BIOFOS Lynettefællesskabet A/S Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Transkript

1 1 MILJØ BERET NING 213 BIOFOS Lynettefællesskabet A/S Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

2 INDHOLD BASISOPLYSNINGER 3 LEDELSENS REDEGØRELSE 5 RENSEANLÆG LYNETTENS OG DAMHUSÅENS VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 5 VALGTE MILJØOPLYSNINGER 6 MILJØPOLITIK 9 MEDARBEJDERE OG MILJØ 9 OVERHOLDELSE AF VILKÅR 1 MILJØMÅL OG MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER 13 APPENDIX 1: MILJØDATA 213 OG 5 ÅRS OVERSIGT 14

3 3 BASISOPLYSNINGER ADRESSE BIOFOS Lynettefællesskabet A/S Refshalevej 25, DK-1432 København K Tlf.: , fax.: post@biofos.dk CVR-nummer: P-nummer (Lynetten): P-Nummer (Damhusåen): TILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Slamforbrændingsanlæg Renseanlæg Lynetten, Askedepot for Renseanlæg Lynetten. Naturstyrelsen Udledning af renset spildevand Renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Center for Miljø København Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald. Udlastning af slam Renseanlæg Damhusåen. Affaldshåndtering. BRANCHEBETEGNELSE 37: Opsamling og behandling af spildevand. LISTEPUNKTER 5.2b: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. 5.4: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) K 212: Håndtering af ikke farligt affald i mængder større end 3 tons pr. dag. HOVEDAKTIVITET Rensning af spildevand. RECIPIENT Øresund modtager biologisk renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra renseanlæggene. VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. MILJØGODKENDELSER OG SPILDEVANDSTILLADELSER Miljøgodkendelse af nyt slamforbrændings- og biogasmotoranlæg, Lynettefællesskabet I/S, 3. september 21. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 29. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Renseanlæg Damhusåen, 12. august Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen, 24. november 25. Miljøgodkendelse af anlæg til udlastning af afvandet slam på Renseanlæg Damhusåen, juli 211.

4 4 FLOWDIAGRAM FOR RENSEANLÆG LYNETTEN Flowdiagram for Renseanlæg Lynetten Bio-P tank Udligningstank Gas holders Ovn og kedel El-filter Posefilter Scrubber og røggaskondensator AFKAST Skorsten RD og eksterne Opdateret marts 214 / Suzanne Fog FLOWDIAGRAM FOR RENSEANLÆG DAMHUSÅEN Flowdiagram for Renseanlæg Damhusåen Til forbrænding Tilsætning af jernsalt og organinsk stof Tilsætning af jernsalt Gasmotor RL og RA

5 5 LEDELSENS REDEGØRELSE BIOFOS LYNETTEFÆLLESSKABET A/S VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD Spildevandet fra Renseanlæg Lynettens og Damhusåens oplande består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder, regnvand opsamlet fra veje og tagflader og vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Øresund begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Øresund reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet med slammet eller nedbrydes. Ved renseprocessen dannes slam, som efter afvanding på renseanlæggene tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et elfilter, en basisk skrubber samt et posefilter udledes fra en 4 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende deponeres på eksternt depot. En stor andel af asken fra forbrændingsprocessen bliver genbrugt i produktionen af isoleringsmateriale hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. På Renseanlæg Lynetten forbruges el og varme (sidstnævnte især fra egen produktion). Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas. I tilfælde af, at biogas er begrænset, bruges fyringsolie. Hedtvand produceres i kedlen ved forbrænding af biogas på Renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler og anvendes som varmekilde til tørring af det afvandede slam før forbrænding og varmeproduktion. Desuden produceres varme i et kondensationstrin i røggasrensningen. På Renseanlæg Damhusåen forbruges el og varme. En del af denne energi produceres på anlæggets gasmotor. Det afvandede slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Der modtages også mindre mængder slam fra andre renseanlæg. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en

