BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Renseanlæg Avedøre

Transkript

1 1 MILJØ BERET NING 2013 BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Renseanlæg Avedøre

2 INDHOLD BASISOPLYSNINGER 3 LEDELSENS REDEGØRELSE 5 RENSEANLÆG AVEDØRES VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD 5 VALGTE MILJØOPLYSNINGER 6 MILJØPOLITIK 9 MEDARBEJDERE OG MILJØ 9 OVERHOLDELSE AF VILKÅR 10 MILJØMÅL OG MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER 13 APPENDIX 1: MILJØDATA 2013, 5 ÅRS OVERSIGTER OG KRAVOVERHOLDELSESTABELLER. 14

3 3 BASISOPLYSNINGER ADRESSE BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S Refshalevej 250, DK-1432 København K Tlf.: , fax.: post@biofos.dk CVR-nummer: P-nummer (Renseanlæg Avedøre) TILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Hvidovre Kommune Slamforbrændingsanlæg og askedepot. Udledning af renset spildevand. Biogasmotor og Affaldshåndtering. BRANCHEBETEGNELSE : Opsamling og behandling af spildevand. LISTEPUNKTER 5.2b: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. 5.4: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW. HOVEDAKTIVITET Rensning af spildevand. RECIPIENT Køge Bugt modtager renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra Renseanlæg Avedøre. VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Drift af transmissionssystem (hovedkloakledninger og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres kloakopland). MILJØGODKENDELSER OG SPILDEVANDSTILLADELSER Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Spildevandscenter Avedøre I/S, 13. august Miljøgodkendelse til slamforbrændingsanlæg af afvandet slam på Spildevandscenter Avedøre I/S, 2. april 2008 (revurderet) / 1. april 2011 (suppleret). Miljøgodkendelse for depot til opbevaring af aske fra slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre I/S, 14, november 2006 (revurderet). Miljøgodkendelse for biogasmotor på Spildevandscenter Avedøre I/S, 18. marts 2005.

4 4 FLOWDIAGRAM FOR RENSEANLÆG AVEDØRE Flowdiagram for Renseanlæg Avedøre Forklaringstank Efterklaringstank Køge Bugt Koncentreringstank Gasmotor Elektricitet/ varme Lagertank Ovn og kedel El-filter Posefilter Scrubber AFKAST Skorsten RD og eksterne Opdateret marts 2014 / Suzanne Fog TEKST

5 5 LEDELSENS REDEGØRELSE BIOFOS har i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab for 2013 valgt at samle data fra Renseanlæg Avedøre for 2013 i et grønt regnskab. Renseanlæg Avedøre har de foregående 3 år været EMAS certificeret, og har i den forbindelse udarbejdet en miljøredegørelse, der er noget mere omfattende end et grønt regnskab. I og med at BIOFOS arbejder på at få indført fælles miljø- og arbejdsmiljøledelse (inkl. EMAS) på alle 3 renseanlæg (Renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre) i løbet af 2014, og aftalen omkring EMAS-certificeringen samtidig ophørte ved årsskiftet , er det besluttet ikke at lade Renseanlæg Avedøres miljøredegørelse for 2013 verificere i forhold til EMAS-forordningen, men i stedet lade de relevante dele af miljøredegørelsen indgå i et grønt regnskab. BIOFOS SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE A/S VÆSENTLIGSTE RESSOURCE- OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD Spildevandet fra Renseanlæg Avedøres opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder og fra fælleskloakerede områders vedkommende tillige regnvand opsamlet fra veje og tagflader, samt vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Køge Bugt begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Køge Bugt reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet med slammet eller nedbrydes. Ved renseprocessen dannes slam, som efter udrådning og afvanding på renseanlægget tørres og forbrændes i renseanlæggets slamforbrændingsanlæg. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, posefilter og et quencher/scrubber system udledes fra en 50 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende blandes med asken fra el-filteret. Asken fra forbrændingsprocessen deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Avedøres område. På Renseanlæg Avedøre forbruges el og varme (især fra egen produktion ved afbrænding af biogas i en biogasmotor). Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges olie og biogas. Biogas benyttes kun, hvis der er overskud af produceret biogas, som ikke

6 6 kan forbrændes i biogasmotoren. I vinterhalvåret supplerer 2 kedler med varme fra afbrænding af olie, for at sikre at temperaturen i rådnetankene kan overholdes. Slamforbrændingsanlægget modtager afvandet slam fra en række eksterne forsyninger samt i mindre perioder fra renseanlæggene Lynetten og Damhusåen. Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset filtreret spildevand. Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som udlægges på askedepot. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amager Ressourcecenter. Fedt udrådnes med slammet i rådnetankene. Renseanlæg Avedøre har ingen udledninger til jord. Renseanlægget kan have en lugtimmission, som påvirker nærmiljøet, da store dele af anlægget ikke er overdækket. Det giver dog ikke anledning til lugtproblemer. Al ventilationsluft fra forbrændingsbygningen afbrændes i forbrændingsovnen. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling eller slamforbrænding på renseanlægget. VALGTE MILJØOPLYSNINGER BIOFOS Spildevandscenter Avedøre har for 2013 valgt at medtage følgende oplysninger i miljøberetningen (Appendix 1): Mængden af renset og aflastet spildevand til Køge Bugt samt spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof, fosfor og suspenderet stof baseret på en kombination af kontrolprøver og driftsprøver. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen fra slamforbrændingen. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og produktion af varme til eget brug. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen og mængden af ristestof afhændet til forbrænding på Amager Ressourcecenter. Mængden af øvrigt affald produceret (afhentet) på Renseanlæg Avedøre. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand samt i det afvandede slam, røggas og aske fra slambehandlingen. Tabeller med analysedata på prøver udtaget og målinger foretaget i henhold til miljøgodkendelserne for slamforbrændingsanlægget og askedepotet.

