF VAND 58.822 m 3 FORBRUG AF VAND 52.564 M 3 KØB AF HJÆLPESTOFFER 3.848 TONS FÆLDNINGSKEMIKALIER, LUD OG POLYMER KØB AF ENERGI 54.59 MWh EL, FJERNVARME, FYRINGSOLIE
5 TABEL 1. DESIGNKAPACITET OG MAKSIMALT INDLØBSFLOW TIL MEKANISK OG BIOLOGISK RENSNING PÅ DE TRE ANLÆG. Designkapacitet, Maks. indløbsflow, Maks. indløbsflow, personækvivalent (PE) mekanisk rensning m 3 /time biologisk rensning m 3 /time Renseanlæg Lynetten 1.. 41.5 23. Renseanlæg Avedøre 345. 2. 1. Renseanlæg Damhusåen 35. 28. 1. RØGGASEMISSIONER 17 MIO. Nm 3 FRA ENERGIUDNYTTELSE/FORBRÆNDING ASKE OG SAND TIL DEPOTER 6.22 TONS BÅDE EGNE OG EKSTERNE DEPOTER SALG AF ENERGI 81.959 MWh EL, FJERNVARME OG BIOGAS FABRIK ASKE OG SAND TIL GENANVENDELSE 2.486 TONS KØRES UD AF BIOFOS RISTESTOF TIL ENERGIUDNYTTELSE 1.483 TONS KØRES UD AF BIOFOS RENSET SPILDEVAND VIA HAVLEDNINGER 119 MIO. m 3 749 TONS KVÆLSTOF 119 TONS FOSFOR 4.65 TONS ORGANISK MATERIALE (COD) 2.48 TONS SUSPENDERET STOF BYPASS UDEN NEDBØRSKORREKTION 1 MIO. m 3 213 TONS KVÆLSTOF 34 TONS FOSFOR 2.25 TONS ORGANISK MATERIALE (COD) 1.49 TONS SUSPENDERET STOF
6 TEMA 2 CO 2 -REGNSKAB VORES PEJLEMÆRKE ER, AT DRIFTEN AF BIOFOS I 225 SKAL VÆRE CO 2 -NEUTRAL OG ENERGIPRODUCERENDE. I 215 TOG VI STORE SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING. VORES NETTO- UDLEDNING ER NU REDUCERET MED OVER 8%, OG FULD CO 2 -NEUTRALITET ER INDEN FOR RÆKKEVIDDE. Der er for 215 udarbejdet et samlet CO 2 -regnskab for BIOFOS' tre anlæg. Det bygger på DANVA s vejledning nr. 88: CO 2 -regnskab for forsyninger en guide samt nationale CO 2 -emissionsfaktorer. Den samlede drivhusgasudledning er opgjort i CO 2 -ækivalenter (CO 2 -ækv.). Det betyder, at alle udledte drivhusgasser bliver omregnet til, hvad deres klimaeffekt svarer til i CO 2. Det gør resultaterne mere ensartede og lettere at sammenligne. 215-tallene vurderes i relation til gældende referenceår. For Renseanlæg Lynetten og Damhusåen er referenceåret 25 og for Renseanlæg Avedøre er det 27. OVERBLIK OVER CO 2 -BIDRAG Figur 1 viser de systemgrænser samt energi- og materialestrømme, der danner grundlag for CO 2 -regnskabet. De forskellige poster dækker over følgende: Energiforbrug og produktion: El, fjernvarme og fyringsolie (kun forbrug). Her anvendes de seneste emissionsfaktorer fra Energinet.dk. Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre hjælpestoffer i vandog slambehandlingen. Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til de to andre anlæg samt slamtransport fra og til eksterne behandlingsanlæg. Lattergas (N 2 O): Forsøg på Renseanlæg Lynetten har gjort det muligt at kvantificere de mængder af N 2 O, der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på alle renseanlæg frigives en konstant mængde N 2 O pr. omsat mængde ammonium (NH 4 ). Metan (CH 4 ): Lækager fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet.
FIGUR 1. SYSTEMGRÆNSER SOM BENYTTES VED UDARBEJDELSE AF CO 2 -REGNSKABET 7 N 2O OG CH 4 RENSET SPILDEVAND SPILDEVAND KØB AF ENERGI RENSEANLÆG LYNETTEN Energi Ressourcer Transport N2O CH4 RENSEANLÆG AVEDØRE Energi Ressourcer Transport N2O CH4 *) *) *) RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Energi Ressourcer Transport N2O CH4 REST- PRODUKTER SALG AF ENERGI OG BIOGAS *) TRANSPORT AF SLAM FIGUR 2. PROCENTVIS FORDELING AF DE ENKELTE KATEGORIERS CO 2 -BIDRAG FOR BIOFOS, 215 27% METAN UDLEDNING (CH 4) 28% LATTERGAS VANDBEHANDLING (N 2O) 35% ENERGIFORBRUG 1% RESSOURCER < 1% TRANSPORT FIGUR 2 I 215 var langt mindre af vores samlede udledning knyttet til energiforbrug. Det skyldes både omfattende energibesparelser og at Energinet.dk's emissionsfaktor ved forbrug af 1 kwh el faldt markant fra 214 til 215. Til gengæld fik et utilsigtet gasudslip fra Renseanlæg Avedøre metan-bidraget til at stige. Fejlen er blevet rettet, og vi forventer fremover, at metan kun vil udgøre cirka 5% af vores samlede årlige udledning. FIGUR 3. NETTO CO 2 -UDLEDNING FOR REFERENCEÅRET OG 215 FOR BIOFOS TONS CO 2-ÆKV. 25. 2. 15. 1. 5. -5. -1. -15. REFERENCEÅRET 215 METAN UDLEDNING I ALT (CH 4) LATTERGAS VANDBEHANDLING (N 2 O) TRANSPORT I ALT RESSOURCER I ALT ENERGIFORBRUG FRATRUKKET PRODUKTION SALG AF BIOGAS (65% CH 4) FIGUR 3 Vores voksende produktion af fjernvarme og især biogas har stor indflydelse på den samlede nettoudledning af drivhusgasser. Brug af kemikalier til vandbehandling og gasudslippet på Renseanlæg Avedøre trak opad, mens energibesparelser og fossilfri produktion af el, fjernvarme og biogas trak ned. Alene på Renseanlæg Lynetten var der tale om en nettoreduktion på over 6. tons CO2-ækv. NETTOUDLEDNING