6 6 række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset filtreret spildevand. En del af drikkevandet til rengøringsformål er erstattet med renset spildevand, som er behandlet på et omvendt osmoseanlæg efterfulgt af UV-behandling (RO/UV). Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som genbruges hos en ekstern modtager. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amager Ressourcecenter. Fedt udrådnes med slammet i rådnetankene. Anlæggene har ingen udledninger til jord. Renseanlæggene kan have en lugtimmission, som påvirker nærmiljøet, selvom kritiske dele af anlæggene er overdækket. På Renseanlæg Lynetten forbrændes en del af ventilationsluften i forbrændingsovnen eller renses i biofiltre. På Renseanlæg Damhusåen renses ventilationsluften fra riste og sandfang i en bioskrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. VALGTE MILJØOPLYSNINGER BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har for 213 valgt at medtage følgende oplysninger i miljøberetningen (Appendix 1): Mængden af renset og aflastet spildevand til Øresund og spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor baseret på en kombination af kontrolprøver og driftsprøver. Mængden af flydende affald som Renseanlæg Lynetten modtager fra sugevogne og mængden af modtaget eksternt organisk stof til forbedring af næringssaltfjernelsen på Renseanlæg Damhusåen. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen fra slamforbrændingen. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og produktion af varme til eget brug og til fjernvarmenettet. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen, dog er afsætning af biogas til prouktion af bygas ikke medtaget. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand, renset RO/UV-behandlet spildevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen, mængden af røggasaffald kørt til specialdepot, og mængden af ristestof afhændet til forbrænding på Amager Ressourcecenter. Mængden af øvrigt affald produceret (afhentet) på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, dog ikke opgjort som 5-årsoversigter, da dette set i forhold til vores øvrige miljøpåvirkninger er vurderet som værende af mindre betydning. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand samt i det afvandede slam, røggas og aske fra slambehandlingen.

7 7

8 8

9 9 MILJØPOLITIK BIOFOS vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. BIOFOS vil: Til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet. Vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning. Arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljøog klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem. I samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene. Ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer. Begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres. Øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen. Sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger vil blive foretrukket. Arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet som ressource gennem oplysningsvirksomhed overfor medarbejdere, borgere og virksomheder. Være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i opland ved bl.a. at øge anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige klimamæssige ændringer. MEDARBEJDERE OG MILJØ Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere i BIO- FOS naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen registreres løbende ved målinger og driftsanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab, CO 2 -regnskab og forskellige benchmarkinger, vi har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen.

10 1 OVERHOLDELSE AF VILKÅR OG RESUME AF EGENKONTROL TILLADELSE TIL UDLEDNING AF RENSET SPILDEVAND FRA RENSEANLÆG LYNETTEN, 23. APRIL 1996 Status over overholdelse af kravværdier og driften i 213: Kontrolværdi Kravværdi Spildevandsafgift BOD mg/l 4,2 15 5,3 COD mg/l N mg/l 5,1 8 6,9 P mg/l 1,6 1,5 1,9 Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Kolonnen spildevandsafgift er beregnet på basis af samtlige afløbsprøver (78) og middelkoncentrationen i afløb mht. vandmængden. Alle koncentrationer er fratrukket evt. bidrag fra aflastninger. Det fremgår af tabellen, at kravværdierne for fosfor ikke har været overholdt, mens de øvrige krav overholdes med rimelig margen. Aflastningsmængden udgjorde 3,25 mio. m 3 med nedbørskorrektion (krav <2.5 mio. m 3 ). Den biologiske vandbehandling har i perioder ikke kunnet behandle 3. mio. m 3 /time primært pga. for høj slamkoncentration i luftningstankene. Dette har resulteret i større aflastninger end nødvendigt ved en optimal slamkoncentration. Afløbskvaliteten har været præget i negativ retning af ca. 8 mindre og især 2 større slamflugter med forhøjet indhold af aktivslam i anlæggets afløb i løbet af 213. De 2 større slamflugter fandt sted d. 18. september og 8. december i forbindelse med større nedbør, fejl i styringen og manglende opstart af regnstyringen (øger den hydrauliske kapacitet af den biologiske vandbehandling). Et driftsstop i ristehuset d. 16. april medførte, at det var nødvendigt at udlede 23.5 m 3 urenset spildevand i Øresund fra Kløvermarkens og Strandvængets pumpestationer. Udskiftninger af PLC er på renseanlæggets vandbehandling har i perioder begrænset den biologiske vandbehandlingskapacitet, men har været tilrettelagt på tørvejrsdage og derfor ikke medført øgede aflastninger eller forringet rensning. Der har været et tilsyn på renseanlægget i 213 fra Naturstyrelsen. Der er ikke registreret klager over anlægget.