7 7

8 8

9 9 MILJØ- OG KLIMAPOLITIK BIOFOS vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. BIOFOS vil: Til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet. Vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning. Arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljøog klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem. I samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene. Ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer. Begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres. Øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen. Sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger vil blive foretrukket. Arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet som ressource gennem oplysningsvirksomhed overfor medarbejdere, borgere og virksomheder. Være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i opland ved bl.a. at øge anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige klimamæssige ændringer. MEDARBEJDERE OG MILJØ Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen registreres løbende ved målinger og driftsanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab, CO 2 -regnskab og forskellige benchmarkinger Renseanlæg Avedøre har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen.

10 10 OVERHOLDELSE AF VILKÅR OG RESUME AF EGENKONTROL TILLADELSE TIL UDLEDNING AF RENSET SPILDEVAND FRA SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE, 18. AUGUST 2010 Status over overholdelse af kravværdier og driften i 2013: Kontrolværdi Kravværdi BOD mg/l 2,20 15,0 COD mg/l 22,00 75,0 N mg/l 4,40 8,0 P mg/l 0,61 1,5 SS mg/l 3,70 20,0 Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Der er ikke udtaget yderligere afløbsprøver. Alle koncentrationer er fratrukket evt. bidrag fra aflastninger. Det ses af ovenstående tabel, at alle kravværdier er overholdt med god margin. Der er ikke forekommet by-pass/aflastninger i hele ATS/regnstyringen har været i drift ved større regnskyl, og det er lykkedes at opnå fuld udnyttelse af det biologiske trin hele året. Der har været et tilsyn på Renseanlæg Avedøre fra Naturstyrelsen i 2013.

11 11 MILJØGODKENDELSE AF SLAMFORBRÆNDINGSANLÆG, SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 2. APRIL 2008 Det har været i alt 4,5 timer (max. 60 timer) med overskridelse af emissionskravene (Akrav). Syv gange har ½-timemiddelværdien for TOC været overskredet og 1 gang har ½-timesmiddelværdien for hhv. SO 2 og NOx været overskredet. Stopkravværdien har været overskredet 7 gange (fordelt på 3 perioder), hver gang i forbindelse med overskridelse af TOC emissionskravet. Endelig er der forekommet en enkelt lille overskridelse af kravet til temperaturen i efterbrændingskammeret (EBK). Alle overskridelser er sket i forbindelse med opstart af ovn. I Appendix 1 er vist en detaljeret tabel med ovenstående data. Generelt overholder forbrændingsanlægget de gældende emissionskrav med god margin både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation (B-kravene er generelt overholdt i 99% af tiden ift. krav på min. 97%). Online målestationen har i september måned fået udført en QAL 2. I samme periode blev der udført en AST for partikler i røggassen. Begge arbejder blev udført af en akkrediteret virksomhed. Endvidere er udført 2 påkrævede præstationskontroller af akkrediteret laboratorium i 2013 vedr. en række røggasparametre. I Appendix 1 er vist resultatet af disse 2 præstationskontroller. Spildevand fra røggasrensningen (quencher og scrubber) kontrolleres for at se, om udvalgte parametre overholder de vejledende krav til industrispildevand (bl.a. tungmetaller) således, at det kan ledes direkte til renseanlægget uden forudgående rensning. Ved en enkelt analyse af perkolatet var kravet til kviksølv overskredet. Dette blev der fulgt op på, og ved næste prøvetagning (januar 2014) var koncentrationen atter nede under kravværdien. I Appendix 1 er vist en tabel med resultatet af årets analyser. Der har i forbindelse med planlagt renovering af en rådnetank og idriftsætning af en anden rådnetank været konstateret udslip af biogas fra rådnetankene flere gange i 2013: Mængden kendes ikke, da de ikke er målt (der installeres nye aflastningsflowmålere i 2014), men anslås til ca m 3. Endvidere anslås andre tab fra diffuse kilder på m 3 biogas (sikkerhedsventiler, biogasmotorsystem). Slambehandlingsdelen (rådnetanke og afvanding) har kørt uden problemer i Der er ikke registreret klager over lugt fra anlægget i 2013.