8 KONKLUSION: UDLEDNINGEN ER FALDET MED OVER 8% Energiforbrug udgør stadig det største enkeltstående bidrag på 35%, men lægger man bidragene fra metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) sammen, bidrager de med 55%. Det er en stigning på 27% ifht. 214. Det skyldes en større produktion af biogas og gasudslip fra Renseanlæg Avedøre. Til trods for dette er BIOFOS' samlede nettoudledning af drivhusgasser nu reduceret med over 8% sammenlignet med referenceårene 25 og 27. Forklaringen er, at den fossilfri energiproduktion på de tre anlæg er vokset markant, mens vores energiforbrug er faldet. I tabel 2 er BIOFOS samlede nettoudledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag opgjort med og uden energiproduktion og salg af biogas. FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER I 215 skiftede vi fra rotor- til bundbeluftning i fire luftningstanksæt på Renseanlæg Avedøre. Anlægget blev dog først sat i drift i december, så den fulde besparelse kan ikke opgøres, før 216 er omme. Vi forventer en besparelse på cirka 2. MWh, svarende til 53 tons CO 2 -ækv. Når vi har indsamlet tilstrækkelig driftserfaring, vil vi efter al sandsynlighed også skifte til bundbeluftning på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Det forventes at give en samlet elbesparelse på cirka 7. MWh svarende til 1.86 tons CO 2 -ækv. Vi planlægger desuden at starte salg af fjernvarme fra Renseanlæg Avedøre i første halvår af 216. Her har vi også opført et anlæg, der ved at fjerne CO 2 og svovlbrinte kan ændre biogas til naturgas, som derefter kan sælges til distribution i det nationale naturgasnet. Dette anlægget forventes at gå i drift i fjerde kvartal 216. Den fulde CO 2 -reducerende effekt af bundbeluftning samt salg af fjernvarme og naturgas vil således først komme til udtryk i vores miljøberetning for 217. I den mellemliggende periode forventer vi også at opnå solide energibesparelser på optimering af andre anlæg blandt andet ventilations- og pumpesystemer. TABEL 2. UDLEDNING AF TONS CO 2-ÆKV. FRA BIOFOS I REFERENCEÅRET OG 215, % REDUKTION SAMT KG CO 2-ÆKV. PR. PERSON I 215. ANTAL PERSONER I OPLANDET FORUDSÆTTES I BEREGNINGEN AT VÆRE 1 MIO., INKLUSIV ERHVERV OG INDUSTRI Referenceåret 215 Reduktion Pr. pers. i 215 CO 2-ækv. tons CO 2-ækv. tons i procent CO 2-ækv. kg Uden energiproduktion og salg af biogas 33.55 21.15 36, 21 Med energiproduktion, uden salg af biogas 22.515 1.49 53,4 1 Energiproduktion, med salg af biogas 22.515 4.44 8,3 4
9
TEMA 3 SÅDAN ARBEJDER BIOFOS MED MILJØ- FREMMEDE STOFFER SAMMEN MED VORES 15 EJERKOMMUNER OPRETHOLDER VI KONSTANT FOKUS PÅ STOFFER, DER UDGØR SÆRLIGE TRUSLER MOD MILJØ OG SUNDHED. I 215 BLEV RENSET SPILDEVAND FRA RENSANLÆG AVEDØRE ANALYSERET FOR KONCENTRATIONER AF CIRKA 3 UDVALGTE PROBLE- MATISKE STOFFER. INGEN LÅ OVER DERES MILJØKVALITETSKRAV.
11 VI FORVENTER DET UVENTEDE Anvendelsen af miljøfremmede stoffer er hele tiden i forandring, og vores viden om deres spredning og konsekvenser vokser år for år. Men ingen kan forudsige udviklingen præcist. Bl.a. for at kunne vurdere og løse nye problemstillinger så effektivt som muligt, stiftede BIOFOS i 214 Miljø- og Planforum. I tæt strategisk samarbejde med vores ejerkommuner søger vi her at begrænse tilledning af problematiske stoffer til vores renseanlæg, især ved at etablere fælles retningslinjer for kommunal sagsbehandling og regulering. KUNSTGRÆSBANER VINDER FREM I 215 startede vi en ny arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med kunstgræsbaner. Dem anlægges der stadig flere af. De består primært af plast og genanvendt gummi fra bildæk. Regnvand på banerne ledes væk via drænsystemer. Ved direkte bortledning eller nedsivning kan kunstgræsbaner skabe risiko for miljøproblemer. Da antallet af ansøgninger om kunstgræsbaner vokser, arbejder vi på et fælles koncept for regulering af drænvandet samt ansøgningskrav, sagsbehandling og kontrol. Arbejdsgruppen forventer at opgaven bliver gennemført hen over sommeren 216, så der til efteråret 216 foreligger klare fælles retningslinjer for effektiv miljømæssig håndtering af kunstgræsbaner. KVIKSØLV FRA TANDFYLDNINGER Vi har også en arbejdsgruppe med fokus på kviksølvholdigt spildevand fra tandlægeklinikker. Undersøgelser har vist, at klinikkernes filtre ofte er mindre effektive end forventet, selvom de overholder den gældende standard. Med den nuværende renseteknologi er vi i stand til at fjerne cirka halvdelen af kviksølvet på vores anlæg. Derfor giver det god mening at begrænse tilledningen af kviksølvholdigt spildevand fra vores opland. Status er, at arbejdsgruppen nu skal i dialog med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen for at finde frem til den rette balance mellem ønskede resultater og omkostninger. MEDICINRESTER I HOSPITALSSPILDEVAND I BIOFOS har vi gennem mange år været opmærksomme på medicinske stoffer i spildevand fra hospitaler. Da medicin typisk er udviklet til at virke i lang tid i kroppen, har stofferne også en lang levetid i spildevand. Vores arbejdsgruppe under Miljø- og Planforum har i høj grad bidraget til bedre regulering på dette område, bl.a. med vigtig viden om behovet for punktkilderensning på hospitalerne, før vandet sendes videre. Samarbejdet i Miljø- og Planforum giver os gode muligheder for at udveksle erfaringer og holdninger. Vi bliver også i stand til at løfte langt større projekter, end vi kan hver for sig. Hvis BIOFOS har et problem, er det også ejerkommunernes problem og det er jo hos os, reguleringen skal foregå. Derfor fungerer det langt bedre at træffe beslutningerne i fællesskab. Carsten Sølyst, seniorkonsulent, Gladsaxe Kommune.