11 11 TILLADELSE TIL UDLEDNING AF RENSET SPILDEVAND FRA RENSEANLÆG DAMHUSÅEN, 23. APRIL 1996 Status over overholdelse af kravværdier og driften i 213: Kontrolværdi Kravværdi Spildevandsafgift BOD mg/l 3, 15 5,3 COD mg/l N mg/l 4,2 8 6,5 P mg/l 1, 1,5 1,6 Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Kolonnen spildevandsafgift er beregnet på basis af samtlige afløbsprøver (74) og middelkoncentrationen i afløb mht. vandmængden. Aflastninger indgår ikke målingerne. Det ses af ovenstående tabel, at kravværdierne har været overholdt med en rimelig margen. Aflastningsmængden udgjorde 2,1 mio. m 3 med nedbørskorrektion (krav < 3. mio. m 3 ). Den biologiske vandbehandlingskapacitet har i perioder været nedsat, pga. styringsproblemer, hvilket har resulteret i større aflastning end nødvendigt. Ligesom på Renseanlæg Lynetten er der d. 18. september og 8. december registreret relativt store slamflugter på trods af regnstyring m.v. Desuden er registeret en slamflugt d. 9. november. Ovenstående skyldes ringe bundfældningsegenskaber af aktivslammet kombineret med indkøring af ny online styringen (bl.a. regnstyringen). Der har været gennemført en omfattende udskiftning af PLC er på anlægget, uden det gav anledning til øget aflastninger eller ringere afløbskvalitet. Der har været et tilsyn på Renseanlæg Damhusåen i 213 fra Naturstyrelsen. Der er ikke registreret klager over anlægget.

12 12 MILJØGODKENDELSE AF NYT SLAMFORBRÆNDINGS- OG BIOGASMOTORANLÆG, LYNETTEFÆLLESSKABET I/S, 3. SEPTEMBER 21 Det har været i alt 9 timer (krav < 6 timer) med overskridelse af emissionskravene (A-krav). Fire gange har døgnmiddelværdien for støv været overskredet samt et døgn for ammoniak. Stopkravværdien har været overskredet 3 gange for metan en gang for kulilte i forbindelse med opstart eller nedlukning af ovn. Generelt overholder forbrændingsanlægget de gældende emissionskrav med god margin både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation (B-kravene er generelt overholdt i 99% af tiden ift. krav på 97%, dog ligger ammoniak kun lidt over 97%). Online målestationen er i november måned kalibreret (AST) af en akkrediteret virksomhed. Kondensatet fra røggaskondensatoren overholder de vejledende krav til industrispildevand (bl.a. tungmetaller) således, at det kan ledes direkte til renseanlægget uden forudgående rensning. Miljøstyrelsen har været på tilsyn i 213 og fandt miljøforholdene tilfredsstillende. Der har været 5 tilfælde af udslip af biogas fra rådnetankene i 213 i alt ca m 3. I forbindelse med reparationsarbejde har det været nødvendig at udlufte 3. m 3 biogas. Primært skyldes udslippene tilstopning med efterfølgende udblæsning af vandlås pga. for højt tryk. Slambehandlingsdelen (rådnetanke og afvanding) har en del af året haft nedsat kapacitet, hvilket har resulterede i akkumulering af for meget slam i vandbehandlingen. Der er registreret klager over lugt fra anlægget i 213. Årsagen til lugt var en utæthed i ventilationen fra en lagertank. REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE, ASKEDEPOT FOR RENSEANLÆG LYNETTEN, 17. NOVEMBER 29 Der har ikke været tilsyn på anlægget i 213. Midlertidigt deponeret jord fra volden omkring slamforbrændingen ud mod Lynettehavnen er fjernet fra deponiet ved genetablering af volden. Der er ikke registreret klager over anlægget. MILJØGODKENDELSE AF MODTAGELSE, OPBEVARING OG ANVENDELSE AF BIOLOGISK NEDBRYDELIGT INDUSTRIAFFALD PÅ RENSEANLÆG DAMHUSÅEN, 24. NOVEMBER 25 Center for Miljø (CMI) har været på tilsyn i 213. Der var en række bemærkninger i tilsynsnotatet, som gav anledning til ændringer i praksis. Der er ikke registreret klager over anlægget.