12 12 MILJØGODKENDELSE FOR DEPOT TIL OPBEVARING AF ASKE FRA SLAMFORBRÆNDINGS-ANLÆGGET PÅ SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 14, NOVEMBER 2006 (REVURDERET) Der har ikke været tilsyn på anlægget i Der er udtaget de foreskrevne antal analyser til kontrol af perkolatet fra askedepotet samt overvågning af grundvandet under askedepotet. I Appendix 1 er vist resultatet af årets analyser med evt. kommentarer til data. Der er ikke opstillet krav til perkolat og grundvand, men resultaterne holdes op mod vejledende grænseværdier for perkolat og en række alarmkriterier for grundvandet. Der er registreret en klage over anlægget. En bådejer i Brøndby havn klagede i marts måned 2013 over at en askeflugt fra askedepotet under en mindre storm havde medført askenedslag på hans båd. Hændelsen skete i en periode med frost, så sprinklersystemet til vådholdelse af asken ikke virkede. Hændelsen medførte, at hele proceduren omkring askeudbringelse og befugtning af asken blev omlagt, og en vandspredervogn blev hjemkøbt. For at følge om der sker udsivning af perkolat fra askedepotet foretager Renseanlæg Avedøre en række målinger af grundvandskoter i og omkring askedepotet. Ud fra de foretagne målinger i 2013 er der (i lighed med de foregående år) ikke forekommet udsivning af perkolat fra askedepotet. I Appendix 1 er vist en graf over de målte grundvandskoter siden år MILJØGODKENDELSE FOR BIOGASMOTOR PÅ SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 18. MARTS 2005 Der har ikke været tilsyn på anlægget i 2013, men der er fulgt op på påbud fra tilsyn i 2012 (1: mur omkring motoroliebeholdere, så motorolie ved uheld/spild kan opsamles; 2: opsætning af autoværn omkring dieselolietank i garage)

13 13 MILJØMÅL OG MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER Gennemført i 2013: Der er påbegyndt renovering af pumper i Renseanlæg Avedøres 2 pumpestationer i oplandet med et formål at reducere energi og CO 2. Arbejdet forventes færdig sommeren Der er gennemført et feasibility-studie af biogasproduktionen på Renseanlæg Avedøre på ledig rådnetank. Evt. ibrugtagning af den ledige rådnetank med eksternt biomasse er p.t. udskudt, indtil myndighedsmæssige spørgsmål er afklaret. For at reducere forurening og risiko ved oversvømmelser i oplandet er der udført en detailundersøgelse for 100% kapacitetsudnyttelse af ledningssystemet. For at leve op til et miljømål om 35% reduktion i el-forbruget inden 2020 på Renseanlæg Avedøre er der igangsat et projekt omkring udskiftning af overfladebeluftning med bundbeluftning i luftningstankene. For at leve op til endnu et politisk miljømål om at Renseanlæg Avedøre skal være CO 2 -neutralt inden 2020 er der igangsat tiltag til afsætning af biogas til opgradering til naturgas. Planer og mål for 2014: Forsøg med stop af mixere i selektorkamrerne før luftningstankene for at se, om der kan spares energi. Opstilling af fælles miljø- og klimamål for BIOFOS med kvantitative mål og handlingsplaner. Fælles ledelsessystem for BIOFOS og certificering efter ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO (miljøledelse) og OHSAS (arbejdsmiljøledelse)

14 14 APPENDIX

15 15 KOMMENTARER TIL MILJØDATA I PERIODEN Nedbøren i 2013 blev relativ lav for oplandsområdet til Renseanlæg Avedøre. Dette afspejles i, at anlægget kun modtog 22,3 mio. m 3 spildevand. I regnperioder var regnvandsbassinerne i oplandet og på renseanlægget i brug flere gange, men der forekom ikke overløb/by-pass. Tilledningen af organisk stof og næringssalte er faldet noget hen gennem 5 års perioden, men har stabiliseret sig på et relativ konstant niveau i 2012 og Udledningen af organisk stof og næringssalte (ton/år) fra renseanlægget blev det laveste i de sidste 5 år, primært grundet den lave spildevandsmængde. Generelt er tilledningen af tungmetaller med spildevandet faldet markant gennem de sidste 5 år, og er i 2013 på det laveste niveau nogensinde. Faldet tilskrives en generel bedre bevidsthed hos borgerne og virksomheder om affaldssortering. De udledte tungmetalmængder er også faldet hen gennem 5 års perioden, på trods af mindre behandlede spildevandsmængder. På trods af en faldende slammængde lykkedes det i 2013 at producere 3,2 mio. m 3 bio-