12 Sammen med rådgiver har gruppen testet et vandrensningsanlæg i fuld skala på Herlev Hospital. Resulaterne skal nu evalueres og omsættes til sparring med kommunerne om tilslutningstilladelser. BAT-ANALYSE PÅ RENSEANLÆG AVEDØRE Hvert femte år gennemfører vi en såkaldt BAT-analyse (Best Available Technology) på Renseanlæg Avedøre. Det primære formål er at vurdere, om der skulle være risiko for overskridelse af de gældende miljøkvalitetskrav, når vandet udledes til naturen. Rådgiver screenede for mere end 15 stoffer. Der blev dernæst gennemført analyser af 3 udvalgte stoffer. Konklusionen var, at der fortsat bør fokuseres på regulering af kilder til seks stoffer i vores opland. Det drejer sig om: Iod, strontium, zink, diethylhexylphthalat (DEHP), bisphenol-a og perfluoroktansulfonsyre (PFOS). Sammen med vores ejerkommuner vil vi nu vurdere, om der er brug for nye indsatser i forhold til stoffernes primære punktkilder, så overskridelse af miljøkvalitetskrav fortsat minimeres. RAPPORT MED BLIK MOD FREMTIDEN I BIOFOS ønsker vi at være på forkant med fremtidige krav til bortrensning af miljøfremmede stoffer. Derfor udarbejder vi i 215-216 en rapport, hvor vi kortlægger lovgivningen, mulige informationskilder og de bedst tilgængelige teknologier inklusiv en sammenligning af deres energiforbrug og CO 2 -aftryk. Rapporten bliver udarbejdet med
13 støtte fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond og på en sådan måde, at den også har relevans for landets øvrige renseanlæg. Da vi i nær fremtid skal have nye udledningstilladelser på to af vores renseanlæg, Renseanlæg Lynetten og Damhusåen, kan det udløse krav om bortrensning af nye stoffer. Hvis det sker, er vi i kraft af rapporten godt forberedt til at træffe de rigtige valg. PRØVER SKAL AFSLØRE MIKROPLAST I 215 trådte vi også ind i et MUDP-projekt (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) i samarbejde med en rådgiver. Vores rolle er at levere vandprøver taget før og efter både mekanisk og biologisk rensning. De skal skabe større viden om, hvor rensningen for mikroplast er mest effektiv og hvorfor. I 216 og 217 skal der testes forskellige filterløsninger, der bliver indsat til sidst i rensningsprocessen, hvorefter deres effektivitet vil blive vurderet. Der skal også tages slamprøver, så deres indhold af mikroplast kan undersøges nærmere. På BIOFOS bliver alt slam ganske vist brændt, så mikropartiklerne ikke kommer videre. Slam fra mange andre renseanlæg bliver spredet på landsbrugsjord, og dermed også den mikroplast slammet indeholder. Resultaterne af undersøgelsen kan få vigtig betydning for, hvordan den danske vandsektor i fremtiden vælger at gribe ind over for mikroplast som miljøfremmed stof.
14
15 MILJØMÅL 216 BIOFOS strategi 215-22 kan findes på vores hjemmeside www.biofos.dk. Miljømål vedr. ressource- og energiforbrug: Forbruge mindre energi (el, fjernvarme og fyringsolie) fra brændstoffer end BIOFOS afsætter (fjernvarme, el og biogas). Mål i 216 er 151% for alle tre anlæg. Dermed er BIOFOS energiproducerende. Andre konkrete planlagte projekter og handlinger i 216 med miljømæssige aspekter: Genanvendelse af aske fra slamforbrændingerne på Renseanlæg Lynetten og Avedøre Etablering af slamspejlsmålere på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen til optimeret styring af vandbehandlingen Minimering af utilsigtede biogasudslip fra anlæggene FOR 216 HAR BIOFOS SAT NEDENSTÅENDE KONKRETE MILJØMÅL VEDR. RENSEKVALITET. DISSE MILJØMÅL HAR BIOFOS SAT UAFHÆNGIGT AF MYNDIGHEDERNES FASTSATTE UDLEDNINGSKRAV: TABEL 3. MILJØMÅL VEDR. RENSEKVALITET I 216. PARAMETER ENHED MÅL VEDR. RENSEKVALITET I 216 Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen BOD mg/l 3,5 3, 3, COD mg/l 3 3, 3, Total P mg/l,9,5,6 Total N mg/l 5, 5, 5, Suspenderet stof mg/l 12, 5, 1, Overløb af mekanisk renset spildevand (bypass) mio. m 3 2,1*,5 2,5* Overskridelse af røggasemissioner, A-krav timer 5 2 Overholdelse af røggasemissioner, B-krav % 99 99,5 Utilsigtet udslip af biogas fra renseanlægget %,1,3,1 * Nedbørskorrigeret.