13 13 MILJØGODKENDELSE AF ANLÆG TIL UDLASTNING AF AFVANDET SLAM PÅ RENSEANLÆG DAMHUSÅEN, JULI 211 Center for Miljø (CMI) har ikke været på tilsyn i 213. Der er ikke registreret klager over anlægget. MILJØMÅL OG MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER Gennemført i 213: Certificering af ledelsessystem efter ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse) og indførelse af DSS (dokumenteret spildevandssikkerhed). Aktivering af regnstyring på Renseanlæg Lynetten på basis af flow prognose på op til 2 timer er afprøvet med succes og på vej til driftsfase. METSAM ((MiljøEffektiv Teknologi til SAMstyring af afløbssystem og renseanlæg) er testet i en begrænset periode. Online styring med STAR2 med regnstyring på Renseanlæg Damhusåen har medvirket til at reducerer aflastning af mekanisk renset spildevand. Det er ikke lykkedes at begrænse aflastning af mekanisk renset spildevand på Renseanlæg Lynetten primært pga. for meget slam i anlægget. Tilstopning af rådnetankene menes at være forårsaget af struvitudfældning pga. reduceret kemikaliedosering i vandbehandlingen som ellers forhindrer udfældningen ved overskud af jernsalte. Derfor er der ikke gennemført forsøg med risting af slam før tilledning til rådnetankene. Forslag til miljømål for BIOFOS Lynettefællesskabet A/S med kvantitative mål for 215 og 225 er vedtaget af bestyrelsen. Der er opstillet et regneark til beregning af projekters/aktiviteters indvirkning på de opstillede miljømål. Planer og mål for 214: Idriftsættelse af energibesparende driftsform (udviklet til STAR2) på Renseanlæg Lynettens vandbehandling. Blev forsinket pga. PLC udskiftning i 213. Rutinemæssig drift med METSAM og opstart af regnstyring på basis af flowprognose på Renseanlæg Lynetten. Nedbringelse af slamkoncentration i anlæggets vandbehandling til optimalt niveau. Test og i driftssættelse af opstart af regnstyring på basis af flowprognose på Renseanlæg Damhusåen. Opstilling af fælles miljø- og klimamål for BIOFOS med kvantitative mål og handlingsplaner. Fælles ledelsessystem for BIOFOS og certificering efter ISO 91 (kvalitetsledelse), ISO 141 (miljøledelse) og OHSAS 181 (arbejdsmiljøledelse).

14 14 APPENDIX

15 15 KOMMENTARER TIL MILJØDATA I PERIODEN Det fremgår, at nedbøren i 213 var det laveste registreret i de sidste 5 år, hvilket også afspejles i den samlede tilledning til renseanlæggene. På den baggrund er det kritisabelt, at aflastninger af mekanisk renset på Renseanlæg Lynetten i 213 medførte overskridelse af en kravværdi. Udledningen af organisk stof og til dels næringssalte fra Renseanlæg Lynetten bidrager specielt til den samlede udledning fra aflastningerne og en generelt ringere drift pga. for høj slamkoncentration i vandbehandlingen. Renseanlæg Damhusåens kvælstoffjernelse er blevet forbedret i 213 ved ny online styring. Tilledningen af organisk stof og næringssalte i hele perioden er relativ konstant bortset fra en en mindre tilledning i 211 end i de øvrige år. Sidstnævnte er der ikke umiddelbart en påviselig årsag til. Generelt er udledning af tungmetaller noget højere i 213 end i de tidligere år pga. mere suspenderet stof i udledningen.

16 16 Kviksølvudledningen fra Renseanlæg Lynetten domineres af specielt én høj måling (5-1 x over det normale) og giver derfor anledning til en udledning på mere end den dobbelte mængde i forhold til Den større udledning i 212 kan forklares ud fra en større tilledning af kviksølv. Mængderne af tungmetaller i røggassen er så begrænset, at den udgår af 5 års oversigten. Normal ville tungmetalindholdet m.v. i røggasaffaldet fremgå af graferne, men pga. en fejl er der ikke udtaget prøver i 213. Der er en trend i, at tilledningen af bly, cadmium, krom, kobber og nikkel er faldende i perioden, mens kviksølv og zink er mere konstant. Mængden af slam til forbrænding er mindre end det foregående år. Dette gør sig navnligt gældende på Renseanlæg Lynetten også når det tages højde, at en del af slammet er kørt til behandling på eksterne anlæg (dog ikke på niveau med 211). Det undersøges pt. om der er fejl i registreringen af slammængderne. Røggasmængderne i 211 (fra maj) og 212 er pga. en fejl i databehandlingen fra skorstensmålestationen opgjort til det dobbelte af den rigtige værdi. Dette påvirker ikke diagrammerne med røggassens indhold, da de er opgjort på basis af flowmålingerne under præstationsmålinger. Forbruget af el er generelt faldende (ca. 1 % i perioden) og elproduktionen er stigende. Den samlede biogasproduktion er voksende og på niveau med i 212. Desværre er mængden af biogas til faklen også på samme niveau. Varmeproduktionen er ikke optimal pga. for ringe udnyttelse af kapaciteten af røggaskondensatoren (for høj fremløbstemperatur under ombygning). Tallet for varmeproduktionen i 212 er muligvis for højt og skal undersøges nærmere. Forbruget af olie er støt faldende i takt med optimeringerne på fluidbed ovnen. Forbruget af fældningskemikalier er ligeledes faldende med indførelsen af moderne online styring (sidst på Renseanlæg Damhusåen). Vandforbruget har været påvirket af et rørbrud på hovedledningen på Renseanlæg Lynetten, men også af en ikke optimal drift af røggasrensningen.