16 16 gas svarende til et normalt år. Afbrænding af biogassen i anlæggets biogasmotor gav anledning til produktion af 7,0 GWh, hvilket er meget tilfredsstillende set i betragtning af, at biogasmotoren lå stille i over 2 uger i forbindelse med en hovedrenovering. Mængden af slam til forbrænding fra egen slamproduktion blev med den lavere stofbelastning af anlægget følgelig mindre end de foregående år. Modtagelse af slam fra eksterne forsyninger gjorde dog, at der blev brændt godt ton slamtørstof. Røggasemissionen fra slamforbrændingen er i 2013 for de fleste parametre faldet til et niveau fra før 2012, hvor der ikke blev brændt eksternt slam. Dette skyldes en øget driftsmæssig indsats og kontrol med slamafbrændingen og røggasrensningen. For enkelte parametre (NOx, HF og Dioxin) er røggasemissionen dog steget i takt med den øgede slamforbrænding siden Forbruget af el er faldet noget i 2013 (ca. 5 %), som følge af dels nyetablerede indløbsog udløbspumper dels den lavere behandlede spildevandsmængde. Den producerede mængde biogas er primært brændt af i biogasmotoren. En mindre del er brugt som støttebrændsel i slamforbrændingen. Endelig er en mindre del (0,125 mio. m 3 ) enten aflastet eller brændt af i gasfaklen, primært som følge af renoveringen af biogasmotoren eller i forbindelse med opstart af en renoveret rådnetank. Forbruget af olie er støt faldende, dels til opvarmningsformål, dels til støttefyring i slamforbrændingsovnen. I 2013 blev rådnetankene endvidere drevet med en lavere temperatur i vintermånederne, for at reducere olieforbruget til opvarmning af slammet i rådnetankene. Forbruget af drikkevand er generelt stort, med langt det største forbrug finder sted i driften. Der arbejdes på at få reduceret vandforbruget flere steder i driften. Brug af renset spildevand til procesformål er i 2013 på niveau med 2012, hvor forbruget øgedes markant i forbindelse med ibrugtagning af nye riste. Forbruget af fældningskemikalier (JKL) følger i det store og hele den behandlede spildevandsmængde, men er også afhængig af de tilledte fosformængder med spildevandet. Polymerforbruget er faldet som følge af ændrede slamegenskaber, og er det laveste i mange år. Forbruget af øvrige kemikalier (til brug ved røggasrensningen) ligger stort set på samme niveau som i 2012, og afspejler de øgede slammængder brændt i i forhold til de foregående år. Ændrede systemer hos visse affaldsaftagere har i 2013 umuliggjort opgørelse af afhændede affaldsmængder af pap, plast, jern- og metal, elskrot samt øvrigt affald til modtagestation.

17 17 MILJØDATA FOR 2013 VANDBEHANDLING INDGÅENDE STRØMME RA DATA ER FASTLAGT VED Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 22,3 M Onlineflowmålinger Organisk stof i spildevand COD t/år B Flowproportionale døgnprøver BOD t/år B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i spildevand Fosfor t/år 158 B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år B Flowproportionale døgnprøver Partikulært materiale i spildevand Suspenderet stof t/år B Flowproportionale døgnprøver UDGÅENDE STRØMME Organisk stof i renset spildevand COD t/år 564 B Flowproportionale døgnprøver BOD t/år 61 B Flowproportionale døgnprøver Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år 15 B Flowproportionale døgnprøver Kvælstof t/år 116 B Flowproportionale døgnprøver Partikulært materiale i spildevand Suspenderet stof t/år 102 B Flowproportionale døgnprøver Aflastet primært renset spildevand Mængde * (Kravoverholdelse) mio. m 3 /år 0 M Onlineflowmålinger Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år 0 B Flowproportionale prøver BOD t/år 0 B Flowproportionale prøver Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år 0 B Flowproportionale prøver Kvælstof t/år 0 B Flowproportionale prøver Partikulært materiale i spildevand Suspenderet stof t/år 0 B Flowproportionale døgnprøver

18 t TS/ÅR SLAM TIL FORBRÆNDING SLAMBEHANDLING INDGÅENDE STRØMME RA DATA ER FASTLAGT VED Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år B Beregnet ud fra driftstimer af ovnanlæg Heraf slam modtaget fra andre anlæg t TS/år B Afvejning og tørstofbestemmelser INTERNE STRØMME Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år 0,5 M Onlineflowmålinger UDGÅENDE STRØMME Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. Nm 3 /år 69 B Onlineflowmåling Kulmonooxid t/år 0,1 B AMS kontinuert Kuldioxid t/år B To emissionsmålinger á 2x1 time Svovldioxid kg/år 555 B AMS kontinuert Partikler kg/år 124 B AMS kontinuert Saltsyre kg/år 34 B AMS kontinuert Flussyre kg/år 14 B To emissionsmålinger á 2x1 time Kvælstofoxider kg/år B AMS kontinuert Dioxin mg/år 0,097 B To emissionsmålinger á 2x6 timer TOC kg/år - B AMS kontinuert

19 19 ENERGI INDGÅENDE STRØMME RA DATA ER FASTLAGT VED El MWh/år M Aflæsning af målere Varme MWh/år 0 M Aflæsning af målere Fyringsolie m 3 /år 182 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse INDGÅENDE STRØMME - EGEN PRODUKTION Varme MWh/år B Beregning Biogas Nm 3 /år B Beregnet UDGÅENDE STRØMME Salg af el MWh/år M Aflæsning af målere Biogas til fakkel Nm 3 /år B Registrering af driftstid og gennemsnitsflow RESSOURCER VANDBEHANDLING RA DATA ER FASTLAGT VED Jern(III)klorid t produkt/år M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse SLAMBEHANDLING Polymerer t aktiv/år 47 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse NaOH (50 %) t produkt/år 333 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Ca(OH) 2 t produkt/år 13 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aktivt kul t produkt/år 5 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse VAND Drikkevand m 3 /år M Aflæsning af målere Renset spildevand m 3 /år M Aflæsning af målere TRANSPORT Diesel l/år M Årlig mængde leveret Benzin l/år 0 Flaskegas kg/år 0