16 MILJØINDSATSER OG RESULTATER 215 BIOFOS MILJØMÅL OG INDSATSER FOR 215, SOM ANGIVET I MILJØBERETNING 214, ER PRÆSENTE- RET I NEDENSTÅENDE TABEL MED KORT BESKRIVELSE AF HANDLINGER/PROJEKTER OG STATUS. TABEL 4. OVERSIGT OG STATUS FOR BIOFOS MILJØMÅL 215. Mål Etablering af fælles ledelsessystem for BIOFOS og certificering efter ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse) Primært at begrænse bypass på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Optimering af samstyring mellem kommuner, forsyninger og BIOFOS samt opgørelse af renseanlæggenes belastninger Primært at begrænse bypass på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen og optimere styring af anlæggene Energibesparelse på Renseanlæg Avedøre Eksport af naturgas fra Renseanlæg Avedøre Generel miljø- og kvalitetsledelse Generel miljø- og kvalitetsledelse Handling Ekstern audit af ledelsessystemer gennemføres med det mål at opnå certificering af det fælles ledelsessystem for BIOFOS: ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse) Arbejdet med revidering af udledningstilladelserne for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen startes op Samarbejde med kommunerne om udarbejdelse af deres spildevandsplaner, klimaløsninger, ressourcestrategier og stofbelastning fortsættes Etablering af yderligere slamspejlsmålere på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen med optimering af styring af vandbehandlingen til følge Etablering af nyt varmesystem på Renseanlæg Avedøre. Projektet skaber mulighed for at eksportere fjernvarme fra anlægget Etablering af fuldskalaanlæg til opgradering af biogas til naturgas på Renseanlæg Avedøre. Proces vedrørende kvalitetssikring af miljødata gennemføres Månedlige procesmøder, hvor der følges op på miljødata, fortsættes i 215 Status Ekstern audit er afholdt, og afvigelser behandlet. Der arbejdes videre med et fælles certificeret ledelsessystem for BIOFOS Arbejdet er startet op og fortsættes i 216 og 217 Arbejdet er startet op og fortsættes i 216, bl.a. i Miljø- og Planforum, Forsyningsforum og projekt SAM- DUS Arbejdet er startet op i 215, men ikke gennemført. Projektet forventes gennemført i 216 Arbejdet er startet op og afsluttes i 216 Arbejdet er startet op og afsluttes i 216 Arbejdet er startet op og fortsættes i 216 Arbejdet er startet op og fortsættes i 216
17 EGENKONTROL OG OVERHOLDELSE AF VILKÅR I MILJØGODKENDELSER, UHELD OG KLAGER I 215 UDLEDNINGSTILLADELSERNE FOR ALLE TRE ANLÆG KRAVVÆRDIER På alle tre anlæg er udledningstilladelsernes kravværdier til biokemisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), kvælstof (N), Fosfor (P) og suspenderet stof (SS) overholdt med god margen, se tabel 5. Krav til bypass er overskredet på Renseanlæg Damhusåen (krav er 3 mio. m 3 ), med 68. m 3 med nedbørskorrektion, beregnet på årsbasis. Der er søgt og modtaget midlertidig tilladelse til lempede udledningskrav for aflastning af mekanisk renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen til Øresund i 215, således at forholdet er lovliggjort. 215 var et vådt år med kraftig og længerevarende nedbør, se figuren i fem-års oversigten. Dette var en medvirkende faktor til den øgede mængde bypass. Etablering af bundbeluftning i luftningstankene på Renseanlæg Avedøre fortsatte i 215. Som konsekvens af projektet blev den hydrauliske kapacitet af den biologiske rensning sænket med 25%. En kombination af reduceret hydraulisk kapacitet og kraftig nedbør, har betydet et bypass i 215 på 2,44 mio. m 3 (uden nedbørskorrektion).
18 SLAMFORBRÆNDINGSANLÆG PÅ RENSEANLÆG LYNETTEN OG AVEDØRE OVERHOLDELSE AF EMISSIONSKRAV Generelt overholder forbrændingsanlæggene på Renseanlæg Lynetten og Avedøre de gældende emissionskrav med god margen både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation. På Renseanlæg Lynetten har der været to hændelser på i alt 4,5 timer (krav < 6 timer) med overskridelser af emissionskravene (A-krav) til henholdsvis CO (3 timer) og CH 4 (1,5 time). Emissionskrav (timekrav og stopkrav) blev overskredet på Renseanlæg Avedøres forbrænding én gang i 215, og det var til TOC. SLAMBEHANDLINGSDELEN (RÅDNETANKE OG AFVANDING) PÅ RENSEANLÆG LYNETTEN OG UDSLIP AF BIOGAS FRA RÅDNETANKE PÅ ALLE TRE ANLÆG Der har været 1 tilfælde af udslip af biogas fra rådnetankene på Renseanlæg Lynetten i 215, i alt ca. 6.2 Nm 3, svarende til ca.,7% af den samlede produktion af biogas. Primært skyldes udslippene tilstopning af fx afgangsrør eller pumper med ristestof, som fører til efterfølgende udblæsning af vandlås på grund af for højt tryk i tankene. Hertil er der udslip i forbindelse med lejeskift og renovering. På Renseanlæg Avedøre er mængden af biogasudslip til atmosfæren opgjort til ca. 48. Nm 3 svarende til ca. 13,7% af den samlede produktion af biogas. Udslip er sket som følge af flere større havarier på gasmotor kombineret med ustabil gasfakkel. Omfattende forsøg på fejlretning løste ikke problemerne, hvorfor en ny gasfakkel er blevet installeret primo februar 216. Mængden af udslip fra Renseanlæg Damhusåen er ikke opgjort for 215. ASKEDEPOTER PÅ RENSEANLÆG LYNETTEN OG AVEDØRE Der er ingen bemærkninger til driften af de to askedepoter på Renseanlæg Lynetten og Avedøre og overholdelse af miljøgodkendelserne. BIOGASMOTOR PÅ RENSEANLÆG AVEDØRE Gasmotoren og dens hjælpesystemer har haft flere omfattende havarier, som hver især har udløst ude-tid fra 2-14 døgn, på trods af at vedligeholdsplan er blevet fulgt til punkt og prikke via motorleverandør. Motoren udskiftes som såkaldt long block medio 216. MODTAGELSE, OPBEVARING OG ANVENDELSE AF BIOLOGISK NEDBRYDELIGT INDU- STRIAFFALD PÅ RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Der er i alt modtaget 235 m 3 glykol, svarende til 55 ton COD, fra Københavns Lufthavne i 215. Københavns Lufthavne bruger glykolen til af-ising af fly. KLAGER OVER LUGT OG STØJ M.M. I august 215 indkom to gange klage vedr. lugt i Brøndby Havn fra Renseanlæg Avedøre. Begge gange stammede lugten formodentligt fra slamlageret, hvor der lå eksternt slam. Efterfølgende sikres det, at eksternt slam læsses direkte til forbrændingen. I begge sager var BIOFOS i dialog med Hvidovre Kommune.