17 17 MILJØDATA FOR 213 VANDBEHANDLING INDGÅENDE STRØMME RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 55,9 24,4 8,3 M Onlineflowmålinger Organisk stof i spildevand COD t/år B Flowproportionale døgnprøver BOD t/år B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i spildevand Fosfor t/år B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år B Flowproportionale døgnprøver Andet Flydende affald t/år M Afvejning Propylenglycol t COD/år M Årlig mængde leveret UDGÅENDE STRØMME Organisk stof i renset spildevand COD t/år B Flowproportionale døgnprøver BOD t/år B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år B Flowproportionale døgnprøver Aflastet primært renset spildevand Mængde * (Kravoverholdelse) mio. m 3 /år 3,2 2, 5,2 M Onlineflowmålinger Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år B Flowproportionale prøver BOD t/år B Flowproportionale prøver Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år B Flowproportionale prøver Kvælstof t/år B Flowproportionale prøver * Nedbørsnormaliserede værdier

18 t TS/ÅR SLAM TIL FORBRÆNDING SLAMBEHANDLING INDGÅENDE STRØMME RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år B Beregnet ud fra driftstimer af ovnanlæg Heraf slam modtaget fra andre anlæg t TS/år B Afvejning og tørstofbestemmelser Slam til kompostering* t TS/år B På basis af antal containerlæs Slam til SCA (forbrænding)* t TS/år B På basis af antal containerlæs INTERNE STRØMME Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år,7 1,2 1,9 M Onlineflowmålinger UDGÅENDE STRØMME Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. Nm 3 /år B Onlineflowmåling Kulmonooxid t/år,3 -,3 B AMS kontinuert Kuldioxid t/år B To emissionsmålinger á 2x1 time Svovldioxid kg/år B AMS kontinuert Partikler kg/år B AMS kontinuert Saltsyre kg/år B AMS kontinuert Flussyre kg/år B To emissionsmålinger á 2x1 time Kvælstofoxider kg/år B AMS kontinuert Dioxin mg/år,2 -,2 B To emissionsmålinger á 2x6 timer TOC kg/år B AMS kontinuert * Udgående

19 19 ENERGI INDGÅENDE STRØMME RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED El MWh/år M Aflæsning af målere Varme MWh/år M Aflæsning af målere Fyringsolie m 3 /år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse INDGÅENDE STRØMME - EGEN PRODUKTION Varme MWh/år M Aflæsning af målere Biogas Nm 3 /år M Flowmåler El fra solceller* MWh/år UDGÅENDE STRØMME Salg af fjernvarme MWh/år M Aflæsning af målere Salg af el MWh/år M Aflæsning af målere Biogas til fakkel Nm 3 /år B Registrering af driftstid og gennemsnitsflow RESSOURCER VANDBEHANDLING RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED Jern(III)klorid (11,8%) t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse NaOH (5 %) t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse HCl (3 %) t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Ca(OH) 2 t/produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aluminiumsklorid t produkt/år - Natriumhypochlorit (15%) l produkt/år - NaOH (28 %) l produkt/år 1 1 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse SLAMBEHANDLING Ammoniakopløsning (24%) t/produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Polymerer t aktiv/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse HOK aktivt koks t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Sand til fluidbed t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse VAND Drikkevand m 3 /år M Aflæsning af målere Renset spildevand m 3 /år i.m. M Aflæsning af målere Teknisk vand m 3 /år M Aflæsning af målere Transport Diesel l/år M Årlig mængde leveret Benzin l/år M Årlig indkøbt mængde Flaskegas kg/år M Årlig mængde leveret * xxxxxx