20 KG TS/ÅR ASKE TIL DEPONERING AFFALD & RESTPRODUKTER GENANVENDELSE RA DATA ER FASTLAGT VED Batterier kg/år 772 M Afvejning Elektronikaffald og lyskilder kg/år - Grene, blade, græs, m.m. kg/år M Afvejning Jern & metal kg/år - Beton & ovnsten kg/år - Papir/pap kg/år M Afvejning Olieaffald kg/år M Afvejning Genanvendt plast kg/år - Aske kg TS/år - Sand kg/år - I alt til genanvendelse: kg/år FORBRÆNDING Husholdningsaffald* kg/år? Olieaffald kg/år 0 Småt brændbart kg/år M Afvejning Ristestof kg/år M Afvejning I alt til forbrænding: kg/år DEPONERING Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år M Afvejning Sand kg/år A Vægt anslået ud fra volumen Eksternt depot Røggasaffald (farligt affald) kg TS/år M Afvejning Byggeaffald kg/år M Afvejning I alt til deponering: kg/år * Ikke opgjort afhentes af Dagrenovationen

21 21 TUNGMETALLER INDGÅENDE STRØMME RA DATA ER FASTLAGT VED Tungmetaller i spildevand 1) Bly kg/år 66 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Cadmium kg/år 2 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kobber kg/år 602 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Krom kg/år 58 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Kviksølv kg/år 2 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Nikkel kg/år 185 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver Zink kg/år B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver INTERNE STRØMME Tungmetaller i slam Bly kg/år 214 B 2 stikprøver Cadmium kg/år 7 B 2 stikprøver Kobber kg/år B 2 stikprøver Krom kg/år 135 B 2 stikprøver Kviksølv kg/år 19 B 2 stikprøver Nikkel kg/år 168 B 2 stikprøver Zink kg/år B 2 stikprøver UDGÅENDE STRØMME Tungmetaller i spildevand Bly kg/år 20 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Cadmium kg/år 1 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Kobber kg/år 25 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Krom kg/år 21 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Kviksølv kg/år 1 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Nikkel kg/år 151 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Zink kg/år 900 B 2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver. Tungmetaller i røggas Arsen kg/år <0,06 B Emissionsmåling 2x1 time Bly kg/år 0,08 B Emissionsmåling 2x1 time Cadmium kg/år <0,06 B Emissionsmåling 2x1 time Kobber kg/år <0,06 B Emissionsmåling 2x1 time Krom kg/år <0,05 B Emissionsmåling 2x1 time Kviksølv kg/år 0,05 B Emissionsmåling 2x1 time Mangan kg/år 0,72 B Emissionsmåling 2x1 time Nikkel kg/år 0,07 B Emissionsmåling 2x1 time Tungmetaller i aske Bly kg/år 305 B 4 stikprøver Cadmium kg/år 7 B 4 stikprøver Kobber kg/år B 4 stikprøver Krom kg/år 125 B 4 stikprøver Kviksølv kg/år 6 B 4 stikprøver Nikkel kg/år 134 B 4 stikprøver Zink kg/år B 4 stikprøver Arsen kg/år 24 B 4 stikprøver 1) Inkl. evt. bidrag fra aflastet spildevand

22 22 5 ÅRS OVERSIGTER

23 23 VANDBEHANDLING ENHED 2009** 2010** 2011** 2012** 2013** Indløb* Spildevandsmængde indløb t.m COD t/år BOD5 t/år Kvælstof t/år Fosfor t/år Susp.stof t/år Udledning af renset Spildevand COD t/år BOD5 t/år Kvælstof t/år Fosfor t/år Susp.stof t/år By-pass udledninger & overløb COD t/år BOD5 t/år 8,7 5,1 18 3,8 0 Kvælstof t/år 2,9 2,0 10 0,6 0 Fosfor t/år 0,6 0,34 1,3 0,14 0 Susp.stof t/år ,2 0 * Indløb er korrigeret for rejektvand ** Opgørelse beregnet som flowvægtet gennemsnit TUNGMETALLER ENHED ARSEN Indløb kg/år Udløb kg/år <12 <30 <19 <31 <20 BLY Indløb kg/år Udløb kg/år <25 <38 <11 <14 <12 CADMIUM Indløb kg/år 11 6,4 6,5 3,3 2,1 Udløb kg/år <2,5 <1,8 <1,1 <2,2 <1,2 CHROM Indløb kg/år Udløb kg/år KOBBER Indløb kg/år Udløb kg/år <27 <23 <25 NIKKEL Indløb kg/år Udløb kg/år KVIKSØLV Indløb kg/år <7,4 8,9 <4,6 <1,1 <2,2 Udløb kg/år <1,7 <2,9 <1,1 <1,1 <1,2 ZINK Indløb kg/år Udløb kg/år < angiver at en eller alle årets analyser er under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit

24 24 SLAMBEHANDLING ENHED Biogas produktion 1) mio. m 3 3,1 3,3 3,1 3,3 3,2 El produktion GWh 6,7 6,5 6,2 7,4 7,0 Slam til rådnetanke (TS) 1) t Slam til forbrænding (TS) 1) t ) ) Luftemission (forbrændingen) CO 2) kg CO 2 (fra støttefyring m. olie) 3) t SO 2 2) kg NOx 2) kg NH 3 2) kg HCl 2) kg HF 4) kg < 6,1 < 6,9 < 8,0 < 12,4 <13,8 Kviksølv (Hg) 4) 5) kg < 0,099 0,088 0,42 0,57 0,047 (Cd, Tl) 4) 5) kg < 0,041 < 0,056 < 0,060 < 0,093 <0,062 (Sb,As,Pb,Cr,Co,Cu,Mn,Ni,V) 4) 5) kg 0,16 0,14 0,50 1,16 0,78 Dioxin & Furan (TEQ) 4) 5) μg < 41 < ) Beregnet. 2) Onlinemåling. 3) Beregnet på baggrund af olieforbrug, energiindhold. 4) Stikprøve/præstationskontrol. 5) Sum af partikel og gasfase. < angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit. 6) Inkl. eksternt leveret slam. FORBRUG ENHED Elforbrug GWh 15,0 15,3 15,9 15,2 14,5 heraf forbrænding & centrifuger GWh 3,3 3,1 3,0 3,7 3,5 Olie m heraf forbrænding m Biogasforbrug mio. m 3 3,0 3,2 2,9 3,3 3,0 heraf forbrænding mio. m 3 0,054 0,17 0,036 0,010 0,021 Drikkevand m 3 19,3 28,0 31,0 25,0 29,3 Renset spildevand m Polymer t JKL t PIX t Natriumhydroxid 50 % opl. t Aktivt kul kg Kalk kg Natriumtetrasulfid(Na 2 S 4 ) 40% kg Ionbyttersalt kg Smøreolie liter

25 7.515 T SLAM TIL FORBRÆNDING 25 AFFALD ENHED Genanvendelse: Slamaske 4) t Sand t Beton t 317 Asfalt t 4,4 Papir kg Pap kg Plast kg Olie kg Jern og metal kg El-skrot kg Genanvendelse i alt: t Forbrænding: Riste gods 1) t Småt brandbart t 4,6 Forbrænding i alt: t Special behandling: Kemikalie affald fra laboratorium 2) kg 250 Batterier kg Øvrigt affald til modtagestation 3) kg Special behandling i alt: kg Deponering: Slamaske 4) t Sand t Bl. Byggeaffald Beton/Asfalt/Tegl t 173 9,6 Jernbanesveller t 4,9 Deponering i alt: t ) Husholdningslignende affald (primært rengøring/kantine) er siden 2007 sorteret fra til dagrenovation. Mængde opgøres derfor ikke længere. 2) Laboratorium lukket og rest-kemikalier på lager bortskaffet i ) Der afleveres en række mindre affaldsfraktioner på genbrugspladsen, herunder også kemikalieaffald. Disse mængder opgøres fra og med 2009 som Øvrigt affald til modtagestation. 4) Beregnet på baggrund af massestrøm gennem forbrænding.

26 26 RØGGAS- MÅLINGER KRAVOVERHOLDELSE MILJØGODKENDELSE SLAMFORBRÆNDING: Renseanlæg Avedøre har krav til præstationsmåling af nedenstående parametre: RØGGASPARAMETER ENHED RESULTATER AF 2 KRAVVÆRDI, JF KRAV. RØGGASMÅLINGER I 2013 MILJØ-GODKENDELSE OVERHOLDT PÅ FORBRÆNDINGSANLÆGGET 1 2 RØGGASMÅLINGER HCl mg/nm 3 0,34 0,20 10 Ja HF mg/nm 3 0,20 < 0,2 2 Ja Cd + TI mg/nm 3 < 0,0010 < 0,0008 0,05 Ja Hg mg/nm 3 0, ,0012 0,05 Ja Suma: Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V, Cu + Mn mg/nm 3 0,021 0,0015 0,5 Ja Dioxin & furaner (I-TEQ) ng/nm 3 TEQ/Nm 3 0,0018 < 0,001 0,1 Ja Sum af partikel og gasfase. < angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit

27 27 Renseanlæg Avedøre har krav til kontinuert måling af nedenstående parametre i røggassen (Støv, TOC, CO, NOX, SO 2 ): PARAMETER STØV TOC STOP OVN! EBK* max. 150 mg/nm 3 max. 20 mg/nm 3 Støv og/eller TOC Min. 850 gr.c PR. ½ TIME PR. ½ TIME ANTAL GANGE PR. 10 MIN. JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC *Efterbrændingskammer PARAMETER STØV TOC SO 2 NOx CO 4-TIMERS REGEL 60 TIMERS REGEL max. 150 mg/nm 3 max. 20 mg/nm 3 max. 200 mg/nm 3 max. 400 mg/nm 3 max. 100 mg/nm 3 Støv/SO 2/Nox> Støv+SO 2+NOx+CO> PR. ½ TIME PR. ½ TIME PR. ½ TIME PR. ½ TIME PR. TIME ANTAL STOP ANTAL TIMER JAN ,5 FEB ,0 MAR ,5 APR ,0 MAJ ,5 JUN ,0 JUL ,5 AUG ,0 SEP ,0 OKT ,0 NOV ,5 DEC , ,5 For støv og TOC gælder der et stop-krav dvs. at indfyring af slam på ovnen skal stoppes ved overskridelse af ½-timegrænseværdien. For støv, SO2 og NOx gælder, at indfyring af slam på ovnen skal stoppes hvis grænseværdien overskrides i mere end 4 timer ad gangen. Endvidere gælder at summen pr. år af overskridelser af støv, SO2, NOx og CO målt i timer ikke må overskride 60 timer i alt. Tabellerne viser antallet og varigheden af overskridelserne af emissionskoncentrationskravene.