19 I oktober 215 modtog Renseanlæg Lynetten en klage over lugt, men det vurderedes ikke sandsynligt at lugten stammede fra anlægget. Københavns Kommune blev orienteret om dette. Der er ikke sket yderligere i sagen. Der har ikke været klager over støv eller støj fra renseanlæggene i 215. MILJØUHELD Under et kraftigt regnvejr i november 215 skete der et spændingsudfald på Renseanlæg Avedøre, og der udledtes ca. 5 m 3 mekanisk renset spildevand fra kip ved nødoverløb ved diget. Spændingsudfaldet skyldtes et udfald i DONG Energy's el-net. I august 215 skete der et kloakstop på BIOFOS' transmissionsledning i Ishøj. I den forbindelse overpumpede et slamsugerfirma spildevand til regnvandsledningen i stedet for at pumpe det tilbage til spildevandssystemet. Derfor endte spildevandet via Ishøj Sø og Lille Vejleå i Køge Bugt ved Hundige Havn. Af hensyn til badevandssikkerheden frarådede BIOFOS at bade på Ishøj, Vallensbæk og Brøndby strande. Der blev taget analyser ved strandene, og grønt flag blev hejst igen efter få dage. Kloakstoppet skyldtes en kombination af klude og antennekabler i kloakken. TILSYN Myndighederne har været på en række tilsyn på anlæggene i 215: Renseanlæg Avedøre Udledningstilladelsen i marts 215 Miljøgodkendelsen for askedepotet i maj 215 Miljøgodkendelsen for slamforbrændingen og biogasmotoren i oktober 215 Renseanlæg Lynetten Udledningstilladelsen i marts 215 Miljøgodkendelsen for askedepotet i juni 215 Miljøgodkendelsen for slamforbrændingen i december 215 TABEL 5. OVERSIGT OVER TILLADELSERNES KRAV SAMT KONTROLVÆRDIER FOR 215 FOR DE TRE ANLÆG Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen Lovkrav BOD, mg/l 4,3 2,6 3,9 15, COD, mg/l 33, 26, 3, 75, Total P, mg/l,61,46,6 1,5 Total N, mg/l 4,3 5,7 4,4 8, SS, mg/l - 5,7-2,
2 MILJØ- OG KLIMAPOLITIK BIOFOS VIL AKTIVT MEDVIRKE TIL AT GENOPBYGGE OG BEVARE DEN NATURLIGE BALANCE I VORE OMGIVELSER. BIOFOS VIL: til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet. have fokus på, at de politisk vedtagne målsætninger på miljø- og klimaområdet fra oplandets kommuner inddrages i den daglige drift og ved udvikling af BIOFOS. vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Prioritere at forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning. arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljøog klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem. i samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene. ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer. begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres. øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen. sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger vil blive foretrukket. arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet som ressource gennem oplysningsvirksomhed over for medarbejdere, borgere og virksomheder. være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i oplandet ved bl.a. at øge anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige klimamæssige ændringer.
21 MILJØFORHOLD DER MEDFØRER VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER Her beskrives miljøforhold og miljødata vedr. de væsentligste udledninger og PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) stoffer til vand, luft og jord samt støj, affaldsmængder og ressourceforbrug. Miljødata for 215 er samlet i appendiks 1. BIOFOS tre renseanlægs produktion og væsentligste processer, der forårsager væsentlige miljøpåvirkninger, er rensning af det indkomne spildevand, herunder slambehandling ved produktion af biogas og forbrænding af spildevandsslam. Spildevandet indeholder organisk og uorganisk stof i opløst og fast form samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.m. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne, sådan at udledning af organisk stof, næringssalte, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til recipienterne Øresund og Køge Bugt begrænses. Det rensede spildevand udledes via havledning på 1,5 km til Øresund (Renseanlæg Lynetten og Damhusåen) og via havledninger på henholdsvis 1, og 1,2 km til Køge Bugt (Renseanlæg Avedøre). Når spildevandsmængden bliver større end anlæggenes hydrauliske kapacitet i den biologiske vandbehandling, ledes spildevandet forbi den biologiske vandbehandling til recipienten via havledningerne. Denne vandstrøm betegnes bypass. Spildevandsslam, som dannes i renseprocessen, udrådnes og afvandes, før det tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten og Avedøre. Afvandet slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Både på Renseanlæg Lynetten og Avedøre modtages der mindre mængder spildevandsslam fra andre renseanlæg. I udrådningsprocessen dannes der biogas, som forbruges både internt på anlæggene til støttefyring, varme- og el-produktion samt eksternt til bygas i København. Hvis biogassen ikke kan ledes til gassystemet og nyttiggøres, afbrændes den i fakkel. Af sikkerhedsmæssige årsager kan der også ske udslip af biogas i mindre mængder til atmosfæren.
22 Anlæggene kan have en lugtemission, som påvirker nærmiljøet. Store dele af Renseanlæg Avedøre er ikke overdækket, hvorimod dele af Renseanlæg Damhusåen og Lynetten er overdækkede. På alle tre anlæg er der tiltag til at forhindre lugtgener, fx forbrændes ventilationsluft fra forbrændingsbygningen i ovnen eller renses i biofiltre, og ventilationsluft fra ristehus renses i en bioscrubber og i et aktivt kulfilter inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige lugtgener ved de tre anlæg. Der er ingen væsentlige støjgener til omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Der er ingen udledninger til jord. Ved forbrænding af spildevandsslam i slamforbrændingsanlæggene på Renseanlæg Lynetten og Avedøre dannes røggas, som efter rensning i el-filter, posefilter og et quencher-/scrubbersystem, udledes fra en henholdsvis 4 og 5 meter høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som på Renseanlæg Lynetten efterfølgende deponeres på eksternt depot. På Renseanlæg Avedøre blandes kalk og aktivt kul med asken fra el-filtret. De to fraktioner deponeres i miljøgodkendt depot på Renseanlæg Avedøres område. På Renseanlæg Lynetten bliver en stor andel af flyveasken fra forbrændingsprocessen genbrugt i produktionen af isoleringsmaterialer hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område.