20 2 DAMHUSÅEN 524. KG/ÅR SAND TIL GENANVENDELSE AFFALD & RESTPRODUKTER GENANVENDELSE RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED Batterier* kg/år M Afvejning Elektronikaffald og lyskilder kg/år M Afvejning Grene, blade, græs, m.m. kg/år M Afvejning Jern & metal kg/år A Vægt anslået ud fra volumen Beton & ovnsten kg/år M Afvejning Papir/pap kg/år M Afvejning Kabelskrot** kg/år Olieaffald kg/år Genanvendt plast kg/år M Afvejning Aske kg TS/år M Afvejning Sand kg/år M Afvejning I alt til genanvendelse: kg/år FORBRÆNDING Husholdningsaffald** kg/år?? Laboratorieaffald (farligt affald) kg/år M Afvejning Olieaffald kg/år Småt brændbart kg/år M Afvejning Ristestof kg/år M Afvejning I alt til forbrænding: kg/år DEPONERING Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år M Afvejning Jord (klasse 1) kg/år Eksternt depot Røggasaffald (farligt affald) kg TS/år M Afvejning Isoleringsmateriale kg/år I alt til deponering: kg/år Total affaldsproduktion kg/år * Batterier ikke afhentet i 213 ** Ikke opgjort afhentes af R98

21 21 TUNGMETALLER INDGÅENDE STRØMME RL RD RL+RD DATA ER FASTLAGT VED Tungmetaller i spildevand Bly kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Cadmium kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kobber kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Krom kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Nikkel kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Zink kg/år B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver INTERNE STRØMME Tungmetaller i slam Bly kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Cadmium kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Kobber kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Krom kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Kviksølv kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Nikkel kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver Zink kg/år B Ugeblandeprøver af stikprøver UDGÅENDE STRØMME Tungmetaller i spildevand 1) 2) Bly kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Cadmium kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Kobber kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Krom kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Nikkel kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Zink kg/år B 14-dages flowproportionale døgnprøver Tungmetaller i røggas 3) Arsen kg/år <,3 - <,3 B Emissionsmåling 2x1 time Bly kg/år <,3 - <,3 B Emissionsmåling 2x1 time Cadmium kg/år <,3 - <,3 B Emissionsmåling 2x1 time Kobber kg/år <,4 - <,4 B Emissionsmåling 2x1 time Krom kg/år <,3 - <,3 B Emissionsmåling 2x1 time Kviksølv kg/år <,1 - <,1 B Emissionsmåling 2x1 time Mangan kg/år <,3 - <,3 B Emissionsmåling 2x1 time Nikkel kg/år <,6 - <,6 B Emissionsmåling 2x1 time Tungmetaller i aske Bly kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Cadmium kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Kobber kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Krom kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Kviksølv kg/år 1,7-1,7 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Nikkel kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Zink kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Arsen kg/år B 5-dages blandeprøver hver 8. uge 1) Inkl. bidrag fra aflastet spildevand 2) Ekskl. bidrag fra aflastet spildevand 3) Målt på nyt ovnanlæg Tungmetaller i rejektvand og fra tungmetalfældningsanlæg udgår

22 22 NØGLEDATA FOR PERIODEN

23 23 VANDBEHANDLING SPILDEVAND (MIO. M 3 ) TILLØB AFLASTNING FLYDENDE AFFALD FRA SUGEVOGNE (T/ÅR) NEDBØR (MM/ÅR) KULSTOFDOSERING (T COD/ÅR) ORGANISK STOF COD (T/ÅR) TILLØB AFLØB INKL. AFLASTNING ORGANISK STOF BOD (T/ÅR) TILLØB AFLØB INKL. AFLASTNING KVÆLSTOF (T/ÅR) TILLØB AFLØB INKL. AFLASTNING FOSFOR (T/ÅR) TILLØB AFLØB INKL. AFLASTNING

24 24 SLAMBEHANDLING SLAM TIL FORBRÆNDING (t TS/ÅR) RØGGASSENS INDHOLD AF CO 2 (T/ÅR) REJEKTVAND FRA SLAMBEHANDLING (MIO. M 3 /ÅR) RØGGASSENS INDHOLD AF DIOXIN (MG/ÅR) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5,4,3,2, RØGGASMÆNGDE (MIO. M 3 /ÅR) RØGGASSENS INDHOLD (KG/ÅR) SO 2 PARTIKLER NØDUDSLIP AF URENSET RØGGAS (TIMER/ÅR) RØGGASSENS INDHOLD (KG/ ÅR) HCI HF