28 28 Renseanlæg Avedøre har for spildevand fra forbrændingsanlægget krav til nedenstående parametre. PARAMETER ENHED PRØVETAGNINGSDATOER MIDDEL KRAV OVERHOLDT ÅRET PH - 3,4 5,5 7,1 4,0 TEMP. C SUSPENDERET STOF mg/l 8, JA KVIKSØLV (HG) Μµg/l 5,9 2, JA CADMIUM (CD) Μµg/l < 0,050 < 0,050 < 0,050 0,095 < 0,06 50 JA THALLIUM (TL) Μµg/l < 0,40 < 0,40 < 0,40 < 0,40 < 0,40 50 JA ARSEN (AS) Μµg/l 1,7 0,89 < 0,8 1,1 < 1,1 150 JA BLY (PB) Μµg/l 1,4 < 0,54 1,0 1,6 < 1,1 200 JA CHROM (CR) ΜΜµg/l 2,0 < 0,5 4,6 < 0,5 < 1,9 500 JA KOBBER (CU) ΜΜµg/l 5,2 < 1 7,3 11 < 6,1 500 JA NIKKEL (NI) Μµg/l 12 6,9 9,1 4,4 8,1 500 JA ZINK (ZN) Μµg/l JA DIOXINER OG FURANER pg/l 3,98 3,23 3, JA < angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit MILJØGODKENDELSE ASKEDEPOT: Renseanlæg Avedøre analyserer perkolatet fra askedepotet for flg. parametre. PARAMETER ENHED PRØVETAGNINGSDATOER MIDDEL GRÆNSE KRAV GRÆNSE/KRAV MAR JUN SEP DEC ÅRET VEJL. 1) TIL ANT. OVERHOLDT PH 8,00 7,50 7,80 7,80 7,78 6,5-9,5 1 JA/JA LEDNINGSEVNE ms/m JA/ CHLORID mg/l JA/JA SULFAT mg/l NEJ/JA ARSEN (AS) Μµg/l NEJ/JA BLY (PB) Μµg/l < 0,5 1,6 < 0,5 < 0,5 < 0, JA/JA CADMIUM (CD) Μµg/l < 0,05 < 0,05 0,20 1,1 < 0, JA/JA CHROM (CR) Μµg/l 0,9 < 0,5 0,5 0,6 < 0, JA/JA KOBBER (CU) Μµg/l 5,2 11,0 < 1,0 4,0 < 5, JA/JA KVIKSØLV (HG) Μµg/l < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0,05 < 0, JA/JA NIKKEL (NI) Μµg/l JA/JA ZINK (ZN) Μµg/l , JA/JA SØLV (AG) Μµg/l < 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1, JA/JA TIN (SN) Μµg/l < 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1,0 < 1, JA/JA SELEN (SE) Μµg/l NEJ/JA MOLYBDÆN (MO) Μµg/l NEJ/JA < angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit. 1) Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Med hensyn til perkolat fra askedepotet holdes koncentrationerne af sulfat, arsen, selen og molybdæn under observation, da de alle overskrider de vejledende grænser for spildevand. Cadmium, der i 2009 lå over den vejledende koncentrationsgrænse har hverken i 2010, 2011, 2012 eller 2013 ligget over grænsen i nogen af prøverne.

29 29 Renseanlæg Avedøre overvåger grundvandet under askedepotet for nedenstående parametre ved prøvetagning i 4 boringer. BORING PB1 VED LUFTNINGSTANK NORD PARAMETER ENHED ALARM UNDER -KRITERIUM PH 7,0 7,0 6,9 6,9 LEDNINGSEVNE ms/m KLORID mg/l ARSEN Μµg/l MOLYBDÆN Μµg/l 0,46 0,49 0,60 0,39 20 JA CADMIUM Μµg/l < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 0,5 JA BLY Μµg/l < 0,025 0,036 0,2 0,17 1 JA KROM (TOTAL) Μµg/l < 0,040 < 0,040 < 0,040 0,37 25 JA ZINK Μµg/l < 0,50 < 0,50 < 0,50 < 0, JA KOBBER Μµg/l 0,80 < 0,040 < 0,040 0, JA KVIKSØLV Μµg/l NIKKEL Μµg/l 0,71 0,90 1,2 1,4 10 JA SULFAT mg/l ALARM < angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen. BORING PB2 DÆMNING SYD PARAMETER ENHED ALARM UNDER -KRITERIUM ALARM PH 7,1 6,9 7,0 6,9 LEDNINGSEVNE ms/m KLORID mg/l ARSEN Μµg/l MOLYBDÆN Μµg/l 0,51 0,52 0,52 0,43 20 JA CADMIUM Μµg/l < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 0,5 JA BLY Μµg/l 0,027 < 0,025 0,13 0,17 1 JA KROM (TOTAL) Μµg/l < 0,040 < 0,040 < 0,040 0,35 25 JA ZINK Μµg/l < 0,50 < 0,50 < 0,50 0,7 100 JA KOBBER Μµg/l 0,200 < 0,040 < 0,040 0, JA KVIKSØLV Μµg/l NIKKEL Μµg/l 1,7 2,1 2,5 2,7 10 JA SULFAT mg/l < angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen.