23 I renseprocessens mekaniske del fjernes ristestof, sand og fedt. Ristestof køres til ekstern forbrænding på Amager Ressourcecenter (ARC) fra alle tre anlæg. Sand fra sandfang på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen køres til genbrug hos ekstern modtager, og sand fra Renseanlæg Avedøre udlægges på askedepotet. Fedt udrådnes med spildevandsslammet i rådnetanke. El- og varmeproduktion på de tre anlæg i 215 beskrives kort her. På Renseanlæg Avedøre og Damhusåen produceres el ved afbrænding af biogas i biogasmotor og fra solcelleanlæg. Den el, som ikke bruges til interne processer, sælges. Der produceres varme og biogas på alle tre anlæg. Varme produceres primært i gas-oliekedler på Renseanlæg Lynetten, og i kedel/biogasmotor på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen. Overskydende varme sælges som fjernvarme på alle tre anlæg. Det var i 215 kun Renseanlæg Lynetten der solgte overskydende biogas. Til støttefyring ved forbrænding af slammet på Renseanlæg Avedøre og Lynetten bruges olie eller biogas. Hedtvand produceret ved forbrænding af biogas eller olie anvendes for at sikre, at temperaturen i rådnetanke kan opretholdes på Renseanlæg Avedøre. På Renseanlæg Lynetten anvendes hedt vand som varmekilde til tørring af det afvandede slam og varmeproduktion. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvanding af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset filtreret spildevand. KOMMENTARER TIL VÆSENTLIGE MILJØDATA Her kommenteres væsentlige miljødata for 215, og nedenstående er valgt ud, bl.a. fordi de adskiller sig fra miljødata i 214. Miljødata for 215 kan findes i appendiks 1. Mængde modtaget spildevand Organisk stof og næringssalte i bypass Salg af biogas Køb af fjernvarme Røggasrestprodukt For 214 miljødata henvises til Miljøberetning 214, som kan findes på www.biofos.dk. I appendiks 2 præsenteres femårsoversigt over samlede miljødata for BIOFOS tre anlæg for en række parametre. Modtaget spildevand Nedbøren i 215 var noget højere i forhold til tidligere år, og som i 214 faldt nedbøren forholdsvis kraftigt og over længere perioder. De tre anlæg har samlet modtaget 5,6% mere spildevand i 215 i forhold til 214.
24 Projekt om etablering af bundbeluftning, der blev startet i 214 på Renseanlæg Avedøre, fortsatte i 215. Projektet, der blev gennemført uden for badesæsonen, sænkede den hydrauliske kapacitet af den biologiske vandbehandling, og dette kombineret med den øgede nedbør, betød et større bypass af mekanisk renset spildevand til Køge Bugt end tidligere år. Det kan nævnes, at der tilsættes fældningskemikalier for at reducere omfanget af bypass, og at der under projektet blev skiftet fra PIX118 til PAX15, hvilket havde en gavnlig effekt. Se også femårsoversigt for nedbør, indløb af spildevand, bypass og indhold af tungmetaller i spildevandet i appendiks 2. Organisk stof og næringssalte i bypass Den noget større tilledning betyder også en mindre stigning i til- og udledning af organisk stof (COD) fra 214 til 215, og det samme gælder til- og udledning af næringssalte. Der er dog ikke nødvendigvis en stigning, når der sammenlignes med tidligere år. I 215 ses det største bypass i de sidste seks år, med et samlet bypass på 9,92 mio. m 3 (uden nedbørskorrektion), og det er særligt bypass på Renseanlæg Avedøre med 2,44 mio. m 3 og på Renseanlæg Damhusåen med 4,53 mio. m 3, der bidrager. På Renseanlæg Avedøre er det den reducerede hydrauliske kapacitet, som følge af projekt om etablering af bundbeluftning, der er årsagen. For Renseanlæg Damhusåens vedkommende er det bl.a. den øgede belastning med kraftig og længerevarende nedbør i kombination med dårlige slambundfældningsegenskaber om vinteren, der er forklaringen. Den større mængde bypass på Renseanlæg Avedøre i 215 betyder naturligvis at udledning af organisk stof og næringssalte med bypasset er større i 215 i sammenligning med tidligere år. For Renseanlæg Damhusåen. Lynetten følger mængden af organisk stof og næringssalte også mængden af bypass med en henholdsvis svag stigning og svagt fald. Salg af biogas Produktion af biogas på de tre anlæg er i 215 noget større end i 214, og i 215 blev over halvdelen af Renseanlæg Lynettens produktion afsat som bygas til HOFOR. Dette bidrager væsentligt til BIOFOS ambition om at være energiproducerende. Køb af fjernvarme og el Igen i 215 er der brugt mindre varme på grund af bedre varmestyring på både Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. På Renseanlæg Avedøre er der købt noget mindre el i forhold til tidligere år. Det kunne være etablering af bundbeluftning i luftningstankene, som begynder at vise sin energibesparende effekt. Røggasrestprodukt Der har i 215 været 229 flere driftstimer på slamforbrændingsanlægget på Renseanlæg Lynetten. Dette medfører større forbrug af kalk og koks, og dermed større produktion af restprodukt. Mængden af røggasrestprodukt er steget fra 6.722 kg TS til 743.48 kg TS.
25
26 BASISOPLYSNINGER OG MILJØGODKENDELSER ADRESSER BIOFOS A/S CVR-nummer 25 6 19 2 Refshalevej 25 1432 København K Tlf.: 32 57 32 32 www.biofos.dk BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S CVR-nummer: 25 6 79 96 Renseanlæg Avedøre P-nummer: 118979159 BIOFOS Lynettefællesskabet A/S CVR-nummer: 25 6 79 88 Renseanlæg Lynetten P-nummer: 11897951 Renseanlæg Damhusåen P-nummer: 11974192 TILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Hvidovre Kommune Københavns Kommune Slamforbrændingsanlæg, biogasmotor og askedepot på Renseanlæg Lynetten og Avedøre Udledning af renset spildevand på Renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre Affaldshåndtering på Renseanlæg Avedøre Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald og udlastning af slam på Renseanlæg Damhusåen. Affaldshåndtering på Renseanlæg Lynetten og Damhusåen BRANCHEBETEGNELSE 37: Opsamling og behandling af spildevand. LISTEPUNKTER 5.2b: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. 5.4: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald (i) G 22: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW. K 212: Håndtering af ikke farligt affald i mængder større end 3 tons pr. dag.
27 HOVEDAKTIVITET Rensning af spildevand. VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Drift af transmissionssystem (hovedkloakledning og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres opland). RECIPIENT Renseanlæg Avedøre leder renset spildevand og mekanisk renset spildevand til Køge Bugt. Renseanlæg Lynetten og Damhusåen leder renset og mekanisk renset spildevand til Øresund. MILJØGODKENDELSER RENSEANLÆG LYNETTEN: Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefællesskabet I/S, 3. september 21. Tillæg til miljøgodkendelse Nye rådnetanke og slamlager på Renseanlæg Lynetten, august 214. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 29. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april 1996. RENSEANLÆG AVEDØRE: Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Spildevandscenter Avedøre I/S, 13. august 21. Miljøgodkendelse til slamforbrændingsanlæg af afvandet slam på Spildevandscenter Avedøre I/S, 2. april 28 (revurderet)/1. april 211 (suppleret). Miljøgodkendelse for depot til opbevaring af aske fra slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre I/S, 14. november 26 (revurderet). Miljøgodkendelse for biogasmotor på Spildevandscenter Avedøre I/S, 18. marts 25. RENSEANLÆG DAMHUSÅEN: Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april 1996. Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Renseanlæg Damhusåen, 12. august 1992. Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Rensningsanlægget Damhusåen, 24. november 25. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 211.
28 APPENDIKS 1 MILJØDATA FOR 215
29 VANDBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 67,4 28,13 33,39 128,56 M Organisk stof i spildevand COD t/år 37.299 14.873 14.77 66.942 B Næringssalte i spildevand/indløb Fosfor t/år 457 183 199 839 B Kvælstof t/år 3.123 1.252 1.39 5.684 B Suspenderet stof t/år 17.679 7.562 7.865 33.16 B UDGÅENDE STRØMME Organisk stof i renset spildevand/udløb COD t/år 2.581 774 1.295 4.65 B Næringssalte i renset spildevand/udløb Fosfor t/år 71 14 34 119 B Kvælstof t/år 394 174 181 749 B Suspenderet stof t/år 1.43 175 83 2.48 B Bypass af mekanisk renset spildevand Mængde 1 mio. m 3 /år 2,95 2,44 4,53 9,92 M Organisk stof i mekanisk renset spildevand COD t/år 748 387 89 2.25 B Næringssalte i mekanisk renset spildevand Fosfor t/år 1 9 15 34 B Kvælstof t/år 56 56 11 213 B Suspenderet stof t/år 359 225 465 1.49 B 1 Uden nedbørskorrektion M = Måling B = Beregning - = Parameter ikke relevant i.m. = Ikke målt EKSEMPLER PÅ MÅLINGER: Onlineflowmålinger, aflæsning af måler, lageropgørelse og afvejning EKSEMPLER PÅ BEREGNINGER: Flowproportionale døgnprøver, blandeprøver af stikprøver, beregnet på baggrund af fx driftstimer, afvejning og tørstofbestemmelse, AMS kontinuerte målinger.
3 SLAMBEHANDLING ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Egenproduktion af slam t TS/år 1.437 4.638 4.97 19.172 B Fraført slam til andre anlæg t TS/år 236-4.97 4.333 B Fraført slam til landbrugsjord t TS/år - - - - B Tilført slam fra andre anlæg Fra Renseanlæg Lynetten t TS/år - 236-236 B Fra Renseanlæg Damhusåen t TS/år 3.667 43-4.97 B Fra andre spildevandsforsyninger t TS/år 541 1.572-2.113 B Brændt slam i alt t TS/år 14.49 6.876-21.285 B RØGGAS FRA FORBRÆNDINGSOVN ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER UDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Røggasmængde mio. N m 3 /år 114 56-17 B Kulmonooxid t/år,23,8 -,31 B Kuldioxid t/år 12.163 8.192-2.355 B Svovldioxid kg/år 1 835-935 B Partikler kg/år 1,3 37, - 38,3 B Saltsyre kg/år 159 42-21 B Ammoniak kg/år 115 217-332 B Kvælstofoxider kg/år 5.474 2.153-7.627 B Dioxin mg/år,4,2 -,6 B
31 ENERGI ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER KØBT LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED EL MWh/år 29.698 13.319 8.734 51.751 M Varme MWh/år 314-211 525 M Fyringsolie m 3 /år 39 178-217 M PRODUKTION Varme MWh/år 61.477 2 1.198 3 6.138 3 77.813 M Heraf på røggaskondensator MWh/år 16.288 - - 16.288 M Biogas- total egenproduktion Mio. Nm 3 /år 8,13 3,49 2,42 14,3 M El fra solceller MWh/år - - 736 736 M El fra biogasmotor MWh/år - 7.21 3.994 11.15 M SALG OG UDGÅENDE STRØMME Salg af fjernvarme MWh/år 39.416-1.964 41.38 M Salg af el MWh/år - 7.21 3.994 11.15 M Salg af biogas Mio. Nm 3 /år 4.44 - - 4.44 M Udslip af biogas til atmosfæren Mio. Nm 3 /år,1,48,1,49 B Biogas til fakkel Mio. Nm 3 /år,8,9,18,35 B 2 Varmeproduktionen er fra røggaskondensat, hedtvandsveksler og kedler 3 Varmeproduktionen er fra biogasmotor og kedler FORBRUG ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Fældningskemikalier t/år 948 987 1.44 2.979 M Lud (NaOH) t/år 39 35-614 M Ammoniak t/år 6,1 - - 6,1 M Polymerer t/år 162 46 47 255 M HOK aktivt kul t/år 15 5-2 M Drikkevand m 3 /år 26.335 27.957 4.53 58.822 M Diesel til transport l/år - 1.877-1.877 M