30 30 Renseanlæg Avedøre overvåger grundvandet under askedepotet for nedenstående parametre ved prøvetagning i 4 boringer. BORING PB3 FORBRÆNDING VEST PARAMETER ENHED ALARM UNDER -KRITERIUM PH 6,9 6,9 6,9 6,8 LEDNINGSEVNE MS/M KLORID MG/L ARSEN ΜG/L MOLYBDÆN ΜG/L 0,50 0,55 0,45 0,40 20 JA CADMIUM ΜG/L < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 0,0050 0,5 JA BLY ΜG/L < 0,025 < 0,025 0,11 0,17 1 JA KROM (TOTAL) ΜG/L < 0,040 0,074 < 0,040 1,4 25 JA ZINK ΜG/L 0,94 1,3 0,68 1,9 100 JA KOBBER ΜG/L 0,17 < 0,040 < 0,040 0, JA KVIKSØLV ΜG/L NIKKEL ΜG/L NEJ SULFAT MG/L ALARM < angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen. BORING PB4 VED LUFTNINGSTANK SYD PARAMETER ENHED ALARM UNDER -KRITERIUM ALARM PH 7,1 7,0 7,0 6,9 LEDNINGSEVNE MS/M KLORID MG/L ARSEN ΜG/L MOLYBDÆN ΜG/L 0,53 0,49 0,61 0,40 20 JA CADMIUM ΜG/L < 0,0040 < 0,0040 < 0,0040 0,020 0,5 JA BLY ΜG/L < 0,025 < 0,025 0,10 0,067 1 JA KROM (TOTAL) ΜG/L 0,095 0,084 < 0,040 0,34 25 JA ZINK ΜG/L < 0,50 < 0,50 < 0,50 < 0, JA KOBBER ΜG/L 0,32 0,12 < 0,040 0, JA KVIKSØLV ΜG/L NIKKEL ΜG/L 1,1 1,3 1,5 1,8 10 JA SULFAT MG/L < angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen. I 2013 er det alene alarmkriterium for nikkel, der er overskredet i prøverne til grundvandsovervågning og kun i 1 af de 4 boringer: PB3. Jævnfør kortlægning af grundvandsbevægelsen ligger PB3 opstrøms askedepotet og hverken 2010, 2011, 2012 eller 2013 har vist overskridelser af alarmkriterium for andre parametre end nikkel. Nikkelniveauet tilskrives de geologiske forhold. Kontrol og analyse efter udvidet program i PB3 er derfor ophørt med 2011.

31 31 Målte grundvandskoter i og omkring askedepotet i henhold til miljøgodkendelsen for askedepotet. 0,00-0,40-0,80-1,20-1,60-2,00-2,40-2,80-3,20-3,60-4,00-4, FORKLARING TIL GRAF: I figuren er vist resultatet af de foretagne pejlinger tilbage til 2000, hvor pejleboringerne blev etableret samt målingerne i de nye boringer. Figuren viser også niveauerne i perkolatsamlebrønden for start og stop af perkolatpumpen, der pumper perkolatet bort fra askedepotet, samt niveau for overløb fra perkolatsamlebrønden. Af figuren fremgår det tydeligt, at der har været og til stadighed er en indad- og opadrettet vandtrykgradient i askedepotet, idet 1) grundvandsspejlet (PB1, PB2, PB3 og PB4) er mellem ½ og 1½ m højere end perkolatniveauet i askedepotet (B1 og B2), der igen er 1-2½ m over vandstanden i perkolatsamlebrønden 2) vandspejlet i jordvolden står cm højere end i askedepotet. Der sker således ingen udsivning fra askedepotet. Kontrol af vandbalancer over askedepotet viser ligeledes, at der sker en indsivning af vand til askedepotet.

32 BIOFOS 2 HOLDING A/S BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2 Refshalevej 250 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre 1432 København K og Damhusåen. Tlf.: post@biofos.dk CVR: Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end gæster om året. BIOFOS-koncernen består af fire selskaber: BIOFOS Holding A/S, BIOFOS A/S, BIO- FOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S. BIOFOS Holding A/S er holdingselskab i koncernen og ejer de tre datterselskaber, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S. BIOFOS Holding A/S ejes direkte af Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner og indirekte af Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Rødovre kommuner via deres forsyningsselskaber.