32 AFFALD OG RESTPRODUKTER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER GENANVENDELSE LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Aske kg TS/år 1.813.4 - - 1.813.4 M Sand kg/år 438. - 235. 673. M FORBRÆNDING Småt brændbart kg/år 86.89-21.47 18.36 M Ristestof kg/år 444.54 8. 238. 1.482.54 M DEPONERING Eget depot Aske kg TS/år 2.376.927 2.698. - 5.74.927 M Sand kg/år - 384. - 384. M Eksternt depot Røggasrestprodukt kg TS/år 743.48 - - 743.48 M
33 TUNGMETALLER ENHED RENSEANLÆG RENSEANLÆG RENSEANLÆG DATA ER INDGÅENDE STRØMME LYNETTEN AVEDØRE DAMHUSÅEN TOTAL FASTLAGT VED Tungmetaller i spildevand Arsen kg/år - 59 i.m. 59 B Bly kg/år 868 253 272 1.393 B Cadium kg/år 1 6 5 21 B Kobber kg/år 3.31 1.467 1.317 5.815 B Krom kg/år 23 15 131 484 B Kviksølv kg/år 15, 6,9 1, 31,9 B Nikkel kg/år 332 31 261 894 B Zink kg/år 13.773 5.497 7.734 27.4 B INTERNE STRØMME Tungmetaller i slam Bly kg/år 52 334 226 1.8 B Cadium kg/år 11 6 4 21 B Kobber kg/år 3.4 1.159 1.75 5.274 B Krom kg/år 229 114 112 455 B Kviksølv kg/år 16 7 5 28 B Nikkel kg/år 2 132 139 471 B Zink kg/år 1.242 4.44 4.532 19.178 B UDGÅENDE STRØMME Tungmetaller i spildevand 4 Arsen kg/år i.m. 24 i.m. 24 B Bly kg/år 59 14 31 14 B Cadium kg/år 3, 1,45 1, 5,45 B Kobber kg/år 527 75 165 767 B Krom kg/år 5 18 2 88 B Kviksølv kg/år 14 1,4 7 22,4 B Nikkel kg/år 191 142 22 535 B Zink kg/år 3.89 1.37 1.6 5.42 B Tungmetaller i røggas Arsen kg/år,29,14 -,43 B Bly kg/år,27,13 -,4 B Cadium kg/år,29,14 -,43 B Kobber kg/år,34,14 -,48 B Krom kg/år,29,58 -,87 B Kviksølv kg/år,3,5 -,8 B Mangan kg/år,35,15 -,5 B Nikkel kg/år,29,13 -,42 B Tungmetaller i aske Arsen kg/år 48 24-72 B Bly kg/år 517 276-793 B Cadium kg/år 17 6-23 B Kobber kg/år 2.863 1.24-4.67 B Krom kg/år 176 99-275 B Kviksølv kg/år 3,5-3,5 B Nikkel kg/år 2 126-326 B Zink kg/år 1.615 3.929-14.544 B 4 Inkl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Lynetten og ekskl. bidrag fra bypass på Renseanlæg Avedøre og Damhusåen
34 APPENDIKS 2 FEMÅRS- OVERSIGT
35 VANDBEHANDLING NEDBØR (mm/år) 1 8 6 4 2 211 212 213 214 215 KVÆLSTOF (TONS/ÅR) KVÆLSTOF INDLØB KVÆLSTOF UDLØB* 6. 5. 4. 3. 2. 1. 211 212 213 214 215 * INKL. BYPASS BIDRAG VANDBEHANDLING (MIO. m 3 /ÅR) SPILDEVAND INDLØB BYPASS 14 12 1 8 6 4 2 211 212 213 214 215 SLAMBEHANDLING SLAM TIL FORBRÆNDING (TONS TS/ÅR) 25. 2. 15. 1. ORGANISK STOF COD (TONS/ÅR) COD INDLØB COD UDLØB* 8. 5. 211 212 213 214 215 6. 4. 2. 211 212 213 214 215 * INKL. BYPASS BIDRAG FOSFOR (TONS/ÅR) 1 FOSFOR INDLØB FOSFOR UDLØB* 8 6 4 2 211 212 213 214 215 * INKL. BYPASS BIDRAG
36 ENERGI KØB OG SALG AF EL (MWh/ÅR) KØB AF EL SALG AF EL 6. 5. 4. 3. 2. 1. 211 212 213 214 215 FJERNVARMEFORBRUG OG VARMEPRODUKTION (MWh/ÅR) FJERNVARMEFORBRUG VARMEPRODUKTION* 1. 8. 6. 4. 2. 211 212 213 214 215 * SE NOTE 2 OG 3 PÅ SIDE 31 BIOGASPRODUKTION (MIO. Nm 3 /ÅR) 15. BIOGAS TIL FAKKEL (MIO. Nm 3 /ÅR) 1,5 1. 1, 5.,5 211 212 213 214 215 211 212 213 214 215 FORBRUG AF FYRINGSOLIE (m 3 /ÅR) 5 4 3 2 1 211 212 213 214 215
37 FORBRUG FORBRUG AF DRIKKEVAND (m 3 /ÅR) FORBRUG AF POLYMER (TONS/ÅR) 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 211 212 213 214 215 35 3 25 2 15 1 5 211 212 213 214 215 FORBRUG AF FÆLDNINGSKEMIKALIER (TONS/ÅR) FORBRUG AF LUD (NaOH) (TONS/ÅR) 5. 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 211 212 213 214 215 8 7 6 5 4 3 2 1 211 212 213 214 215
38 TUNGMETALLER BLY (Kg/ÅR) INDLØB UDLØB KVIKSØLV (Kg/ÅR) INDLØB UDLØB 1.6 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 211 212 213 214 215 5 4 3 2 1 211 212 213 214 215 CADMIUM (Kg/ÅR) INDLØB UDLØB NIKKEL (Kg/ÅR) INDLØB UDLØB 3 1.2 25 1. 2 8 15 6 1 4 5 2 211 212 213 214 215 211 212 213 214 215 KROM (Kg/ÅR) 7 6 5 4 3 2 1 INDLØB UDLØB 211 212 213 214 215 ZINK (Kg/ÅR) 3. 25. 2. 15. 1. 5. INDLØB UDLØB 211 212 213 214 215 KOBBER (Kg/ÅR) 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. INDLØB UDLØB 211 212 213 214 215
4 BIOFOS HOLDING A/S Refshalevej 25 1432 København K Tlf.: +45 32 57 32 32 www.biofos.dk post@biofos.dk CVR: 25 6 89 25 BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 12. gæster om året.